Betænkning over Forslag til lov om ændring af husdyrsbeskatningsloven

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af husdyrsbeskatningsloven

(Afvikling af nedskrivning)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) har følgende kommentarer

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen både i regeringsgrundlaget og i forbindelse med statsministerens seneste åbningstale har fremhævet betydningen af at have et konkurrencedygtigt og driftigt erhvervsliv. Forud for udarbejdelsen af regeringsgrundlaget lovede statsministeren sågar, at regeringen ville »tilrettelægge en samlet økonomisk politik, så det danske samfunds og dansk erhvervslivs konkurrenceevne samlet set forbedres.« (Pressemeddelelse af 17. marts 1998 fra Statsministeriet).

Alligevel betyder finanslovsaftalen for 2000, at danske virksomheder påføres nye byrder for mellem 3½ og 4 mia. kr. De nye byrder skal ses i lyset af, at danske virksomheder fortsat taber fodfæste både i Danmark og på eksportmarkederne. Siden 1993 har danske virksomheder tabt 16 pct. af hjemmemarkedet. På eksportmarkederne er tabt 10 pct. i markedsandele fra 1992 til 1998. Tabet af markedsandele skyldes bl.a., at virksomhederne er blevet pålagt en lang række byrder fra politisk hold. Det problem har regeringen erkendt både i forbindelse med arbejdet i Industriens Udviklingsgruppe og i teksten til finanslovforslaget. Alligevel påføres virksomhederne nye byrder, hvor der er brug for lempelser.

Mindretallet hæfter sig ydermere ved, at regeringen har valgt at finansiere nye initiativer ved at udskrive nye skatter og afgifter frem for at finde besparelser. Mindretallet mener, at man skal se på statens husholdningsbudget som ethvert andet husholdningsbudget og se, om nye udgifter kan klares ved, at der spares andre steder og ikke ved automatisk at skrive nye skatter ud.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, CD, RV, EL, KRF og FRI)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger

(Nedsættelse af satsen for nedskrivning)«.

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således

»1. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de enkelte indkomstår foretages en nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel af beløbet

Indkomstår pct.

2000........................................................ ............................................................ .......... 28

2001..................................................... ........................................................ ......... 24

2002............................................ .... ........................................................... ....... 20

2003 og derefter......................................... ........... ................................................... . 15.««

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er et led i aftalen om finansloven for år 2000 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Enhedslisten om fødevarer, miljø, erhverv, IT, uddannelse, kultur, integration, socialområdet, boligområdet, m.v.

I forhold til det fremsatte lovforslag er der tale om en ændret profil for landbrugeres adgang til at nedskrive på værdien af deres husdyrbesætninger, idet aftrapningen stopper ved 15 pct. i modsætning til en fuldstændig afvikling af nedskrivningsadgangen fra år 2005 efter det fremsatte forslag.

Provenumæssige konsekvenser

I nedenstående tabel er vist de provenumæssige konsekvenser af L 21 og ændringsforslaget.

Provenuvirkning af L 21 og af ændringsforslaget, mio. kr.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

L 21's nedskrivning (pct.)

25

20

15

10

5

0

L 21's provenu

325

275

275

275

275

275

Ændringsforslagets nedskrivning (pct.)

28

24

20

15

15

15

Provenu heraf

160

220

220

275

0

0

Provenuændring

-165

-55

-55

0

-275

-275

Ændringsforslaget reducerer lovforslagets merprovenu i indkomståret 2000 med 165 mio. kr., med 55 mio. kr. i 2001 og 2002 og med 275 mio. kr. i 2004 og 2005 for stat og kommune tilsammen. For de kommunale indkomstskatter skønnes merprovenuet at blive reduceret med ca. 120 mio. kr. i 2000 og ca. 40 mio. kr. i 2001. De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen af 11. juni 1999.

Finansårsvirkningen i 2000 af L 21, inklusive ændringsforslaget, skønnes til 15 mio. kr.

Ved L 21 afvikles skattekreditten over en 6-årig periode. Den reelle belastning for erhvervet vil være rentevirkningen af de årlige provenuvirkninger. I 2000 anslås den til 10-15 mio. kr. beregnet med en efter skat-rente på 4 pct. p.a. og i 2001 til ca. 25 mio. kr. stigende til 65 mio. kr. årligt fra og med 2005.

Med L 21 inklusive ændringsforslaget anslås den reelle belastning i 2000 til ca. 5-8 mio. kr., i 2001 til ca. 15 mio. kr. og fra og med 2003 til ca. 35 mio. kr.

Ad nr. 1

I lovforslaget er som titel anvendt den gængse betegnelse »husdyrsbeskatningsloven«. Dette er ikke lovens formelle titel. Ændringsforslaget bringer titlen i overensstemmelse med den formelle titel.

Ændringsforslaget ændrer endvidere som følge af den ændrede profil for nedskrivningsadgangen lovforslagets undertitel.

Ad nr. 2

Ændringsforslaget ændrer profilen for landbrugeres nedskrivningsadgang i forhold til det fremsatte forslag, idet adgangen til at foretage nedskrivning på værdien af husdyrbesætninger nedtrappes gradvis til 15 pct. i år 2003 i modsætning til en fuldstændig afvikling af nedskrivningsadgangen til 0 pct. fra år 2005 efter det fremsatte lovforslag.

Fra år 2003 og årene fremover kan landbrugeren nedskrive på værdien af husdyrbesætningen med 15 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at aftrapningen lempes i årene 2000-2002. Efter ændringsforslaget vil nedskrivningsprocenten være aftrappet til 20 pct. i år 2002 i stedet for efter lovforslaget allerede i år 2001.

Efter det fremsatte lovforslag aftrappes landbrugeres adgang til at foretage nedskrivning i besætningens værdi gradvis over 6 år med 6 procentpoint det første år og 5 procentpoint de resterende år, indtil afviklingen er endelig i år 2005.

Efter ændringsforslaget aftrappes adgangen til at nedskrive på værdien af husdyrbesætninger gradvis til 15 pct. over 4 år med 3 procentpoint det første år, 4 procentpoint de to efterfølgende år og 5 procentpoint det sidste år. Nedskrivningsprocenten i de enkelte år er som følger

Indkomstår pct.

2000........................................................ ........................................................... ......... 28

2001...................................................... ................................................................ ..... . 24

2002........................................................ ........................................................... ......... 20

2003 og derefter.................................................... ..................................................... . 15.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)