Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om foderstoffer

Bilag

Bilag

Udvalgets spørgsmål nr. 3-5 til fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3

Ministeren bedes give en definition på »begrundet formodning«, jf. forslagets § 1, nr. 10, og give eksempler herpå.

Svar

En begrundet formodning vil bygge på oplysninger om tilstedeværelse af risikofaktorer i forbindelse med et konkret parti foderstoffer eller foderstoffer af en bestemt type eller oprindelse. Ministeriet vil på baggrund af sådanne oplysninger foretage en faglig vurdering af, om sådanne foderstoffer udgør en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

En begrundet formodning kan f.eks. bygge på, at der er konstateret forekomster af uønskede eller skadelige stoffer i skibsladninger med foderstoffer, der er ankommet til en europæisk havn, og som føres ind i Danmark, at der i forbindelse med salmonella-proceskontrol på en foderstofvirksomhed konstateres salmonella i produktionsprocessen, eller at der på grund af hygiejniske forhold på en virksomhed skønnes at være risiko for forekomst af salmonellabakterier i færdigvarerne.

Ministeriet vil altid først forsøge at indgå aftaler med de berørte virksomheder om at undlade at disponere over partiet, før det er konstateret, om formodningen er begrundet eller ej, og kun i det omfang dette ikke er muligt, vil anvendelse af bemyndigelsen til at tilbageholde et parti foderstoffer, der anses for at udgøre en fare for sundheden eller for miljøet, blive aktuel.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes ved eksempler belyse, i hvilken grad der ydes erstatning ved tilbageholdelse af ikke-sundhedsskadelige partier. Gives der erstatning for ekstra lagerleje, kvalitetsforringelse, ekstra transport og forrentning af kapital? Er der nogle omkostninger, som landmanden og/eller virksomheden selv må afholde?

Svar

Ministeriet vil være erstatningsansvarlig i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at formodningen om, at det pågældende parti foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, ikke bliver bekræftet, og hvor ministeriet har handlet culpøst, hvilket vil sige forsætligt eller uagtsomt.

Erstatning kan således kun kræves, hvis ministeriet har nedlagt et tabsgivende forbud på et så spinkelt grundlag, at formodningen om risiko for sundhed og miljø ikke kan betegnes som velbegrundet, og at ministeriet derfor findes at have handlet forsætligt eller uagtsomt.

Erstatningen vil omfatte alle dokumenterede tab, forudsat at de almindelige erstatningsbetingelser, såsom årsagssammenhæng og påregnelighed, er opfyldt.

Spørgsmål 5

Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag der sikrer, at der ydes erstatning for de i ovennævnte spørgsmål nævnte omkostninger?

Svar

Vedlagt fremsendes - som teknisk bistand - et ændringsforslag om, at staten er erstatningsansvarlig, såfremt et analyseresultat efterfølgende viser, at formodningen om, at et tilbageholdt parti foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, ikke bekræftes, og dette har medført et økonomisk tab for ejere m.v. af det pågældende tilbageholdte parti foderstoffer.

De væsentligste af dansk rets regler om erstatning er ulovbestemte. Dansk rets almindelige erstatningsregel bygger på den såkaldte culparegel, hvilket vil sige at der er en erstatningspligt, såfremt der er handlet culpøst, dvs. handlet forsætligt eller uagtsomt.

Såfremt der i lovforslaget indsættes en bestemmelse om, at staten er erstatningsansvarlig på et objektivt grundlag, således at staten er erstatningsansvarlig for alle økonomiske tab, uanset at staten ikke har handlet culpøst, vil dette være højst usædvanligt og vil gå langt ud over, hvad der normalt gør sig gældende på det erstatningsretlige område.

Det fremgår af den juridiske litteratur, at der bør udvises tilbageholdenhed med hensyn til optagelse af erstatningsretlige regler i særlovgivningen og det objektive ansvar i lovgivningen bør have undtagelsens karakter og kræve særlige og vægtige grunde.

Det er især inden for transport- og atomområdet, hvor der undtagelsesvist er et lovbestemt objektivt ansvar.

Et objektivt ansvar vil endvidere være forbundet med større økonomiske konsekvenser for staten. Det er dog svært præcist at vurdere disse omkostninger.

På baggrund af ovenstående kan det vedlagte ændringsforslag ikke anbefales.

Ændringsforslag

til

Lov om ændring af lov om foderstoffer

(Indberetning om køb og salg af tilsætningsstoffer, indgriben mod sundhedsfarlige foderstoffer m.m.), L 12.

Til § 1

Efter nr. 12 indsættes som nyt nr. 13

»13. I § 2 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Såfremt et analyseresultat efterfølgende viser, at formodningen om, at et tilbageholdt parti foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, ikke bekræftes, er staten erstatningsansvarlig, såfremt tilbageholdelsen af det pågældende parti foderstoffer har medført et økonomisk tab for ejere m.v. af det pågældende tilbageholdte parti foderstoffer.««

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 2. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om foderstoffer

(Indberetning om køb og salg af tilsætningsstoffer, indgriben mod

sundhedsfarlige foderstoffer m.m.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål nr. 3-5 til ministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra Landbrugsraadet.

Der er af fødevareministeren og af to mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan støtte intentionerne i lovforslaget om, at myndighederne får mulighed for at gribe ind ved omsætning og anvendelse af foderstoffer, hvor der er en begrundet mistanke om indhold af stoffer, der udgør en risiko for miljøet eller for dyrs og menneskers sundhed.

Såfremt den begrundede mistanke ikke viser sig at være rigtig og det ved den efterfølgende laboratorieundersøgelse viser sig, at ingen inficering findes, må der ydes fuld erstatning for dokumenterede udgifter for den, som har været omfattet af tilbageholdelsen.

Mindretallet finder, at det i lighed med indholdet i den foreslåede § 2 b skal fremgå af lovteksten, at staten skal udbetale erstatning for tilbageholdelse, hvis tilbageholdelsen ved den efterfølgende undersøgelse viser sig at have været ubegrundet.

At det er nødvendigt illustreres netop af svaret på spørgsmål 5, hvoraf det fremgår, at »et objektivt ansvar vil endvidere være forbundet med større økonomiske konsekvenser for staten«. Omvendt vil mangel på samme objektive ansvar betyde større økonomiske konsekvenser for foderstofbranchen og for landmanden.

Det er netop derfor rimeligt, at ligesom producenten eller leverandøren må bære udgifterne ved inficerede foderstoffer, må den, som træffer beslutningen om tilbageholdelse, uden tøven betale udgifterne, hvis der intet findes, som berettiger denne tilbageholdelse.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af fødevareministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af fødevareministeren og det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

SF har stillet ændringsforslag om, at det af ministeren foreslåede rykkergebyr på 200 kr. nedsættes til 50 kr. Forbrugerombudsmanden har for nylig i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning givet udtryk for, at et rykkergebyr som udgangspunkt ikke bør overstige 50 kr., medmindre den erhvervsdrivende kan dokumentere at have større omkostninger til arbejdstid, papir, kuverter, porto og andre berettigede omkostninger. Dette princip bør det offentlige også følge, og SF finder det derfor forkert, at man i lovforslaget fastsætter rykkergebyret til 200 kr., når forbrugerombudsmandens udspil til erhvervslivet er 50 kr. ud fra en vurdering af, at 50 kr. svarer til de reelle udgifter ved at udsende et rykkerbrev. Ellers er der tale om at pålægge mennesker, der er lidt glemsomme, en særskat, og det finder SF ikke rimeligt.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af fødevareministeren og det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af fødevareministeren og det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti lægger vedrørende sin stilling til ændringsforslag nr. 2 vægt på, at DAKOFO har oplyst, at »det for deres vedkommende er tilstrækkeligt med formuleringen i bemærkningerne«, jf. ministerens svar på udvalgets spørgsmål 15.

Ændringsforslag

Til § 1

Af fødevareministeren, tiltrådt af udvalget

1) Den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, affattes således

»Ved indførsel og ved salg skal foderstoffer opfylde de regler og bestemmelser, der er fastsat efter § 1, være sunde og uforfalskede og af sædvanlig handelskvalitet. Foderstoffer må ikke ved salg og ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet og må ikke sælges på en måde, der kan virke vildledende. «

Af et mindretal (V, KF, DF og CD)

2) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke

»Stk. 6. Såfremt et analyseresultat efterfølgende viser, at formodningen om, at et tilbageholdt parti foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, ikke bekræftes, er staten erstatningsansvarlig, såfremt tilbageholdelsen af det pågældende parti foderstoffer har medført et økonomisk tab for ejere m.v. af det pågældende tilbageholdte parti foderstoffer.««

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (V, KF, DF, CD, EL og KRF)

3) I den under nr. 14 foreslåede § 4 a ændres i stk. 1, 3. pkt., »200 kr.« til: »50 kr.«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Rådet for Den Europæiske Union har den 15. november 1999 vedtaget Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og Rådets direktiv 96/25/EF om omsætning af fodermidler.

Ved ændringen affattes artikel 3 i Rådets direktiv 96/25/EF således

»Artikel 3.

Medmindre andet følger af andre fællesskabsbestemmelser, bestemmer medlemsstaterne, at fodermidler kun må omsættes i Fællesskabet, hvis de er sunde, uforfalskede og af sædvanlig handelskvalitet. Medlemsstaterne foreskriver, at fodermidler, når de omsættes eller anvendes, ikke må udgøre nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at de ikke må bringes i omsætning på en måde, der kan virke vildledende.«

Det foreslås på den baggrund, at lovens § 2, stk. 1, tilpasses til den ændrede ordlyd af direktivets artikel 3, idet dette er den sidste nye EU-retsakt om foderstoffer, og idet det må formodes, at denne formulering vil blive videreført i de relevante retsakter, der i fremtiden vedtages om foderstoffer.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget sikres, at en ejer af et tilbageholdt parti foderstoffer får erstatning af staten for sit økonomiske tab, hvis det efterfølgende viser sig, at tilbageholdelsen har været unødvendig, fordi det pågældende parti ikke udgjorde en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget nedsættes det foreslåede rykkergebyr fra 200 kr. til 50 kr.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.