Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 30. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af justitsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren og de under nr. 2, 4, 5 og 11 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at det er totalt uden politisk jordforbindelse at tildele dansk statsborgerskab på samlebånd.

I det foreliggende lovforslag er der opført ikke mindre end 3.218 voksne, hvortil kommer 2.613 børn.

Efter det oplyste vil der i indeværende folketingsår yderligere komme 1 lovforslag, og såfremt dette bliver af samme omfang, vil omkring 15.000 personer opnå dansk statsborgerskab, inden Folketinget slutter folketingsåret. Ganske tankevækkende.

At vi med hastige skridt bevæger os over i et multietnisk samfund, kan vist kun bortforklares af personer, der ikke vil se realiteterne i øjnene.

Med den fortsatte ukritiske indvandring i Danmark er der desværre intet håb om, at antallet af statsborgerskaber vil gå ned i de kommende år.

Hvem har så ansvaret for en sådan udvikling, som store dele af den danske befolkning i bund og grund er uenige i?

Svaret er enkelt nemlig de skiftende regeringer, der med baggrund i den famøse udlændingelov fra 1983 i realiteten har bevirket en massiv tilstrømning til Danmark.

Det cirkulære, nr. 90 af 16. juni 1999, om dansk indfødsret ved naturalisation, som regeringen har udarbejdet, og som bl.a. er støttet af partiet Venstre, konkretiserer, hvad 6 partier har aftalt af regler for tildeling af dansk statsborgerskab.

Aftalen medfører, at Dansk Folkeparti ikke længere kan få de oplysninger, som man tidligere har kunnet få, f.eks. vedrørende, hvilke af de personer, som er opført i lovforslaget, der får offentlige ydelser, dagpenge, m.v.

Dansk Folkeparti må på det kraftigste tage afstand fra, at demokratiske rettigheder er frataget os, hvilket sker samtidig med, at der er indført et nyt edb-system, hvilket vel skulle være etableret for bedre at kunne betjene Folketinget med oplysninger.

At Dansk Folkeparti stemmer imod lovforslaget skulle vel i realiteten være helt unødvendigt at fremføre.

Et tredje mindretal (Frihed 2000´s medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag med undtagelse af de af Det Konservative Folkeparti under nr. 4 og 11 stillede ændringsforslag.

Frihed 2000 bemærker, at det er utilfredsstillende, at det ikke længere er muligt at få en oversigt over de personer i lovforslaget, som i kortere eller længere tid har modtaget enten arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser eller begge dele.

Justitsministeren har tidligere svaret, at det er uden betydning for behandlingen af ansøgninger om naturalisation, om en ansøger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser.

Det er muligt, at det er uden betydning for ministeren og regeringen, og det er muligt, at det er uden betydning for flertallet i Folketinget, som groft sagt er klar til at give statsborgerskab til hvem som helst, men det er bestemt ikke uden betydning for Frihed 2000.

Tværtimod er det af afgørende betydning for Frihed 2000 at få et så fyldigt grundlag som muligt, når det skal vurderes, om ansøgerne er værdige og efter Frihed 2000´s opfattelse berettigede til at opnå dansk statsborgerskab.

Det burde være en selvfølge for alle Folketingets partier at sikre sig så fyldigt et grundlag som muligt. Dansk statsborgerskab er ikke bare noget, som skal tildeles i flæng, men skal kun tildeles efter nøje overvejelse i hvert enkelt tilfælde.

Frihed 2000 skal beklage udviklingen. Dette gælder både udviklingen i antallet, der opnår dansk statsborgerskab, og grundlaget, det sker på.

Frihed 2000 mener ikke, at der skal gives statsborgerskab til udlændinge, som ikke har været i stand til at vise, at de kan forsørge sig selv. Frihed 2000 har ved tidligere behandlinger af forslag om tildeling af dansk statsborgerskab stillet ændringsforslag om, at udlændinge, som ikke er i stand til at forsørge sig selv, skal udgå af lovforslaget. Denne mulighed eksisterer desværre ikke længere. Det betyder samtidig, at Frihed 2000 indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, da man ikke har sikkerhed for, at ansøgerne er i stand til at forsørge sig selv.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF og FRI)

1) Nr. 9, 20, 26, 46, 53, 55, 87, 90, 107, 112, 116, 122, 133, 134, 136, 138, 145, 160, 168, 186, 193, 207, 234, 236, 260, 263, 277, 291, 297, 299, 303, 306, 307, 311, 316, 318, 324, 336, 341, 349, 356, 357, 372, 379, 385, 392, 412, 419, 430, 431, 432, 433, 441, 448, 454, 461, 467, 469, 476, 479, 498, 532, 543, 545, 551, 556, 579, 587, 595, 599, 613, 619, 656, 668, 685, 687, 690, 698, 709, 713, 737, 747, 752, 754, 772, 779, 801, 805, 807, 818, 827, 844, 859, 867, 870, 873, 899, 912, 914, 930, 932, 945, 948, 979, 985, 999, 1001, 1015, 1016, 1023, 1024, 1027, 1050, 1069, 1081, 1082, 1088, 1098, 1106, 1108, 1133, 1135, 1142, 1181, 1210, 1212, 1234, 1236, 1258, 1273, 1291, 1305, 1312, 1323, 1330, 1337, 1343, 1360, 1367, 1409, 1421, 1430, 1445, 1450, 1453, 1479, 1485, 1491, 1502, 1508, 1522, 1531, 1543, 1554, 1558, 1562, 1564, 1582, 1592, 1594, 1605, 1611, 1626, 1637, 1646, 1657, 1671, 1705, 1715, 1720, 1733, 1741, 1769, 1776, 1779, 1780, 1789, 1790, 1818, 1820, 1866, 1868, 1876, 1892, 1893, 1898, 1922, 1923, 1932, 1947, 1977, 2007, 2028, 2038, 2042, 2061, 2062, 2079, 2081, 2094, 2110, 2112, 2135, 2147, 2152, 2167, 2172, 2181, 2196, 2202, 2215, 2220, 2225, 2236, 2273, 2281, 2300, 2306, 2326, 2341, 2367, 2368, 2385, 2395, 2399, 2400, 2404, 2407, 2408, 2410, 2413, 2417, 2433, 2439, 2452, 2453 og 2460 udgår.

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DF og FRI)

2) Nr. 34, 878i , 993 og 1117 udgår.

Af et mindretal (DF og FRI)

3) Nr. 74, 77, 86, 93, 161, 169, 175, 188, 217, 225, 261, 262, 350, 375, 422, 440, 450, 481, 482, 508, 535, 617, 643, 657, 659, 707, 711, 765, 771, 809, 833, 846, 858, 895, 918, 936, 947, 952, 1009, 1031, 1128, 1129, 1155, 1205, 1239, 1240, 1248, 1287, 1292, 1316, 1344, 1363, 1411, 1413 1451, 1468, 1472, 1487, 1490, 1507, 1509, 1520, 1540, 1557, 1560, 1659, 1702, 1718, 1726, 1830, 1838, 1853, 1875, 1959, 1987, 1994, 2004, 2011, 2021, 2043, 2046, 2047, 2058, 2063, 2068, 2088, 2091, 2111, 2182, 2200, 2232, 2256, 2349, 2350 og 2377 udgår.

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DF)

4) Nr. 139, 1606 og 1852 udgår.

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DF og FRI)

5) Nr. 420, 550, 665, 1151, 1278, 1393, 1902, 2073, 2284, 2346 og 2451 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

6) Nr. 767, 1055, 1102, 1136, 1460, 1524, 1685, 2016, 2034, 2035, 2036, 2082, 2085 og 2418 udgår.

7) Nr. 1773 og 2396 udgår.

Til § 2

Af et mindretal (DF og FRI)

8) Nr. 2481, 2488, 2498, 2534, 2540, 2573, 2574, 2620, 2623, 2631, 2647, 2660, 2672, 2682, 2695, 2721, 2749, 2772, 2775, 2783, 2806, 2822, 2891, 2983, 2993, 3008, 3023, 3036, 3062, 3076, 3096, 3104, 3107, 3140, 3144, 3149, 3158, 3167, 3181 og 3182 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

9) Nr. 2484 og 2989 udgår.

Af et mindretal (DF og FRI)

10) 2536, 2564, 2577, 2598, 2621, 2638, 2643, 2703, 2742, 2753, 2771, 2784, 2856, 2873, 2959, 3064, 3164, 3202 og 3204 udgår.

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (DF)

11) Nr. 2725 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 8

Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der kan have restancer til det offentlige vedrørende skatter og afgifter eller offentlig hjælp. Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det offentlige.

I det hele taget bør reglerne på dette område præciseres i forhold til den hidtidige regel, der lægger vægt på det ganske uklare kriterium, om restancen skyldes forhold, »der ikke kan lægges ansøgeren til last«.

Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt første skridt i retning af indførelse af ordninger på dette område, der kan nedbringe antallet af tildelte statsborgerskaber.

For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.

Dansk statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles til en snæver kreds af mennesker, der hævet over al tvivl bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund. Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Ét af midlerne hertil er at udvise den største forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til fremmede. Det er et almindelig anerkendt princip overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen ved at løbe helt af sporet.

De seneste år har været kendetegnet af en stærkt accelererende indvandring og væsentlig stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart stridende mod den danske befolknings ønsker og uden nævneværdige sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser i samfundet.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort og voksende befolkningskrav om, at udlændingelovgivningen underkastes nogle væsentlige stramninger. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at regeringen og det politiske etablissement er i opposition til et befolkningsflertal. Vedtagelsen af disse ændringsforslag vil sammen med andre vigtige ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse af betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab.

Ændringsforslagene omfatter 277 personer.

Til nr. 2

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende ellers vil blive danske statsborgere mindre end 5 år efter, at de har overtrådt lov om euforiserende stoffer. Det Konservative Folkeparti er af den opfattelse, at man efter at have overtrådt lov om euforiserende stoffer bør være udelukket fra at opnå dansk statsborgerskab i mindst 5 år fra gerningstidspunktet.

Til nr. 3 og 10

Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres ophold her i landet har overtrådt straffeloven eller særlovgivningen, efter forslagsstillernes opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk indfødsret. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.

For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut ingen undskyldninger for at overtræde landets love, især straffeloven. Nok overtræder danskere straffeloven, men gæster i landet skal ikke belønnes med indfødsret, når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender et signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man ønsker indfødsret i Danmark, må man holde sig på måtten og overholde landets love, her ikke mindst straffeloven, vil det virke præventivt.

Ændringsforslagene omfatter 114 personer.

Til nr. 4 og 11

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende ikke opfylder kravet om at kunne deltage ubesværet i en almindelig samtale på dansk uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig.

Det Konservative Folkeparti mener ikke, at det forhold, at man er over 65 år og har opholdt sig i Danmark i mindst 15 år, er en tilstrækkelig begrundelse for at se bort fra sprogkravet, medmindre der er en særlig lægelig begrundelse for dette.

Til nr. 5

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende har begået personfarlig kriminalitet af alvorligere karakter. Her tænkes på f.eks. grov vold, grove sædelighedsforbrydelser, drab og drabsforsøg samt alvorlig narko- eller økonomisk kriminalitet. Det Konservative Folkeparti er af den opfattelse, at man bør være udelukket fra at opnå dansk statsborgerskab, hvis man har begået den type kriminalitet, også selv om man har haft en lang karensperiode.

Til nr. 6 og 9

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de ikke på nuværende tidspunkt opfylder de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation.

Til nr. 7

Ansøgerne foreslås efter eget ønske udtaget af lovforslaget. De pågældende har skriftligt meddelt Justitsministeriet, at de ikke for tiden ønsker at blive danske statsborgere.

Dorte Bennedsen (S) fmd. Sandy Brinck (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S) Jens Peter Vernersen (S) Knud Erik Hansen (SF) Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL) Erik Larsen (V) Gyda Kongsted (V) Preben Rudiengaard (V) Helge Adam Møller (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Tom Behnke (FRI) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

i Justitsministeren har den 2. oktober 2000 meddelt udvalget, at der var en fejl i de oplysninger, justitsministeren har givet udvalget. Den pågældende har ikke overtrådt lov om euforiserende stoffer.