Legislator Case Law & Legislation
199914L00376 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 111 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. februar 2000 fra Forbundet af Offentligt Ansatte, jf. L 111 bilag 5.

Svar

Forbundet af Offentligt Ansatte ønsker følgende præciseret i lovforslaget

Det bør udtrykkeligt af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, fremgå, at Sundhedsstyrelsens tilsyn omfatter såvel autoriserede som ikke-autoriserede sundhedspersoner.

I lovforslagets bemærkninger bør præciseres, hvilke faggrupper der er henholdsvis autoriseret og ikke-autoriseret sundhedspersonale, samt at ikke-autoriserede sundhedspersoner er forpligtet til at udøve deres virksomhed efter tilsvarende retningslinier m.v. som de autoriserede sundhedspersoner.

Sundhedsministeriet skal bemærke følgende hertil

Ad 1: Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, jf. forslagets afsnit 2.1. vedr. Sundhedsstyrelsens tilsyn efter centralstyrelseslovens § 4, at Sundhedsstyrelsens tilsyn efter denne bestemmelse retter sig dels mod autoriserede sundhedspersoner, dels mod fagligt uddannede sundhedspersoner, der ikke er autoriseret, f.eks. social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejehjemsassistenter m.fl.

Ministeriet finder på denne baggrund ikke behov for yderligere præciseringer i selve lovteksten.

Ad 2: Det fremgår af regler fastsat i medfør af centralstyrelsesloven, hvilke persongrupper inden for sundhedsvæsenet der er autoriserede ved særlig lovgivning, samt hvilke persongrupper som ikke har autorisation efter særlig lovgivning, og som umiddelbart deltager i behandling og/eller pleje af patienter inden for sundhedsvæsenet, jf. §§ 2-3 i bekendtgørelse nr. 849 af 24. september 1996 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed m.v.

Sundhedsministeriet finder derfor ikke behov for yderligere præciseringer vedr. ikke-autoriserede sundhedspersoner og deres virksomhed, navnlig når det tages i betragtning, at formålet med lovforslaget er at styrke tilsynsmyndighedernes mulighed for i videre omfang og på et tidligere tidspunkt end efter gældende lovgivning at kunne gribe ind over for autoriserede sundhedspersoner, der udøver uforsvarlig virksomhed.

Betænkning over lovforslag 1999 111 Valid

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 1. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

(Tilsyn med sundhedspersoner)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Forbundet af Offentligt Ansatte.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Lone Møller (S) nfmd. Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Sandy Brinck (S) Anni Svanholt (SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd. Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →