Legislator Case Law & Legislation
199914L00334 DK

Betænkning over Forslag til lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 19 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå

Spørgsmål 8

Hvad skulle renten være, såfremt de 12 pct.s effektiv rente skulle omregnes til en effektiv rente med skattefradragsret?

Svar

De ønskede oplysninger er vist i nedenstående oversigt. Ved omregning af en årlig morarente på 12 pct. til en rente før skat skal der tages hensyn til skatteværdien af rentefradraget, som er afhængig af virksomhedens ejerforhold.

Morarente uden og med fradragsret

Marginalskat

Morarente uden fradragsret

Morarente med fradragsret

Selskab

32,0 pct.

12,0 pct.

17,6 pct.

I virksomhedsskatteordningen

lav

mellem

høj

44,5 pct.

50,0 pct.

63,3 pct.

12,0 pct.

12,0 pct.

12,0 pct.

21,6 pct.

24,0 pct.

32,7 pct.

Øvrige erhvervsdrivende1)

32,8 pct.

12,0 pct.

17,9 pct..

Anm. Marginalskatterne er for en gennemsnitskommune. 1) Negativ kapitalindkomst.

Hvis der er tale om et selskab, er skatteværdien 32 pct., svarende til selskabsskatteprocenten. En ikke-fradragsberettiget rente på 12 pct. p.a. svarer dermed til en fradragsberettiget rente på 17,6 pct. p.a., og selskabets indkomst efter skat og betaling af morarenten vil være den samme i de to situationer. Selskabet kan således udlodde det samme udbytte til aktionærerne.

For en selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsskatteordningen fragår erhvervsmæssige renteudgifter i virksomhedsoverskuddet, der beskattes som personlig indkomst. Skatteværdien af en fradragsberettiget morarente afhænger dermed af den marginale skatteprocent for personlig indkomst, der spænder fra ca. 44 pct. til ca. 63 pct. i en gennemsnitskommune.

For øvrige erhvervsdrivende er skatteværdien af rentefradraget i 2001 i en gennemsnitskommune 32,8 pct. for negativ nettokapitalindkomst.

Den relativt høje morarentesats afspejler, at indeholdelses- og afgiftspligtige opkræver skatter og afgifter hos ansatte og kunder på statens vegne. Der kan være tale om betydelige beløb, som den høje rente skal give en ekstra tilskyndelse til at betale rettidigt.

Betænkning over lovforslag 1999 19 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. februar 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Danske Familielandbrug.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lægger vedrørende lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter den hidtidige morarentesats på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned skal gælde indtil 1. januar 2002, vægt på, at skatteministeren under 1. behandling af lovforslaget tilkendegav, at der i lovforslaget ligger et klart tilsagn om, at de nødvendige tekniske edb-tilretninger prioriteres meget højt, og at denne del af lovforslaget vil blive sat i kraft så hurtigt som muligt, jf. bemyndigelsen til skatteministeren herom i lovforslaget.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) har følgende bemærkninger vedrørende indførelsen af en variabel morarente på (med det nuværende renteniveau) 1,0 pct. pr. påbegyndt måned: Flertallet finder, at morarentesatsen er urimelig høj, og at morarentesatsen kunne nedsættes yderligere, uden at det går ud over tilskyndelsen til at betale rettidigt. Flertallet finder endvidere, at rentesatsen står i misforhold til de nedsættelser af procentgodtgørelsen, som blev vedtaget med L 123 i december 1999. Med L 123 blev procentgodtgørelsen vedrørende personers overskydende skat nedsat fra 3 pct. til 2 pct., og procentgodtgørelsen for selskabers overskydende skat blev nedsat fra 6 til 4 pct. I bemærkningerne til L 123 anføres den nedsatte procentgodtgørelse at være en rimelig forrentning af overskydende skat, når det generelle renteniveau i samfundet tages i betragtning. Af skatteministerens besvarelse af et udvalgsspørgsmål (L 19 bilag 10 (optrykt som bilag til betænkningen)) om, hvad renten skulle være, såfremt de 12 pct.s effektiv rente skulle omregnes til en effektiv rente med skattefradragsret, fremgår, at renten før skat varierer afhængig af virksomhedens ejerforhold mellem 17,6 pct. og 32,7 pct. Ændringerne i L 123 vedrørende procentgodtgørelsen har virkning fra indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår, mens nedsættelsen af morarenten først får virkning fra 1. januar 2002.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) bemærker vedrørende ændringsforslag nr. 8, at Dansk Folkeparti generelt er betænkelig ved modregning i fordringer, som er overdraget. Det stillede ændringsforslag synes begrundet med, at man vil undgå omgåelse. Hertil kommer den foreslåede dispensationsadgang. Dansk Folkeparti kan derfor stemme for ændringsforslaget.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7 og 9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under nr. 8 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 7

1) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2«: »med tillæg af 0,8 procentpoint«.

2) I stk. 2, 5. pkt., udgår », med tillæg af 0,8 procentpoint«.

Til § 9

3) I stk. 2 indsættes efter »nr. 5-18«: »og 31«.

Til § 11

4) I stk. 2 indsættes efter »fysisk eller juridisk person, som«: »er eller«.

Til § 20

5) I stk. 1 ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

6) I stk. 2 ændres (2 steder) »tilskrives« til: »påløber«.

7) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Fritagelse for betaling efter § 8 kan kun meddeles for krav, der er opstået efter denne lovs ikrafttræden.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV, EL og FRI)

8) I stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Med hensyn til overdragelser af fordringer mod de statslige told- og skattemyndigheder kan de statslige told- og skattemyndigheder efter 1. januar 2005 foretage modregning over for overdrageren uden hensyn til overdragelsen. I særlige tilfælde kan de statslige told- og skattemyndigheder dispensere fra reglen i 1. og 2. pkt.«

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

Til bilag 1

9) I liste A indsættes efter nr. 30 som nyt nummer

»31) Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler)«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er redaktionelle. Med ændringerne udskilles den variable del af renten ved ikke rettidig betaling i § 7, stk. 2. Det indebærer, at der ved indførelsen af variabel rente vedrørende forhold, der ikke omfattes af opkrævningsloven, kan henvises til bestemmelsen i § 7, stk. 2.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der siden lovforslagets fremsættelse er vedtaget en lov om pvc-afgift (lov nr. 954 af 20. december 1999), som også bliver omfattet af opkrævningsloven, og hvor de særlige regler i § 9, stk. 2, skal finde anvendelse.

Til nr. 4

Som § 11 er formuleret på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at stille krav om sikkerhedsstillelse ved registrering af en ny virksomhed, så længe den gamle virksomhed ikke er afmeldt fra registrering, eller hvis anmelderen fortsat driver en anden virksomhed, hvori der er konstateret et ikke fuldt sikret tilgodehavende - jf. formuleringen »fysisk eller juridisk person, som har været« ejer eller medlem af bestyrelse eller direktion i en virksomhed, der er gået konkurs eller blevet konstateret insolvent. Ændringsforslaget betyder, at der også i disse tilfælde kan stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en følge af indsættelsen af et ekstra stykke i paragraffen.

Til nr. 6

Der er tale om en præcisering, hvorved ordlyden bringes i overensstemmelse med den ordlyd, der sædvanligvis anvendes i ministeriets lovgivning.

Til nr. 7

Ændringsforslaget betyder, at adgangen til at blive fritaget for betaling af gebyr for foreløbig fastsættelse, rykkergebyr og renter begrænses til krav, der er opstået efter opkrævningslovens ikrafttræden. Dette sker for at undgå en vilkårlig forskelsbehandling, hvor virksomheder ved at vente med at betale sådanne krav til efter 1. januar 2001 kunne opnå en eftergivelse, som ikke var mulig for virksomheder, der havde betalt straks. Eller en situation, hvor virksomheder, der har betalt sådanne beløb inden lovens ikrafttræden ansøgte om fritagelse for betaling med henblik på at få refunderet beløbene.

Til nr. 8

I lovforslaget er indeholdt en regel vedrørende overdragelser (transporter) af fordringer mod de statslige told- og skattemyndigheder. Disse ændringer har virkning for transporter, hvorom underretning er kommet frem til told- og skattemyndighederne efter den 6. oktober 1999. For transporter, hvorom underretning er kommet frem til told- og skattemyndighederne senest den 6. oktober 1999, foreslås med dette ændringsforslag en regel, hvorefter de statslige told- og skattemyndigheder kan foretage modregning efter de almindelige modregningsregler over for den oprindelige rettighedshaver uden hensyn til overdragelsen.

For så vidt angår perioden indtil 1. januar 2005, skal skete overdragelser fuldt ud respekteres af de statslige told- og skattemyndigheder i overensstemmelse med de regler, der gælder i dag.

Der er indsat en hjemmel til de statslige told- og skattemyndigheder, hvorefter de kan dispensere fra reglerne i 1. og 2. pkt. under ganske særlige omstændigheder. Bestemmelsen er navnlig indsat for at undgå, at der kan rejses spørgsmål om ekspropriation som følge af, at lovforslaget griber ind i civilretligt gyldige aftaler. Blandt andet i betragtning af den foreslåede overgangsperiode på 5 år må det antages, at der kun i ganske særlige tilfælde vil kunne blive tale om at anvende dispensationsmuligheden.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der siden lovforslagets fremsættelse er vedtaget en lov om afgift af pvc, som er omfattet af opkrævningslovens regler.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →