Betænkning over Forslag til lov om ændring af momsloven

Bilag

DK-Benzin A/S skriftlige henvendelse og skatteministerens kommentarer hertil

Henvendelse fra DK-Benzin A/S (L 120 bilag 4)

DK-Benzin A/S

TELEFAX 33 37 55 57 8.12.1999

Folketingets Skatteudvalg

Vedr.: L 120 reduktion af kredittiden for moms

Problemet med reduktion af kredittiden er ikke så meget de forøgede renteudgifter selv om dette er alvorligt nok men derimod likviditetsbelastningen, som det vil være næsten umuligt at finansiere.

DK-Benzin A/S afregner p.t. ca. kr. 20 mio. i moms om måneden (beløbet er så stort, fordi der også betales moms af energiafgifterne).

En fremrykning af betalingstidspunktet med 21 dage vil derfor indebære et likviditetstab svarende til en måneds momsbetaling, altså ca. kr. 20 mio.

Hertil kommer, at vore 250 forhandlere betaler ca. kr. 10 mio. i moms pr. måned. Da forhandlernes muligheder for at opnå banklån er begrænsede, må vort selskab påregne at skulle finansiere i hvert fald halvdelen af dette beløb eller ca. kr. 5 mio.

Det stiller sig for nærværende ganske usikkert, om det overhovedet er muligt at rejse bankfinansiering, men selv i så fald vil det i mange år sætte udviklingen i stå, idet selskabet vil mangle likviditet til påkrævede initiativer og investeringer.

Vi anmoder indtrængende om, at forslaget ikke gennemføres eller i hvert fald gennemføres i en modificeret form, hvor den nuværende kredittid bevares mod betaling af en kompensation til statskassen.

Med venlig hilsen

Erik Hørlyck

formand for bestyrelsen

Skatteministerens kommentar til henvendelse fra DK-Benzin A/S (L 120 bilag 5)

DK-Benzin A/S anfører, at det vil være næsten umuligt for selskabet at finansiere likviditetsbelastningen som følge af afkortningen af kredittiden. For selskabet selv skønnes likviditetstabet til ca. 20 mio. kr. Selskabet skønner endvidere at måtte finansiere halvdelen af selskabets forhandleres likviditetstab - svarende til ca. 5 mio. kr. - fordi forhandlernes muligheder for at opnå banklån er begrænsede.

Selskabet anmoder derfor om, at forslaget ikke gennemføres eller gennemføres i en modificeret form, hvor den nuværende kredittid bevares mod betaling af en kompensation til statskassen.

Kommentar: Lovforslaget medfører, at kredittiden for indbetaling af moms for store virksomheder (dvs. virksomheder, hvis momspligtige leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt) nedsættes fra løbende måned (i gennemsnit 15 dage) + 61 dage = 76 dage til løbende måned + 40 dage = 55 dage.

Den periode efter afgiftsperiodens udløb, hvor virksomheden kan råde over momsen, inden den skal indbetales til statskassen, nedsættes således med 21 dage fra 61 dage til 40 dage.

Det er klart, at den foreslåede ændring af momsloven medfører en ændring af forudsætningerne for virksomhedernes kalkulationer og tilrettelæggelse af deres likviditetsstrømme.

Det er min opfattelse, at lovforslagets forslag om 40 dages (reelt 55 dages) kredit fortsat giver en temmelig lang kredittid. På denne baggrund er jeg også sikker på, at de berørte virksomheder vil finde veje til at indrette sig på de ændrede forhold.

I tilslutning hertil finder jeg grund til at henlede opmærksomheden på oplysningerne i lovforslagets provenubemærkninger om, at en kortere momskredittid mindsker statens risiko for tab ved ydelse af momskredit. Det er således skønnet, at forslaget medfører, at der på sigt vil blive tabt ca. 95 mio. kr. mindre ved afskrivninger på uerholdelige fordringer. Jeg vil i den forbindelse ikke undlade at nævne, at oplysningerne i henvendelsen om begrænsede muligheder for at opnå banklån leder tanken hen på, at momskreditten jo på en måde konkurrerer med banklån. Samtidig kan der være betænkeligheder ved, at staten yder momskredit i tilfælde, hvor der er begrænsede muligheder for at opnå banklån.

Samlet kan jeg ikke gå ind for at imødekomme selskabets ønsker med hensyn til lovforslaget.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af momsloven

(Afkortning af kredittiden for store virksomheder)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og/eller mundtlig henvendelse fra DK-Benzin A/S og OK a.m.b.a.

DK-Benzin A/S skriftlige henvendelse til udvalget og skatteministerens kommentarer hertil er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet har følgende kommentarer

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen både i regeringsgrundlaget og i forbindelse med statsministerens seneste åbningstale har fremhævet betydningen af at have et konkurrencedygtigt og driftigt erhvervsliv. Forud for udarbejdelsen af regeringsgrundlaget lovede statsministeren sågar, at regeringen ville »tilrettelægge en samlet økonomisk politik, så det danske samfunds og dansk erhvervslivs konkurrenceevne samlet set forbedres.« (Pressemeddelelse af 17. marts 1998 fra Statsministeriet).

Alligevel betyder finanslovsaftalen for 2000, at danske virksomheder påføres nye byrder for mellem 3½ og 4 mia. kr. De nye byrder skal ses i lyset af, at danske virksomheder fortsat taber fodfæste både i Danmark og på eksportmarkederne. Siden 1993 har danske virksomheder tabt 16 pct. af hjemmemarkedet. På eksportmarkederne er tabt 10 pct. i markedsandele fra 1992 til 1998. Tabet af markedsandele skyldes bl.a., at virksomhederne er blevet pålagt en lang række byrder fra politisk hold. Det problem har regeringen erkendt både i forbindelse med arbejdet i Industriens Udviklingsgruppe og i teksten til finanslovforslaget. Alligevel påføres virksomhederne nye byrder, hvor der er brug for lempelser.

Mindretallet hæfter sig ydermere ved, at regeringen har valgt at finansiere nye initiativer ved at udskrive nye skatter og afgifter frem for at finde besparelser. Mindretallet mener, at man skal se på statens husholdningsbudget som ethvert andet husholdningsbudget og se, om nye udgifter kan klares ved, at der spares andre steder og ikke ved automatisk at skrive nye skatter ud.

Mindretallet tager afstand fra den arrogance, ministeren lægger for dagen over for dansk erhvervsliv i sin kommentar til DK-Benzin A/S skriftlige henvendelse til udvalget.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)