Legislator Case Law & Legislation
199914L00573 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 273 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 11. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet et spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

En del af mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) finder ikke, at der er saglig begrundelse for at tilbageføre Fiskeribankens grundfond på 40 mio. kr. til statskassen. Efter Dansk Folkepartis opfattelse er fiskeriet et erhverv, hvor økonomien kan veksle meget år for år, hvilket kan medføre nogle forhold, der meget naturligt også kan få betydning for den enkelte fiskers økonomi. Derfor finder Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at Fiskeribanken har en god soliditet.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →