Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag)
Statutory Text (1 Articles)
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, ændres »1325,40 kr.« til: »1068,40 kr.«, og »1127,40 kr.« ændres til: »870,40 kr.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Som led i finanslovsforliget for 2000 har regeringen nu fremsat forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Nedsættelse af kompensation for arbejdsgivernes bidrag) (L 126) om en særskilt nedsættelse af kompensationsbeløbet til 1068,40 kr. Derfor foreslås det, at der i nærværende lovforslag nu tages udgangspunkt i dette nye lavere niveau.
Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.