199914L00319

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 43 Valid

Bilag Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland Open official source

Bilag

Nogle af de skriftlige henvendelser til udvalget og skatteministerens kommentarer hertil

Indholdsfortegnelse

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 2)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 36)

Henvendelse fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 3)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 37)

Henvendelse fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 4)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 19)

Henvendelse fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 6)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 29)

Henvendelse fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg,

Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag 13)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg,

Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag 25)

Henvendelse fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 16)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 39)

Henvendelse fra Dansk Industri (L 43 - bilag 17)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Dansk Industri (L 43 - bilag 28)

Henvendelse fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 22)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 27)

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 24)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 26)

Henvendelse fra Foreningen af Europæiske Grænsependlere (L 43 - bilag 33)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Foreningen af Europæiske Grænsependlere (L 43 - bilag 41)

Henvendelse fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 34)

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 39)

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 2)

Visionsløst lovforslag om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst i dette tilfælde med Tyskland fremsat af skatteminister Ole Stavad.

Eksportchef MBA, Bent W. Nielsen,

Nihøjevej 30, 9530 Støvring

Undertegnede har arbejdet med eksport de sidste 21 år som agent, eksportkonsulent, eksportchef m.v. på markederne Frankrig, England og p.t. Tyskland.

Det er således erfaring kontra teori, der kan opstilles i denne sag, der på arrogant vis fremlægges af skatteministeren, der med et velkendt manglende overblik i sit arbejde endnu en gang mener at have fundet en niche, hvor det skulle være muligt at indhente skattekroner til statskassen, denne gang endog fra sagesløse grupper, der gør det arbejde, Danmark har så hårdt brug for!

Ministeren påstår, at skatteprovenuet i år 2000 ved ændringen beløber sig til ca. 20 mio. kr. men nævner intet om det eksporttab staten vil få ved indførelse af en sådan ordning et tab, der efter min bedste overbevisning vil have størrelsesorden af ca. 1 mia. kr.

Dette beløb stammer fra eksportchefers/-folks arbejde i udlandet konkret Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Island. (Lægers vikarjob og langturschaufførers arbejde kommenteres ikke i dette indlæg).

Arbejdet som eksportchef/-leder er et arbejde, der for mange ser spændende ud hvad det også indimellem naturligvis er men det er primært hårdt arbejde, der har sin pris, når man arbejder i udlandet i dette tilfælde Tyskland 3-4 dage om ugen, svarende til ca. 200 dage om året.

Især familien må lide store afsavn herfor!!!

Den erfaring, der er opnået i eksportsektoren, har med al tydelighed vist, at en eksportleders indsats og mulighed for at hente projekter hjem til Danmark forøges væsentligt, når han er til stede i eksportlandet ikke kun på et tilfældigt hotel men med fast bolig/telefon/-fax.

Grundene hertil er indlysende.

1. Eksportlederen er i eksportlandet 3-4 dage pr. uge.

2. Han er nem at få fat i ved et indenlandsk opkald!

3. Han har hyppigere mødeaktivitet, idet møder ikke altid skal tilrettelægges i Danmark med inflexible tider og besværlige transporter.

4. Han har væsentligt bedre føling med markedet ikke alene erhvervsmæssigt, men også politisk, økonomisk og kulturelt.

5. Den tyske klient betragter den danske virksomhed som mere seriøs, når der til stadighed er en »fastboende« dansk eksportleder i landet.

6. Eksportlederen bliver integreret i det tyske samfund med de fordele dette indebærer ikke mindst sproglige!!

Disse grunde har i høj grad været medvirkende til undertegnedes anseelige ordreportefølje på årsbasis en ordremængde, der efter min erfaring aldrig kunne have været opnået, hvis der skulle arbejdes fra Danmark pr. telefon.

Ministeren er blevet forarget over, at personer, der bidrager betydeligt til en bedring af Danmarks valutabalance, får en påskønnelse herfor ved en skattelempelse, der henholder sig til eksemptionsprincippet, dvs. at den danske skat nedsættes efter forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den samlede indkomst.

Denne ordning er grundlæggende god for Danmark, da der vil være et incitament til at påtage sig grænseoverskridende arbejde, der er en vigtig forudsætning for øget eksport.

Det, der kan ske ved skatteministerens forslag ved et frataget incitament til at arbejde i udlandet er følgende tre muligheder

Eksportlederen vælger at trække sig tilbage til Danmark og dermed arbejde mindre end 183 dage her og samtidig blive 100 pct. skattepligtig til Danmark.

Dette vil ifølge tidligere forklaring betyde en væsentlig mindre eksport og dermed en forringet valutabalance skønnet størrelsesorden 1 mia. kr.

Eksportlederen immigrerer pga. det høje skattetryk i Danmark og tager sin familie med sig.

I dette tilfælde tilfalder der ikke den danske stat nogen skat.

Eksportlederen arbejder som før og udsætter sin familie og sig selv for de besværligheder der ligger i en adskillelse på ca. 200 dage om året og hvem vil gøre dette uden en eller anden form for incitament?

For der er vel ingen der tror, at de pågældende firmaer vil kompensere for den af ministeren pålagte skat?

Det er ikke småbeløb, der her tales om, og det er misvisende, at ministeren nævner et beløb på ca. kr. 15.000,-/år. Det kan løbe op i mere end kr. 80.000,-/år hvilket svarer til en merskat for de involverede eksportfolk på kr. 6-7.000,-/måned.

Dette svarer til en lønkompensation på kr. 170-200.000,-/år, hvilket for de involverede firmaer vil være fuldstændig urealistisk!

Ministerens arbejde, der er finansieret af os skatteborgere, består i at finde retfærdige muligheder for beskatning af forskellige arbejder og således skaffe rimelige indtægter til staten men man må forvente, at ministeren og hans embedsmænd også har det overblik, der er nødvendigt til at gennemskue komplicerede markedsforhold og dermed ikke udsætte Danmarks valutabalance for alvorlige tilbageslag!

Det er deprimerende at lønnen for at have medvirket til at holde liv i Danmarks valutabalance i de sidste 21 år ifald Ole Stavads forslag vedtages vil blive

1. En forringelse af valutabalancen på skønnet kr. 1 mia. og en reduceret mobilitet i vore nærmarkeder.

2. Et incitament for danske eksportfolk til at blive i Danmark eller immigrere.

3. En katastrofal forøgelse af eksportfolks skatteudgifter, der budgetmæssigt selvfølgelig er baseret på tillid til landets gældende love!!

Danskerne er og har alle tider været et handelsfolk, og vor levestandard er i høj grad afhængig af de eksportbetingelser, staten kan tilvejebringe. Befolkningen har i denne sag som i mange andre ikke brug for skyklapsteorier, men realistiske globale mål, skabt af visionære politikere!

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 36)

Spørgsmål: Eksportchef Bent W. Nielsen anfører i henvendelsen, at lovforslaget er niche-lovgivning, der rammer en sagesløs gruppe, der arbejder for Danmarks eksport. Han mener, konsekvensen vil være, at eksportfolkene enten immigrerer eller holder op med at arbejde udenlands. Dette vil have en uheldig virkning for eksporten, hvorfor han skønner, at lovforslaget vil medføre et provenutab i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Henvendelsen er tidligere omdelt som alm. del - bilag 709 i folketingsåret 1998-99. Denne henvendelse var foranlediget af, at lovforslaget blev lagt ud på Skatteministeriets hjemmeside på nettet den 23. august 1999.

Svar: Lovforslaget omfatter de personer, der ikke efter Rådets forordning 1408/71 betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de arbejder. I lovforslaget er indeholdt en oversigt over de persongrupper, der er omfattet af lovforslaget. Heraf fremgår, at lovforslaget ikke alene omfatter de personer, der arbejder med eksport. Lovforslaget omfatter håndværkere, lastbilchauffører, kontorpersonale m.v.

Valget af creditprincippet som lempelsesprincip er i overensstemmelse med danske beskatningsprincipper, hvorefter enhver indkomst beskattes, men samtidig sikres en neutral skattemæssig behandling, idet der gives fradrag for skat betalt i udlandet.

Det skattemæssige incitament til at tage arbejde i udlandet fjernes med lovforslaget. Ved at ændre lempelsesprincip ligestilles arbejdet i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende. Dette skønnes imidlertid at have større betydning for arbejde for udenlandske arbejdsgivere, hvor lønmodtagernes skattemæssige incitament til at påtage sig arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, frem for for en dansk arbejdsgiver, forsvinder.

Henvendelse fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 3)

Kværner Oil & Gas

Skatteudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Den 24.09.99

Ændringer af lempelsesprincipper i den nordiske og dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring vedrørende ændringer af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland. Ændringerne angår lempelsesprincipperne for lønindkomst.

I henhold til lovforslaget rammes vikarlæger, ansatte i internationale koncerner og langturschauffører af lovforslaget. Efter vor opfattelse vil lovforslaget imidlertid ramme langt bredere end man får indtryk af ved at læse forslaget. Danske håndværkere m.fl., der af deres danske arbejdersgiver udstationeres eller udlejes i typisk relativt korte perioder eller arbejder i rotation mellem Danmark og f.eks. Norge, vil også blive ramt, hvilket ikke kan være meningen.

På baggrund heraf anmoder vi Skatteudvalget om nøje at overveje forslaget, idet forringelserne vil føre til

1. lønpres i branchen

2. forringelse af danske eksportmuligheder

3. konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem.

Kort om ændringerne

Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst og beskatningsoverenskomsten med Tyskland lemper Danmark i øjeblikket efter eksemptionsprincippet, når det gælder lønindkomst.

Dette ændres med forslagene således at det fra 1. januar 2000 alene vil være personer med lønindkomst fra Finland, Island, Norge, Sverige, Tyskland, som samtidig er omfattet af lovgivningen om social sikring i de nævnte lande, der kan opnå eksemptionslempelse vedrørende lønnen.

I andre tilfælde vil lempelsesmetoden dermed være credit.

Retsstillingen ønskes ifølge bemærkningerne ændret for de dansk bosatte lønmodtagere, der ved en kombination af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, interne skatteregler og EU-retslige regler om social sikring betaler udenlandsk skat, men ikke de udenlandske sociale bidrag. Hensigten er at ligestille arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.

Eksempel på den skattemæssige betydning for en ansat hos Kværner Oil og Gas Danmark A/S

Vi har nedenfor med et taleksempel illustreret den skattemæssige betydning for en af vore medarbejdere, hvis lempelsesprincippet for lønindkomst ændres fra exemption til credit.

Beregningerne er lavet under følgende forudsætninger

Årslån: kr. 220.000 heraf er kr. 80.000 optjent ved arbejde udført i Danmark

Kr. 140.000 optjenes ved arbejde udført i Norge, som beskatter indtægten

Norsk skat er estimeret til kr. 25.000, beregnet helårligt for en enlig person med anvendelsen af 1999-satser

Omfattet af dansk social sikring

Skatteprocenter 1999 for Esbjerg Kommune anvendes

Fuld skattepligt i Danmark.

Lempelse efter exemptionsmetoden

Lempelse efter creditmetoden

Løn optjent i Danmark

80.000

Løn optjent i Norge

140.000

Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag

19.800

Dansk skat

70.029

Norsk skat

25.000

Samlet skat

95.029

Dansk skat efter lempelse

25.465

45.029

Tab ved overgang fra exemption til credit

19.564

Eksemplet viser, at med overgang til lempelse efter creditprincippet reduceres medarbejderens rådighedsbeløb fra kr. 149.735 til kr. 130.171, hvilket svarer til et nettoindtægtstab på godt kr. 1.600 kr. pr. måned.

Med venlig hilsen

Kværner Oil & Gas Danmark A/S

Johnny Mortensen

Adm. Direktør

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Kværner Oil & Gas (L 43 - bilag 37)

Spørgsmål: Henvendelsen er foranlediget af det udkast til lovforslaget, der blev lagt ud på Skatteministeriets hjemmeside den 23. august 1999. Henvendelsen er tidligere omdelt som alm. del - bilag 714 i folketingsåret 1998-99.

I henvendelsen anføres, at det i lovforslaget er angivet, at lovforslaget omfatter vikarlæger, ansatte i internationale koncerner og langturschauffører. Det anføres, at danske håndværkere m.fl., der af deres danske arbejdsgivere udstationeres eller udlejes i typisk relativt korte perioder eller arbejder i rotation mellem Danmark og f.eks. Norge, også vil blive ramt, hvilket ikke kan være meningen. Det anføres endvidere, at lovforslaget vil føre til lønpres i branchen, forringelse af danske eksportmuligheder og konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem.

Svar: Formålet med lovforslaget er at ophæve utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med bopæl i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland.

I det endelige lovforslag er det søgt præciseret, at lovforslaget omfatter alle de personer, der ikke efter Rådets forordning 1408/71 betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de arbejder. Der er indsat en oversigt over de persongrupper, der er omfattet af lovforslaget, dvs. hvor der ved lovforslaget skiftes fra eksemption til credit. Der er endvidere indeholdt en oversigt over beskatningen af 100.000 kr. tjent i henholdsvis Danmark og Sverige.

Det er tilsigtet, at håndværkere, der udsendes til midlertidigt arbejde i et af de pågældende lande, skal være omfattet. Ved at ændre lempelsesprincip ligestilles arbejdet i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende.

I eksemplet på den skattemæssige betydning for en ansat hos Kværner Oil & Gas Danmark A/S er det korrekt, at skiftet i lempelsesprincip betyder et fald i den ansattes rådighedsbeløb. Dette rådighedsbeløb bliver imidlertid ikke mindre, end hvad det ville have været, såfremt arbejdet var udført i Danmark for en tilsvarende løn.

Det er anført, at lovforslaget vil føre til lønpres i branchen, forringelse af danske eksportmuligheder og konkurrenceforvridning de nordiske lande imellem. Idet lovforslaget imidlertid ligestiller arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende, er det ikke helt klart, hvordan det samtidig kan føre til lønpres i branchen.

Samspillet mellem eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i visse tilfælde til at udføre arbejde, herunder også rent danske opgaver, uden for Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes dette incitament til eksport af dansk arbejdskraft. Lønmodtagerne mister samtidig incitamentet til at påtage sig arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, frem for i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Den tidligere favorisering af arbejdsgivere i de pågældende lande på bekostning af danske arbejdsgivere skulle således bortfalde.

Helt generelt er det i danske arbejdsgiveres interesse, at det ikke alene på grund af skattereglerne er muligt for udenlandske arbejdsgivere at tilbyde dansk arbejdskraft et betydeligt større rådighedsbeløb, end de selv er i stand til.

Henvendelse fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 4)

Erhvervenes

Skattesekretariat

26. oktober 1999

Til Folketingets Skatteudvalg

Vedr.: Lovforslag nr. L 43 om ændring af lempelsesprincippet for udenlandsk skat af lønindkomst

Den foreslåede ændring af lempelsesmetode fra exemption til credit i relation til lønindkomst ved arbejde i Tyskland og de nordiske lande vil efter omstændighederne kunne betyde en væsentlig skærpelse af den effektive beskatning af de berørte.

Forslaget retter sig imod, hvad der betegnes som utilsigtet skattemæssig favorisering af visse lønmodtagere, der arbejder i de pågældende lande. Det må imidlertid understreges, at den lempeligere beskatning skyldes samspillet mellem danske og udenlandske regler for beskatning og social sikring, og at det har været helt legalt og naturligt ved tilrettelæggelse af udstationeringer at tage hensyn til disse forhold.

Dette bør tages i betragtning i relation til lovens ikrafttrædelsesbestemmelser.

Ifølge lovforslagets § 3 skal loven have virkning fra 1. januar 2000, respektive indkomstår, der påbegyndes 1. januar 2000 eller senere. I en række tilfælde vil dette indebære, at ændringen af lempelsesprincippet vil få virkning for aftaler, der er indgået før lovforslagets fremsættelse, og hvor parterne har indrettet sig på den hidtil gældende retstilstand.

Dette forekommer ikke rimeligt, og det henstilles derfor, at der indføjes en overgangsbestemmelse, hvorefter det hidtil anvendte lempelsesprincip fortsat finder anvendelse, når aftale i det pågældende ansættelsesforhold er indgået den 12. oktober 1999 eller tidligere.

Med venlig hilsen

Steen Askholt

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Erhvervenes Skattesekretariat (L 43 - bilag 19)

Erhvervenes Skattesekretariat anfører bl.a., at loven skal have virkning fra 1. januar 2000, respektive indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. Dette vil if. Erhvervenes Skattesekretariat indebære, at ændringen af lempelsesprincip vil få virkning for aftaler, der er indgået før lovforslagets fremsættelse, og hvor parterne har indrettet sig på den hidtil gældende retstilstand. Erhvervenes Skattesekretariat ønsker, at det hidtil gældende lempelsesprincip fortsat skal kunne finde anvendelse, når aftale om ansættelsesforhold er indgået før den 12. oktober 1999.

Hertil bemærkes

Formålet med lovforslaget er at fjerne en utilsigtet skattemæssig favorisering af personer, som har bopæl i Danmark, og som arbejder i et af de andre nordiske lande eller i Tyskland. Efter forslagets gennemførelse vil indkomst blive beskattet på samme niveau, hvad enten denne indkomst er indtjent i Danmark eller i et af de nævnte lande.

Det er korrekt som anført i henvendelsen, at ansættelsesforhold indgået før lovforslagets fremsættelse også vil blive omfattet af ændringen. Det gælder dog for lønmodtagere, der er ansat under en kollektiv overenskomst i et af de andre nordiske lande eller Tyskland, at lønnen i sagens natur ikke er fastsat under hensyn til skatteeksemptionen i Danmark. Endvidere gælder for lønmodtagere ansat under individuelle ansættelseskontrakter, hvor arbejdsgiver og lønmodtager måske deler skattefordelen, at sådanne ansættelseskontrakter hurtigt vil kunne ændres.

Endelig kan et ansættelsesforhold løbe fra nu af, og frem til den pågældende skal pensioneres, og det vil næppe være praktisk muligt at holde styr på, hvem der er blevet ansat hvor og hvornår. Desuden gør de hensyn, der ligger bag lovforslaget, sig gældende, uanset om en skatteyder har indgået en arbejdskontrakt før eller efter lovforslagets fremsættelse.

Det forhold, at overgang til nyt lempelsesprincip medfører en øget skattebetaling til Danmark, kan ikke i sig selv begrunde, at der indføres en overgangsbestemmelse. Jeg har således ikke til hensigt at foreslå en sådan bestemmelse indsat.

Henvendelse fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 6)

Kasper P. Palm

Sallingvej 5 1. th.

2720 Vanløse

Efter at have læst resuméet til »Forslag til Lov om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland« er der efter min mening nogle spørgsmål der melder sig!

1. Er meningen at få de danskere der arbejder i udlandet, som indlejet arbejdskraft, til at søge tilbage til Danmark?

2. Er det ud fra et synspunkt om retfærdighed?

3. Er det for at få de 20 mio. kr. mere i skattekassen?

Det fremgår ikke tydeligt af teksten, selvom de tanker der ligger til baggrund for en lovændring, vel burde være mindst lige så vigtige at få frem som selve forslaget.

Under alle omstændigheder virker det ikke, som om den valutaindtjening der er, som følge af denne form for udlandsarbejde, er medregnet i det samlede regnestykke. Hvis man forudsætter at den gennemsnitlige årlige nettoindkomst er på ca. 200.000-250.000 d.kr. for alm. håndværkere, drejer det sig om 300-375 mio. d.kr. ved Skatteministeriets skøn på 1500 personer, og dette er uden at medregne de involverede danske vikarbureauer og udlejningsfirmaers indtjening, og dette vil sandsynligvis få den samlede valutaindtjening over 500 mio. d.kr.

Om det er påregnet, at en del af de folk man herved fjerner incitamentet til at arbejde udenlands, overgår til sociale ydelser, ved jeg ikke, men helt eller delvist at fjerne en så stor valutaindtjening for at få indkrævet 20 mio. kr. mere i skatter kan set udefra virke temmelig uigennemtænkt.

For vores vedkommende, som elektrikere, er timelønnen sjældent væsentligt højere, nogle steder endda en smule lavere, ved at arbejde i Norge kontra Danmark, og hele incitamentet til at arbejde som denne form for rejsemontører er derfor skattemæssigt. Dette gør sig sandsynligvis gældende for de fleste håndværkere, der arbejder på denne måde. Yderligere kan vi ikke se, hvordan lovforslaget kan være forudset i overenskomsterne, da vi der arbejder på denne måde, delvist er dækket af udenlandske overenskomster.

Set ud fra et synspunkt om skattemæssig retfærdighed, er det indlysende, at den nuværende lovgivning giver denne form for rejsemontører en stor fordel i forhold til de danskere, der vælger at arbejde i Danmark. Men det har sømænd, der også arbejder i længere perioder væk fra hjemmet, også. Desuden har vi jo også i Danmark specielle skatteregler for udlændinge der hentes hertil.

Mange af os der arbejder på denne måde, gør det selvfølgelig pga. den højere indtjening, men også for, i naverstil, at blive rig på oplevelser og erfaring, for så at vende tilbage og arbejde i Danmark. Denne måde at opsamle erfaringer på og den reklame for dansk håndværk der herigennem måtte være, vil sandsynligvis ophøre med dette lovforslag.

Set i lyset af dette kan det virke mildt sagt uklogt at fjerne en væsentlig del af incitamentet til at søge denne form for arbejde.

Kasper P. Palm

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Kasper P. Palm, Vanløse (L 43 - bilag 29)

Spørgsmål: Kasper P. Palm efterlyser de tanker, der ligger til grund for lovforslaget. Endvidere anføres, at den valutaindtjening, denne form for arbejde medfører, ikke er afspejlet i bemærkningerne. Kasper P. Palm anfører, at hele incitamentet til at arbejde som rejsemontør ligger i de skattemæssige fordele. Ved at rejse ud opsamler de danske håndværkere erfaringer og gør reklame for dansk håndværk.

Kasper P. Palm m.fl. afleverede ved foretræde for Skatteudvalget den 3. november 1999 materiale, der er indgået som bilag 11.

Svar: Hensigten med lovforslaget er at ligestille arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende. Lempelse efter eksemptionsprincippet for lønindkomst tilsigter at kompensere for det forhold, at der betales høje sociale bidrag i udlandet, som der ikke gives lempelse for. Personer, der er socialt sikret i Danmark, er hidtil blevet utilsigtet skattemæssigt favoriseret, idet de har betalt en lav udenlandsk skat og samtidig har opnået en lempelse, der var uafhængig af den betalte skat i udlandet, dvs. på niveau med den danske skat. Tanken med lovforslaget er at ophæve denne skattemæssige favorisering.

Det er ikke min vurdering, at lovforslaget vil have den omtalte effekt på medarbejdernes villighed til fortsat at arbejde i et af de omfattede lande. Lovforslagets ændring fra eksemption til credit indebærer udelukkende, at arbejde i udlandet skattemæssigt ligestilles med arbejde i Danmark. Endvidere er lovforslaget med til at mindske det incitament, som internationale koncerner måtte have til at tilrettelægge deres arbejdsgange, således at medarbejdere bosiddende i Danmark af rent skattemæssige grunde udfører deres arbejde i udlandet.

Det kan heller ikke forventes, at en arbejdsgiver, som anser det for at være profitabelt at udbyde sine ydelser i et af de omfattede lande, vil ophøre med dette på grund af lovforslaget. Det må endvidere anses for meget usandsynligt, at en arbejdstager som følge af lovforslaget vælger at opsige sit job for at overgå til sociale ydelser i Danmark. De privatøkonomiske konsekvenser heraf kan være ganske betydelige.

I det omfang der vil være arbejdstagere, som vælger at arbejde i Danmark i stedet for i et af de omfattede lande, kan der inden for visse brancher endog vise sig at være fordele for Danmark, i det omfang problemer med flaskehalse mindskes. Dermed kan et pres på lønningerne falde, og konkurrenceevnen over for udlandet kan bedres.

Afslutningsvis skal nævnes, at lovforslaget er forudset i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, der er forskellige fra arbejdsoverenskomsterne.

Henvendelse fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag 13)

SEMCO

Maritime

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

1999.11.05

Vedr. udkast til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst).

I forbindelse med skatteministerens fremsættelse af L 43 angående forslag om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst, blandt andet mellem de nordiske lande, tillader undertegnede virksomheder, alle med domicil i Esbjerg,

Semco Maritime

MT Services Esbjerg

Esbjerg Oilfield Services og

ABB Operation Group JV

at rette henvendelse til skatteudvalget.

Gennem vor henvendelse vil vi påpege de problemstillinger af formentlig helt utilsigtet karakter, en vedtagelse af lovændringen vil betyde.

Vore virksomheder, der beskæftiger sig med projekter og service inden for offshore, værfts- og marineindustrien, har det som en afgørende og nødvendig målsætning, at vore medarbejdere har en optimal viden og knowhow, der til stadighed ajourføres med den løbende udvikling der sker i de industrier, vi arbejder inden for.

Det er derfor af betydning at kunne sikre en så fast som mulig tilknytning til en stab af dygtige medarbejdere, herunder håndværkere, således at den knowhow der ligger i danske virksomheder, har et sådant kvalitetsniveau, at vi på lige fod kan konkurrere med vore udenlandske kolleger og opnå vor part af de opgaver, der udbydes, og dermed sikre, vedligeholde og udbygge dansk eksport og arbejdspladser. I de perioder, hvor konjunkturerne er vigende, har det, ud over medarbejderes naturlige involvering i udenlandske projekter med eksempelvis installation, været muligt at bibeholde tilknytningen til en relevant medarbejderstab ved at tilbyde disse arbejde, hovedsageligt i den norske værfts- og offshoreindustri gennem videreudlejning til den norske arbejdsgiver.

Den personkreds, der her er tale om, er i al væsentlighed håndværkere med elektrikeruddannelse, smedeuddannelse, svejseuddannelse og lignende specialiserede håndværkere. De muligheder, der er på det nuværende lovgrundlag, har en helt tydelig positiv effekt for den del af dansk industri, der beskæftiger sig hermed. Det er samtidig helt uden tvivl, at der oparbejdes en uvurderlig og hele tiden ajourført knowhow derved.

Derudover er kundskabet hos den danske arbejdskraft endvidere ofte en væsentlig betingelse for, at en arbejdsopgave i udlandet kan udføres af danske virksomheder.

I indeværende år har vore virksomheder tilsammen i kortere eller længere perioder beskæftiget 760 ansatte, der bliver berørt af lovforslaget nu eller senere. Disse svarer til ca. 25% af vore virksomheders totale arbejdsstyrke.

Typisk er det, at en medarbejder i kortere eller længere tid ansættes på et projekt i 9/12-dages-rotation, dvs. 12 dages arbejde i Norge og 9 dages afspadsering i Danmark, 12 dages arbejde i Norge o.s.v. Medarbejdernes lønniveau er dikteret af lønningerne på det norske arbejdsmarked, idet vi konkurrerer med norske virksomheder og norsk arbejdskraft.

Fagforeningerne i Norge fører kontrol med, at lønniveauet for de danske medarbejdere overholder norske lønaftaler for tilsvarende arbejde. Dette accepteres på den anden side af f.eks. Dansk Elforbund.

Forslagets indvirkning på lønmodtagerne kan derfor ikke kompenseres via højere lønninger.

Af bemærkningerne til lovforslaget forstås, at hensigten er at ophæve en utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med bopæl i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland. Det fremgår, at lovforslaget omfatter alene personer, der ikke betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er social sikret i Danmark. De slipper derfor billigere end andre skatteydere både i Danmark og i det land de arbejder. Af lovforslaget fremgår det, at det er skatteministerens opfattelse, at der herved fjernes de skattemæssige incitamenter for lønmodtagere, der nemt kan flytte deres arbejdspladser uden at flytte bopæl, til at lade sig beskatte i Tyskland eller et af de andre nordiske lande i stedet for Danmark.

Som det fremgår af det ovenanførte, må vi fra vor side i erhvervslivet se med stor alvor på, hvis en sådan lovændring, der her er lagt op til, vedtages. Det forekommer åbenbart, at de lønmodtagere, der her er tale om, ikke er den type personer der nemt kan flytte deres arbejdspladser. Der er tale om personer, der naturligvis har ikke ubetydelige familiemæssige og personlige ulemper ved at arbejde udenlands, men som af mange grunde har valgt dog at bevare et arbejde og vedligeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og vedligeholde og udbygge den uddannelse man én gang har skaffet sig.

Ændres loven som foreslået, må det være hævet over enhver tvivl, at stort set alle disse lønmodtagere vil opgive arbejdet udenlands. Incitamentet herfor forsvinder.

Dertil kommer, at de fleste givet vil gå ud i arbejdsløshed. De lønmodtagere, der her er tale om, har typisk tidligere været tilknyttet den tunge industri, f.eks. værftsindustrien, men har efter de meget betydelige personalereduktioner inden for denne industrigren fundet arbejde i den norske offshore-sektor. Der er givet ikke arbejdspladser i større omfang, der kan imødekomme den uddannelse de har.

Den skattemæssige betydning af lovændring som foreslået er beregnet for os af PriceWaterHouse Cooper.

Som udgangspunkt for beregningerne er valgt en ugift og gift elektriker udstationeret på projekt i Norge på en 9/12-turnus med en årlig lønindtægt på ca. 266.000 kr. oppebåret fra et fast driftssted i Norge.

Beregningerne viser en lønmæssig nedgang i nettobeløbet pr. måned efter skat på hhv. 4.137 og 4.972 kr., eller over 20%.

Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at et overvejende antal af de beskæftigede, vore virksomheder har, og som berøres af den påtænkte ordning, arbejder delvis i Danmark og de berørte lande i løbet af et år og derved oppebærer såvel dansk som udenlandsk indkomst.

Da man ikke kan kompensere herfor som arbejdsgiver på grund af den faktiske kontrol, der udføres i Norge, over for omtalt lønniveauet, er det svært at forestille sig, at en ansat vil acceptere en sådan lønnedgang i nettolønnen, hvorved der ingen dansk arbejdskraft findes til vore projekter i Norge.

Det er vor bedømmelse, at der på landsplan vil være op mod 10.000 personer, der årligt vil være berørte. På baggrund af den omsætning vi opnår i vore virksomheder, ca. 150 mio., er det vor bedømmelse, at der på landsplan mindst er tale om en omsætning på kr. 1,5 mia. om året. Det må anses for overvejende sandsynligt, at denne del af vort eksportmarked stort set vil blive opgivet og derfor gå tabt.

Konkluderende er det vor opfattelse, at en lovændring ikke blot er et skattepolitisk spørgsmål, men har langt større betydning og konsekvenser inden for det erhvervspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske område.

Vi skal derfor opfordre skatteudvalget til at gennemgå lovforslagets konsekvenser for berørte medarbejdere og arbejdsgiverne og ikke mindst de samfundsmæssige konsekvenser dette måtte indebære for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser.

Der bør efter vor opfattelse ikke gribes ind på denne måde, blot fordi et lille mindretal, uden at påføre sig selv ulempe, oppebærer nogle utilsigtede fordele. Lovforslaget bør, som det fremgår, ses i en bred samfundsmæssig synsvinkel.

Vi beder skatteudvalget overveje følgende

Er det hensigten med lovforslaget at danske selskaber med arbejdsopgaver og arbejdsområder, der rækker ud over de danske grænser, ikke længere skal anvende dansk arbejdskraft, men skal benytte sig af lokal arbejdskraft i arbejdslandene?

Med hvilken begrundelse skal lønmodtagere, der efter Forordning 1408/71 s regler ikke har mulighed for at være omfattet af social sikring i arbejdslandet, rammes af lovforslaget?

Ligger der i lovforslaget en opfordring til de berørte medarbejdere om at flytte bopæl til arbejdslandet og dermed undgå dansk beskatning af arbejde i udlandet?

Vi er meget gerne til rådighed for det tilfælde, at udvalget eller medlemmer af udvalget ønsker yderligere dokumentation for vore oplysninger.

Skatteudvalgets svar til de ovenfor rejste punkter imødeses venligst.

Nærværende brev sendes såvel pr. telefax som almindeligt.

Med venlig hilsen

For Semco Maritime

Kaj Lindvig

Direktør

For MT Services Esbjerg

Ole Poulsen

Direktør

For ABB Operation Group JV

Steen Brødbæk

Divisionsdirektør

For Esbjerg Oilfield Services A/S

Henrik Jesper Jørgensen

Adm. direktør

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV (L 43 - bilag 25)

Spørgsmål: I henvendelsen beskrives en række problemstillinger, som vil blive aktuelle ved en vedtagelse af lovforslaget. Der stilles dernæst en række spørgsmål, der i besvarelsen er nummereret

Det bemærkes, at henvendelserne i bilag 13 og 14 er identiske.

1. Er det hensigten med lovforslaget, at danske selskaber med arbejdsopgaver og arbejdsområder, der rækker ud over de danske grænser, ikke længere skal anvende dansk arbejdskraft, men skal benytte sig af lokal arbejdskraft i arbejdslandene?

Svar: Hensigten med lovforslaget er at ligestille arbejde i udlandet med arbejde i Danmark. De gældende regler indebærer en skattemæssig favorisering af personer med arbejde i Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland. Lovforslaget omfatter personer, der er socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de arbejder. Forskellen skyldes, at der ikke ved lempelsen for udenlandsk skat tages højde for, at der ikke betales sociale bidrag i udlandet.

Det er muligt, at denne ligestilling vil betyde, at færre vil foretrække at tage til udlandet for at arbejde, idet det skattemæssige incitament til at arbejde i udlandet frem for i Danmark vil forsvinde.

Spørgsmål

2. Med hvilken begrundelse skal lønmodtagere, der efter forordning 1408/71's regler ikke har mulighed for at være omfattet af social sikring i arbejdslandet, rammes af lovforslaget?

Svar: Hensigten med lovforslaget er at ophæve den utilsigtede skattemæssige favorisering af personer, der ikke betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i både Danmark og i det land, hvor de arbejder.

Lovforslaget tilsigter således at ophæve det utilsigtede samspil mellem eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om social sikring. Dette gennemføres mest hensigtsmæssigt ved at lade valget af lempelsesprincip afhænge af lovvalgsreglerne om social sikring, dvs. reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71.

Spørgsmål

3. Ligger der i lovforslaget en opfordring til de berørte medarbejdere om at flytte bopæl til arbejdslandet og dermed undgå dansk beskatning af arbejde i udlandet?

Svar: Såfremt de berørte medarbejdere flytter bopæl til arbejdslandet, vil de i stedet skulle betale skat og sociale bidrag i dette land. Det kan ikke antages, at en større andel af de berørte medarbejdere vil vælge dette alternativ.

Henvendelse fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 16)

Arthur Andersen

Statsautoriserede Revisorer

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1218 København K

5. november 1999

L 43 Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland. (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst).

Vi tillader os hermed høfligst at anmode Skatteudvalget om at forelægge følgende spørgsmål for Skatteministeren i forbindelse med behandlingen af ovennævnte lovforslag

1. Kan Skatteministeren bekræfte, at der med dette lovforslag indføres et nyt princip i dansk skatteret, hvorefter den skattemæssige behandling, lempelsesmetode, kommer til at afhænge af, hvor den pågældende er socialt sikret og betaler sociale bidrag?

2. Kan Skatteministeren præcisere, hvorvidt reglerne kun skal have virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes efter den 1. januar 2000, eller om reglerne ligeledes skal have virkning for allerede indgåede ansættelseskontrakter?

Vedr. spørgsmål 1

Efter det gældende lempelsesprincip for så vidt angår lønindkomst i forhold til de nordiske lande og Tyskland nedsættes den danske skat uden hensyn til størrelsen af den udenlandske skat (eksemptionsprincippet).

I henhold til lovforslaget skal princippet for lempelse for udenlandsk skat ændres således, at lempelsen højst svarer til den faktisk betalte udenlandske skat (creditprincippet), hvis den pågældende er socialt sikret i Danmark og dermed ikke betaler sociale bidrag i arbejdslandet (Finland, Island, Norge, Sverige og Tyskland).

Er den pågældende ikke socialt sikret i Danmark, vil det fortsat være eksemptionsprincippet, der skal være gældende, hvis den pågældende betaler sociale bidrag til arbejdslandet.

Hidtil har den sociale sikring øvet indflydelse på indkomstskatten, således at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag.

Princippet om at lade lempelsesmetoden afhænge af, om hvorvidt den pågældende er omfattet af dansk social sikring, synes at være et nyt princip, der med en eventuel vedtagelse af L 43 indføres i dansk skatteret.

Det kunne således tyde på, at social sikring i fremtiden i højere grad end tidligere skal øve indflydelse på indkomstskatten.

Det kunne være interessant at få afklaret, om dette er en udvikling, der efter Skatteministerens opfattelse skal fortsætte. Hvis dette er tilfældet, kunne man forestille sig, at der skulle svares én skattesats af de indkomster, der er arbejdsmarkedsbidragspligtige, og en anden skattesats af indkomster, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Vedr. spørgsmål 2

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt det er hensigten, at der skal indføres en overgangsordning, ligesom tilfældet f.eks. var i forbindelse med grænsegængerreglerne.

Grænsegængerreglerne blev således afskaffet med virkning fra 1. januar 1997. Personer der allerede var omfattet af reglen, kunne dog fortsætte med at anvende denne, så længe betingelserne var opfyldt.

Man kunne således forestille sig en overgangsordning, hvorefter indkomst i henhold til ansættelseskontrakter indgået efter den 1. januar 2000 blev omfattet af den nye lempelsesmetode, således at lempelsesmetoden er afhængig af i hvilket land man betaler sociale bidrag. For så vidt angår indkomst i henhold til ansættelseskontrakter indgået før den 1. januar 2000, bør lempelsesmetoden derimod ikke afhænge af, hvor man er socialt sikret.

Såfremt lovforslaget også omfatter allerede indgåede kontrakter, anses lovforslaget for indirekte at have tilbagevirkende kraft.

Hvis der indføres overgangsbestemmelser som ovenstående, sikres, at det kun er fremtidige dispositioner som omfattes af lovforslaget, medens allerede foretagne dispositioner ikke omfattes af lovforslaget. Dette må af hensyn til retssikkerheden være at foretrække.

Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer, er De naturligvis velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

ARTHUR ANDERSEN

Ved

Doris Erlandsen

/ Charlotte A. Rasmussen

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer (L 43 - bilag 30)

Spørgsmål

I det omfang man fremover i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil acceptere at lempe efter eksemptionsprincippet for lønindkomst af hensyn til høje sociale bidrag, vil denne lempelse i sagens natur ikke komme til at omfatte tilfælde, hvor der ikke betales sociale bidrag i det pågældende land.

Spørgsmål

2. Kan skatteministeren præcisere, hvorvidt reglerne kun skal have virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes efter den 1. januar 2000, eller om reglerne ligeledes skal have virkning for allerede indgåede ansættelseskontrakter?

Svar: Reglerne skal have virkning for alle, dvs. også for allerede indgåede ansættelseskontrakter. Spørgsmålet om en overgangsbestemmelse er tillige behandlet i bilag 4, hvor jeg oplyste, at jeg ikke har til hensigt at foreslå en sådan overgangsbestemmelse indsat.

Henvendelse fra Dansk Industri (L 43 - bilag 17)

DANSK INDUSTRI

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

10. november 1999

L 43 om skift af lempelsesprincip for lønindkomst i dobbeltbeskatningsoverenskomster med Tyskland/Norden

Dansk Industri ønsker hermed at tilkendegive vore synspunkter på det fremsatte lovforslag L 43 om ændring af lov om dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland og de nordiske lande.

DI er opmærksom på, at der kan opstå utilsigtede virkninger ved samspillet mellem de forskelligt indrettede skattesystemer og systemer til social sikring i Danmark og vore nabolande. Imidlertid finder vi, at forslaget om allerede med virkning fra 1. januar 2000 at skifte lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet i udlandet af personer bosiddende og socialt sikret i Danmark er meget problematisk for såvel de berørte medarbejdere som for virksomhederne.

For det første forringes skattevilkårene for de eksportmedarbejdere bosiddende i Danmark, der som et naturligt led i virksomhedens organisering arbejder skiftevis hjemme i Danmark og ude på eksportmarkederne. Mange eksportvirksomheder har indrettet sig på denne måde for at styrke eksportindsatsen ved at bygge bro mellem den danske virksomhed og samarbejdspartnere på eksportmarkederne. En forringelse af vilkårene vil derfor skade virksomhedernes eksport og dermed valutaindtjening. Dette fremgår ikke på tilfredsstillende vis af lovforslagets bemærkninger om de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

For det andet forringes konkurrencepositionen for de virksomheder, der tjener valuta til landet ved at udleje dansk arbejdskraft, idet skattereglerne vil blive ringere end vore konkurrentlandes (bl.a. de andre nordiske lande). Kunderne vil ikke betale højere priser end de udenlandske konkurrenter, og det vil være vanskeligt at få medarbejdere til at rejse frem og tilbage, hvis lønnen efter skat beskæres af stram beskatning. Dermed vil grundlaget for denne valutaindtægt i mange tilfælde bortfalde, fordi ændringen er ensidig og ikke koordineres med de andre lande.

De pågældende medarbejdere vil i givet fald vælge enten at vende hjem til Danmark eller mere permanent at tage ophold i udlandet til en samlet udenlandsk skat, der ofte er lavere end den danske. Danmark risikerer således at miste en del af den mest mobile kvalificerede arbejdskraft til udlandet med tabt skatteprovenu til følge.

For de berørte eksportmedarbejdere og udlejede håndværkere vil forringelsen med et slag grundlæggende forrykke balancen i privatøkonomien. En tilpasning af de faste udgifter for at kompensere for en så stor påvirkning af den enkeltes privatøkonomi vil for mange ikke kunne lade sig gøre med så kort varsel.

En del virksomheder, der har indgået kontrakter, som rækker ind i 2000, om eksport eller arbejdsudleje på basis af de gældende regler, vil komme i klemme, idet kontrakterne er baseret på gældende regler, men vil forpligte virksomhederne til at levere varer eller tjenesteydelser til en fastsat pris, som efter de nye regler ikke længere vil være rentabel, hvis den skal involvere hårdere beskattet dansk arbejdskraft.

Derfor bør en evt. ændring ikke omfatte de berørte medarbejdere og virksomheder som allerede har indgået aftaler om berørte ansættelsesforhold og/eller leverancer af varer og tjenesteydelser, der berøres heraf.

Samlet set vil forslaget forringe vilkårene for bl.a. virksomheder med eksportmedarbejdere og arbejdsudlejning samt deres medarbejdere. Det meget begrænsede merprovenu på ca. 30 mio. kr., som forslaget angives at indbringe, må således vurderes ikke at stå mål med forslagets skadevirkninger i form af danske virksomheders tabte valutaindtjening. Set i lyset af de betydelige ændringer af gældende vilkår for en række medarbejdere og virksomheder bør ikrafttræden som minimum udskydes, så en grundigere behandling af forslaget muliggøres, ligesom det bør overvejes at indføre overgangsregler, der som minimum friholder allerede indgåede aftaler indgået i tillid til gældende regler.

Med venlig hilsen

Richard B. Larsen

Per Nielsen

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Dansk Industri (L 43 - bilag 28)

Dansk Industri skriver indledningsvis, at de er opmærksom på, at der kan opstå utilsigtede virkninger ved samspillet mellem de forskelligt indrettede skattesystemer og systemer til social sikring i Danmark og vore nabolande. Imidlertid finder de, at forslaget om allerede med virkning fra 1. januar 2000 at skifte lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet i udlandet af personer bosiddende og socialt sikret i Danmark er meget problematisk for såvel de berørte medarbejdere som for virksomhederne.

For det første forringes skattevilkårene for de eksportmedarbejdere bosiddende i Danmark, der som et naturligt led i virksomhedens organisering arbejder skiftevis hjemme i Danmark og ude på eksportmarkederne. En forringelse af vilkårene vil skade virksomhedernes eksport og dermed valutaindtjening, hvilket efter Dansk Industris mening ikke fremgår på tilstrækkelig vis af lovforslagets bemærkninger om de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Dernæst anføres, at konkurrencepositionen forringes for de virksomheder, der tjener valuta til landet ved at udleje dansk arbejdskraft, idet skattereglerne vil blive ringere end vore konkurrentlandes (bl.a. de andre nordiske lande). Endvidere risikerer Danmark som følge heraf at miste en del af den mest mobile arbejdskraft til udlandet med tabt skatteprovenu til følge.

For det tredje vil ændringen med virkning allerede fra 1. januar 2000 grundlæggende forrykke vilkårene for de virksomheder og medarbejdere, der har handlet i tillidtil gældende skatteregler, uden at de har nogen reel mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår. Dansk Industri er derfor af den opfattelse, at lovforslaget bør indeholde overgangsregler, der som minimum friholder allerede indgåede aftaler indgået i tillid til gældende regler.

Kommentarer

For så vidt angår den første indvending mod lovforslaget, kan anføres, at det ikke er min vurdering, at lovforslaget vil have denne effekt på medarbejdernes villighed til fortsat at arbejde i et af de omfattede lande. Lovforslagets ændring fra eksemptionslempelse til creditlempelse indebærer nemlig udelukkende, at arbejde i udlandet skattemæssigt ligestilles med arbejde i Danmark.

Såfremt skattefordelen ved eksemptionslempelsen ikke reelt er tilfaldet virksomheden, må det imidlertid ventes, at de berørte arbejdstagere må kompenseres med højere løn. I det omfang dette vil være tilfældet, bortfalder en utilsigtet fordel for de pågældende virksomheder, som eksemptionsprincippet indebærer. Der er dog ikke grund til at opretholde en sådan særordning, der jo i givet fald i realiteten ville fungere som en eksportstøtte.

Spørgsmålet om erhvervslivets rammevilkår, herunder hvilken skat henholdsvis virksomhederne og medarbejderne skal betale, er en diskussion med et videre perspektiv. Som eksempel kan nævnes publikationen »Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår« fra oktober 1999.

For så vidt angår konkurrencepositionen for virksomhederne, kan anføres, at samspillet mellem eksemptionsprincippet og lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i visse tilfælde til at udføre arbejde, herunder også rent danske opgaver uden for Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes dette incitament til eksport af dansk arbejdskraft. Lønmodtagerne mister samtidig incitamentet til at påtage sig arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver frem for i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Den tidligere favorisering af arbejdsgivere i de pågældende lande på bekostning af danske arbejdsgivere skulle således bortfalde.

Det kan endvidere ikke antages, at et større antal medarbejdere vil flytte til udlandet, idet de så skal betale skat og sociale bidrag i det pågældende land.

Spørgsmålet om indsættelse af en overgangsregel er behandlet i kommentarerne til bilag 4, der indeholdt en henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg. I kommentarerne var bl.a. angivet, at det forhold, at en overgang til nyt lempelsesprincip medfører en øget skattebetaling til Danmark, ikke i sig selv kan begrunde, at der indføres en overgangsbestemmelse. Jeg oplyste endvidere, at jeg ikke har til hensigt at foreslå en sådan bestemmelse indsat.

Henvendelse fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 22)

LEDERNES HOVEDORGANISATION

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

København, den 10. november 1999

L 43 lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

Hensigten med lovforslaget er at ophæve en utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med bopæl og social sikring i Danmark og arbejde i et af de nævnte lande.

Ledernes Hovedorganisation er enige i, at en egentlig utilsigtet skattemæssig favorisering af persongrupper, som alene af skattemæssige årsager har indrettet sig efter de gældende lempelsesprincipper, bør ophæves.

Lovforslaget indebærer imidlertid også efter Ledernes Hovedorganisations vurdering, at en række lønmodtagergrupper i det private erhvervsliv, som helt naturligt vil bevare dansk bopæl og dansk social sikring, mens de arbejder i et af de pågældende lande, vil blive stillet væsentligt ringere med den foreslåede ændring.

Det fremgår af lovforslaget, at også udstationerede i et vist omfang bliver omfattet af de ændrede lempelsesprincipper. I en lang række tilfælde er det af familiemæssige årsager naturligt, at udstationerede bevarer dansk bopæl og dansk social sikring.

For en familie med to arbejdende ægtefæller og børn vil udstationering af den ene ægtefælle langtfra være ensbetydende med, at hele familien flytter. Dels er der hensynet til børnene, dels er der hensynet til den anden ægtefælles nuværende job og karriere i Danmark i forhold til jobmulighederne i udstationeringslandet.

I de situationer vil ægtefællen og børnene i mange tilfælde blive i Danmark, og den udstationerede ægtefælle vil derfor også helt naturligt bevare dansk bopæl og dansk social sikring.

Disse familier vil derfor også have udgifter til dobbelt husholdning, for familien, som er forblevet i Danmark, og for den udstationerede ægtefælle.

Den foreslåede ændring af de gældende lempelsesprincipper vil tilsyneladende også ramme disse familier. Hvis forslaget vedtages, bør der samtidig være sikkerhed for, at der er fuld fradragsret for udgifterne til dobbelt husholdning i disse tilfælde.

Konsekvensen af en vedtagelse af lovforslaget i sin nuværende form kan være en lavere transnational mobilitet, som betyder, at den internationale videns- og erfaringsopsamling, som er nødvendig for danske virksomheders konkurrenceevne, går tabt.

Med venlig hilsen

Kim Røjgaard

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Ledernes Hovedorganisation (L 43 - bilag 27)

Spørgsmål: Ledernes Hovedorganisation skriver indledningsvis, at de er enige i, at en egentlig utilsigtet skattemæssig favorisering af persongrupper, som alene af skattemæssige årsager har indrettet sig efter de gældende lempelsesprincipper, bør ophæves.

Ledernes Hovedorganisation er imidlertid bekymrede for de udstationerede, der bliver omfattet af lovforslaget. De anfører, at det i en lang række tilfælde af familiemæssige årsager vil være helt naturligt, at de udstationerede bevarer dansk bopæl og dansk social sikring.

Ledernes Hovedorganisation er derfor af den opfattelse, at det bør sikres, at der er fuld fradragsret for udgifterne til dobbelt husholdning i disse tilfælde.

Svar: Udstationerede, der opretholder bopæl i Danmark af familiemæssige årsager, vil normalt ikke kunne opnå fradrag for udgifterne til dobbelt husholdning, idet det er en betingelse, at opretholdelsen af dobbelt husførelse skyldes erhvervsmæssige forhold.

De udstationerede vil imidlertid kunne anvende ligningslovens § 33 A. Denne bestemmelse finder anvendelse for personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, men som erhverver lønindkomst under ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage. Efter denne bestemmelse kan der opnås en eksemptionslempelse, dvs. nedslag med hele den del af den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst uanset størrelsen af den udenlandske skat. Ligningslovens § 33A berøres ikke af lovforslaget. Alene udstationerede, der ikke kan opfylde betingelserne i ligningslovens § 33 A, og som er socialt sikret i Danmark, vil være omfattede af lovforslaget.

Henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 24)

Vedr. lovforslag om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst Tyskland

Eksportchef, MBA Bent W. Nielsen

Nihøjevej 30, 9530 Støvring

I tilknytning til min skrivelse af 21.09.99 er der et par ting mere, der efter min mening bør efterprøves ved 2. Behandlingen af forslaget.

Det er utroligt, at der kan fremsættes et lovforslag som nærværende, hvor totalt forskellige elementer af befolkningen med differentierede arbejder der er mere eller mindre valutaindkomstskabende skal behandles efter samme regler.

1. Lægevikarer

Det er vel efterhånden velkendt, at diverse vikarbureauer sender læger til udlandet og lukrerer af de skattemæssige fordele, der ligger i dette arbejde.

2. Langturschauffører.

Kører tur fra Danmark til f.eks. Tyskland bliver betalt af den danske arbejdsgiver og skaber ingen ekstra valutaindtægt.

3. Eksportledere,

der arbejder mere end 183 dage i udlandet, skaber en kraftig forøgelse af eksportsalget og dermed forøgede valutaindtægter.

Det er nødvendigt at differentiere mellem disse 3 grupper og forstå, hvilke grupper der behøver incitament til at arbejde over et halvt år i udlandet, hvilke grupper der skaber en øget valutaindtægt herved og endelig, hvilke grupper der udnyttes af andre.

Jeg har desværre ikke tid til en fordybelse i emnet, men kodeordet er differentiering, og man må håbe, at de politiske skatteordførere får mere tid til de nødvendige forundersøgelser og dermed mulighed for at stille kvalificerede ændringsforslag.

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Bent W. Nielsen, Støvring (L 43 - bilag 26)

Spørgsmål: Bent W. Nielsen anfører, at det er forkert, at forskellige erhvervsgrupper ved lovforslaget behandles efter samme regler. Han mener, det er nødvendigt at differentiere mellem lægevikarer, langturschauffører og eksportledere og forstå, hvilke grupper der behøver incitament til at arbejde over et halvt år i udlandet, hvilke grupper der skaber en øget valutaindtægt herved og endelig, hvilke grupper der udnyttes af andre.

Svar: Lovforslaget tilsigter at ligestille arbejde i udlandet med arbejde i Danmark i skattemæssig henseende. Lempelse efter eksemptionsprincippet for lønindkomst tilsigter at kompensere for det forhold, at der betales høje sociale bidrag i udlandet, som der ikke gives lempelse for. Personer, der er socialt sikret i Danmark, er hidtil blevet utilsigtet skattemæssigt favoriseret, idet de har betalt en lav udenlandsk skat og samtidig har opnået en lempelse, der var uafhængig af den betalte skat i udlandet, dvs. på niveau med den danske skat.

Den foreslåede ændring tilsigter at omfatte alle med lønindkomst fra de pågældende lande. En differentiering af de omfattede personer er ikke i overensstemmelse med lovens formål.

Såfremt skattefordelen ved eksemptionslempelsen ikke er tilfaldet virksomheden, må det forventes, at de berørte arbejdstagere må kompenseres med højere løn. I det omfang dette vil være tilfældet, bortfalder en utilsigtet fordel for de pågældende virksomheder, som eksemptionsprincippet indebærer. Der er dog ikke grund til at opretholde en sådan særordning, der jo i givet fald i realiteten ville fungere som en eksportstøtte.

Afslutningsvis skal nævnes, at såfremt der arbejdes uden for Danmark i over et halvt år, kan ligningslovens § 33 A anvendes. Denne bestemmelse finder anvendelse for personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, men som erhverver lønindkomst under ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage. Efter denne bestemmelse kan der opnås en eksemptionslempelse, dvs. nedslag med hele den del af den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst uanset størrelsen af den udenlandske skat. Ligningslovens § 33A berøres ikke af lovforslaget.

Henvendelse fra Foreningen af Europæiske Grænsependlere (L 43 - bilag 33)

VEG

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

att. Fmd. Mariann Fischer Boel

Aabenraa, den 12.11.99

Lovforslag Nr. L 43 af 13. oktober 1999

Kære Mariann Fischer Boel,

Som interesseorganisation for grænsependlerne bosiddende i Danmark med arbejde i Tyskland vil vi tillade os at gøre opmærksom på utilsigtede konsekvenser af lovforslag L 43 af 13. oktober 1999, som har til hensigt at beskatte de grænsependlere efter credit-metoden, der er social sikret i Danmark, men ikke betaler til social sikring hverken i Danmark eller Tyskland.

Som vi har læst og forstået lovteksten, er tjenestemænd med rette undtaget af denne nye regel, fordi de som en del af deres lønforhold er social sikret i Tyskland, selvom de ikke betaler til den sociale sikring i Tyskland. Anderledes forholder det sig for personer ansat i tjenestemandslignende forhold, sådan som det f.eks. er tilfældet for en række af lærere ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, men bosat i Danmark. Skatteministeren har i et svar af oktober 1999 på forespørgsel af MF Frode Sørensen (af 21.04.99) henvist til, at denne gruppe med rette fortsat vil være berettiget til skattelempelse efter eksemptionsmetoden. Det er rigtigt, fordi den gruppe i princip er socialsikret efter samme regler som tjenestemænd i Tyskland, men ikke betaler for disse ydelser. Det er efter vores opfattelse ikke helt korrekt oplyst af Sikringsstyrelsen iht. Svarskrivelse, og derfor vil vi endnu en gang gøre opmærksom på netop dette forhold.

En anden gruppe kan blive ramt utilsigtet, alt efter hvordan lovreglerne i Tyskland bliver fremover. Det er den gruppe, der arbejder for mindre end 630 DEM om måneden (Gesetz über geringfügig Beschäftigte/630 DM Gesetz). Reglerne er blevet ændret, så denne gruppe nu betaler sociale bidrag i Tyskland (også hvis de er bosiddende i Danmark), men det overvejes at ændre reglerne igen. Sker det, vil en gruppe med meget lave indkomster blive hårdt ramt af foreliggende lovforslag.

Vi håber, disse bemærkninger til L 43 kan tilgodeses. Foreningen af Europæiske Grænsependlere/Sektion Danmark står gerne til rådighed for at besvare yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen

(navn)

(formand)

Skatteministerens kommentarer til henvendelse fra Foreningen af Europæiske grænsependlere (L 43 - bilag 41)

Interesseorganisationen Foreningen af Europæiske Grænsependlere ønsker bekræftet, at lærere ansat ved de danske skoleforeninger i Tyskland er socialt sikret i Tyskland og dermed er fritaget fra ændret beskatning, uagtet af de ikke i Tyskland skal betale en række af de sociale bidrag. Endvidere anfører foreningen, at en gruppe personer med meget små indtægter kan blive omfattet af forslaget, alt efter om de kommer til at betale sociale bidrag i Tyskland eller ej.

Kommentar: Det er korrekt, at de ansatte ved de danske skoleforeninger er socialt sikret i Tyskland. At de ikke i Tyskland er pligtig til at betale alle bidrag, gør i denne forbindelse ikke nogen forskel, så længe de betaler de bidrag, de er pligtige til at betale efter tysk ret. Jeg kan derfor bekræfte, at de ansatte ved de danske skoleforeninger ikke bliver omfattet af lovforslaget.

Hvad angår spørgsmålet om personer med meget lav tysk indkomst, vil disse kun være omfattet af lovforslaget, hvis de er socialt sikret i Danmark. Hvis de er socialt sikret i Tyskland, vil de ikke være omfattet af lovforslaget, uanset om Tyskland vælger at indrette deres lovgivning således, at der ikke opkræves sociale bidrag.

Kravet i lovforslaget om, at en person skal betale sociale bidrag, er et krav om, at der sker en faktisk betaling af de bidrag, de er pligtige til at betale efter det pågældende lands lovgivning.

Henvendelse fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 34)

Chaufførernes Fagforening

15. november 1999

Til Skatteudvalgets medlemmer.

Vedr.: Forslag til ændring af Dobbeltbeskatningsaftalen Lovforslag nr. L 43

Med henvisning til ovenstående har jeg anmodet om foretræde for udvalget.

Fakta om Chaufførernes Fagforening i Aabenraa: Afdelingen består af 1150 medlemmer, hvoraf ca. 700 er eksportchauffører, heraf er 128 tyskere, og derudover har vi medlemmer fra Spanien, Portugal, Holland, Sverige og England. Resten af medlemmerne er buschauffører, taxachauffører, fragt- og vognmandschauffører samt firmachauffører. Langt den overvejende del af afdelingens medlemmer er altså eksportchauffører, hvilket medfører at vi har den ekspertise der skal til for at servicere disse medlemmer. Vi ved ganske enkelt hvad det handler om, og hvilke problemer transportbranchen er omfattet af.

Det vi ligeledes ved, er, at der i forbindelse med eksportchaufførerne er utrolig mange problemstillinger i forbindelse med beskatning samt social sikring. Der spekuleres i et eller andet omfang og hvor det er muligt i ovennævnte.

Grunden til at jeg har anmodet om foretræde, er på baggrund af lovforslag nr. L 43, og som jeg læser forslaget, vil man hindre de danske chauffører der kreativt spekulerer i at lade sig bosætte og beskatte i Tyskland, for på denne måde at spare i skat, i fremtiden at gøre brug af denne mulighed. Personligt har jeg ikke noget imod at denne fremgangsmåde begrænses.

Det er så ikke anderledes end hvis man ønsker at løse problemer, mener jeg der skal være tale om helhedsløsninger, og lovforslag L 43 opfatter jeg blot som en kvart løsning for at begrænse de muligheder, der er for spekulation i beskatning og social sikring. Det er ikke anderledes end at den spekulation der foregår den anden vej over grænsen fra Tyskland til Danmark, ligeledes burde stoppes.

Hos Chaufførernes Fagforening i Aabenraa har vi en arbejdsløshed på 3 pct., hvilket er det samme som ingenting. I Schleswig-Holsten er der en arbejdsløshed på 15-17 pct., hvilket medfører at mange arbejdstagere søger arbejde i Danmark og specielt i Sønderjylland, og det er vel en af intentionerne med det indre marked.

Når jeg sidder med en tysk statsborger der ønsker arbejde hos en dansk arbejdsgiver inden for transportbranchen, spørger jeg altid vedkommende om grunden til at søge arbejde i Danmark. En grund kan være at vedkommende ingen job har, men denne forklaring hører til sjældenhederne. Anderledes ofte er det muligheden for social forsikring i Danmark, samt den forholdsvis gode løn der kan optjenes. Vedkommende chauffør ønsker ligeledes besked om hvorledes de skattemæssige vilkår er, tit og ofte har man fra tyske kolleger ansatte i danske vognmandsvirksomheder, hørt et og andet.

Det er således at arbejder en tysk chauffør, ansat i en dansk vognmandsvirksomhed, mere end 50 pct. i bopælslandet, skal man her socialt forsikre sig selv. Dette er meget dyrt hvis man skal have en fornuftig forsikring, i og med den tyske chauffør skal betale hele beløbet selv. I Tyskland har en tysk arbejdsgiver pligt til at indbetale social forsikring i lighed med arbejdstageren. En tysk chauffør ansat i en dansk vognmandsvirksomhed, har alene muligheden til indbetaling af både eget og arbejdsgiverens bidrag i forbindelse med social sikring, arbejdsløshed og sygekasse, og den danske arbejdsgiver pålægger den tyske chauffør at skrive under på at disse ting bringes i orden, inden arbejdsforholdets opstart. Af hensyn til konkurrencemæssige årsager er det besynderligt at tyske vognmænd accepterer denne konkurrenceforvridning, idet man siger at lønudgiften for en tysk vognmand til en chauffør er månedslønnen, ikke ganget med 12, men med 18, de 6 mdr. er det sociale bidrag til chaufførens løn.

Det der i denne forbindelse hurtigt bliver til et problem, er at den tyske chauffør har mulighed for valg af en dyr forsikring eller en billig, hvilket medfører at der er stor forskel på hvad vedkommende kan få, når chaufføren på det ene eller andet tidspunkt får et problem. Er der mulighed for valg af forsikring, er det ikke anderledes end det ofte vil være den billigste der vælges, og i denne forbindelse har vi haft de første tilfælde hvor medlemmer er kommet i klemme.

Chauffører der er omfattet af 50 pct.-reglen, skal af den danske lønandel svare skat i Danmark i forhold til indtjening. Der udstedes af arbejdsgiveren to lønsedler, en dansk og en tysk.

Anderledes ser det ud med internationale transportarbejdere. De er alle omfattet af social sikring i Danmark, idet det vil være svært at fastslå hvor man opholder sig mest. Man betaler skat til Danmark af den lønandel der er optjent i landet, hvilket i realiteten vil sige at man stort set er skattefrie. Med udgangspunkt i Danmarks størrelse vil det være de færreste eksportchauffører der kommer over den skattefrie bundgrænse, uden at yde kan man alligevel nyde af de sociale ydelser.

Eksempel: En spansk chauffør og med ansættelse hos en dansk arbejdsgiver kommer til Danmark 2 gange på en måned, vedkommende er international transportarbejder og vil være skattepligtig til Danmark, men jeg stiller spørgsmålstegn ved om vedkommende chauffør overhovedet betaler skat til Danmark i og med han ikke når over den skattefrie bundgrænse. Det er så ikke anderledes end hvis chaufføren er skattepligtig til Danmark og social forsikret i Danmark, modtager vedkommende familieydelse på lige fod med vi, der bidrager til samfundsøkonomien. Min egen personlige holdning til den ting er måske uvæsentlig og opfattes måske af udvalget som misundelse, og det kan jeg leve med. Hvis det skinner igennem at jeg finder denne spekulation i dansk sociallovgivning uhensigtsmæssig, vil det være korrekt opfattet, blot er det ikke hvad jeg mener der i denne forbindelse er interessant, men udelukkende et forsøg fra min side på at forklare de mange problemstillinger der er vedr. spekulation i social sikring.

Jeg opfatter lovforslag nr. L 43 som et forsøg på at stoppe eksportchauffører der spekulerer kreativt i beskatning, men kun den ene vej. Der vil i fremtiden hvis lovforslaget vedtages, fortsat være utallige muligheder for spekulation, og da man fra lovgivernes side har besluttet at standse mulighed for spekulation den ene vej, hvorfor så ikke lave en helhedsløsning på alle disse mange problemstillinger.

Mit forslag til løsning af disse ting vil være at omfatte eksportchaufførerne af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Kort og godt man arbejder hos en dansk arbejdsgiver, betaler på lige fod med de i Danmark bosatte chauffører, skat og arbejdsmarkedsbidrag samt hvad der ellers måtte være, og udligner efterfølgende landene imellem. Kunne denne øvelse lykkes, ville vi i fremtiden være mange problemer foruden. Det ville være en normalisering af tilstandene, det ville være til at forklare og forstå. Som det foregår for nærværende, er der ingen der fatter noget som helst, og så er det vanskeligt at forklare.

Der vil hvis vi på området får nogle fornuftige regler og uden mulighed for spekulation, blive en overgangsfase med mangel på arbejdskraft. For nærværende er der beskæftiget ca. 1200 eksportchauffører af udenlandsk herkomst i Danmark, heraf langt størsteparten tyskere, og det er ikke anderledes, end hvis der ikke er mulighed for spekulation i social sikring samt beskatning, er det mit bud at over halvdelen af de udenlandske chauffører ikke for fremtiden ønsker at arbejde i Danmark, hvilket de i et eller andet omfang selv giver udtryk for. Bliver mangelen på arbejdskraften et problem, løser vi det.

* Der vedlægges avisartikel fra Flensborg Avis. Der vedlægges ligeledes materiale fra lokal revisor, samt materiale fra en kreativ skatterådgiver i Sønderborg. Vedkommende har tidligere været ansat i Gråsten Kommune og har i de sidste år levet mere end godt af at rådgive danske eksportchauffører.

Med venlig hilsen

P.a.v.

Johnny Schytt-Nielsen

Formand

* Avisartiklerne er ikke optrykt.

Revisionsfirmaet

LEO HANSEN

Statsautoriserede revisorer

Haderslev, den 13.09.99

Vedr. lovforslag om ændring af reglerne for skattenedsættelse ved arbejde i udlandet

Til orientering kan vi oplyse, at skatteministeren har fremsat lovforslag om ændring af reglerne for nedsættelse af dansk skat på lønindkomst, som er optjent ved arbejde i udlandet, bl.a. Tyskland.

Vedtages lovforslaget i sin nuværende udformning, kan det have betydelige økonomiske konsekvenser for bl.a. langturschauffører, som optjener en stor del af indkomsten i Tyskland.

Vi vedlægger et uddrag af bemærkningerne til lovforslaget, hvor de økonomiske konsekvenser for en langturschauffør under visse nærmere angivne forudsætninger fremgår.

Reglerne skal ifølge lovforslaget træde i kraft med virkning fra 1. januar 2000.

Med venlig hilsen

REVISIONSFIRMAET LEO HANSEN

Karl Erik Nielsen

statsaut. revisor

Ivan Kjeldsen

statsaut. revisor

Uddrag af forslag til ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande/Danmark og Tyskland/Danmark j.nr. 10.99-711-59

Lønmodtagere, der er beskæftiget ved international transport, vil også blive berørt af skiftet fra eksemption til credit. Som eksempel kan nævnes en person, der arbejder i udlandet en stor del af året. Er dette tilfældet, vil personen være skattepligtig til udlandet, men socialt sikret i Danmark. Der betales dansk arbejdsmarkedsbidrag af lønnen.

En eksportchauffør, der kører en stor del af tiden i Tyskland, beskattes af den tyske del af lønnen, men er fritaget for at betale tyske sociale bidrag, idet den pågældende er socialt sikret i Danmark.

Eksempel 2: Langturschauffør som tjener 80 pct. af sin indkomst i Tyskland

Eksemption

Credit

Beskattes i Danmark

Dansk indkomst

50.000

250.000

Udenlandsk indkomst

200.000

Indkomst i alt

250.000

Dansk skat (40 pct. af globale indkomst)

100.000

Udenlandsk skat (25 pct. af udenlandsk indkomst)

50.000

Samlet skat før lempelse

150.000

100.000

DBO-lempelse

80.000

50.000

Skat i alt

70.000

100.000

Indkomst efter skat

180.000

150.000

Mistet lempelse ved overgang fra eksemption til credit

30.000

En enlig langturschauffør bosat i Danmark har en indkomst på 250.000 kr. årligt, hvoraf 80 pct. indtjenes og beskattes i Tyskland. Med udgangspunkt i et tysk skatteniveau på 25 pct. og et dansk skatteniveau på 40 pct. vil skatten beregnet efter eksemptionsprincippet udgøre 70.000 kr. og efter creditprincippet 100.000 kr. Arbejdstageren betaler altså årligt 30.000 kr. mere i skat efter overgang til credit. Efter overgangen til credit betaler langturschaufføren imidlertid samme skat uanset om han beskattes i Tyskland eller udelukkende i Danmark, hvorfor der fremover ikke vil være noget økonomisk incitament til at overgå til tysk beskatning.

SKATTERÅDGIVEREN

Jens Peter Petersen

29-10-99

SID Chaufførernes Fagforening

Gasværksvej 4

6200 Aabenraa

Att. Johnny Schytt-Nielsen!

Et forslag til en artikel i »Ratholderen«

Skatteministeren bøffer eksporterhvervene

Ministeren har bebudet ændring af de skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser.

Dette bliver lidt gunstigere end før, men det er som at tisse i bukserne.

Sagen er nemlig, at ministeren har indgivet lovforslag til folketinget, som skal have virkning fra 1.1. 2000.

Dette forslag går kraftigt ud over alle de eksporterhverv, som sender medarbejderne ud for at arbejde i udlandet.

Eksporten vil falde kraftigt, hvis forslaget vedtages.

Ingen af medarbejderne vil nemlig arbejde i udlandet fremover.

Incitamentet er væk!

Indtil udgangen af 1998 har medarbejderne været interesseret i at arbejde i udlandet fordi

1. De fik relevante diæter eller fradrag

2. De fik i en del tilfælde lempelse i den pålignede danske skat, idet de blev beskattet i udlandet.

Dette kompenserede en del for, at de var væk fra deres familie og venner i kortere eller længere tid.

Skatteministeren indfører ændring i overenskomsterne til undgåelse af dobbeltbeskatning med Tyskland og Norden. Lempelsesmetoden ændres til credit.

Nedenstående eksempel belyser forholdet: (Tyskland er anvendt)

FREMOVER

Exemption med progressionsforbehold

Creditreglen

Lempelse i Danmark

100.000

65.000

- skat til udlandet

-65.000

35.000

Renter

3.500

1.050

Tilovers

38.500

1.050

Denne reduktion er mere katastrofal for skatteyderne end de reguleringer af diæter, som har fundet sted.

Det kan tænkes, at Danmark taber 5-6 mia. i eksportindtægter kontra en merindtægt fra skatteyderne på 2-300 mio.

Det er dårligt købmandsskab!

Med venlig hilsen

J. P. Petersen

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Chaufførernes Fagforening, Aabenraa (L 43 - bilag 39)

Chaufførernes Fagforening påpeger, at L 43 løser spekulationen i, at dansk bosiddende chauffører lader sig beskatte i Tyskland, men at man bør gå videre og løse problemer med, at udenlandsk bosatte chauffører kan opnå dansk social sikring uden at betale den fulde danske skat. Det foreslås, at udenlandske chauffører ansat hos danske arbejdsgivere skal beskattes fuldt ud på linie med de dansk ansatte, det vil sige inklusive den løn, der betales for arbejde i udlandet.

Kommentar: Jeg har stor forståelse og sympati for forslaget fra Chaufførernes Fagforening i Åbenrå. Spørgsmålet om social sikring er reguleret af EU-forordning 1408, på dette område kan vi ikke ændre reglerne. Når samtidig de danske socialbidrag er betydeligt mindre end i udlandet, kan der opstå skævvridninger i form af »billig« dansk social sikring for en person, der ikke betaler fuld dansk skat.

Udgangspunktet i de danske regler for beskatning af ikkebosiddende er, at kun løn for arbejde udført i Danmark kan beskattes i Danmark. Dette stemmer overens med OECD-model-dobbeltbeskatningsaftalen og dermed også de af Danmark indgåede aftaler. At beskatte ansatte med bopæl i udlandet for arbejde udført i udlandet vil simpelthen ikke være i overensstemmelse med de internationalt anerkendte principper for beskatning af lønindkomst. Men det betyder ikke, at Chaufførernes Fagforening i Åbenrå ikke har ret i, at der er et problem det er bare ikke nemt at løse uden en omkalfatring af den danske skattestruktur dvs. en ændret fordeling mellem sociale bidrag (der er forholdsvis lave i Danmark) og personlige indkomstskatter (der omvendt er forholdsvis høje i Danmark).

Betænkning over lovforslag 1999 43 Valid

Den fulde tekst Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland Open official source

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. november 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

(Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Arthur Andersen, Statsautoriserede Revisorer,

Chaufførernes Fagforening, Aabenraa,

Dansk Industri,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Europæiske Grænsependlere,

Kværner Oil & Gas,

Ledernes Hovedorganisation,

Munksø, Henning, Hvidovre,

Nielsen, Bent W., Støvring,

Palm, Kasper P., Vanløse,

PricewaterhouseCoopers,

Q-Star og SID Transport, Esbjerg,

Semco Maritime A/S, MT Services, Esbjerg, Esbjerg Oilfield Services A/S og ABB Operation Group JV og

VikTeam Lægevikarbureau ApS.

Nogle af de skriftlige henvendelser til udvalget og skatteministerens kommentarer hertil er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Disse partier bemærker, at de synspunkter og argumenter mod en hastig gennemførelse af lovforslaget, der af en række personer, virksomheder og organisationer, herunder Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, er anført i de henvendelser, der er optrykt i bilaget til betænkningen, deles af disse partier.

På trods af, at det er påvist, at en uændret vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at en række personer vil blive udsat for en betydelig nedgang i disponibel indkomst, at danske virksomheders konkurrenceevne vil blive forringet, at Danmark vil miste eksportindtægter, og at loven helt ændrer de forudsætninger, som ligger til grund for aftaler/kontrakter, som danske firmaer har indgået om opgaver f.eks. i Norge eller Tyskland, har skatteministeren og flertallet i Folketinget ikke været til at bevæge til at indføre selv en overgangsordning.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 beklager samtidig, at skatteministeren og et flertal i Folketinget har ønsket at presse en vedtagelse af lovforslaget igennem på trods af, at der kun har været givet erhvervslivet og andre, der kan blive berørt af lovforslaget, en måned til af forholde sig til dette.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

Statutory Text (2 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?