Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder

Bilag 1

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2 og 3 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Enhedslisten.

Spørgsmål 2

Vil ministeren udarbejde et notat om foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15?

Svar

Til besvarelse af spørgsmål 2 henvises til vedlagte notat

Besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende L 66 stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 14. januar 2000.

1. Indledning

Lovforslaget bygger på direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (98/44/EF). I forbindelse med forhandlingerne om udformningen af direktivet indgik tillige spørgsmålet om direktivets overensstemmelse med blandt andet de bestemmelser, der er fastsat i biodiversitetskonventionen. Af direktivets artikel 1, stk. 2, fremgår det udtrykkeligt, at direktivet ikke berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale aftaler, navnlig TRIPS-aftalen og biodiversitetskonventionen.

2. Biodiversitetskonventionen

Biodiversitetskonventionen blev en realitet i 1992 og er ratificeret af EU og alle medlemslandene. Konventionen indeholder bestemmelser, som skal sikre, at verdens ressourcer kan udnyttes på en forsvarlig måde. Konventionen er en rammekonvention, der fastsætter en række principper inden for dette område.

Bilag 2

Bilag 2

Bilagsoversigt

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 1

Bilag 1, spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren

Bilag 2, svar på spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 2

Bilag 1, spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren

Bilag 2, svar på spm. 1 om ministeren bedes oversende høringssvar og høringsnotat, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 3

Bilag 3, Tidsplan over behandling af lovforslaget

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 4

Bilag 4, spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15, til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende lovforslags overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen, herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15, til erhvervsministeren

Bilag 4, spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢ Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢ Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 5

Bilag 4, spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15, til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 2 om ministeren bedes udarbejde et notat om foreliggende lovforslags overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, herunder om lovforslaget giver mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15, til erhvervsministeren

Bilag 4, spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢ Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Bilag 5, svar på spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢ Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget, L 66 - bilag 6

Bilag 6, Udkast til betænkning

Artikel 15 omhandler blandt andet et lands ret til at råde over dets genetiske ressourcer. Adgangen til genetiske ressourcer skal ske på baggrund af en fælles overenskomst mellem de involverede lande samt under forudsætning af oprindelseslandets accept. Endelig fremhæver artikel 15, at der skal ske et udvidet samarbejde om udforskning af genetiske ressourcer, og at de enkelte lande nationalt tager administrative og lovmæssige skridt til at sikre, at der sker en retfærdig og ligelig deling af de gensidige fordele (benefits), som en kommerciel udnyttelse af de genetiske ressourcer måtte afstedkomme.

3. Lovforslaget i forhold til biodiversitetskonventionen

Lovforslaget er et teknisk betonet lovforslag, der sætter rammer for, hvilke opfindelser der kan patenteres inden for det bioteknologiske område. Lovforslaget regulerer således ikke den efterfølgende ret til at udnytte opfindelsen kommercielt. Restriktioner i en sådan efterfølgende udnyttelse kan ligge i anden lovgivning, hvilket allerede kendes i dag vedrørende godkendelse af lægemidler m.v. Det, at der er meddelt patent på en opfindelse, giver således ikke automatisk en ret til at udnytte opfindelsen og derved opnå økonomiske fordele ved patentet.

På baggrund heraf anses lovforslaget for at være i overensstemmelse med biodiversitetskonventionen, og lovforslaget anses ikke for at give mulighed for omgåelse af konventionens artikel 15, idet lovforslaget som nævnt ikke regulerer udnyttelsen, hvilket netop er kernen i artikel 15. Det kan tilføjes, at man fra dansk side under forhandlingerne om direktivet, der ligger til grund for lovforslaget, forsøgte at få indføjet en bestemmelse i selve direktivteksten, der havde relation til biodiversitetskonventionen. Fra dansk side ønskede vi, at der skulle ske en angivelse af oprindelsesland i forbindelse med ansøgning om patent, såfremt en ansøgning omfattede biologisk materiale. Dette var dog ikke muligt. Det lykkedes i stedet at få indsat en betragtning i direktivet om dette forhold. Som anført i lovforslagets bemærkninger vil der blive optaget bestemmelser om dette i bekendtgørelsen om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Det skal her bemærkes, at det dog ikke kan blive en betingelse for patenterbarheden af opfindelsen, at disse oplysninger er afgivet. Dette er en følge af de internationale forpligtelser, der påhviler Danmark og EU i henhold til TRIPS-aftalen under WTO, hvorefter der ikke kan indføres nye patenterbarhedskriterier. Dette ville være tilfældet, såfremt der ved ansøgning om patent bliver stillet yderligere krav til de oplysninger, der skal afgives ved ansøgning om patent.

Spørgsmål 3

Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢ Rights«, der anvendes i bl.a. Agenda 21 fra Rio-topmødet?

Svar

Begrebet »Farmers¢ Rights« er ikke entydigt defineret som begreb, men anvendes i forbindelse med internationale forhandlinger om biodiversitet og genetiske ressourcer. Begrebet »Farmers¢ Rights« kan opfattes som en række basale rettigheder for jordbrugere og tager sit udgangspunkt i, at jordbrugere bidrager, bevarer og giver adgang til plantegenetiske ressourcer. Disse rettigheder kan for eksempel omfatte beskyttelse af traditionel viden relevant ved udnyttelse af plantegenetiske ressourcer, ligelig del i benefit sharing fra udnyttelsen af plantegenetiske ressourcer m.v. Desuden kan det dreje sig om landmandens ret til at opretholde hidtidige rettigheder til at anvende, gemme, udveksle og sælge egen udsæd. Begrebet »Farmers¢ Rights« har specielt været inddraget i forbindelse med aftaler vedrørende genetiske ressourcer.

Fra flere sider, herunder fra dansk side, anerkendes begrebet som et socioøkonomisk begreb. »Farmers¢ Rights« anerkendes på internationalt plan som den store indsats, landmænd og oprindelige lokale landmænd har gjort for at bevare og udnytte plantegenetiske ressourcer. En udmøntning af »Farmers¢ Rights« skal ske på nationalt plan, hvor der bl.a. kan etableres beskyttelse af traditionel viden.

Lovforslaget implementerer som bekendt reglerne i direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, der bl.a. regulerer omfanget af patentbeskyttelsen af en bioteknologisk opfindelse, herunder landmandens ret til at udnytte opfindelsen (Farmers Privilege). Det fremgår af lovforslaget, at patenthaveren skal tillade, at beskyttede planter og dyr kan anvendes af landbrugere til reproduktion eller formering på egen bedrift, uden at der skal betales sædvanlig licensafgift.

Lovforslaget tager således højde for grundlæggende principper om »Farmers¢ Rights« ved at tilgodese hensynet til landmændenes ret til at udnytte egen såsæd m.v. på egen bedrift.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. februar 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af patentloven, varemærkeloven, lov om brugsmodeller m.v., lov om mønstre og lov om plantenyheder

(Beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, undtagelse fra aktindsigt m.m.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 1 til betænkningen.

En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag 2 til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten betragter mulighederne for patentering af liv som en grotesk kommercialisering af fælles menneskelig ejendom.

Patentering af liv vil i de kommende år bl.a. vise sig at have en social slagside. I fokus er i dette tilfælde især konsekvenserne for små landbrugere, u-landes muligheder for at drage den fulde nytte af deres naturressourcer samt oprindelige folks rettigheder.

Enhedslisten har til L 66 bedt om at få uddybet, hvordan lovforslaget tager højde for begrebet »Farmers¢ Rights«, der er indskrevet i Agenda 21 fra Rio-topmødet. Uanset at lovforslaget tilsyneladende tager højde for begrebet for så vidt angår landbrugeres ret til reproduktion og formering på egen bedrift, så lukker lovforslaget til gengæld muligheden for landbrugeres ret til videresalg af f.eks. såsæd. At åbne for denne mulighed ville næppe have den store betydning i Danmark, men er afgørende andre steder i verden. Alene af hensyn til den præcedens, nærværende lovforslag kan bidrage til i international sammenhæng, burde muligheden for »salg over hegnet« have været en del af lovforslaget. I Enhedslistens øjne er der i bedste fald tale om en restriktiv læsning af Rio-aftalerne, hvis lovforslaget skal skønnes at være i overensstemmelse med aftalernes ord om landbrugeres rettigheder.

Hvad angår biodiversitetskonventionen, så har Enhedslisten ved tidligere lejligheder skarpt kritiseret det EU-direktiv, der ligger til grund for lovforslaget, for at åbne mulighed for » biopirateri« i strid med konventionen.

I det notat, erhvervsministeren har udfærdiget efter anmodning fra Enhedslisten, fastslås det, at nævnte direktiv ikke berører medlemsstaternes forpligtelse i henhold til TRIPS-aftalen under WTO og biodiversitetskonventionen. I betragtning af, at man med lovforslaget netop bevæger sig ind på et område med store potentielle modsætninger mellem de to aftaler, er dette ikke en relevant indvending mod Enhedslistens bekymring.

Enhedslisten har særlig rettet opmærksomheden mod biodiversitetskonventionens bestemmelser om deling af goder ved udnyttelse af opfindelser eller opdagelser, særlig i de tilfælde, hvor opfindelser eller opdagelser er hentet i u-lande eller blandt oprindelige folk. Muligheden for at bedrive biopirateri - og altså omgå konventionen - øges selvsagt, hvis det ikke er nødvendigt at angive oprindelsessted for et materiale, uanset at patentering kun er det første skridt mod kommerciel udnyttelse.

Dette problem har den danske regering været opmærksom på og har angivelig gjort sit til at løse problemet, men uden held. I sidste ende lykkedes det kun bl.a. den danske regering at få en uforpligtende bestemmelse ind i direktivet om angivelse af et materiales oprindelse i forbindelse med patentering.

Da lovforslaget tager udgangspunkt i direktivet, er det desværre ikke muligt at lukke hullet. Biopirateri er med nærværende tekst på vej til at blive legaliseret - i strid med biodiversitetskonventionen.

Ministerens indvending lyder, at det ville være i strid med TRIPS-aftalen, hvis der blev stillet et utvetydigt krav om angivelse af oprindelse i forbindelse med patentering. Det viser med al ønskelig tydelighed, at lovforslaget skal udvise fuld respekt for TRIPS-aftalen og altså ikke for biodiversitetskonventionen.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Frode Sørensen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) René Skau Björnsson (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Lars Lilleholt (V) Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)