Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Bilag

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå

Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 4

Kan ministeren bekræfte, at retsplejelovens bestemmelser om, at retssproget i Danmark er dansk, betyder, at advokater fra andre EU-lande skal kunne dansk, hvis de ønsker at praktisere i Danmark?

Svar

Ifølge etableringsdirektivets artikel 2 har enhver advokat i en hvilken som helst anden medlemsstat ret til varigt at udøve de i artikel 5 nævnte former for advokatvirksomhed under hjemlandets advokattitel.

Efter direktivets artikel 5, stk. 1, kan en advokat, der udøver virksomhed under hjemlandets advokattitel, udøve den samme form for advokatvirksomhed som advokater, der udøver virksomhed under værtslandets relevante advokattitel, og kan navnlig rådgive om hjemlandets retssystem, EF-ret, international ret og værtslandets retssystem. Under alle omstændigheder skal han overholde de procedureregler, som gælder med hensyn til de nationale domstole.

Når en EU-advokat udøver virksomhed i en anden medlemsstat, er han undergivet de samme faglige og etiske regler som værtslandets advokater, jf. direktivets artikel 6. Hvis advokaten under sin virksomhed tilsidesætter sine pligter, gælder værtslandets retsplejeregler, sanktioner og retsmidler, jf. artikel 7 i direktivet.

Som det fremgår af pkt. 3.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil forskrifter for advokater i retsplejeloven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven samt forskrifter i anden lovgivning således finde tilsvarende anvendelse for EU-advokater, der udøver advokatvirksomhed her i landet under deres hjemlands advokattitel.

Efter direktivets bestemmelser kan der ikke i forbindelse med registrering stilles krav om, at en EU-advokat, der ønsker at udøve virksomhed i Danmark under sit hjemlands advokattitel, skal kunne tale dansk.

Der vil altså ikke kunne stilles krav om, at den pågældende skal kunne tale dansk, når han som advokat udøver almindelig rådgivningsvirksomhed.

Derimod vil bestemmelsen i retsplejelovens § 149, stk. 1, finde anvendelse, hvis en EU-advokat ønsker at repræsentere en klient for en dansk domstol. Efter denne bestemmelse er retssproget dansk, og en EU-advokat, der optræder for en dansk domstol, vil således være undergivet dette krav.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(EU-advokaters etablering her i landet m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Bjørn Palmtoft, Espergærde.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) er grundlæggende af den opfattelse, at det skal være muligt for EU-advokater at drive virksomhed her i landet. De skal have mulighed for at komme til Danmark og drive deres advokatvirksomhed, lige så vel som det skal være muligt for andre brancher.

DF finder det dog betænkeligt, hvis disse advokater ikke har den fornødne uddannelse. I forhold til advokater er der en høj grad af forventning blandt danskerne om, at advokaterne har indsigt i, hvordan regler og love er indrettet. For at skabe denne tryghed må udenlandske advokater i EU-advokatvirksomheder have en uddannelse, der mindst er på højde med, hvad danske advokater har.

Dorte Bennedsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF) Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)