Betænkning over Forslag til lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Tom Allan Olsen, København K.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet finder det uacceptabelt, at lovforslaget, for så vidt angår opbevaring af dna-profiler fra sigtede, men ikke dømte, ikke følger Europarådets rekommandation No. R (92). Endvidere har mindretallet bemærket sig, at det tilsyneladende er helt uproblematisk for Norge og Sverige ikke at have dna-registre over sigtede, men ikke dømte personer, hvilket taler for, at det heller ikke er nødvendigt at registrere sigtede personer i Danmark.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti finder det godt og rimeligt, at politiet har de arbejdsredskaber, som er nødvendige i efterforskningen og opklaringen af forbrydelser. Dansk Folkeparti finder, at det er i orden, at politiet under efterforskning af en forbrydelse har mulighed for at udtage dna-prøver fra en kreds eller befolkningsgruppe, som med rette kan være i søgelyset, og anvende resultaterne af dna-prøverne i retssagen mod rette vedkommende. Derimod finder Dansk Folkeparti ikke, at der er grundlag for at gemme dna-profiler fra personer i et dna-register mange år frem i tiden, hvis det blot er, fordi man har været sigtet for mange år siden i en sag.

En sådan holdning står Dansk Folkeparti heller ikke alene med. Der er mange eksperter, der anbefaler, at man ikke gemmer dna-profiler fra ikkedømte personer. I Berlingske Tidende den 24. oktober 1999 frarådede lektor ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, at man medtager sigtede i registret, og foreslog som alternativ, og det måske var en mulighed, at man i første omgang kun opfører dna-profiler fra personer, der er dømt for en grov forbrydelse, og efter 5 år kunne man så diskutere, om sigtede også kan indgå, hvis det viser sig, at det nye register er sikkert.

Også Europarådet, hvis udtalelser mange politikere og partier ofte henviser til som vise, har taget stilling til dette spørgsmål i 1992, og Europarådet har anbefalet medlemslandene udelukkende at registrere personer, der har en dom for en forbrydelse. Lic.jur. Mette Hartlev fra Københavns Universitet, der har forsket i spørgsmålet, betegner registreringen af sigtede som absolut på kant med menneskerettighederne.

Dna-profiler, der er indsamlet under efterforskningen, må efter Dansk Folkepartis opfattelse destrueres efter sagens afslutning for andre end dømte personer. Der må være grænser for overvågningen og registreringen af borgerne. Og her bør grænsen gå ved, at uskyldige ikke registreres i dna-registret, hvilket desværre ikke sker med lovforslaget, og det er grunden til, at Dansk Folkeparti indstiller forslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og KRF)

Til § 2

1) I stk. 2, nr. 1, ændres ordene »er eller har været sigtet for« til: »ved domstolene er fundet skyldige i« .

Til § 3

2) I stk. 1 udgår nr. 1 og 2. Nr. 3-6 bliver herefter nr. 1-4.

3) I stk. 3 ændres ordene »de i stk. 1, nr. 2 og 3« til: »de i stk. 1, nr. 1«.

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Hovedformålet med ændringsforslagene er at undgå, at personer, der alene er sigtet, men ikke dømt for en forbrydelse, optages i dna-registret. Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslagets bestemmelser om, at sådanne personer vil kunne optages i registret, befinder sig på kanten af det i dansk ret almindeligt antagne princip, at ingen er skyldig, før man er dømt. Når loven således med ændringsforslag nr. 1 ændres til alene at omfatte personer, der ved domstolene er fundet skyldige i en af de i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1, opregnede forbrydelser, er der ikke længere behov for nr. 1 og 2 i § 3, stk. 1, idet disse numre vedrører sletning af oplysninger om personer, der alene har være sigtede for en forbrydelse.

Dorte Bennedsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF) Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)