Betænkning over Forslag til lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag
§ 03. I lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, som ophævet ved lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000, jf. dog § 17, stk. 2, foretages følgende ændringer
1. § 1 affattes således
»§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond og et eller flere institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, om, at Dansk Landbrugs Realkreditfond og det eller de af aftale omfattede institutter mod statsgaranti og tilskud efter denne lov yder lån til yngre jordbrugere.«
2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Ved lån efter denne lov behøver alene den, til hvem lånet ydes, at være påført pantebrevet som debitor.«
3. I § 8 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke
»Stk. 9. Lån, der er ydet efter ansøgning om godkendelse af lånet efter den 1. juli 1994, kan til enhver tid konverteres til et nyt lån. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.«
4. § 16, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Ministeren godkender satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven af Dansk Landbrugs Realkreditfond og af institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven.««
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 9-12, 14, 15 og 18-26
Ændringsforslagenes baggrund
I. Økonomiministeren har den 16. marts 2000 ved L 223 fremsat forslag til lov om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. (Overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond). Dette lovforslag indebærer, at lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond ophæves, hvorefter Dansk Landbrugs Realkreditfond bliver omfattet af realkreditloven og derved kan yde lån uden for jordbrugsområdet.
II. Der skønnes at være behov for en præcisering af, på hvilken måde andre offentlige myndigheder eller private organisationer inddrages i administrationen og finansieringen af visse ordninger.
Ændringsforslagenes indhold
I. Ændring af yngre jordbruger-ordningen
Forhold, der følger af den foreslåede ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond
Ved ikrafttrædelsen af lovforslag L 223 om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. (Overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond), der ifølge lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2000, vil Dansk Landbrugs Realkreditfond kunne yde lån uden for jordbrugsområdet, kunne fusionere med et realkreditinstitut under realkreditloven og ikke længere være begrænset til at være et specialinstitut for jordbruget. Dansk Landbrugs Realkreditfond vil ikke længere henhøre under ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område, og ændringer af fondens vedtægter vil således for fremtiden ikke skulle godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (fødevareministeren), men af økonomiministeren.
På denne baggrund findes det ikke hensigtsmæssigt for fremtiden udelukkende at basere yngre jordbruger-långivningen på Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Begrundelsen i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1 og 2, for, at udelukkende Dansk Landbrugs Realkreditfond kan yde yngre jordbruger-lån, ses derfor ikke længere at kunne opretholdes. Dette skal sammenholdes med, at Konkurrencerådet og Realkreditrådet i høringssvarene forud for fremsættelsen af lovforslaget ønskede liberalisering på området, således at også realkreditinstitutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, skal kunne yde yngre jordbruger-lån. Fra den 1. juli 2000 må det forventes, at Dansk Landbrugs Realkreditfond og de øvrige realkreditinstitutter bliver omfattet af samme lovgrundlag og derfor vil skulle konkurrere på samme vilkår.
Aftale med institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, om at yde yngre jordbruger-lån vil først blive indgået efter ikrafttræden af lov om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. (Overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond).
Det er på ovennævnte baggrund også fundet nødvendigt at ændre den administrative tilrettelæggelse på de tidligere yngre jordbruger-ordninger således, at andre realkreditinstitutter får mulighed for at yde suppleringslån og således, at Dansk Landbrugs Realkreditfond ikke længere skal træffe afgørelser bl.a. vedrørende rykning for almindelige realkreditlån optaget i andre realkreditinstitutter. En stor del af denne omstrukturering af yngre jordbruger-komplekset kan gennemføres ved at ændre de bekendtgørelser, der gælder for de tidligere ordninger, mens en vis del som f.eks. bemyndigelsen til fødevareministeren til at træffe aftale med institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, om ydelse af yngre jordbruger-lån kræver lovændring.
Det er således hensigten at give andre realkreditinstitutter end Dansk Landbrugs Realkreditfond mulighed for at yde lån i medfør af den tidligere yngre jordbruger-ordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, og den gældende yngre jordbruger-ordning, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, der nu ophæves. Selv om disse love er ophævet eller ophæves, vil der fortsat efter disse love kunne ydes suppleringslån. Det foreslås endvidere, at det også bliver muligt i lighed med, hvad der foreslås efter lovforslagets § 13, stk. 8, for fremtidige yngre jordbruger-lån at konvertere allerede optagne yngre jordbruger-lån baseret på konverterbare realkreditobligationer, herunder til et nyt yngre jordbruger-lån i et andet realkreditinstitut end Dansk Landbrugs Realkreditfond. Før den 1. juli 1994 blev yngre jordbruger-lånene ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond på grundlag af inkonverterbare realkreditobligationer.
Selv om der sker ændringer i to yngre jordbruger-love, lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, og lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finansloven for finansåret 2000, uden at ændringerne formelt set var forudsat ved lovforslagets fremsættelse, er det vurderingen, at Folketinget kan vedtage ændringerne af disse to yngre jordbruger-love.
Begrundelsen er, at lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, ved sin ophævelse via overgangsbestemmelser blev indeholdt i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finansloven for finansåret 2000, og sidstnævnte lov er omfattet af det fremsatte hovedlovforslag, jf. lovforslagets § 28, stk. 3, og dermed sikres den fornødne identitet mellem lovforslaget og dette ændringsforslag. Der er således tale om, at hele området med det oprindelige lovforslag revideres, hvorved det skønnes, at der er fuldstændig emnemæssigt sammenfald med de her stillede ændringsforslag. Lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, er i øvrigt også omtalt i lovforslagets § 28, stk. 3.
Det kan i den forbindelse oplyses, at det har været overvejet alternativt at lade ændringerne af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, og lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finansloven for finansåret 2000, indgå i det kommende lovforslag om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. Den her valgte fremgangsmåde sikrer, at ændringsforslagene behandles af det samme folketingsudvalg som de øvrige tilpasninger af yngre jordbruger-ordningen.
Ændringsforslag nr. 2, 9-12, 14, 15, 19, 20 og 23-26 vedrører ændringer af yngre jordbruger-ordningerne.
II. Ændring af bestemmelserne vedrørende inddragelse af andre offentlige myndigheder eller private organisationer i administrationen af visse ordninger
Baggrunden for ændringsforslagene er et behov for at præcisere ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde amter eller private organisationer kan deltage i dele af administrationen af foranstaltningerne vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, læplantning, fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og Fællesskabsinitiativet LEADER, og i hvilke tilfælde offentlige myndigheder og private organisationer kan deltage i finansieringen af foranstaltningerne. For så vidt angår foranstaltningen om fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne, præciseres det endvidere, at administrationen af de dele af foranstaltningen, der vedrører jordbrugsmæssige tiltag med horisontalt sigte, varetages af Strukturdirektoratet, mens amterne inddrages i administrationen af dele af foranstaltningen, der i højere grad har et regionalt sigte.
Ændringsforslag nr. 1, 18, 21 og 22 vedrører miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, plantning af læhegn, fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og Fællesskabsinitativet LEADER.
Ændringsforslagenes økonomiske konsekvenser for stat og kommuner og amtskommuner
Til nr. 2, 9-12, 14, 15, 19, 20 og 23-26 (ændringer som følge af ændringer i yngre jordbruger-ordningerne)
Ændringsforslag nr. 2, 9-12, 14, 15, 19, 20 og 23-26 skønnes eventuelt at medføre lavere udgifter for staten. Disse besparelser kan ikke kvalificeres nærmere, da de bl.a. vil afhænge af konverteringsomfanget.
Ændringsforslag nr. 2, 9-12, 14, 15, 19, 20 og 23-26 skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.
Til nr. 18
Ændringsforslag nr. 18 vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, plantning af læhegn, fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og Fællesskabsinitiativet LEADER skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat og kommuner og amtskommuner.
Ændringsforslagets administrative konsekvenser for stat og kommuner og amtskommuner
Til nr. 2, 9-12, 14, 15, 19, 20 og 23-26 (ændringer som følge af ændringer i yngre jordbruger-ordningerne)
Merudgiften ved ændringsforslagenes gennemførelse skønnes årligt at udgøre 2,6 mio. kr. i lønudgifter, svarende til 6 årsværk, og 0,4 mio. kr. til øvrige omkostninger.
I forbindelse med ændringsforslagene overføres hele ryknings- og relaksationsadministrationen m.v., for så vidt angår fortsat garantivedståelse af ca. 6.235 eksisterende yngre jordbruger-lån opgjort pr. 31. december 1999, til afgørelse i Finansstyrelsen.
Merudgifterne i forbindelse med overførslen af hele ryknings- og relaksationsadministrationen skønnes at ville udgøre ca. 5 årsværk og øvrige omkostninger på 0,4 mio. kr. Disse merudgifter finansieres af årlige gebyrindtægter på ca. 2,6 mio. kr. For år 2000 vil udgifterne til løn udgøre ca. 1,1 mio. kr. og øvrige omkostninger 0,2 mio. kr., svarende til et ½ års forbrug. I år 2000 opføres udgifterne på TB 2000. For år 2001 og budgetoverslagsårene 2002-2004 skønnes de årlige udgifter til løn og øvrige omkostninger at ville udgøre henholdsvis 2,2 mio. kr. og 0,4 mio. kr. Beløbene for år 2001 vil blive søgt på FFL 2001.
Herudover vil der blive overført lønsum på 0,4 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk, fra Fødevareministeriet til Finansstyrelsen som følge af merarbejde på grund af, at mere end et realkreditinstitut for fremtiden får mulighed for at yde yngre jordbruger-lån, arbejde i forbindelse med afgivelse af indstilling i klagesager og kontrolarbejde.
Skøn over merudgifter og merindtægter for Finansstyrelsen i perioden
2000-2004 som følge af ændringsforslagene (beløb i mio.kr.)
2000
2001
2002
2003
2004
Løn
1,3
2,6
2,6
2,6
2,6
Øvrige omkostninger
0,2
0,4
0,4
0,4
0,4
Merudgifter i alt
1,5
3,0
3,0
3,0
3,0
Merindtægter fra ekspeditionsgebyrer
1,3
2,6
2,6
2,6
2,6
Overførsel af lønsum fra Fødevareministeriet
0,2
0,4
0,4
0,4
0,4
Merindtægter i alt
1,5
3,0
3,0
3,0
3,0
Skønnet over merindtægter fra ekspeditionsgebyrer og over merudgifter til løn og øvrige omkostninger afhænger af antallet af ekspeditioner.
Ændringsforslag nr. 2, 9-12, 14, 15, 19, 20 og 23-26 skønnes ikke at medføre administrative udgifter for kommuner og amtskommuner.
Til nr. 1 og 18
Ved ændringsforslag nr. 1 og 18 er det hensigten at tydeliggøre de enkelte foranstaltninger, navnlig i relation til ministerens muligheder for at bemyndige andre til at deltage i administrationen og finansieringen af foranstaltningerne vedrørende de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, plantning af læhegn, fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne samt Fællesskabsinitiativet LEADER.
Med henblik på iværksættelse af foranstaltningerne ved godkendelsen af landdistriktsprogrammet er en række administrationsmodeller under udarbejdelse, hvor et bærende princip er, at amterne eller private organisationer inddrages i administrationen, hvor der er dele af foranstaltningerne, der primært har et regionalt sigte, eller hvor lokalkendskab er af betydning, mens Strukturdirektoratet varetager administrationen af de dele af foranstaltningerne, der har et horisontalt sigte.
Ændringsforslagene i sig selv skønnes ikke at have administrative konsekvenser for staten, amterne eller kommunerne. Eventuelle administrative konsekvenser følger af den opgavefordeling, der indgår i udmøntningen af de ovenfor nævnte administrationsmodeller, der er under udarbejdelse.
Ændringsforslagenes erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ændringsforslag nr. 2, 9-12, 14, 15, 19, 20 og 23-26 forventes at medføre en positiv erhvervsøkonomisk effekt, idet låntager ikke vil være bundet til at optage yngre jordbruger-lånet i et bestemt realkreditinstitut. Det må ligeledes forventes at få en positiv erhvervsøkonomisk effekt, at alle yngre jordbruger-lån ydet efter midten af 1994 kan konverteres.
Ændringsforslagenes administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ændringsforslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for jordbrugserhvervet. Det må dog forventes at blive en administrativ lettelse, at realkreditlån inklusive yngre jordbruger-lånet kan samles i ét realkreditinstitut.
Ændringsforslagenes miljømæssige konsekvenser
Ændringsforslagene skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 8.
Ad nr. 1
Der er alene tale om at opdele de ordninger, der omfattes af foranstaltningen i § 2, stk. 1, nr. 4, om miljøvenlig jordbrugsproduktion af hensyn til beskrivelsen af administrationsmodellerne for ordningerne, jf. ændringsforslag nr. 18.
Ad nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.
Ad nr. 9
Økonomiministeren har den 16. marts 2000 ved L 223 fremsat forslag til lov om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. (Overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond). Dette lovforslag indebærer, at lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond ophæves, hvorefter Dansk Landbrugs Realkreditfond bliver omfattet af realkreditloven og derved kan yde lån uden for jordbrugsområdet.
Som følge heraf foreslås det i ændringsforslag nr. 9 at give fødevareministeren mulighed for også at kunne træffe aftale med andre realkreditinstitutter end Dansk Landbrugs Realkreditfond om mod statsgaranti at yde lån til yngre jordbrugere.
De yngre jordbrugere får derved mulighed for at optage yngre jordbruger-lånet i et andet realkreditinstitut end Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Ad nr. 10
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.
Ad nr. 11
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.
Ændringsforslaget betyder, at ministeren endvidere kan reducere værdiansættelsen, hvis værdiansættelsen ikke skønnes at afspejle ejendommens værdi i handel og vandel. Værdiansættelsen skal således ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de særlige pris- og markedsforhold for den pågældende type ejendom må skønnes at ville betale for ejendommen. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.
Ad nr. 12
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.
Ad nr. 14
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.
Ændringsforslaget gennemfører en særregel i forhold til, hvad der gælder efter realkreditlovens § 42, stk. 1, 2. pkt., hvoraf fremgår, at »Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet«. En tilsvarende særregel findes i § 1, stk. 3, i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. Særreglen er begrundet i, at yngre jordbruger-lånet er et personligt lån, men med pant i den faste ejendom. Eventuelle medejere skal af hensyn til tinglysningen af pantebrevet tiltræde pantebrevet som medpantsættere. Medejerne bliver dermed ikke omfattet af den personlige hæftelse. Ordningen svarer til praksis under den nuværende og de tidligere yngre jordbruger-ordninger.
Ad nr. 15
Der er alene tale om en præcisering. Indholdsmæssigt svarer bestemmelsen til lovforslagets § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2, i den gældende lov, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finansloven for finansåret 2000.
Ad nr. 18
Til § 18, stk. 3
Ændringsforslaget indebærer, at lovforslagets § 18, stk. 3, »udgår«, idet det er hensigten, at Finansstyrelsen skal træffe alle afgørelser om garanti for yngre jordbruger-lånet og om ydelsestilskud, og at Dansk Landbrugs Realkreditfond og institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, alene skal yde yngre jordbruger-lånet.
Med ændringsforslaget vedrørende de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, jf. ændringsforslag nr. 1, om § 2, stk. 1, nr. 4, litra a, får fødevareministeren hjemmel til træffe aftale med de enkelte amtsråd om amtsrådets deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Det er hensigten at indgå sådanne aftaler for at sikre den størst mulige klarhed over kompetence- og ansvarsfordelingen mellem Strukturdirektoratet og amterne. Endvidere skabes med ændringsforslaget hjemmel til, at også private organisationer kan deltage i finansieringen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
Til § 18, stk. 4
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1. Ændringsforslaget afspejler den administrationsmodel, der anvendes i dag, og som det ikke er hensigten at ændre, jf. lovforslagets bemærkninger.
Til § 18, stk. 5
Bestemmelsen giver hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af de i lovforslaget under § 2, stk. 1, nr. 6, omhandlede foranstaltninger samt træffe aftale med amtsrådet herom. Det præciseres, at amterne kan deltage i dele af administrationen af foranstaltningerne og deltage i finansieringen heraf. Administrationen af de dele af foranstaltningerne, der vedrører jordbrugsmæssige tiltag med horisontalt sigte, skal varetages af Strukturdirektoratet.
Der er ikke truffet endelig beslutning om den administrative tilrettelæggelse, men der er nu mulighed for at tilrettelægge administrationen således, at amtsrådene kan varetage dele af administrationen af ordningen, herunder udarbejdelse af eller vurdering af projekter under overholdelse af EU-regler og nationale regler udstedt af Fødevareministeriet. Indstilling om godkendelse af de enkelte projekter fremsendes til Strukturdirektoratet, som efter en legalitetskontrol godkender projekterne og afgiver tilsagn om tilskud. Direktoratet vil alene afvise en indstilling om godkendelse, hvis aftalen strider mod gældende nationale eller EU-regler. Tilskud udbetales af Strukturdirektoratet direkte til støttemodtageren.
Fødevareministeren er over for De Europæiske Fællesskaber ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov, uanset på hvilken måde amtsrådet, som er omfattet af det kommunale selvstyre, deltager i administrationen af foranstaltningen. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at amtsrådet kan deltage i administrationen, ligesom ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
Da det forudsættes, at amterne deltager i finansieringen af foranstaltninger, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, kan ministeren fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af de under lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 6, omhandlede foranstaltninger.
Til § 18, stk. 6
Bestemmelsen giver hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at private organisationer kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af de under lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, omhandlede foranstaltninger samt træffe aftale med amtsrådet herom.
Et LEADER-program er under udarbejdelse. Som led heri vil der blive truffet beslutning om den administrative tilrettelæggelse.
Fødevareministeren er over for De Europæiske Fællesskaber ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at private organisationer kan deltage i administrationen, ligesom ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af LEADER-foranstaltningen.
Ad nr. 19 og 20
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.
Ad nr. 21 og 22
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 18.
Ad nr. 23 og 24
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 25.
Ad nr. 25
Fra den 1. januar 2000 kan der ikke indgives ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud i henhold til § 2 i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finansloven for finansåret 2000. Der kan således fortsat indgives ansøgning om lån med ydelsestilskud efter lovens § 11 om suppleringslån.
Det er hensigten at sætte de dele af lovforslaget, der vedrører yngre jordbruger-ordningen, i kraft kort tid efter Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.
Lovforslaget og landdistriktsprogrammet skønnes i øvrigt at være i overensstemmelse med Landdistriktsforordningen, men der er ikke sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilskud for lån, der bevilges, før Europa-Kommissionens godkendelse af Landdistriktsprogrammet foreligger.
Det er hensigten at ophæve lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finansloven for finansåret 2000, med de begrænsninger, der gælder for indgivne ansøgninger om lån og for ydede lån, samtidig med at de dele af lovforslaget, der vedrører den fremtidige yngre jordbruger-ordning, sættes i kraft.
Ad nr. 26
Med ændringsforslag nr. 26 er det hensigten at give fødevareministeren mulighed for også at indgå aftale med andre realkreditinstitutter end Dansk Landbrugs Realkreditfond om at yde suppleringslån efter de tidligere yngre jordbruger-ordninger.
Det er endvidere hensigten, at også yngre jordbruger-lån, der er udbetalt på grundlag af konverterbare obligationer, dvs. ydet på grundlag af ansøgning om lån til Dansk Landbrugs Realkreditfond efter den 1. juli 1994, samt suppleringslån, der ydes i fremtiden, skal kunne konverteres til nye lån. Hvis det lån, der ønskes konverteret, er optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, vil det blive muligt at optage konverteringslånet i et andet realkreditinstitut.
Fødevareministeren vil fastsætte nærmere regler om betingelser for lånekonvertering. Reglerne vil komme til at svare til de regler, der vil blive fastsat for lånekonvertering efter lovforslagets § 13, stk. 8. Som følge af besvarelsen af spørgsmål 4 fra Folketingets Fødevareudvalg, jf. L 54 bilag 31, vil yngre jordbruger-lån, der på konverteringstidspunktet ikke opfylder kravet om at være placeret inden for lovens lånegrænse efter en konkret vurdering også kunne konverteres.
Det er endvidere hensigten at ændre administrationen vedrørende yngre jordbruger-lån, der er omfattet af lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, og af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finansloven for finansåret 2000.
Administrationen, der hidtil har været delt mellem Strukturdirektoratet, Dansk Landbrugs Realkreditfond og Finansstyrelsen, vil for fremtiden blive samlet i Finansstyrelsen. Samtidig indføres der klageadgang for afgørelser truffet under disse ordninger. Klageinstansen vil blive Fødevareministeriets departement. På de områder, hvor der indtil nu har været klageadgang, har klageinstansen været dels Strukturdirektoratet, dels Finansstyrelsen. Med disse administrative ændringer vil der blive opnået et enstrenget administrativt system. Samme model vil blive anvendt for den fremtidige yngre jordbruger-ordning.
Der henvises endvidere til ændringsforslagenes almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ændringsforslagets indhold
Med ændringsforslaget bliver det muligt for ansøgere om støtte efter yngre jordbruger-ordningen, som har stor praktisk erfaring inden for jordbrug, og som uden forudgående grunduddannelse inden for jordbrug har gennemført en jordbrugsmæssig driftslederuddannelse, at opfylde uddannelseskravet i yngre jordbruger-ordningen. Ændringsforslaget berører ikke de uddannelseskrav for erhvervelse af landbrugsejendomme, der er fastsat i henhold til landbrugsloven.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 2, at det er hensigten i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelse vedrørende yngre jordbruger-ordningen at ajourføre uddannelsesreglerne til de gældende bestemmelser om uddannelserne inden for jordbrugserhvervene.
På baggrund af ændringsforslaget vil der desuden blive fastsat regler i bekendtgørelsen om, at ansøgere om støtte efter yngre jordbruger-ordningen, som har stor praktisk erfaring inden for jordbrug, og som uden forudgående grunduddannelse inden for jordbrug har gennemført en jordbrugsmæssig driftslederuddannelse, opfylder det i § 5, stk. 2, nr. 2, anførte uddannelseskrav.
Kravet til praktisk erfaring inden for jordbrug anses i den forbindelse for opfyldt, hvis ansøger inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet har været fuldtidsbeskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug i mindst 5 år, heraf mindst 2 år her i landet.
Kravet til jordbrugsmæssig driftslederuddannelse anses i samme forbindelse for opfyldt, hvis ansøger har gennemført en driftslederuddannelse svarende til driftslederuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 147 af 28. februar 1992 om landbrugets overbygningsuddannelser, hvorefter skoleundervisningen varer 16 uger.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at kravet om mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse ved praktisk jordbrug her i landet efter konkret vurdering kan erstattes af tilsvarende beskæftigelse i et af Det Europæiske Samarbejdsområdes øvrige medlemslande.
Der vil ligeledes blive fastsat nærmere regler om den omtalte driftslederuddannelse og om afgørelse af, om den pågældende driftslederuddannelse svarer til driftslederuddannelsen i landbrugets overbygningsuddannelser.
Det er hensigten at fastsætte tilsvarende regler for ansøgere, der i overvejende grad agter at anvende bedriften til gartneriformål og lign.
Ændringsforslagets økonomiske konsekvenser for staten
Ændringsforslaget skønnes at medføre en øget tilgang til yngre jordbruger-ordningen. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere omfanget af tilgangen. Det er derfor heller ikke muligt umiddelbart at vurdere størrelsen af statens merudgifter til ydelsestilskud og garantiindfrielser.
Ændringsforslagets administrative konsekvenser for staten
Ændringsforslaget skønnes i et vist omfang at medføre administrative merudgifter for staten.
Ændringsforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder administrative konsekvenser for erhvervet
Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervet. Ændringsforslaget kan i et vist omfang mindske tilgangen til uddannelserne efter lov om landbrugsuddannelser.
Ændringsforslagets miljømæssige konsekvenser
Ændringsforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Det skønnes, at ændringsforslaget er i overensstemmelse med bestemmelserne i landdistriktsforordningen.
Til nr. 4-8, 13, 16 og 17
Almindelige bemærkninger
Ændringsforslagenes indhold
Med ændringsforslagene skabes der mulighed for, at yngre jordbrugere, der opfylder de øvrige betingelser i yngre jordbruger-ordningen, jf. lovforslaget, kan opnå statsgaranti for lån og ydelsestilskud, selv om den jordbrugsbedrift, som de etablerer sig på, ikke har et arbejdskraftbehov som en heltidsbedrift, dvs. et årligt arbejdskraftbehov på 1665 timer opgjort på grundlag af normtimesatser. Efter ændringsforslaget vil kravet til jordbrugsbedriftens arbejdskraftbehov være opfyldt, såfremt jordbrugsbedriften har et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.
Det er hensigten at ændre den administrative udmøntning af bemyndigelsen til fødevareministeren i § 2, stk. 1, nr. 1, om investeringsstøtte tilsvarende. Kravet til jordbrugsbedriften i investeringsstøtteordningen vedrørende dyrevelfærd vil således blive ændret fra heltidsbedrift til en bedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.
Kravet til jordbrugerens egen arbejdsindsats på jordbrugsbedriften er uændret i forhold til lovforslaget, såvel hvad angår yngre jordbruger-ordningen som investeringsstøtteordningen vedrørende dyrevelfærd.
Ændringsforslagene indebærer endvidere, at jordbrugere, der den 31. december 1999 var etableret som forpagtere eller som ejere af en jordbrugsbedrift, kan opnå ydelsestilskud til det statsgaranterede lån i forbindelse med, at de bliver ejere af en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.
Jordbrugere, der den 31. december 1999 var etableret som ejere af en jordbrugsbedrift eller som forpagtere, sidestilles således i relation til ydelsestilskud med ansøgere, der ved erhvervelsen af en jordbrugsbedrift førstegangsetablerer sig på denne.
Endelig forhøjes det maksimale udmålingsgrundlag fra 6,5 mio. kr. til 7,0 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for staten
Til nr. 5
Det er vanskeligt at skønne over, hvor mange flere ansøgninger den del af ændringsforslagene, der vedrører, at jordbrugsbedrifter, der har et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, men under 1665 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, bliver omfattet af yngre jordbruger-ordningen, vil medføre. Der vurderes dog at være forholdsvis få, anslået til ca. 50 pr. år, som opfylder de øvrige betingelser i yngre jordbruger-ordningen, og som etablerer sig på en jordbrugsbedrift med et årligt arbejdskraftbehov på mindst 833 timer opgjort på grundlag af normtimesatser, men under 1665 timer opgjort på grundlag af normtimesatser.
Udgifterne ved ændringsforslag nr. 5 skønnes under forudsætning af en gennemsnitlig lånestørrelse på 300.000 kr. til 50 ansøgere pr. år at udgøre
Mio. kr.
2000
2001
2002
2003
Udgifter, tilskud
0,3
1,6
2,7
3,8
EU-refusion
0,1
0,8
1,4
1,9
Nettoudgifter
0,2
0,8
1,3
1,9
Denne del af ændringsforslaget opfylder betingelserne for EU-medfinansiering, jf. art. 8 i Landdistriktsforordningen.
Selv om der vil kunne opnås EU-medfinansiering til denne nye ansøgergruppe af jordbrugere, der for fremtiden etablerer sig på en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, men under 1665 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, vil der ikke være garanti for, at der samlet vil tilgå Danmark en større medfinansiering, idet den danske ramme allerede er fuldt ud anvendt i Landdistriktsprogrammet.
Til nr. 8 og 17
For så vidt angår den del af ændringsforslaget, der vedrører en overgangsordning for allerede førstegangsetablerede jordbrugere, gælder følgende
Under den gældende yngre jordbruger-ordning, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, skønnes 25 pct. af ansøgerne at være etableret som jordbrugere mere end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet enten som ejere af en deltidsbedrift eller som forpagtere. Heraf skønnes sidstnævnte gruppe at udgøre ca. 7 procentpoint. I december 1999 modtog Finansstyrelsen dog et ekstraordinært stort antal ansøgninger som følge af, at der fra den 1. januar 2000 ikke længere kunne indgives ansøgninger om lån og tilskud efter lov nr. 397 af 14. juni 1995. En gennemgang af 84 af disse ansøgninger viser, at ca. 50 pct. af jordbrugerne har været etableret som ejere af deltidsbedrifter eller forpagtere. Det må således antages, at en del af de jordbrugere, der omfattes af nærværende ændringsforslag, allerede har indgivet ansøgning.
På baggrund af ændringsforslag nr. 17, hvoraf fremgår, at ansøgning skal være indgivet til Finansstyrelsen senest den 31. december 2001, skønnes det, at i alt 250 ansøgere vil indgive ansøgning om tilskud efter § 6, stk. 5. Det skønnes, at 125 vil indgive ansøgning i 2000 og 125 i 2001.
Under det fra den 1. januar 2000 gældende forordningsgrundlag kan der ikke opnås medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber, hvis jordbrugeren ikke kommer ind i ordningen fra etableringstidspunktet. Ydelsestilskud til lån til jordbrugere, der omfattes af denne del af ændringsforslagene, skal derfor afholdes af staten.
Udgifterne ved ændringsforslag nr. 8 og 17 skønnes at udgøre
2000
2001
2002
2003
Udgifter, tilskud mio. kr.
1,0
5,8
7,8
7,8
De samlede udgifter og indtægter for yngre jordbruger-ordningen efter lovforslaget og ændringsforslagene og inkl. afvikling af 1985-, 1990- og 1995-ordningerne skønnes herefter at udgøre
Udgifter
Mio. kr.
2000
2001
2002
2003
Tilskud under lovforslaget med ændringsforslag
4,7
33,7
52,9
71,5
Tilskud under 1985-, 1990- og 1995-ordningerne
93,7
77,1
58,0
41,5
Garantiindfrielser under lovforslaget med ændringsforslag
0,0
1,4
3,1
6,6
Garantiindfrielser under 1985-, 1990- og 1995-ordningerne
14,5
16,4
17,8
16,8
Udgifter i alt
112,9
128,6
131,8
136,4
Indtægter
Mio. kr.
2000
2001
2002
2003
EU-refusion, lovforslaget med ændringsforslag
1,8
13,6
23,0
31,8
EU-refusion, 1985- , 1990- og 1995-ordningerne
36,7
29,4
20,8
15,2
Statsafgift, lovforslaget med ændringsforslag
0,2
0,6
1,5
2,1
Indtægter i alt
38,7
43,6
45,3
49,1
Nettoudgifterne i forbindelse med ændringsforslagene vil skulle afholdes inden for Fødevareministeriets samlede rammer, eventuelt inden for Landdistriktsprogrammet.
Ændringsforslagene skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner/amtskommuner.
Ændringsforslagene skønnes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet en større gruppe jordbrugere end forudsat i lovforslaget, nemlig gruppen af jordbrugere, der etablerer sig på jordbrugsbedrifter med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, men under 1665 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, vil kunne opnå statsgaranti for lån og ydelsestilskud.
Ændringsforslagene skønnes ligeledes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de allerede etablerede jordbrugere, der efter forslaget opnår ydelsestilskud til det statsgaranterede lån.
Ændringsforslagene skønnes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Ændringsforslagene skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Den del af ændringsforslagene, der vedrører, at jordbrugsbedrifter med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, men under 1665 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser, bliver omfattet af yngre jordbruger-ordningen, vil kræve ændringer i det danske landdistriktsprogram. Ændringerne skønnes at være omfattet af Landdistriktsforordningen.
Forhøjelsen af det maksimale udmålingsgrundlag fra 6,5 mio. kr. til 7,0 mio. kr. vil ligeledes kræve ændring af det danske landdistriktsprogram.
Støttemodtagergruppen vedrørende lovforslagets § 6 og i særdeleshed vedrørende § 6, stk. 5 (ændringsforslag nr. 8), er ikke omfattet af Landdistriktsforordningen, idet der er tale om støttemodtagere, der ikke er førstegangsetablerede. Der er dog tale om en støttemodtagergruppe, hvor statsgarantidelen er notificeret som statsstøtte både i 1990 og 1995. Tilskudsdelen var omfattet af medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber indtil den 1. januar 2000, idet der gjaldt andre regler vedrørende definitionen af førstegangsetablering.
Den særlige tilskudsordning vedrørende § 6, stk. 5 (ændringsforslag nr. 8), vil skulle notificeres efter reglerne om statsstøtte i Traktatens art. 88, stk. 3 (EF).
Bilag
Udvalgets spørgsmål 23 og fødevareministerens svar herpå
Spørgsmål 23
Ministeren bedes kommentere vedlagte beskrivelse af YJ-ordningens administrative regler efter den gældende ordning og efter de nye regler i det foreliggende udkast til betænkning.
Svar
Jeg kan bekræfte beskrivelsen i notatet af ordningens hidtidige administration i DLR samt beskrivelsen af den fremtidige tilrettelæggelse af administrationen.
Jeg gør opmærksom på, at den ændrede tilrettelæggelse af administrationen hænger sammen med, at andre realkreditinstitutter end DLR fremover får mulighed for at yde de nye lån og overtage de allerede eksisterende i forbindelse med konvertering.
Jeg finder det derfor naturligt, at staten selv administrerer statsgarantien i lyset af statens betydelige risiko og hensynet til ensartethed i administrationen af ordningen.
For så vidt angår opkrævning af ekspeditionsgebyr, gør jeg opmærksom på, at dette ikke er noget nyt, men sædvanlig praksis i offentlig administration af denne type. Henset til konkurrencesituationen og den ændrede opgavefordeling har jeg en klar forventning om, at det løbende administrationsbidrag til realkreditinstitutterne ved forhandling kan reduceres mindst svarende til Finansstyrelsens forventede gebyrindtægter.
Jeg er enig i, at sager skal behandles hurtigt, men gør opmærksom på, at lånene generelt er meget yderligt placeret, og at der derfor skal foretages en intensiv analyse af låntagers kreditværdighed og økonomiske overlevelsesevne i forbindelse med anmodninger om rykninger for nye lån til investeringer. Det er derfor også vigtigt, at anmodninger forelægges på et fyldestgørende grundlag og på et så tidligt tidspunkt som muligt.
§ 6, stk. 5, og, da de øvrige bestemmelser i § 6 hænger sammen hermed, også § 6, stk. 1-4, vil ikke som de øvrige dele af yngre jordbruger-ordningen blive sat i kraft kort tid efter Folketingets vedtagelse af lovforslaget.
§ 6, stk. 1-4, indgår i det til Europa-Kommissionen den 15. december 1999 fremsendte landdistriktsprogram. Disse bestemmelser vil blive sat i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.
Ikrafttrædelsen af § 6, stk. 5, vil afhænge af tidspunktet for Europa-Kommissionens godkendelse.
Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelser
Ad nr. 4
Det er en betingelse, at den yngre jordbruger selv er beskæftiget mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser på jordbrugsbedriften. Den yngre jordbruger vil skulle erklære, at vedkommende arbejder det fornødne antal timer på sin jordbrugsbedrift.
Ad nr. 5
Det vil være en betingelse, at der på den erhvervede jordbrugsbedrift er et arbejdskraftbehov svarende til mindst halvdelen af arbejdskraftbehovet på en heltidsbedrift. Arbejdskraftbehovet på den erhvervede jordbrugsbedrift vil således skulle være mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.
Ad nr. 6
Arbejdskraftbehovet på jordbrugsbedriften svarende til mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser skal være opfyldt i hele lånets løbetid.
Ad nr. 7
Ændringen er en konsekvens af, at kravet til arbejdskraftbehovet på den erhvervede jordbrugsbedrift ændres fra en heltidsbedrift til en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.
Ad nr. 8
Jordbrugere, der den 31. december 1999 var etableret som forpagtere eller som ejere af en jordbrugsbedrift, kan opnå ydelsestilskud til det statsgaranterede lån i forbindelse med, at de bliver ejere af en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.
Jordbrugere, der den 31. december 1999 var etableret som forpagtere eller som ejere af en jordbrugsbedrift, kan opnå ydelsestilskud til det statsgaranterede lån i forbindelse med, at de bliver ejere af en jordbrugsbedrift med et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.
Ad nr. 13
Med ændringsforslaget forhøjes det maksimale udmålingsgrundlag fra 6,5 mio. kr. til 7,0 mio. kr. Forhøjelsen svarer til forslaget i »Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende yngre jordbruger-ordningen« (august 1999), jf. Almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2 j og punkt 3 h.
Ad nr. 16
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 8.
Ad nr. 17
Ansøgning om garanti for lån og ydelsestilskud skal være modtaget i Finansstyrelsen senest den 31. december 2001.
Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Kristian Jensen (V) Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 12. april 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål 23 og fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. Udvalget har deltaget i tre tekniske gennemgange af lovforslaget, herunder af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser og yngre jordbruger-ordningen, som er afholdt af Fødevareministeriet.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Amtsrådsforeningen,
Danmarks Landboungdom,
Dansk Erhvervsgartnerforening,
Dansk Familielandbrug,
De Danske Landboforeninger,
Kommunernes Landsforening
Landbrugsraadet og
Landdistrikternes Fællesråd.
Der er af fødevareministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har noteret sig, at midlerne til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger nu vil blive fordelt efter projekter, og vil i den forbindelse opfordre fødevareministeren til at se på mulighederne for at tilrettelægge finansieringen af amternes administrationsomkostninger under MVJ-ordningen på samme måde.
Udvalget forventer endvidere, at ministeren med hensyn til den fremtidige tilrettelæggelse af administrationen af YJ-ordningen ved forhandling vil reducere det løbende administrationsbidrag til realkreditinstitutterne mindst svarende til Finansstyrelsens forventede gebyrindtægter, således som det fremgår af ministerens besvarelse af spørgsmål 23.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af fødevareministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Mindretallet kan ikke støtte lovforslaget.
I betragtning af, hvor afgørende det er at udvikle landdistrikterne befolkningsmæssigt og indholdsmæssigt, synes Enhedslisten samlet set, at nærværende lovforslag falder igennem.
I lovforslaget er det primært støtten til økologisk dyrkning, der trækker i den rigtige retning med hensyn til kvalitetskrav. Når det afsnit så står ret alene som noget, der peger fremad i denne landdistriktsstøttelov, så kan man lige så godt lade det blive under den nuværende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
Enhedslisten finder, at udbetaling af 1 mia. kr. over 5 år som støtte til investeringer i udvikling af jordbrugsbedrifter med hensyn til dyrevelfærd efter denne lovs kriterier lægger sig i vejen for udviklingen af økologisk jordbrug. Selv om det er de mere acceptable dyreholdsformer, der investeres i, er det stadig investeringer i en bygningsmasse, som ikke er anvendelig i økologisk drift, og som på længere sigt vil være en fejlinvestering.
Støtten til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) skal tages op til revision, efter at det har vist sig, at administrationen er lige så omkostningsfuld som den støtte, der udbetales. Den større EU-medfinansiering bør ikke forhindre kritisk sans. Enhedslisten anerkender dog, at MVJ-ordningerne har tilført mere naturnær drift, især inden for særlig følsomme steder, men ser hellere, at det sker ved økologisk drift, som kan gøre driften økonomisk bæredygtig.
Enhedslisten anerkender, at der bliver støttet mange gode projekter under Mål 5b-projekter og LEADER.
Ydelsesstøtten til yngre jordbrugere er en uhensigtsmæssig ordning, da den tilskynder til gældsætning. Støtten kapitaliseres delvis, idet den generelt sætter en stor gruppe købere i stand til at købe dyrere, hvilket vil påvirke markedsprisen.
Den kapitalisering af støtten, som ligger i mange af støtteordningerne, bør modvirkes ved at starte forsøg med jordrentebrug. Det vil sige, at landmænd tilbydes at leje jord på jordrentevilkår med arveret. Renten fastsættes af staten, hvorved det forhindres, at »gode vilkår« for landbruget omsættes i øgede priser ved salg af ejendom, hvorved de »gode vilkår« fjernes for næste generation.
Derfor stemmer Enhedslisten imod lovforslaget.
Ændringsforslag
Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
Til § 2
1) Stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) miljøvenlig jordbrugsproduktion, der sigter på at beskytte miljøet og bevare naturen, og som omfatter
a) miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger,
b) økologisk jordbrugsproduktion og
c) plantning af læhegn,«.
Til § 4
2) Stk. 1 affattes således
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri yder statsgaranti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond og for lån i institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, til jordbrugere, der opfylder betingelserne i §§ 5, 6 og 10.«
Til § 5
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (KF, DF og KRF)
3) I stk. 2, nr. 2, ændres »opfylder et uddannelseskrav« til: »opfylder krav om uddannelse«.
Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
4) I stk. 2, nr. 5, ændres »mindst er halvtidsbeskæftiget på jordbrugsbedriften« til: »er beskæftiget på jordbrugsbedriften mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser«.
5) I stk. 3, nr. 3, ændres »er en heltidsbedrift« til: »har et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser«.
6) I stk. 4 ændres »en heltidsbedrift« til: »at have et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser «.
Til § 6
7) I stk. 2 udgår 2. pkt.
8) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke
»Stk. 5. Ministeren yder tilskud som nævnt i § 4, stk. 2, hvis betingelserne i stk. 1-3 er opfyldt og jordbrugeren var etableret som selvstændig jordbruger den 31. december 1999. «
Til § 7
9) Stk. 1 affattes således
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond og med et eller flere institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, om, at Dansk Landbrugs Realkreditfond og det eller de af aftale omfattede institutter yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf. §§ 5, 6 og 10 samt § 13, stk. 8.«
10) Stk. 3 affattes således
»Stk. 3. Ministeren godkender satser for gebyrer og administrationsbidrag for de lån, for hvilke der ydes garanti efter loven, jf. stk. 1.«
Til § 8
11) Stk. 1, 3. pkt., affattes således
»Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en værdiansættelse af jordbrugsbedriften foretaget af det långivende institut på ansøgningstidspunktet opgjorte og af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendte kontantværdi.«
12) Stk. 1, sidste pkt., udgår.
Til § 9
13) I stk. 1 ændres »6.500.000 kr.« til: »7.000.000 kr.«
14) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke
»Stk. 4. Ved lån efter denne lov behøver alene den, til hvem lånet ydes, at være påført pantebrevet som debitor.«
Til § 10
15) Stk. 2 affattes således
»Stk. 2. Statsgaranti for lån efter stk. 1 kan alene ydes, hvis låntager inden 7 år fra det første låns udbetaling erhverver
suppleringsjord,
anden ejendom til sammenlægning med den belånte ejendom,
anden ejendom til samdrift med den belånte ejendom,
anpart af anden ejendom til samdrift med den belånte ejendom,
yderligere anpart af den belånte ejendom eller
anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 12.«
Til § 14
16) I stk. 1 indsættes efter »§ 9, jf. § 5«: », og § 9, jf. § 6, stk. 5«.
Til § 16
17) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke
»Stk. 2. Ansøgning om tilskud efter § 6, stk. 5, skal være indgivet til Finansstyrelsen senest den 31. december 2001.«
Til § 18
18) Stk. 3-6 affattes således
»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den i § 2, stk. 1, nr. 4, litra a, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at amtsrådet kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med amtsrådet om amtsrådets deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner, andre offentlige myndigheder eller private organisationer kan deltage i finansieringen af den i 1. pkt. nævnte foranstaltning.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at private organisationer kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den i § 2, stk. 1, nr. 4, litra c, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at organisationen kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med private organisationer om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den under § 2, stk. 1, nr. 6, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at amtsrådet kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med amtsrådet om amtsrådets deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af den i 1. pkt. nævnte foranstaltning.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at private organisationer kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af den under § 2, stk. 1, nr. 7, omhandlede foranstaltning, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at private organisationer kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med private organisationer om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af den i 1. pkt. nævnte foranstaltning. «
Til § 19
19) I stk. 1 udgår », herunder Dansk Landbrugs Realkreditfonds«.
20) I stk. 3 udgår », herunder af Dansk Landbrugs Realkreditfond,«.
Til § 21
21) I stk. 1 ændres »§ 18, stk. 4« til: »§ 18, stk. 3-6«.
22) I stk. 2 ændres »§ 18, stk. 4« til: »§ 18, stk. 3-6«.
Til § 28
23) Stk. 3 udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
24) Stk. 5, der bliver stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 2 ophævede lovbestemmelser, er fortsat gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.«
Nye paragraffer
25) Efter § 28 indsættes som ny paragraf
»§ 01. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf. dog § 02, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf. dog § 02, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, jf. dog § 03, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.
Stk. 2. Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser, forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.«
26) Efter § 30 indsættes som nye paragraffer
»§ 02. I lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000, foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 1, affattes således
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde statsgaranti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond og i institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, til yngre jordbrugere, der opfylder betingelserne i denne lov, jf. § 2, § 9, stk. 9, og § 11.«
2. § 4, stk. 1, affattes således
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond og et eller flere institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, om, at Dansk Landbrugs Realkreditfond og det eller de af aftale omfattede institutter yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf. § 2, § 9, stk. 9, og § 11.«
3. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Stk. 4. Ved lån efter denne lov behøver alene den, til hvem lånet ydes, at være påført pantebrevet som debitor.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 6 affattes stk. 4, der bliver stk. 5, således
»Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkender satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter denne lov af Dansk Landbrugs Realkreditfond og institutter, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven.«
5. I § 9 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke
»Stk. 9. Lånet kan til enhver tid konverteres til et nyt lån. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.«