Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Bilag

Bilag

Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 11

Socialministeren bedes redegøre for, hvilke forskelle i socialfaglige fortolkninger der eksisterer mellem integrationsloven og de sociale love.

Svar

Indenrigsministeriet har afgivet følgende udtalelse

»I det omfang bestemmelserne i integrationsloven svarer til bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, er det forudsat, at der anlægges samme fortolkning af integrationslovens bestemmelser som bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder de bestemmelser i det fremsatte forslag til lov om ændring af integrationsloven, som svarer til bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik.

Der er i visse situationer i bemærkningerne til lovforslagene udtrykkeligt gjort opmærksom herpå. Det fremgår således af bemærkninger til §§ 30-31 og 32 i integrationslovforslaget (L 60 fremsat den 16. april 1998), at det forudsættes, at kommunalbestyrelsen følger de samme principper som ved administrationen af bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse eller ophør af hjælp til forsørgelse, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 39 og 41. Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. 15.«

Socialministeriet skal henholde sig til Indenrigsministeriets bemærkninger.

Spørgsmål 15

Ministeren bedes gennemgå alle de numre i lovforslaget, der har forbindelse med den sociale lovgivning/det sociale område, herunder særligt dokumentere og argumentere for, om der skulle være steder, hvor flygtninge og indvandrere vil blive positivt eller negativt forskelsbehandlet efter vedtagelsen af lovforslaget i sin nuværende form.

Svar

Indenrigsministeriet har afgivet følgende udtalelse

»Følgende bestemmelser i lovforslaget har direkte forbindelse med den sociale lovgivning

Lovforslagets § 1, nr. 1

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i stedet for introduktionsprogram skal tilbyde udlændinge, som opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik, dvs. revalidering, skånejob og fleksjob. Udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, kan således tilbydes revalidering, skånejob og fleksjob på samme vilkår som personer omfattet af lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 1, nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, nr. 2, indebærer, at udlændinge ligeledes kan tilbydes aktivering i form af jobtræning med løntilskud og ordninger med jobrotation.

Forslaget indebærer, at de former for aktivering, som kan tilbydes efter integrationsloven, svarer til de former for aktivering, som kan tilbydes efter lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 1, nr. 7

De foreslåede bestemmelser i § 25, stk. 2 og 4, svarer til bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 3, svarer til § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Der er tale om redaktionelle ændringer.

Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, 3. pkt., indebærer at § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven. Såfremt udlændingens ægtefælle også er omfattet af integrationsloven, har den pågældende ikke mulighed for at vælge at arbejde hjemme. Baggrunden herfor er, at det er fundet hensigtsmæssigt, at disse personer skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne få udbetalt introduktionsydelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, indebærer, at reglerne i §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Der er tale om en redaktionel ændring.

Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 7, indebærer, at udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage blandt andet social pension, ikke er berettiget til at få introduktionsydelse. Disse udlændinge vil i stedet modtage social pension efter reglerne herom i lov om social pension.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 25, stk. 8, svarer til § 12, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, der indeholder en tilsvarende bemyndigelse for socialministeren.

Lovforslagets § 1, nr. 8

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ingen udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram kan få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der er tale om en præcisering af den gældende lovbestemmelse.

Lovforslagets § 1, nr. 9

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at satserne for introduktionsydelse kommer til at svare til satserne for kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 1, nr. 10

De foreslåede bestemmelser i § 27 a og § 27 b er parallel til henholdsvis § 27 og § 29 i lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 1, nr. 11

Den foreslåede regel i § 28 om fradrag af indtægter medfører, at der vil ske fradrag for indtægter på samme måde som efter lov om aktiv socialpolitik, jf. §§ 30-33 i denne lov.

Lovforslagets § 1, nr. 12

Den foreslåede bestemmelse i § 28 a er en parallel til § 34 i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte til personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Lovforslagets § 1, nr. 13

Bestemmelsen er en parallel til §§ 35-37 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere foreslås det i stk. 4, at § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslagets § 1, nr. 14 og 15

Der er overvejende tale om præciseringer af de gældende lovbestemmelser, der i vidt omfang svarer til §§ 39 og 41 i lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 1, nr. 16

Der er overvejende tale om præciseringer af den gældende lovbestemmelse, der afspejler princippet om godtgørelse under aktivering i § 38 i lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 1, nr. 17 og 18

Der er tale om præciseringer af de gældende lovbestemmelser i §§ 36 og 37, der svarer til §§ 82 og 83 i lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 1, nr. 19

De foreslåede bestemmelser i §§ 39 a og 39 b er en parallel til reglerne i §§ 79 og 80 i lov om aktiv socialpolitik.

Lovforslagets § 3

Forslaget indebærer, at de udgifter, der er nævnt i § 107, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kun dækkes fuldt ud af staten for så vidt angår de i § 107, stk. 1, nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden integrationslovens ikrafttræden.

Det bemærkes generelt, at der i loven er sket en ligestilling af udlændinge omfattet af integrationsloven med personer, som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser er der redegjort nærmere for forholdet til reglerne i lov om aktiv socialpolitik.«

Indenrigsministeriet har på baggrund af Indenrigsministeriets ændringsforslag af 10. januar 2000 supplerende oplyst, at der med § 1, nr. 1-3 og nr. 7, i ændringsforslaget skabes ligestilling mellem personer, der er omfattet af integrationsloven og af lov om aktiv socialpolitik. De øvrige bestemmelser i ændringsforslaget er konsekvensændringer m.v.

Socialministeriet skal henholde sig til Indenrigsministeriets bemærkninger.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 13. januar 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

(Ændring af reglerne om introduktionsydelse, hjælp i særlige tilfælde m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, indenrigsministeren, socialministeren og undervisningsministeren, som disse har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) finder det meget vigtigt, at den lave integrationsydelse nu hæves, så den svarer til de ydelser, danskere får.

Det er disse partiers opfattelse, at flygtninge skal ligestilles med danskere, og mindretallet ser dette forslag som et første skridt til også at fjerne andre bestemmelser, som stiller udlændinge og danskere ulige over for loven.

Den lave integrationsydelse har hidtil været en »sort plet« i integrationsloven, fordi den har gjort, at flygtninge og indvandrere ikke har været økonomisk ligestillet med danskere. Det har efter mindretallets opfattelse været i strid med FN´s flygtningekonvention på den måde at diskriminere mellem udlændinge og danskere.

Konsekvensen har været, at flygtninge har haft svært ved at fungere på lige fod med danskere, og dermed har deres integration i det danske samfund været hæmmet.

Derfor er det dejligt at se, at det folkelige og politiske pres har haft sin virkning.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten finder, at både udvalgsbehandlingen og de stillede ændringsforslag fra indenrigsministeren viser, at det har været nyttigt at give tid til udvalgsbehandlingen i stedet for at haste lovforslaget igennem i december.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil ved lovforslagets 2. behandling hverken stemme for eller imod de stillede ændringsforslag.

Venstre og Det Konservative Folkeparti kan ikke stemme for lovforslaget og giver udtryk for stor utilfredshed med, at regeringen allerede inden et år efter integrationslovens ikrafttræden er på vild flugt fra sin egen politik.

Forud for integrationslovens vedtagelse gjorde begge regeringspartiers ordførere meget ud af at forsøge at overtale andre partier til at stemme for loven. Det blev igen og igen anført, at en særlig integrationsydelse ikke var i strid med internationale konventioner. Regeringen hævdede forud for integrationslovens vedtagelse, at en særlig integrationsydelse med udlændinges mulighed for at tage arbejde, uden at det blev fuldt modregnet i integrationsydelsen, netop ville tilskynde nytilkomne udlændinge til selv at søge arbejde.

Denne målsætning synes regeringen nu helt at have forladt. Mindretallet er meget uenig i, at denne målsætning forlades, og finder, at det er helt ude af proportioner at hævde, at internationale konventioner tvinger Danmark til at give enhver udlænding den højeste ydelse fra den første dag i Danmark. Derved ydes altså mere til nytilkomne, end der f.eks. ydes til folkepensionister, som har tjent Danmark hele livet.

Mindretallet finder det i strid med Folketingets målsætning om bedre lovkvalitet, at regeringen har fremsat lovforslaget, uden at der har været forsvarlig tid til, at høringsberettigede parter har kunnet afgive høringssvar, ligesom det forekommer besynderligt, at lovforslaget skulle fremsættes, før loven var evalueret. Derfor tager mindretallet stærkt afstand fra regeringens forsøg på inden jul at gennemtrumfe lovforslagets vedtagelse inden for få dage. Dette er helt i strid med de løfter, statsministeren har afgivet i Udvalget for Forretningsordenen i forbindelse med drøftelser om forbedret lovkvalitet.

Mindretallet ønsker at tilkendegive, at dansk lovgivning skal respektere internationale konventioner, men tager afstand fra, at regeringen alene lytter til de skatteyderfinansierede centre og organisationer, der driver pågående politisk virksomhed, og som alt for sjældent får et kvalificeret modspil med hensyn til fortolkning af konventionerne. Det er da heller ikke mere end halvandet år siden, at indenrigsministeren over for Folketinget forsikrede, at den særlige integrationsydelse ikke var i strid med de internationale konventioner og ikke diskriminerede nytilkomne udlændinge. Denne, ministerens tidligere vurdering, deler mindretallet.

Alligevel skal der nu afsættes hundreder af millioner kroner yderligere. Regeringen indfører dermed positiv særbehandling for udlændinge og diskrimination af bl.a. danske kontanthjælpsmodtagere og pensionister. Det er en politik, mindretallet tager stærkt afstand fra.

Mindretallet har overvejet at stille en række ændringsforslag, men har afstået for ikke at komme i konflikt med identitetskravet.

Mindretallet ønsker dog at tilkendegive, at regeringen med dette lovforslag er gået den helt forkerte vej.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder ikke, at man kan integrere sig ud af alle problemer. Tværtimod efterlyses en debat, der tager udgangspunkt i den virkelighed, at mange af de udlændinge, der kommer til Danmark, rent faktisk ikke er blevet integreret og ikke har kunnet få arbejde.

Frem for at give flere økonomiske midler til nytilkomne udlændinge finder mindretallet, at der tværtimod bør stilles langt større krav til udlændinge.

Med udbetaling af de højeste ydelser finder mindretallet det rimeligt at indføre brugerbetaling for de særlige ydelser, der gives til udlændinge i form af f.eks. sprogundervisning og tolkebistand. En sådan brugerbetaling vil tilskynde til hurtigt at lære dansk.

Ved at starte med at give de højeste ydelser giver man desuden udlændingene det indtryk, at det er ligeyldigt, om man kan forsørge sig selv og sine eller ej.

Mindretallet finder, at der tværtimod bør indføres en optjeningsordning for alle, så det ligesom med udbetaling af folkepension først efter en årrække bliver muligt at få de højeste ydelser.

Mindretallet finder, at det, efter at integrationsydelsen nu bortfalder og erstattes af de højeste ydelser, vil være naturligt at stille strengere forsørgelseskrav til familiesammenførte, og at der i øvrigt bør stilles krav om, at herboende, der ønsker familiesammenføring med udenlandsk ægtefælle, som udgangspunkt selv skal have anskaffet en bolig af passende størrelse til en familie med flere børn.

Endelig finder mindretallet, at der først bør gives permanent opholdstilladelse efter 7 år, og at denne opholdstilladelse bør betinges af, at de pågældende har vist vilje til at lade sig integrere og blive selvforsørgende.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag, men for ændringsforslag nr. 10.

Som udgangspunkt er Dansk Folkeparti modstander af loven om integration af udlændinge i Danmark. Lovens hovedformål er at integrere de flygtninge og familiesammenførte personer, der årligt i stort antal kommer til Danmark. Antallet af asylansøgere og familiesammenførte er for 1999 på mere end 15.000 personer, og integrationsloven er primært møntet på disse personer. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at loven cementerer udviklingen frem mod Danmark som et multietnisk samfund.

Integrationsloven lægger op til, at udlændingene hurtigere skal kunne opnå fuld integration i det danske samfund, men Dansk Folkeparti har den holdning, at flygtningene ikke skal integreres, men derimod hjemsendes, så snart forholdene tillader det.

Integrationsloven indeholder mange rettigheder for flygtninge. F.eks. har udlændinge, der kommer til Danmark, krav på, at der i løbet af 3 måneder stilles en passende bolig til rådighed. Et sådant retskrav på en bolig vil Folketinget ikke give til de flere hundrede hjemløse på gader, riste og bænke rundt om i Danmark.

Dansk Folkeparti er imod, at integrationsydelsen med lovforslaget forhøjes. Forhøjelsen betyder foruden en merudgift for det danske samfund på 150 mio. kr., at flygtninge på integrationsydelse vil kunne få en større offentlig ydelse end f.eks. danske folkepensionister og studerende.

Et tredje mindretal (Frihed 2000´s medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil ved lovforslagets 2. behandling stemme imod de stillede ændringsforslag.

Frihed 2000 var oprindelig imod integrationsloven, da den helt urimeligt gør alle udlændinge til indvandrere allerede fra første dag, de kommer til Danmark. Der var dog én positiv ting ved integrationsloven, nemlig at der blev indført en særlig integrationsydelse.

Med nærværende lovforslag forhøjes integrationsydelsen til samme niveau som kontanthjælpen plus en række tilskud derudover.

Frihed 2000 er imod, at nyankomne udlændinge uden nogen form for forpligtelser allerede fra dag 1 kan opnå en ydelse på niveau med andre, der for en kortere periode er nødt til at modtage kontanthjælp.

Frihed 2000 ønsker på den baggrund hverken at have lod eller del i forslaget og stemmer derfor imod både lovforslaget og de stillede ændringsforslag, også selv om nogle af ændringsforslagene måske går i den rigtige retning.

Ændringsforslag

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV, EL og KRF)

Til § 1

1) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 25, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.«

2) I det under nr. 10 foreslåede § 27 a, stk. 1, ændres »en særlig ydelse« til: » en særlig introduktionsydelse«.

3) Den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 28 affattes således

»§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i §§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse.

Stk. 2. Har udlændingen andre indtægter end arbejdsindtægter og indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, trækkes disse fra introduktionsydelsen.

Stk. 3. Har udlændingen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af introduktionsydelsen efter § 27, stk. 1, bort fra 10,85 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, finder § 31, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.

Stk. 4. Har udlændingens ægtefælle indtægter, og er ægtefællen ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, trækkes indtægterne fra udlændingens introduktionsydelse, i det omfang indtægterne overstiger det beløb, som ægtefællen ville kunne modtage efter § 27, stk. 1, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Har udlændingens ægtefælle arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen efter stk. 4, bort fra 10,85 kr. pr. udført arbejdstime. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.«

4) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 29, stk. 2, indsættes efter »§§ 27«: » , 27 a«.

5) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 30, stk. 1, indsættes efter »i henhold til §§ 27,«: »27 a,«.

6) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer

»01. I § 33 ændres »§ 25, stk. 4,« til: »§ 25, stk. 6, «.«

7) I nr. 19 indsættes efter den foreslåede § 39 b

»§ 39 c. For udlændinge, der modtager hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 39 a, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2. De nærmere regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.«

8) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 48, stk. 1, indsættes efter »§ 28, stk. 3«: »og 5«.

Til § 3

9) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 107, stk. 4, indsættes efter »Staten refunderer«: » til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999,«.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, CD, RV, EL og KRF)

Til § 4

10) Paragraffen affattes således

Ȥ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Integrationslovens § 27 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. marts 2000.

Stk. 3. Forskudsrefusion og tilskud til kommunerne vedrørende øgede udgifter som følge af denne lov for månederne februar og marts 2000 udbetales i forbindelse med restafregningen til kommunerne for første kvartal 2000.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at udbetaling af introduktionsydelse ikke er betinget af, at udlændingens ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder, hvis ægtefællen er under uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse er en parallel til § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 2

Ændringen har til formål at sikre fuld formel ligestilling med personer, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, og indebærer, at også udlændinge, der er fyldt 60 år, som udgangspunkt skal tilbydes aktivering, idet der efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal tilbydes aktivering til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

For en del af disse udlændinge vil det under hensyn til de pågældendes alder ikke være relevant at tilbyde aktivering i form af uddannelse eller aktivering, der retter sig mod ansættelse på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen vil i sådanne tilfælde kunne undlade at tilbyde udlændingen deltagelse i aktivering efter integrationslovens § 23, stk. 8.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger fradrages på samme måde som arbejdsindtægter. Tilsvarende gælder efter lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere indebærer ændringsforslaget, at der også, for så vidt angår udlændingens ægtefælle, beregnes et fradrag på 10,85 kr. pr. udført arbejdstime i forbindelse med beregningen af fradraget for arbejdsindtægter og indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Tilsvarende gælder efter lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 5

Der er til dels tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2. Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen ligeledes kan nedsætte den særlige introduktionsydelse, der ydes til udlændinge, der er omfattet af lovforslagets § 27 a, og som uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet.

Til nr.6

Der er tale om en lovteknisk rettelse.

Til nr. 7

Den foreslåede ny bestemmelse i § 39 c er en parallel til § 80 a i lov om aktiv socialpolitik. Ændringsforslaget indebærer, at der indbetales en særlig pensionsopsparing for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, efter regler svarende til de regler, som gælder for indbetaling til en særlig pensionsopsparing for personer, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik.

Med ændringsforslaget svarer det foreslåede kapitel 6 a til kapitel 9 i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og betyder, at der tillige sker en satsregulering af det i § 28, stk. 5, nævnte beløb.

Til nr. 9

Ændringsforslaget indebærer, at kommunernes og amtskommunernes udgifter til den specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, dækkes af staten med 75 pct., for så vidt angår de i § 107, stk. 1, nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden integrationslovens ikrafttræden. For udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse den 1. januar 1999 eller senere, finder de almindelige refusionsbestemmelser i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.

Til nr. 10

Efter lovforslagets § 4 skal loven træde i kraft den 1. januar 2000. Denne ikrafttrædelsesbestemmelse havde til forudsætning, at lovforslaget blev vedtaget inden årsskiftet.

Af hensyn til de udlændinge, der har fået en forventning om at modtage en højere introduktionsydelse fra den 1. januar 2000, har det været overvejet at fastholde ikrafttrædelsesdatoen, således at der efter lovens ikrafttræden skulle foretages regulering af udbetalt introduktionsydelse med virkning tilbage fra den 1. januar 2000. Regeringen finder det imidlertid desværre ikke muligt at foretage en sådan tilbagevirkende regulering, da dette ville skabe risiko ikke alene for fejludbetalinger, men også for store administrative vanskeligheder: Kommunerne vil således bl.a. skulle tage stilling til, om en udlænding, der har modtaget hjælp efter reglerne om hjælp i særlige tilfælde i januar måned 2000, ville have modtaget denne hjælp, hvis den pågældende havde fået udbetalt den foreslåede forhøjede introduktionsydelse i januar måned 2000, og i bekræftende fald med hvilket beløb. Kommunerne vil endvidere skulle foretage en efterregulering, for så vidt angår ydelser, der er udbetalt til udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse for januar måned 2000 og eventuelt også har modtaget hjælp efter reglerne om hjælp i særlige tilfælde, men som efter lovforslaget får ret til folkepension og derfor ikke vil være berettiget til introduktionsydelse eller til hjælp i særlige tilfælde. Der vil i den forbindelse ligeledes skulle tages stilling til ydelser, som er knyttet til folkepensionen, dvs. personligt tillæg, boligydelse, varmehjælp og medicintilskud. Herudover vil kommunerne skulle foretage en efterregulering af ydelser til udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse for januar måned 2000 og eventuelt hjælp efter reglerne om hjælp i særlige tilfælde, men som efter lovforslagets til § 1, nr. 10, om en særlig ydelse til udlændinge, der er fyldt 60 år, vil skulle modtage denne særlige ydelse. I den forbindelse vil der ligeledes skulle foretages en efterfølgende regulering, for så vidt angår det foreslåede særlige tillæg til de pågældendes børn. Som følge af den foreslåede forhøjelse af introduktionsydelsen vil kommunerne ligeledes skulle tage stilling til efterregulering af udbetalt boligstøtte i januar måned 2000, idet boligstøttens størrelse afhænger af husstandsindkomsten. Kommunerne vil også skulle foretage efterregulering af modtagne ydelser som følge af forslaget om ændring af reglerne om fradrag for arbejdsindtægter.

På den baggrund finder regeringen ikke grundlag for at foreslå, at loven tillægges tilbagevirkende kraft. Af samme grund vil regeringen fremsætte nyt ændringsforslag om ikrafttrædelsesdatoen, hvis lovforslaget ikke vedtages inden udgangen af januar måned 2000.

Der stilles endvidere forslag om, at forskudsrefusion og tilskud til kommunerne vedrørende øgede udgifter som følge af lovforslaget for månederne februar og marts 2000 udbetales i forbindelse med restafregningen til kommunerne for første kvartal 2000.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det af administrative hensyn vil være mest hensigtsmæssigt at regulere kommunernes forskudsbeløb for refusion og tilskud for februar og marts 2000 i forbindelse med restafregningen for første kvartal 2000 den 1. april 2000.

Dorte Bennedsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF) Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)