Legislator Case Law & Legislation
199914L00251 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1999 139 Valid

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 10. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde og har herunder stillet 2 spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Med elreformen gennemførte et massivt flertal i Folketinget i foråret en markedsgørelse af hele elområdet. Elforsyning er ikke som hidtil et samfundsanliggende styret af samfundshensyn, men styres nu af markedskræfterne med kodeord som profit, rationaliseringer og kapital.

Det foreliggende lovforslag er udtryk for, at liberaliseringsidealet ikke kan fungere efter de markedsprincipper, man hylder så højt blandt flertallet. Bankerne vil nemlig ikke låne penge til tvivlsomme projekter i milliardklassen. Derfor vil man nu lade almindelige danskere bære den økonomiske risiko ved dette liberalistiske eksperiment.

I modstrid med hidtidige meldinger skal de forbrugerejede netselskaber nu fungere som bank og tvinges til at skyde kapital ind i de ny økonomisk usikre foretagender.

Endvidere betyder lovforslaget, at flertallet også bryder med det tidligere lovede princip om, at alle elkunder skal betale en forholdsmæssig andel af de ekstraudgifter, der er til produktion af miljøvenlig elektricitet produceret af elværksejede anlæg.

Endelig sættes turbo på markedsåbningen, idet hensigten med hele gymnastikken er at hindre, at kraftvarmeværkerne benytter kraftvarmegarantien, hvilket ville betyde, at omfanget af den el, der overgår til markedsvilkår, ville blive begrænset.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, som yderligere forværrer den elforsyningslov, som flertallet gennemførte i foråret.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Gitte Seeberg (KF) Henriette Kjær (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →