Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 14. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Det Danske Center for Menneskerettigheder og IND-sam.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at når Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, så hænger det sammen med, at der er tale om et skridt i den rigtige retning.

Dansk Folkeparti havde dog gerne set, at muligheden for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring helt blev ophævet. En ophævelse af erklæringsmuligheden, så alle, der ønsker at erhverve dansk indfødsret, skal søge om at blive optaget på et lovforslag, som behandles tre gange i Folketinget, er efter Dansk Folkepartis opfattelse bedre i overensstemmelse med grundlovens § 44, stk. 1, som lyder: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.

Dansk Folkeparti har derfor den 18. november 1999 dvs. før fremsættelsen af dette lovforslag fremsat beslutningsforslag nr. B 42 om stop for tildeling af indfødsret via statsamterne.

Selv om lovforslaget som nævnt er et skridt i den rigtige retning, vil det dog fortsat være således, at der ikke stilles de samme krav til de personer, der benytter erklæringsreglerne, som til de personer, der ansøger om at blive optaget på et lovforslag. De personer, som benytter erklæringsreglerne, skal f.eks. ikke opfylde kravet om uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, at kunne deltage ubesværet i en almindelig samtale på dansk.

Dansk Folkeparti finder det bl.a. på den baggrund rigtigst, at alle, der ønsker at erhverve dansk indfødsret, skal søge om at blive optaget på et lovforslag, så Folketinget får lejlighed til at behandle hver enkelt ansøgning og i den forbindelse konstatere, om f.eks. kravet til danskkundskaber er opfyldt.

Et andet mindretal inden for flertallet (Frihed 2000 s medlem af udvalget) bemærker, at Frihed 2000 havde foretrukket, at alle udlændinge skulle søge om dansk statsborgerskab gennem Folketinget ved optagelse på lovforslag, jf. det af Frihed 2000 fremsatte beslutningsforslag nr. B 40 om stop for tildeling af dansk statsborgerskab ved erklæring. Frihed 2000 kan dog støtte lovforslaget, hvorefter de unge udlændinge, der begår kriminalitet, ikke længere kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, men er henvist til at søge via Folketinget, hvorved Folketinget kan foretage en individuel vurdering af ansøgeren.

Denne mere konsekvente holdning fra Frihed 2000 s side skyldes, at vi finder, at alle udlændinge skal opfylde alle kriterierne for tildeling af dansk statsborgerskab og ikke kun kriminalitetskriteriet. Frihed 2000 ønsker således, at alle udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab, skal have holdt sig fri af kriminalitet, kunne forsørge sig selv og være gældfri til det offentlige samt beherske det danske sprog i skrift og tale.

Med lovforslaget opnås kun, at unge udlændinge skal have holdt sig fri af kriminalitet for at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. Der stilles således ikke nogen krav om evnen til at kunne forsørge sig selv, være gældfri eller kunne beherske det danske sprog i skrift og tale.

I øvrigt vil det være langt mere rimeligt, om der gælder de samme regler for alle udlændinge. Det vil fjerne den forskelsbehandling, som finder sted, og som også vil finde sted efter lovforslagets vedtagelse.

Uanset om Frihed 2000 vil få vedtaget sit beslutningsforslag nu eller senere, vil Frihed 2000 stemme for regeringens lovforslag, da dette lovforslag trods alt er et skridt i den rigtige retning og ikke forhindrer en yderligere ligebehandling i fremtiden.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet vil ikke tage stilling til lovforslaget på det foreliggende grundlag, men vil, når der er kommet tilfredsstillende svar på de stillede spørgsmål, redegøre for sin stilling. Mindretallet tager afstand fra hastebehandlingen, som findes uforsvarlig og uden saglig grund.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet vil ikke tage stilling til lovforslaget på det foreliggende grundlag, men vil, når der er kommet tilfredsstillende svar på de stillede spørgsmål, redegøre for sin stilling. Mindretallet tager afstand fra hastebehandlingen, som findes uforsvarlig og uden saglig grund.

Dorte Bennedsen (S) fmd. Sandy Brinck (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S) Jens Peter Vernersen (S) Knud Erik Hansen (SF) Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL) Erik Larsen (V) Gyda Kongsted (V) Preben Rudiengaard (V) Helge Adam Møller (KF) Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF) nfmd. Tom Behnke (FRI) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.