Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Godkendelse af uddannelsesplaner, indførelse af maksimale driftstilskud og genindførelse af certifikatbetaling)

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1-3 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål 2, 7 og 9 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Spørgsmål 1

Hvad menes der i bemærkningerne side 2 med, »at visse uddannelser, som alene er rettet mod at give deltagerne personlige kvalifikationer«, skal ind under IDV?

Svar

Det er hensigten, at omlægningen til IDV skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det vil blive et konkret valg fra Uddannelsesrådet i forhold til de ca. 2.200 AMU-planer, hvilke af planerne der skal omlægges under hensyn til, om uddannelserne er tilstrækkeligt brede og opfylder arbejdsmarkedspolitiske behov.

Det er ikke hensigten, at omlægningen skal indebære total omlægning af hele områder som f.eks. alle de uddannelser, der giver personlige kvalifikationer. Der foretages en konkret vurdering af hver enkelt uddannelsesplan, hvor det f.eks. i forhold til disse uddannelser kan lægges til grund, om uddannelserne giver grundlæggende uddannelse på området. Det er hensigten, at omlægningen vil vedrøre 30-35.000 elevuger.

Spørgsmål 2

Hvad er Uddannelsesrådets rolle, af hvem og hvordan skal kurser godkendes, og hvordan sker afgrænsningen mellem IDV og plankurser?

Svar

Efter forslaget godkender arbejdsministeren uddannelserne på grundlag af en indstilling fra Uddannelsesrådet.

Afgrænsningen mellem IDV og plankurser vil komme til at ske efter parternes forslag herom og/eller efter oplæg fra Arbejdsmarkedsstyrelsen således, at der er sikret tilslutning fra parterne til det konkrete valg, der foretages mellem samtlige ca. 2.200 planer m.h.p. at udskille uddannelser, der ikke vurderes at være tilstrækkeligt brede eller dække arbejdsmarkedspolitiske behov.

Der bliver således i praksis tale om, at parterne lægger retningslinierne for valget og udpeger de konkrete planer, der skal omlægges, hvorefter omlægningen godkendes af ministeren.

Spørgsmål 3

Det fremgår af bemærkningerne side 2 som eksempel, at det kun er uddannelser, der er udviklet på baggrund af myndighedskrav, der omfattes. Det vil sige levnedsmiddelhygiejne og truck-, kørekort og lignende. Men hvad med svejsekurser og andre kurser, som ikke bygger på myndighedskrav?

Svar

Afgrænsningen af de uddannelser, hvor der vil blive opkrævet certifikatgebyr, hviler på en tilsvarende praksis for afgrænsning af betaling udviklet under den tidligere betalingsordning fra 1994 til 1998.

Ved at afgrænse uddannelserne til uddannelser, hvor der udstedes certifikat på baggrund af myndighedskrav, undgår man unødige uklarheder. Med den tidligere ordning erfarede man, at der kan opstå afklaringsproblemer i forhold til en række uddannelser, hvor der er aftalt standarder mellem parterne, men hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvilke slags certifikater der er tale om, og om de bør være omfattet af betalingen. Man afgrænsede derfor ordningen til uddannelser, hvor der udstedes certifikat på baggrund af myndighedskrav.

Med den valgte ordning er der trukket en klar grænse.

Certifikater, som ikke har baggrund i et myndighedskrav, vil ikke blive pålagt et certifikatgebyr.

Spørgsmål 7

Ud fra hvilke kriterier fastlægges, hvilke uddannelser der som nævnt i lovforslaget »er målrettet specialebehov på enkelt(e) virksomheder«?

Svar

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2, at kriterierne for udvælgelse af de uddannelser, der skal omlægges til IDV, sker efter en vurdering af uddannelsernes bredde og det arbejdsmarkedspolitisk behov fastlagt gennem parternes konkrete udvælgelse af planer til omlægning, som arbejdsministeren godkender.

Parterne vil ikke på forhånd være bundet op på bestemte kriterier, men det kan f.eks. indgå i vurderingen, om uddannelsen er målrettet specifikke systemer, produktionsmetoder eller maskintyper eller på anden måde kan betegnes som virksomhedsspecifik.

Spørgsmål 9

Kan ministeren bekræfte, at uddannelse, der retter sig mod behov inden for en hel branche, ikke vil blive omlagt til indtægtsdækket virksomhed, selv om den konkrete afvikling af et kursus retter sig mod en eller få virksomheder?

Svar

Det fremgår af bemærkningerne, at omlægningen af uddannelser til indtægtsdækket virksomhed bl.a. vil omfatte uddannelser målrettet specialebehov på enkelt(e) virksomheder. Det er ikke hensigten, at omlægningen skal indebære en total omlægning af f.eks. samtlige uddannelser inden for en branche. Omlægningen til indtægtsdækket virksomhed vil ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, jf. besvarelsen af spørgsmål 2, og der vil i den forbindelse blive foretaget en konkret vurdering af hver enkelt uddannelsesplan.

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Godkendelse af uddannelsesplaner, indførelse af maksimale driftstilskud og genindførelse af certifikatbetaling)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark

Ledernes Hovedorganisation og

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) anbefaler lovforslaget til vedtagelse, da det udgør en del af den samlede reform af voksen- og efteruddannelsesområdet. Denne har Enhedslisten tilsluttet sig, da partiet efterfølgende har fået regeringens garanti for, at aftalen vil blive taget op til genforhandling, såfremt status over reformens virkninger efter et par år viser, at målet med reformen ikke i forventet omfang er på vej til at blive opfyldt.

Vi vil samtidig påpege, at der også i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne bliver behov for, at Folketinget og regeringen nøje følger, hvilke konsekvenser ændringerne af finansieringen m.v. får for den samlede uddannelsesindsats.

Målsætningen for VEU-reformen er jo at give et uddannelsesløft, særligt for de kortuddannede, udmøntet i nedenstående tre punkter

at mange flere voksne kortuddannede gennemfører en uddannelse på faglært niveau,

at der sikres og udvikles relevante uddannelser med anerkendte kompetencer til kortuddannede, herunder i relation til konkrete jobfunktioner, og

at mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber.

Dette skulle også gerne slå igennem i arbejdsmarkedsuddannelserne, hvorfor vi ser frem til den løbende vurdering af målsætningernes opfyldelse, også på dette område.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.