Betænkning over Forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bilag

Bilag

Spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 22, 39, 41 og 42 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Venstre, og spørgsmål 44 og svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål 22

Ministeren bedes uddybe, hvorledes det sikres, at eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud i privat og offentligt regi passer ind i det foreslåede voksenuddannelsessystem, således at der ikke opstår blindgyder.

Svar

For så vidt angår private uddannelser henvises til svaret på spørgsmål 20.

Med hensyn til uddannelser under Undervisningsministeriet vil det som led i opfølgningen på det vedtagne lovforslag være en opgave at gennemgå eksisterende deltidsuddannelser under åben uddannelse, der kan indplaceres i forhold til videreuddannelsessystemets niveauer med henblik på at tage stilling til, om der bør ske ændringer eller tilpasninger især m.h.t. indgangsniveau, mål og indhold, længde og afgangsniveau.

For nogle af uddannelserne vil der være tale om, at deres afgangsniveau gør det meningsfuldt at gennemføre supplering op til et niveau i videreuddannelsessystemet for voksne, idet suppleringen forudsættes ikke at være af for stort omfang i forhold til selve uddannelsens omfang (f. eks. ikke over 0,25 årsværk).

Visse deltidsuddannelser under åben uddannelse vil dog - som det tegner sig nu - vise sig at være for korte eller afsluttes på et sådant niveau, at det ikke uden en revision af såvel uddannelsens indgangs- som afgangsniveau vil være meningsfuldt at lave regler om supplerings- eller påbygningsforløb.

I de senere år er der blevet udviklet og godkendt en lang række diplom- og masteruddannelser ved mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner og ved universiteterne og andre højere uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med vurderingen af det fremtidige udviklingsbehov for nye diplom- og masteruddannelser, jf. nærmere mit svar ovenfor på spørgsmål 2, vil imidlertid også indgå, hvilke af de eksisterende diplom- og masteruddannelser samt andre åbne uddannelser der skal fortsætte, sammenlægges, justeres eller nedlægges, bl.a. for at undgå at der opstår blindgyder.

Spørgsmål 39

I forlængelse af svar på spørgsmål 10, jf. bilag 24, bedes ministeren redegøre for de administrative og økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler i forbindelse med udarbejdelse af deltagernes personlige uddannelsesplaner, samt hvem der dækker merkomkostningerne.

Svar

På forslag til finanslov 2001 vil der blive opført en takst for tilskud pr. uddannelsesplan til dækning af udgifter til vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan. Der er tale om et særskilt tilskud ud over tilskud til afholdelse af kompetenceafklarende forløb. Alle skoler og andre institutioner, der efter § 5, stk. 2, i L 250 godkendes til at udbyde GVU, kan modtage tilskud for deres vejlednings- og planlægningsaktivitet i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplaner.

Vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplan og afsluttende projekt i fleksible forløb på videregående niveauer (VVU, diplom og master) finansieres også efter reglerne i lov om åben uddannelse. På forslag til finanslov 2001 vil der blive opført et tilskud pr. udarbejdet uddannelsesplan inklusive vejledning til delvis dækning af uddannelsesinstitutionens udgifter hertil, idet der i lov om åben uddannelse forudsættes en vis deltagerbetaling.

Spørgsmål 41

I forlængelse af svar på spørgsmål 20, jf. bilag 24, bedes ministeren redegøre for, hvorfor 1/10 og ikke eksempelvis 1/5 er valgt som det maksimale omfang af uddannelseselementer, gennemført på en privat uddannelsesinstitution.

Svar

Der er her tale om en afvejning af modstående hensyn. Det ene er ønsket om en så fleksibel tilrettelæggelse som muligt. Det skal imødekomme hensynet til den enkelte, som med vejledning fra en uddannelsesinstitution og inden for visse rammer selv skal kunne vælge og tilrettelægge sit eget uddannelsesforløb. Fleksible forløb giver mulighed for tilpasning til ændrede kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Det andet hensyn er kvalitetssikring med hensyn til fleksible forløb, hvor der ikke foreligger en uddannelsesbekendtgørelse, men kun rammer i form af krav til sammensætningen og tilrettelæggelsen. Denne kvalitetssikring skal også bidrage til at sikre uddannelsernes afgangsniveau. I det omfang der indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser, vil de være omfattet af den kvalitetskontrol, især i forbindelse med prøver, der fremgår af den pågældende uddannelsesbekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov. Uddannelseselementer, der ikke indeholder prøver, uddannelseselementer, hvor prøverne ikke er gennemført, og uddannelseselementer gennemført på en privat uddannelsesinstitution vil derimod ikke være omfattet af en tilsvarende kontrol.

Ud fra afvejningen af de to hensyn er det maksimale omfang fastsat til 1/10. Et større omfang af uddannelseselementer, som ikke kvalitetssikres gennem sædvanlige kvalitetssikringsmekanismer i en ministeriel bekendtgørelse, ville kræve, at Undervisningsministeriet pålægges en forpligtelse til at stå for garantien for private uddannelser. Et maksimalt omfang på 1/5 af private uddannelseselementer m.v. i et fleksibelt forløb ville således efter min opfattelse ikke kunne fritage Undervisningsministeriet for en sådan forpligtelse.

Spørgsmål 42

I forlængelse af svar på spørgsmål 22, jf. bilag 24, bedes ministeren redegøre for, hvilke uddannelsers afgangsniveau der kan forventes at skulle suppleres op for at nå op til et niveau i videreuddannelsessystemet.

Svar

Som nævnt i svaret på spørgsmål 22 vil det som led i opfølgningen på det vedtagne lovforslag være en opgave at gennemgå eksisterende deltidsuddannelser under åben uddannelse. Gennemgangen vil både indebære stillingtagen til, om uddannelserne kan indplaceres i forhold til videreuddannelsessystemets niveauer, og om der kan og bør ske ændringer eller tilpasninger især mht. indgangsniveau, mål og indhold, længde og afgangsniveau.

Denne opgave vil vi snarest tage fat på i Undervisningsministeriet, men da den ikke er gennemført endnu, er det for tidligt at sige noget nærmere om, hvilke beslutninger der kan træffes for de enkelte uddannelser.

Et nærliggende eksempel på en uddannelse, der skal tages stilling til, er merkonomuddannelsen (og parallelt hermed teknonomuddannelsen), idet der er tale om ganske mange, der gennemfører uddannelsen, og der vil kunne være tale om relevante videreuddannelsesmuligheder i videreuddannelsessystemet for voksne. Samtidig har uddannelsen et omfang, der gør det aktuelt at vurdere, om der bør udarbejdes regler om supplerende uddannelsesaktiviteter eller påbygningsforløb.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 4 vedr. § 2, stk. 2, i L 251 om åben uddannelse kan der fastsættes regler om supplerende uddannelsesaktiviteter bl.a. med henblik på, at en ansøger med en åben uddannelse suppleret med sådanne kurser vil kunne opfylde adgangsbetingelserne til en uddannelse på et højere niveau i videreuddannelsessystemet. Efter den foreslåede § 19, nr. 1, litra b, i L 250, kan der fastsættes regler om særlige, afsluttende uddannelsesforløb (påbygningsforløb), således at en ansøger med en åben uddannelse ved at tage et påbygningsforløb kan erhverve f.eks. en fuld VVU-uddannelse inkl. afgangsprojekt.

Spørgsmål 44

I hvilket omfang er der mulighed for at tilbyde voksenundervisning efter L 250, hvis der ikke er KVU de pågældende steder, eller hvis der alene er KVU som forlagt undervisning. Der tænkes her f.eks. på yderområder som Bornholm, Tønder, Hjørring, Nykøbing S m.v.

Svar

Uddannelsesinstitutionerne vil kunne få adgang til udbud af voksenuddannelser, f.eks. eksisterende deltidsuddannelser under åben uddannelse eller nye VVU-uddannelser, uden at de i forvejen er godkendt til f.eks. ordinær KVU-uddannelse eller indgår i en aftale om forlagt undervisning. F.eks kan det tænkes, at enkelte af de tidligere akademiuddannelser, der ikke i dag dækkes af en eksisterende KVU-uddannelse, kan etableres som åben uddannelse (VVU), hvis der er et relevant behov for uddannelsen. Vurderingen af, om en uddannelsesinstitution kan få adgang til et sådant udbud, vil følge de normale kriterier om, at institutionen kan sikre kvaliteten af udbudet, samt at der er det nødvendige søgningsmæssige og erhvervsmæssige grundlag for udbudet, herunder en vurdering af økonomien i udbudet.

Herudover vil der også være adgang til forlagt undervisning som voksenuddannelse. Denne adgang vil ikke være forskellig fra adgangen til forlagt undervisning af f.eks. ordinære uddannelser (KVU, MVU). Forlagt undervisning giver mulighed for regional spredning af uddannelsesudbudet.

Forlagt undervisning betyder, at en institution, der er godkendt til uddannelsen, gennemfører undervisning på en anden institution. Den godkendte institution er ansvarlig for undervisningen og dens gennemførelse. Forlagt undervisning kan gennemføres ved hjælp af lærerkræfter fra den godkendte institution og fjernundervisning, men det er også muligt, at den institution, der modtager forlagt undervisning, kan anvende egne kvalificerede lærerkræfter og derved beholde et fagligt miljø. Det er dog en forudsætning, at lærerne ved de to institutioner indleder et samarbejde om faglig ajourføring og udvikling, der er naturligt for et samlet fagligt miljø.

Institutioner, der er godkendt som udbydere af KVU-uddannelser, eller i videreuddannelsessystemet f.eks. VVU-uddannelser, kan således medvirke til at sikre, at KVU/VVU-uddannelsesmiljøer også etableres i udkantområder, hvor det ikke er muligt for de eksisterende institutioner at bære en uddannelse selv. Det er den enkelte udbydende institution, som er den primære part i en vurdering af, om også institutionens godkendte voksenuddannelser kan indgå i et samarbejde med en anden institution som forlagt undervisning

På de ordinære KVU-uddannelser er der aktuelt arbejde i gang med at etablere forlagt undervisning i flere regionale områder, f.eks. Bornholm, den vestlige del af Sønderjylland (Tønder), Djursland (Grenå) og Odsherred (Holbæk).

I det omfang betingelserne for udbud som forlagt undervisning er til stede, herunder at udbudet ikke bidrager til at underminere uddannelsesudbudet for andre institutioner i lokalområdet, der er godkendt til tilsvarende udbud, vil udbud også kunne godkendes for voksenuddannelser under VFV-systemet, f.eks. VVU-uddannelser, også selv om der ikke allerede er godkendt forlagt undervisning af ordinære uddannelser på KVU-niveau.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

BUPL,

Civiløkonomerne,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Magisterforening,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Landsorganisationen i Danmark og

Rektorkollegiet.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er tillige med undervisningsministerens besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lægger vægt på, at undervisningsministeren over for udvalget har oplyst følgende

»Undervisningsministeren har megen sympati for at indføre specialpædagogisk støtte på voksenuddannelserne, efterhånden som det er muligt. Ministeren ser det som det endelige mål, at der skal være en sådan ret for handicappede på alle uddannelser, hvor den ikke allerede findes, men det har været nødvendigt at gennemføre udviklingen skridt for skridt, bl.a. for at drage nytte af erfaringerne undervejs og for at holde trit med de praktiske muligheder for at gennemføre nye lovbestemmelser.

Undervisningsministeren har endvidere over for udvalget præciseret, at afsnittet om Danmarks Pædagogiske Universitet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, under afsnittet om behov og sammenhæng med andre uddannelsesreformer m.v., side 9, højre spalte, skal forstås således, at universitetet skal medvirke til at sikre forskningstilknytningen for centrene for videregående uddannelser, primært centre der udbyder grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse for lærere og pædagoger til og med diplomniveau.

Undervisningsministeren har samtidig over for udvalget oplyst, at de almindelige bemærkninger til lovforslaget på et enkelt punkt, under afsnittet om behov og sammenhæng med andre uddannelsesreformer m.v., på side 10, venstre spalte, øverst, har fået en forkert udformning. Initiativforpligtelsen til at sikre forskningstilknytningen for diplomuddannelserne i videreuddannelsessystemet påhviler således de kommende centre for videregående uddannelse og ikke, som det fremgår af bemærkningerne, universiteterne.

Undervisningsministeren har endelig over for udvalget præciseret, at de almindelige bemærkninger til lovforslaget i afsnittet om indpasning af eksisterende voksenuddannelser på de videregående niveauer i videreuddannelsessystemet, herunder godkendelse af uddannelser uden for Undervisningsministeriets område, side 14, højre spalte, 2. afsnit, alene handler om uddannelsesinstitutionernes vurdering af private og kommunale uddannelser som adgangsgivende i forhold til uddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne.

Spørgsmålet om godkendelse af elementer fra private og kommunale uddannelser enten ved merit i regulerede forløb eller som led i en uddannelsesplan for fleksible forløb er omtalt i det følgende afsnit i de almindelige bemærkninger i lovforslaget (side 14, højre spalte, 3. afsnit).«

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) anser alle 11 lovforslag (L 250-L 260) for et samlet lovkompleks, der udmønter regeringens finanslovaftale for 2000 med venstrefløjen og CD om en reform af voksen- og efteruddannelsen (VEU-reformen). I konsekvens heraf vil flertallet stemme imod alle de nævnte 11 lovforslag i VEU-reformen og vil stemme hverken for eller imod de ændringsforslag, der er stillet af forligskredsen.

Flertallet ønsker at pointere, at livslang læring er fremtidens nøgleord. Den enkelte skal forny og udvikle sine kvalifikationer gennem hele livet til gavn for samfundet, virksomhederne og individet. Et voksen- og efteruddannelsessystem med et varierende tilbud af høj kvalitet er afgørende for, at danske virksomheder kan klare sig tilfredsstillende på det internationale marked. Uddannelse skal derfor i stigende grad være en del af arbejdslivet, så arbejdskraften kan følge den teknologiske udvikling og bidrage til at skabe den øgede velstand, der ligger i fremtidens muligheder.

Voksen- og efteruddannelse er imidlertid forbundet med høje omkostninger i form af midlertidigt produktionstab, godtgørelse, dækning af undervisningsomkostninger m.v. Derfor er det afgørende, at voksen- og efteruddannelsessystemet bliver nemt at anvende, samt at tilbudene bedst muligt lever op til virksomheders og medarbejderes forventninger og behov, hvad angår indhold og kvalitet.

Flertallet bifalder de intentioner, der ligger bag de fremsatte lovforslag til en reform af voksen- og efteruddannelsessystemet, men det fremsatte lovkompleks løser ikke de grundlæggende problemer i det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem. Lovkomplekset bevarer i høj grad det eksisterende system som en række overlappende systemer, hvilket specielt mindre virksomheder vil have uforholdsmæssigt store omkostninger ved at gennemskue og dermed at anvende.

Regeringen har tilsyneladende haft samme intentioner som flertallet, men flertallet må beklageligvis konstatere, at regeringen med finanslovaftalen og det fremsatte lovkompleks ikke får skabt den nødvendige gennemskuelighed, enkelhed og samling af voksen- og efteruddannelsessystemet.

Reformens vægtning af indsatsen for de kortuddannede

Flertallet kan bifalde målsætningen om at forbedre efteruddannelsesindsatsen for de kortuddannede og ønsker hermed at pointere, at på dette område er der brug for at forbedre indsatsen, både hvad angår generelle og mere specialiserede kompetencer.

Vejen til en bedre indsats på dette område burde imidlertid gå gennem en effektivisering af den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats. Det fremsatte lovkompleks er desværre i høj grad baseret på et omfordelingsprincip, hvor der kun gives tilskud op til et vist kompetenceniveau, hvorefter udgifterne finansieres kollektivt.

Lovkomplekset satser meget ensidigt på den såkaldte »skubeffekt« og i meget ringe grad på »trækeffekten« . Flertallet finder det positivt, at lovkomplekset tilgodeser ønsket om og behovet for specielt øget fokus på udvikling af læse-, skrive- og regnefærdigheder, men lovkomplekset afspejler klart, at forligsparterne synes at glemme, at et videnssamfund ikke alene etableres ved et »skubsystem«, hvor der er fokus på at få de kortuddannede op på et højere niveau. Et videnssamfund etableres i lige så høj grad ved et »træksystem«, hvor de bedst uddannede tilsvarende får mulighed for at blive endnu dygtigere. Flertallet havde således ønsket, at en samlet voksen- og efteruddannelsesreform også ville forbedre mulighederne for efteruddannelse på de højere læreanstalter væsentligt.

Dertil kommer, at da en del af udgifterne finansieres gennem en skat på arbejdskraft via Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF), må der forventes en nedskæring af anvendelsen af voksen- og efteruddannelsessystemet på de områder, hvor der er hel eller delvis brugerfinansiering. Dette vil flytte ressourcer til de kortuddannede fra andre grupper på arbejdsmarkedet, hvilket yderligere hindrer » trækeffekten«.

Voksenuddannelsessystemet

Forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. L 250, er en del af det fundament, som voksen- og efteruddannelsesreformen skal hvile på. Flertallet ønsker at pointere, at lovforslagets match eller parallelitet mellem det ordinære kompetencesystem og det foreslåede voksenuddannelsessystem på ingen måde er klar. Det er således ikke sandsynliggjort af undervisningsministeren, at niveauet for en videregående voksenuddannelse vil matche niveauet for en kort videregående uddannelse, at en diplomuddannelse vil matche niveauet for en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse, eller at en masteruddannelse vil matche niveauet for en kandidatuddannelse. Flertallet ønsker i den forbindelse at betone vigtigheden af, at voksen- og efteruddannelsesreformen ikke kommer til at devaluere niveauerne i det ordinære uddannelsessystem samt for eksisterende voksen- og efteruddannelser.

Dertil kommer, at lovkomplekset på ingen måde forholder sig klart til adgangen til og vekselvirkningen mellem det ordinære kompetencesystem og det foreslåede parallelle voksenuddannelsessystem. Vurderingen af dette er i følge undervisningsministeren de enkelte uddannelsesinstitutioners ansvar, og det er ikke klart, hvorledes den enkeltes kompetencer vurderes, herunder både erhvervserfaring og den formelle uddannelse. Samtidig må det frygtes, at kompetencevurderingen administrativt vil være til stor byrde for de enkelte uddannelsesinstitutioner. Derudover tilgodeser lovkomplekset kun i meget begrænset omfang, at efter- og videreuddannelse kan tages på private institutioner. Endelig mener flertallet, at det er kritisabelt, at Undervisningsministeriet ved fremsættelse af lovkomplekset ikke har et overblik over, hvorledes de mange eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud passer ind i det foreslåede voksenuddannelsessystem.

Forberedende voksenundervisning

Flertallet finder det væsentligt, at der igangsættes en indsats for læsesvage og talsvage voksne. Flertallet hilser derfor forslag til lov om forberedende voksenundervisning, jf. L 252, velkommen, idet der gennem denne del af lovkomplekset sikres et øget tilbud om uddannelse inden for de nævnte områder. Desværre må flertallet konstatere, at lovkomplekset med sin meget centralistiske fastsættelse af indholdet af den forberedende voksenundervisning sandsynligvis rammer forbi målgruppen. Flertallet mener, at der ved den forberedende voksenundervisning burde være mulighed for at etablere et indskolings- eller trampolinforløb, der naturligt leder målgruppen ind til kurser dels i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, dels i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Det er således velkendt, at det er uhyre svært for målgruppen at tilmelde sig eksamensforberedende undervisning i de nævnte fag.

Derudover ønsker flertallet at pointere, at det forventede efteruddannelsesbehov blandt underviserne ikke synes dækket af lovforslaget om forberedende voksenundervisning. Flertallet ønsker også at påpege, at udbud af forberedende voksenundervisning fører til en ændring af den fastsatte kvoteordning for daghøjskolerne, idet daghøjskoler med et stort udbud af forberedende voksenuddannelse belønnes, mens mindre daghøjskoler risikerer at skulle afgive kvoteelever. Endelig finder flertallet det kritisabelt, at eksisterende daghøjskoleforløb i høj grad skal erstattes af den forberedende voksenundervisning.

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering

Flertallet må klart tage afstand fra den del af lovkomplekset, der vedrører oprettelse af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) med tilhørende bestyrelse, jf. L 256.

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering baseres på et kollektivt opkrævet arbejdsgiverbidrag, beregnet ud fra antallet af beskæftigede i den enkelte virksomhed, hvorved AUF-bidraget alene kan betragtes som en beskatning af arbejdskraft. Flertallet vurderer, at et kollektivt opkrævet AUF-bidrag er problematisk, idet der ikke etableres en forbindelse mellem forbrug og finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det er således en stor misforståelse at tro, at et kollektivt bidrag kan forsvares med, at arbejdsmarkedets parter selv deltager i administrationen af ordningen. På efterspørgselssiden vil beslutningstageren i stort set alle tilfælde være den enkelte virksomhed, hvis forbrug ikke vil påvirke virksomhedens AUF-bidrag.

Flertallet finder, at de virksomheder, der fortrinsvis benytter sig af private voksen- og efteruddannelsestilbud med fuld brugerbetaling eller offentlige tilbud med delvis brugerbetaling, vil blive ramt af AUF-bidraget, idet disse virksomheder kommer til at finansiere både eget forbrug og andres forbrug på samme tid. Flertallet frygter derfor, at der sammenlagt vil blive skåret ned på voksen- og efteruddannelsesindsatsen i disse fortrinsvis mindre virksomheder, idet AUF-bidraget pr. medarbejder ikke kan påvirkes.

Endvidere mener flertallet, at AUF-bidraget alt andet lige vil forrykke forholdet mellem arbejdskraft og kapital således, at det bliver mindre attraktivt at basere produktion på arbejdskraft. Det vil således udelukkende være AUF-bidraget, der er årsag til denne ændring, selvom arbejdskraftens produktivitet reelt stadig vil være den samme, idet AUF-bidraget kunstigt vil gøre det dyrere for virksomheden at beskæftige folk. Samlet set må der forventes et samfundsøkonomisk tab. Den med AUF-bidraget foreslåede metode til finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen vil i forhold til efterspørgslen virke forvridende frem for kvalificerende og er derfor et skridt i den forkerte retning.

Lovkomplekset angiver, at statens bidrag til voksen- og efteruddannelsesindsatsen ikke reguleres i forhold til pris- og lønudviklingen. Flertallet må derfor forvente, at en stigende andel af udgifterne skal finansieres af AUF-bidraget, givet at de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse ikke falder. I den forbindelse finder flertallet det relevant at pointere, at lovforslaget åbner mulighed for, at nye udgiftsområder vil blive lagt ind under AUF.

Givet at statens bidrag til voksen- og efteruddannelse i AUF-regi uundgåeligt vil falde, finder flertallet, at der reelt ikke er tale om en valgmulighed for AUF-bestyrelsen med hensyn til at foreslå opkrævelse af AUF-bidrag. Lovkomplekset placerer AUF-bestyrelsen - i praksis repræsentanterne for arbejdsgiversiden - i en situation, hvor de enten kan vælge at anbefale en øget beskatning af virksomhederne eller en reduktion i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten. Flertallet finder, at dette er en urimelig situation at bringe AUF-bestyrelsen i, hvilket ikke kan forventes at bidrage til at bevare et godt klima mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Mekanismerne i lovforslaget vil således i praksis fra begyndelsen være bestemmende for udfaldet. Flertallet mener, at der i stedet for den foreslåede metode til finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen burde vælges en model baseret på statstilskud kombineret med direkte brugerfinansiering. Derved sikres billig adgang til generelt kvalitetsbringende kurser, mens der for andre kursers vedkommende vil være en direkte sammenhæng mellem finansiering og forbrug, hvorved en skævvridning i forhold til det foreslåede vil kunne mindskes. Denne model bakkes op i størsteparten af de modtagne høringsbidrag.

Muligheden for sammenlægning af uddannelsesinstitutioner

Lovkomplekset indeholder et forslag om, at der åbnes mulighed for, at AMU-centre kan sammenlægges, såfremt det ikke er hensigtsmæssigt at drive flere selvstændige enheder. Lovkomplekset indeholder endvidere muligheder for, at AMU-centre kan slås sammen med erhvervsskoler.

Flertallet finder, at det er positivt, at disse muligheder tilvejebringes. Imidlertid vurderes det som et problem, at en sammenlægning af AMU-centre med erhvervsskoler kun kan finde sted, såfremt den nye institution videreføres som et AMU-center. Dette vil ikke altid være det mest ønskelige. Derudover vil en sammenlægning ikke ifølge lovkomplekset løse problemerne med overlappende uddannelsestilbud.

Afsluttende bemærkninger

Flertallets vurdering er, at forslagene ikke samlet set afhjælper de grundlæggende problemer inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Lovkomplekset forsøger således at omfordele voksen- og efteruddannelsesindsatsen i stedet for at forbedre den. En voksen- og efteruddannelsesreform burde tage udgangspunkt i bedst mulig ressourceudnyttelse på grundlag af en finansieringsmodel med større sammenhæng mellem efterspørgsel og finansiering. Samtidig burde reformen sikre de bedste muligheder for voksen- og efteruddannelse, uanset nuværende uddannelse og fagligt og erhvervsmæssigt niveau. Endelig burde voksen- og efteruddannelsesreformen fokusere på mulighederne for bedre koordination mellem forskellige uddannelsesinstitutionstyper, eksempelvis ved hjælp af øget fokus på institutionssammenlægninger, hvor det måtte være hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV og EL)

Til § 7

1) I stk. 4 indsættes efter »kompetenceafklarende forløb«: », herunder regler, hvorefter en ansøger inden for erhvervsuddannelsernes område kan indbringe en afgørelse truffet af skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens praktiske kompetence for vedkommende faglige udvalg«.

Til § 8

2) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Inden for erhvervsuddannelserne skal skolen underrette vedkommende faglige udvalg om de planer, skolen har fastsat.«

Til § 23

3) Stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1, samt svendeprøver, herunder eventuelt materialer m.v. og refusion af det faglige udvalgs udgifter til svendeprøver, som ellers ville påhvile en praktikvirksomhed, jf. § 33, stk. 4, i erhvervsuddannelsesloven.«

4) Stk. 4 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Skolen eller institutionen vil i forbindelse med kompetencevurderingen bl.a. træffe afgørelse vedrørende ansøgerens praktiske kompetence i henhold til reglerne om den pågældende uddannelse. For erhvervsuddannelsernes vedkommende træffes afgørelsen i henhold til de regler, som er fastsat om praktikuddannelsens mål og indhold efter det pågældende faglige udvalgs bestemmelse, jf. bemærkningerne til forslaget om ændring af lovforslagets § 8, stk. 1. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at ansøgeren får mulighed for at indbringe klager over skolens eller institutionens afgørelser vedrørende ansøgerens praktiske kompetence til det faglige udvalg.

Det forudsættes, at der i tilsvarende omfang foretages en afskæring af den klageadgang til ministeren vedrørende retlige spørgsmål, som er hjemlet i lovforslagets § 30. Herved fraviges den i bemærkningerne til lovforslagets § 30, stk. 2, anførte forudsætning, hvorefter bestemmelsen ikke vil blive anvendt til at afskære klageadgangen til ministeren, når det drejer sig om afgørelser truffet af private selvejende institutioner. Afskæring af klageadgangen findes imidlertid ubetænkelig, i det omfang klagevejen erstattes af klageadgang til det faglige udvalg, som har kompetence med hensyn til praktikspørgsmål inden for den relevante erhvervsuddannelse. Dette svarer til kompetencefordelingen inden for erhvervsuddannelsernes område, hvor det er de faglige udvalg og ikke ministeriet, der træffer afgørelser i konkrete sager vedrørende praktikuddannelsen enten som 1. instans eller som klagemyndighed. Udvalgenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 2

Den praktiske kompetence erhverves i erhvervsuddannelserne gennem praktikuddannelse. Efter lovgivningen om erhvervsuddannelser har organisationerne i de faglige udvalg et betydeligt ansvar for praktikuddannelsen og dermed for erhvervsuddannelsernes kvalitet.

Da der ikke er praktik i en grunduddannelse for voksne, kan de faglige udvalg ikke tillægges tilsvarende kompetence på dette område som efter lovgivningen om erhvervsuddannelser. De faglige udvalg bør imidlertid også have mulighed for at kunne bidrage til at sikre god kvalitet i grunduddannelsen for voksne. Dermed understreges det, at såvel kompetencevurderingen som fastsættelsen af uddannelsesplanen skal ske i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens § 32.

Det foreslås derfor, at de faglige udvalg skal have lejlighed til at følge den praksis, der vil udvikle sig gennem skolernes anvendelse af § 8. På denne måde får de faglige udvalg dels lejlighed til at vurdere behovet for eventuelle ændringer i reglerne om erhvervsuddannelserne, som skolerne skal følge ved deres kompetencevurdering, dels mulighed for gennem de lokale uddannelsesudvalg at påvirke den enkelte skoles fremtidige praksis vedrørende fastsættelse af uddannelsesplaner på baggrund af de indhøstede erfaringer.

Det bemærkes herved, at praktikreglerne i en erhvervsuddannelse fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse. De skal bl.a. angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Dette følger af erhvervsuddannelseslovens § 32. Det forudsættes, at disse praktikregler for fremtiden udformes på en sådan måde, at de bliver velegnede som kompetencebeskrivelser, der kan udgøre det beskrivelsesmæssige grundlag for skolernes kompetencevurderinger i henhold til lovforslagets § 7 og fastsættelse af uddannelsesplaner efter § 8, for så vidt angår den praktiske kompetence.

Som anført i bemærkningerne til § 7, stk. 2, i lovforslaget, forventes beskrivelserne også uddybet i vejledninger til de kommende bekendtgørelser om erhvervsuddannelserne.

Til nr. 3 og 4

Tilskud til de af § 23 omfattede uddannelseselementer ydes efter § 6 i lov om åben uddannelse. Det fremgår af afsnittet om formål og sammenhæng med andre uddannelsesreformer m.v. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om åben uddannelse (jf. L 251, side 4, 1. spalte), at tilskud til bl.a. uddannelseselementer i grunduddannelse for voksne, herunder svendeprøver, der afholdes af de faglige udvalg, hjemles i lov om åben uddannelse og udbetales til institutionerne fra Undervisningsministeriet. Der stilles derfor et teknisk ændringsforslag, der giver en tilsvarende hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne til at udbetale tilskuddet til institutionerne. Skolen eller institutionen skal herefter refundere de faglige udvalgs udgifter i forbindelse med afholdelse af svendeprøverne. Refusionen sker efter samme principper, som gælder for praktikvirksomhedens refusion af det faglige udvalgs udgifter i forbindelse med afholdelse af svendeprøver, som fastsat i erhvervsuddannelseslovens § 33, stk. 4.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Peder Sass (S) Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Henrik Svane (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Karen Rønde (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.