Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske fra Venstres medlemmer af udvalget

Spørgsmål 3

Ministeren bedes i forhold til blandt andet forslaget til ny § 2 om tilslutningsbidraget og forslaget til § 2 b om fritagelse eller nedsættelse af betalingen ved afledning af afværgevand, filterskyllevand/kølevand og genanvendt regnvand redegøre for de miljømæssige konsekvenser samt hensynet til brugerne.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Lovforslaget om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er primært fremsat for at gøre finansieringen af de offentlige spildevandsanlæg mere kostægte. Det foreslås således, at kommunerne får en mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.

Selvom indførelse af et fast bidrag isoleret set kan betyde en reduktion i incitamentet til vandbesparelse, vurderes det imidlertid, at der fortsat vil være et stort set uændret incitament til vandbesparelse, da også andre vandbidrag herunder betaling for forbrug af vandværksvand har en adfærdsregulerende effekt, og da der i loven er fastsat et loft for størrelsen af det faste bidrag.

En forudsætning for forslaget om indførelse af et fast bidrag er, at kommunerne skal vurdere, om der i kommunen er et særligt behov for vandbesparelser, før kommunen indfører et fast bidrag, således at indførelse af et fast bidrag ikke modvirker ønskede vandbesparelser i kommunen.

Med hensyn til de foreslåede ændringer af reglerne om tilslutningsbidrag vurderes disse at være miljømæssigt neutrale.

For så vidt angår afledning af afværgevand, filterskyllevand og kølevand, er der ofte tale om store vandmængder. Kloakforsyningerne har dog i mange tilfælde ikke store omkostninger ved at behandle eller transportere disse typer vand, idet der ofte er tale om stort set uforurenet vand, der kan ledes uden om renseanlæggene.

Hvis vandet ledes til renseanlægget, vil der naturligvis være tale om en merbelastning på renseanlæg og kloakker og der vil også blive udledt større stofmængder fra renseanlæggene. Den større stofudledning medfører også, at kommunen bliver pålagt en større spildevandsafgift til staten.

I forhold til den gældende lovgivning er det ligegyldigt, om vandet ledes til renseanlægget og behandles dér, eller om vandet transporteres via en separat regnvandsledning uden om renseanlægget direkte til vandmiljøet. Vandafledningsbidraget er det samme i begge situationer.

Økonomisk kan det derfor i dag være billigere at etablere avanceret vandbehandling eller etablere særskilte ledninger til et nærliggende vandløb i stedet for at tillede vandet til det offentlige spildevandssystem, da de typisk store vandmængder medfører et tilsvarende stort vandafledningsbidrag.

Efter lovforslaget er det fortsat udgangspunktet, at der skal betales fuldt vandafledningsbidrag for afledning af disse særlige typer af vand.

For at undgå et unødvendigt ressourceforbrug og for at finde den miljømæssigt mest optimale løsning til afledning af vandet, gives kommunerne med forslaget til § 2 b, stk. 1 og 2, en mulighed for men ikke pligt til at fritage eller nedsætte vandafledningsbidraget i disse situationer.

Det er dog et krav, at tilledningen af de særlige typer vand ikke giver de samme omkostninger for kloakforsyningen som tilledning af »almindeligt spildevand «.

Kommunerne skal også fortsat håndhæve »forureneren betaler«-princippet, og det betyder, at der som minimum skal betales de omkostninger, der er forbundet med afledningen.

Det vurderes, at forslagene vil have positive konsekvenser for miljøet.

Kommunerne gives endvidere en mulighed for at fritage for eller nedsætte betalingen ved afledning af regnvand, der genanvendes i husholdningerne til toiletskyl og tøjvask.

Genanvendelse af regnvand vil medføre en mindre hydraulisk belastning på kloakker og renseanlæg, hvilket alt andet lige vil medføre en forbedret spildevandsrensning og færre overløb fra kloaksystemet.

Da genanvendt regnvand endvidere i begrænset omfang kan erstatte forbruget af vandværksvand, vurderes forslaget at have en positiv om end begrænset miljøeffekt.

Lovforslagets primære formål som ovenfor nævnt er at gøre betalingen mere kostægte via en opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.

En opdeling af vandafledningsbidraget vil give en omfordeling mellem grupper af forbrugere. Ved en omfordeling vil nogle forbrugere få en stigning i betalingen til kloakforsyningen.

I Vandafledningsbidragsudvalgets arbejde og i det efterfølgende arbejde med at udforme lovforslaget på baggrund af udvalgets indstillinger til ministeren har der været lagt stor vægt på, at den valgte stikmodel til en opdeling af vandafledningsbidraget er administrativt enkel, og at de tilsluttede forbrugere, der vil opleve en stigning i vandafledningsbidraget, ikke vil blive belastet urimeligt hårdt ved lovændringen. «

Spørgsmål 4

Ministeren bedes oplyse, hvilke problemstillinger de nye regler sammenholdt med det samlede lovkompleks på området indeholder for erhvervslivet/landbruget i landdistrikterne.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende

»Miljøstyrelsen antager, at der med spørgsmålet anmodes om en beskrivelse af, hvorvidt lovforslaget rummer yderligere regulering af erhvervsliv og landbrug i landdistrikterne i forhold til den gældende lov.

Hertil kan Miljøstyrelsen oplyse, at lovforslaget ikke rummer regulering, der alene retter sig mod landdistrikterne.

I forhold til den gældende lov indeholder lovforslaget to elementer, der også kan have betydning for erhvervslivet og landbruget i landdistrikterne.

For det første foreslås det, at kommunerne får mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del. Ved indførelse af et fast bidrag vil der ske en omfordeling i betaling af vandafledningsbidraget, der for grundejere med et lille vandforbrug vil betyde en lille stigning i vandafledningsbidraget, hvorimod grundejere med større vandforbrug generelt vil opleve en besparelse i vandafledningsbidraget.

For det andet foreslås det i overensstemmelse med lovens intentioner, at der ved overførelse af ukloakeret areal til ejendomme, der er kloakeret, skal betales et supplerende tilslutningsbidrag for det areal, der overføres. Dette forslag vil have marginal betydning i landdistrikterne, da grunde i landdistrikterne typisk ikke er kloakerede.«

Spørgsmål 5

Finder ministeren, at loven lever op til regeringens intentioner om bæredygtighed, herunder at sikre landdistrikterne forbedrede vilkår?

Svar

Hovedformålet med lovforslaget er at gøre betalingen for afledning til kloak mere kostægte, og det vil i særdeleshed give erhvervslivet herunder også erhvervslivet og landbruget i landdistrikterne forbedrede økonomiske vilkår.

For at opnå en økonomisk ligestilling på spildevandsområdet mellem grundejere i landdistrikterne og grundejere i kloakerede byområder blev der i forbindelse med indsatsen for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land indført en finansieringsordning for grundejere af helårsboliger i det åbne land, der modtager et påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Finansieringsordningen indebærer, at kommunen etablerer, driver og vedligeholder en valgt renseløsning som f.eks. et minirenseanlæg, mod at grundejeren på lige fod med grundejere i kloakerede byområder betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Finansieringsordningen er valgfri. Grundejeren kan således også vælge at etablere og finansiere en ændring af spildevandsafledningen selv, hvis dette er økonomisk mere rentabelt.

Jeg mener således, at både loven og lovforslaget giver landdistrikterne om ikke forbedrede vilkår, så i hvert fald de samme vilkår som grundejere, der er traditionelt tilsluttet de offentlige spildevandsanlæg.

Spørgsmål 6

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt de miljøpolitiske målsætninger i lovforslaget varetager rimelige hensyn til borgerne og erhvervslivet ved at sikre, at der ikke skabes unødige administrative forretningsgange og økonomiske omkostninger.

Svar

Der er ikke med lovforslaget introduceret nye administrative forretningsgange, der berører borgere og erhvervslivet direkte, bortset fra at det i lovforslagets § 2 b foreslås, at kommunen i undtagelsestilfælde kan foretage aflæsning af vandmåleren på en tilsluttet ejendom, hvis ikke forbrugeren ønsker at medvirke til aflæsning.

Jeg henviser herom til mit svar på spørgsmål 2 (L 182 - bilag 5).

I lovforslaget foreslås, at kommunen kan vælge at indføre et fast bidrag. Det foreslås endvidere, at kommunen kan vælge at fritage for eller nedsætte vandafledningsbidraget ved afledning af visse typer vand.

Hvis en kommune vælger at gøre brug af disse regler, vil der naturligt indledningsvis være en marginal meradministration for kommunen og deraf følgende marginalt forhøjede administrationsomkostninger for de tilsluttede forbrugere. Disse marginale meromkostninger er prisen for at gøre betalingen til kloakforsyningen mere kostægte.

Jeg mener således, at det i lovforslaget er sikret, at der ikke skabes unødige forretningsgange og deraf følgende unødige omkostninger for borgerne og erhvervslivet.

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. april 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

(Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Nyrup Plast.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget ønsker i forbindelse med lovforslaget at henlede opmærksomheden på problematikken vedrørende betaling for vand og vandafledningsbidrag i forbindelse med brud på vandledning på egen grund. Som det fremgår af miljø- og energiministerens brev af 3. februar 2000, jf. L 182 - bilag 14, har ministeren i starten af dette år oplyst, at Miljøstyrelsen i samarbejde med Skatteministeriet og vandværksforeningerne drøfter, hvorledes dette problem både vedrørende spildevandsafledning og vedrørende drikkevandsområdet kan løses på frivilligt grundlag. Udvalget tilkendegiver på den baggrund, at man lægger stor vægt på, at der findes en løsning snarest.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Mindretallet konstaterer, at når man i lovforslaget nævner ordet kostægte, gælder det også på nuværende tidspunkt med den gældende afregningsform. Et fast afledningsbeløb på 500 kr. om året vil helt klart ramme de mennesker og familier, der i det daglige er opmærksomme på, hvor meget vand der bruges.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte, at en del af vandafledningsbidraget ændres til en fast betaling, idet dette minimerer forbrugernes fordel ved at spare på vandet.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) I den under nr. 14 foreslåede § 7 a, stk. 4, udgår ordene »eller samletank«.

2) I den under nr. 14 foreslåede § 7 a, stk. 5, udgår ordene »eller samletanke«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at ordet »samletank« respektive »samletanke« udgår af § 7 a, stk. 4 og 5.

Formålet med bestemmelserne i § 7 a, stk. 4 og 5, er at præcisere retsstillingen med hensyn til kommunalbestyrelsens pligter vedrørende tømning af bundfældningstanke. Ved en fejl er samletanke medtaget ved affattelsen af denne præcisering. Formålet med ændringsforslagene er alene at rette op på denne fejl.

Bestemmelsen i § 7 a blev indført i 1997 ved lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg for at skabe økonomisk ligestilling mellem ejendomme i det åbne land og kloakerede ejendomme. Dette skal ske ved, at kommunen i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning skal tilbyde grundejere i det åbne land at blive kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen. Det vil sige, at kommunen betaler og etablerer det nødvendige spildevandsanlæg på ejendommen, mod at grundejeren betaler som for en ejendom, der er tilsluttet den offentlige kloak.

Samletanke er én blandt flere mulige løsninger til at forbedre spildevandsudledningerne i det åbne land. Hvis ordet »samletank« respektive »samletanke« ikke udgår af bestemmelserne, vil samletanke ikke kunne finansieres via reglerne om kontraktligt medlemskab af kloakforsyning i lovens § 7 a, det vil sige, at grundejere i det åbne land, der får påbud om en samletank, ikke vil kunne få den økonomiske ligestilling med kloakerede ejendomme, der var forudsat ved bestemmelsens indførelse.

Martin Glerup (S) Carsten Koch (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Gitte Seeberg (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.