Legislator Case Law & Legislation
199914L00514 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 206 Valid

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 4. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

(Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner ved løsning af boligsociale opgaver)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis og Friheds 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er af den opfattelse, at der skal foregå en normal boligfordeling. Derfor ønsker mindretallet ikke, at der skal tages nogen specielle hensyn til folk, blot fordi de har en anden etnisk baggrund.

Lovforslaget hører, som L 207, ind under regeringens samlede handlingsplan vedrørende bedre integration. Men efter mindretallets opfattelse burde regeringen virkelig have taget fat om problemerne og fremlagt en plan, som var gået den modsatte vej og bl.a. havde fået fjernet retskravet på familiesammenføringer, ophævet de facto-begrebet og sikret, at Danmark kun modtager de konventionsflygtninge, som Danmark er forpligtet til.

Klaus Hækkerup (S) nfmd. Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Karen J. Klint (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Kristen Touborg (SF) Else Winther Andersen (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Harald Kjøller (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) fmd. Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) Thorkild B. Fransgaard (FRI)

Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →