Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Optrykt efter ønske fra udvalget

Spørgsmål 2

Ministeren bedes uddybe den foreslåede forsøgsordning og herunder oplyse, hvorledes konfliktmuligheder ved trafikanters krydsning af kommunegrænser med forskellige færdselsbestemmelser tænkes løst (f.eks. for rulleskøjteløberes færden på henholdsvis fortov og cykelsti.

Svar

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, foreslås det med den nye bestemmelse i § 92 d, at trafikministeren får hjemmel til at tillade tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, herunder foranstaltninger alene begrundet i miljømæssige hensyn.

§ 92 d omhandler alene forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, hvor forsøget enten ikke er hjemlet i loven eller vil kræve dispensation fra visse bestemmelser i færdselsloven.

Bestemmelsen åbner op for forsøg med et miljømæssigt sigte, således at forsøgene vil skulle udfærdiges på en sådan måde, at det giver størst mulig miljømæssig fordel og mindst mulig gene for trafikken. Det vil sige, at der med denne bestemmelse vil kunne laves forsøg med miljøzoner.

Endvidere åbner § 92 d mulighed for forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan gennemføres inden for rammerne af den nugældende lovgivning. Det kan f.eks. være forsøg, der ikke kan (eller ikke alene kan) reguleres ved afmærkning. Som eksempel kan nævnes, at rulleskøjteløbere over en vis alder, f.eks. 12 år, som forsøg kunne bevæge sig i trafikken ligesom cyklister. Et andet forsøg kunne være forsøg med anderledes placering af transportmidler på vejen, f.eks. at der tillades kørsel med registreringspligtige knallerter på cykelsti langs landevej.

§ 92 d giver alene mulighed for at fravige bestemmelserne i lovens § 2, nr. 2, 6, 8, 11-13, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Der vil ikke kunne fraviges andet end disse bestemmelser, bortset fra de tilfælde, hvor fravigelserne allerede fremgår af den nugældende færdselslov som nævnt ovenfor om mulighederne for fravigelse af færdselsreglerne ved afmærkning.

Gennem forsøg vil der således kunne indhøstes erfaringer i praksis med henblik på permanente ændringer i færdselsloven.

Ifølge bestemmelsen er det alene kommuner og amtskommuner, som kan udføre forsøg. Såfremt en kommune eller en amtskommune ønsker at udføre forsøg inden for rammerne af de færdselsregulerende muligheder, som færdselsloven allerede indeholder, skal et sådant forsøg naturligvis ikke indsendes til godkendelse.

Det vil være en forudsætning for behandlingen af en ansøgning om forsøg, at det lokale politi har været inddraget i planlægningen af forsøget, samt at ansøgningen ledsages af politiets vurdering af forsøgets færdselssikkerhedsmæssige effekt, herunder om det vil være muligt at håndhæve de foreslåede foranstaltninger i praksis, og eventuelt en vurdering af konsekvenserne for trafikafviklingen.

Derudover skal en ansøgning også ledsages af høringssvar fra de forskellige berørte institutioner og organisationer. Ved f.eks. forsøg med miljøzoner vil der naturligvis ud over politiets høringssvar blive lagt vægt på, hvorledes brancheorganisationer m.fl. forholder sig til det foreslåede forsøg.

Endvidere vil der ved vurderingen af, om et forsøg kan anses for færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, blive tillagt væsentlig betydning, at der ikke i forsøget indgår elementer, som kan bringe udefrakommende trafikanter i vanskelige situationer, herunder at de uforvarende udsætter sig for straf. Det vil f.eks. ikke blive tilladt, at eksisterende former for afmærkning lokalt tillægges en uventet, afvigende betydning.

Inden der gives tilladelse til at udføre et forsøg, vil der således blive stillet strenge krav til afmærkning af det område, hvori der skal foretages forsøg. Disse krav vil netop blive stillet for at skabe fuld klarhed over forsøgets indhold. Når der således er sikret en tilstrækkelig afmærkning af området, mener jeg, at også borgere, der ikke er bosiddende i området, vil være tilstrækkeligt informeret om, at de nu bevæger sig i et område, hvor der gælder nogle andre regler. Dette gælder, hvad enten der er tale om forsøg med miljøzoner, rulleskøjter eller andre former for forsøg.

Derudover vil det naturligvis inden tilladelse gives blive overvejet nøje, om et forsøg vil give problemer i forhold til regler, der findes i nabokommunerne m.v. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der ikke vil blive givet tilladelse til, at der f.eks. udføres to forsøg med forskellige former for miljøzoner, hvor forsøgene ligger geografisk tæt op ad hinanden. Sådanne forsøg vil efter min mening medføre alt for stor uklarhed om reglerne for de trafikanter, der ikke er hjemmehørende i området.

Med en grundig afmærkning har jeg fuld tiltro til, at alle trafikanterne vil være i stand til at forstå, at man nu kører i et forsøgsområde, hvor der gælder nogle andre regler.

Spørgsmål 6

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. februar 2000 fra Dansk Automobil Sports Union, jf. L 156 bilag 9.

Svar

Dansk Automobil Sports Union (DASU) har rettet henvendelse til Trafikudvalget i anledning af den foreslåede ændring af færdselslovens § 37, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-5, der tager sigte på at indføre mulighed for undtagelsesvis at tillade afholdelse af motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

DASU peger i henvendelsen blandt andet på, at færdselssikkerheden kan forbedres yderligere, hvis der ved samme lejlighed indføres mulighed for at tillade regelmæssig afholdelse af de såkaldte ¼ -mile-løb under organiserede forhold.

De hastighedskonkurrencer, DASU sigter til, er de i stigende omfang forekommende ulovlige hastighedskonkurrencer, som afholdes af unge mennesker i aften- og nattetimerne rundt omkring på vejene. Konkurrencen går i korthed ud på, at to køretøjer på et givet signal starter samtidig ved siden af hinanden, hvorefter det køretøj, der først passerer målstregen efter en 402 m ( ¼ mile) lang strækning, har vundet.

DASU anfører i henvendelsen, at politiet i Odense over for unionen har tilkendegivet, at en bestemmelse, hvori ordet "undtagelsesvis" indgår, ikke giver mulighed for at tillade regelmæssige aktiviteter. Jeg er umiddelbart enig i politiets vurdering.

Spørgsmål 13

Ministeren bedes uddybe, hvor vidt forsøgene med færdselsregulerende foranstaltninger kan tænkes at gå, herunder hvor grænsen går for en godkendelse fra Trafikministeriets side.

Svar

Der vil naturligvis ikke blive givet tilladelse til forsøg, der ikke vurderes at være færdselssikkerhedsmæssigt eller miljømæssigt forsvarlige.

Derudover vil der ikke blive givet tilladelse til forsøg, der i realiteten har ekspropriativ karakter.

Endvidere ligger der en grænse for forsøgene i bestemmelsens udformning, hvorefter der alene kan gives tilladelse til forsøg, der er tidsmæssigt og geografisk begrænsede. Derudover vil der alene kunne ske en fravigelse af færdselslovens § 2, nr. 2, 6, 8, 11-13, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Jeg vil ikke kunne fravige andet end disse bestemmelser, bortset fra de tilfælde, hvor fravigelserne fremgår af den nugældende færdselslov.

Jeg kan på den anden side ikke afvise, at der kan være en færdselssikkerhedsmæssig gevinst at hente, hvis de ulovlige kapkørsler på vejene ophører.

Jeg er derfor også villig til nærmere at diskutere muligheden for at imødekomme DASU s ønske med udvalget. Det er imidlertid samtidig min opfattelse, at en eventuel gennemførelse af et tiltag af denne karakter nødvendigvis må bygge på en bredere høring, herunder ikke mindst af politiet og Kommunernes Landsforening.

Jeg kan dog oplyse, at Færdselsstyrelsen over for mig har tilkendegivet, at det efter styrelsens opfattelse vil være muligt at fastlægge administrative retningslinjer, der sikrer et passende sikkerhedsniveau for sådanne aktiviteter.

Spørgsmål 15

Ministeren bedes uddybe, hvilke former for straffebestemmelser af lokal gyldighed der kan anvendes i forbindelse med forsøgene med færdselsregulerende foranstaltninger.

Svar

I de foreslåede ændringer til § 121 fremgår, at de gældende bestemmelser om pålæggelse af afgift også kommer til at gælde i forbindelse med overtrædelse af standsnings- og parkeringsregler i forbindelse med udførelse af forsøg. Et forsøg med f.eks. begrænsning af tung trafik i byerne vil kunne indeholde parkeringszoner for tunge køretøjer. For ikke at fjerne incitamentet til at igangsætte sådanne forsøg vil der i disse zoner, ligesom i andre parkeringszoner, kunne pålægges afgift.

Sanktioner i form af bøder kan alene gives i medfør af færdselslovens § 118. Der kan derfor alene udstedes bøder, hvis den sanktionerede handling enten allerede er strafbar i den nuværende færdselslov, eller hvis handlingen er sanktioneret i regler udstedt i medfør af loven, jf. færdselslovens § 118, stk. 5.

Spørgsmål 17

I forlængelse af svaret på spørgsmål 6, jf. L 156 bilag 19, hvor der bl.a. gives udtryk for, at »der kan være en færdselssikkerhedsmæssig gevinst at hente, hvis de ulovlige kapkørsler på vejene ophører«, bedes ministeren tilkendegive, under hvilke administrative retningslinjer og sikkerhedsforskrifter de nævnte kapkørsler (¼-mile-løb) kan tillades, således at der vil blive fastlagt passende landsdækkende sikkerhedsforskrifter.

Svar

Jeg tillader mig for god ordens skyld at henlede udvalgets opmærksomhed på, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser om at tillade de såkaldte ¼-mile-løb.

Færdselsstyrelsen har i anledning af spørgsmålet oplyst, at bekendtgørelse nr. 827 af 20. november 1998 om afholdelse af motorløb uden for vej regulerer alle former for motorløb for knallerter, motorcykler og biler, som afvikles under forskellige forhold og på forskellige banetyper.

Efter bekendtgørelsens regler skal en løbsarrangør ansøge politiet om tilladelse til at afholde et motorløb. Ansøgningen skal være bilagt de nødvendige miljøgodkendelser fra myndighederne, et af Færdselsstyrelsen godkendt sikkerhedsreglement for den pågældende banetype samt dokumentation for, at de krævede forsikringer i forbindelse med løbet er tegnet.

Det er således en betingelse, at arrangøren tegner både en ansvars- og en ulykkesforsikring til dækning af de skader, der eventuelt i forbindelse med løbets afholdelse forvoldes på materiel, publikum eller løbspersonale.

Det er endvidere et krav, at køretøjerne kontrolleres af en teknisk kyndig person inden løbet, ligesom der afhængig af arrangementets type skal være en uddannet samarit, en læge og en ambulance til stede.

Færdselsstyrelsen har over for mig tilkendegivet, at dette regelsæt med de fornødne tilpasninger også vil kunne anvendes for afvikling af ¼-mile-løb på vej.

Hvis lovforslaget derfor udvides til også at omfatte en lovliggørelse af ¼-mile-løbene, bør det efter min opfattelse under alle omstændigheder være en forudsætning, at politiet giver tilladelse til løbets afholdelse samt at Færdselsstyrelsen forudgående har godkendt et sikkerhedsreglement for den pågældende banetype.

Spørgsmål 26

Vil ministeren redegøre for den faktiske omkostning ved syn af en knallert?

Svar

Ifølge lovforslaget skal der fremover betales for syn af knallerter. Der skal således betales 200 kr. for et lovpligtigt syn, 125 kr. for et omstillingssyn og 350 kr. for andre syn.

Det kan oplyses, at lovpligtige syn bl.a. omfatter periodiske syn og syn udført på baggrund af politiets kontrol af køretøjer efter færdselslovens § 77 og § 78, stk. 1, hvorefter et registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet til eftersyn af, om det opfylder bestemmelserne i lovgivningen, eller syn som følge af konstruktive ændringer af køretøjet. Omstillingssyn forekommer, hvor et køretøj ved en fremstilling ikke kunne godkendes. Andre syn er syn, hvor ejeren lader køretøjet fremstille til syn, uden at lovgivningens krav om fremstilling af køretøjer til syn er opfyldt, det vil sige såkaldt frivillige syn.

Forslagets bestemmelser om betaling for syn af knallerter svarer til de nugældende bestemmelser om syn af motorcykler.

Statens Bilinspektion har oplyst, at det tager lige så lang tid at undersøge en knallert som en motorcykel, såfremt der er tale om kontrol af, hvorvidt installationer fungerer, og en kontrol af hastigheden.

Bilinspektionen har endvidere oplyst, at der ikke er foretaget specifikke opgørelser af de faktiske omkostninger ved lovpligtige syn, idet der kan være tale om forskellige metoder og undersøgelser i den enkelte synssituation, men det vurderes på baggrund af hidtidige erfaringer med syn af knallerter, at betalingen generelt dækker de faktiske omkostninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en knallert skal skilles ad som led i et lovpligtigt syn, så tager en sådan undersøgelse omkring 2 timer, og de faktiske omkostninger anslås af Bilinspektionen i størrelsesordenen 1.200 kr.

For så vidt angår betaling for frivillige syn er det således, at betalingen er lovbestemt og blev indført på baggrund af, at Bilinspektionen oplevede en stigende efterspørgsel efter frivillige syn, som vanskeliggjorde Bilinspektionens synsplanlægning.

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 6. april 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

(Overførelse af kompetence til kommuner, forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, generhvervelse af førerretten m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Automobilforhandler Forening,

Dansk Automobil Sports Union,

Dansk Transport og Logistik,

Danske Motorcyklisters Råd,

HJULET,

NOAH og

Søren Hvalsø AS.

Der er af trafikministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet udtaler, at lovforslaget åbner mulighed for, at kommuner og amtskommuner kan lave forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger. Det er vigtigt at pointere, at disse forsøg ikke må udvikle sig til, at der bliver utallige forskellige variationer af færdselsloven med deraf følgende konfliktmuligheder. Flertallet noterer sig, at ministeren i sit svar på spørgsmål 2 og 13 tilkendegiver, at godkendelse af et forsøg kræver en grundig vurdering fra politiet, at forsøget skal være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at der stilles strenge krav til afmærkning af forsøgsområdet, og at forsøgene ikke må have ekspropriativ karakter. Derudover noteres det, at ministeren i svar på spørgsmål 15 pointerer, at der alene kan udstedes bøder i forbindelse med forsøgene, såfremt den sanktionerede handling allerede er strafbar i henhold til den nuværende færdselslov. Endelig skal det præciseres, at forsøgene bør evalueres grundigt.

Med hensyn til gebyr for syn af knallerter pointeres det hermed, at ejeren af knallerten bør friholdes for gebyret, såfremt knallerten uretmæssigt kaldes til syn.

Idet der henvises til svarene på spørgsmål 6 og 17, tilkendegiver flertallet, at ¼-mile-løb kan tillades efter høring af politiet og Kommunernes Landsforening.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at bemærke, at den foreslåede betaling for syn af knallerter alene skal dække de faktiske omkostninger ved de ydelser, der i forbindelse med syn leveres af Statens Bilinspektion.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 1

1) I det under nr. 11 foreslåede § 92, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) indførelse af betalingsringsystemer.«

Af trafikministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

2) I stk. 1 ændres datoen »1. april« til: »1. juni« .

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede kompetence til kommunerne udvides, således at en kommune tillige får mulighed for at indføre betalingsringe/bompengesystemer om byen.

Mange byer i udlandet har i dag indført betalingssystemer for bilers indkørsel til byen. Det er bl.a. tilfældet i Oslo. Teknikken til at etablere betalingsringsystemer er veludviklet og fungerer uden at hindre en flydende afvikling af trafikken. Investeringen hentes normalt hjem, inden der er gået et år. Der er således ingen grund til at afvente sofistikerede roadpricing-systemer, hvis intentionen er at begrænse omfanget af bilkørsel i byerne.

Der er heller ingen grund til fortsat at hindre, at kommuner, som gerne vil gøre en aktiv indsats for at begrænse den daglige pendlingstrafik med bil ind i byen, får denne mulighed. Derfor foreslås kompetencen til kommunerne udvidet, så de også får denne mulighed. Dette åbner samtidig mulighed for at styrke den lokale kollektive trafik ved anvendelse af merprovenuet hertil og dermed sikre den maksimale miljøeffekt af betalingsringsystemet.

Til nr. 2

Det foreslås, at loven først træder i kraft den 1. juni 2000, jf. dog bestemmelsens stk. 2.

Poul Andersen (S) nfmd. Holger Graversen (S) Søren Hansen (S) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Arne Melchior (CD) fmd. Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Svend Heiselberg (V) Kristian Jensen (V) Svend Erik Hovmand (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) Klaus Kjær (DF)

Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.