Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Statutory Text (1 Articles)
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Ledighedsydelse ved overgang til fleksjob og i forbindelse med ferie m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren og arbejdsministeren, som disse har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Jesperhus,
Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og
Landsorganisationen i Danmark.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil stemme for lovforslaget og det af socialministeren stillede ændringsforslag, da det trods alt indebærer en forbedring af forholdene for ansatte i fleksjob. Det er dog Socialistisk Folkepartis opfattelse, at disse forbedringer ikke er tilstrækkelige. Socialistisk Folkeparti vil derfor snarest fremsætte lovforslag om yderligere forbedringer.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil stemme for lovforslaget, men mener ikke, det er vidtgående nok.
Dansk Folkeparti mener, at ansatte i fleksjob skal ligestilles med ansatte på det normale arbejdsmarked. Der skal være mulighed for efteruddannelse, efterløn, ordentlige dagpenge ved arbejdsløshed, ordentlige opsigelsesfrister kort sagt ligestilling.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) anbefaler lovforslaget til vedtagelse, da der er tale om en forbedring. Men det er mindretallets opfattelse, at mennesker i fleksjob bør have de samme rettigheder med hensyn til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn m.v., som gælder for ordinært ansatte.
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. § 74, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.«
2) I den under nr. 2 foreslåede § 74 a udgår stk. 3, og § 74 b, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74. Dog skal der ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74, stk. 4.«
3) Nr. 3 affattes således
»3. § 104, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Kommunen afholder udgifterne til ledighedsydelse efter §§ 74 og 74 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 b. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.««
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Økonomiske konsekvenser
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet med at ophæve varighedsgrænsen for ledighedsydelsen i henholdsvis visitationsperioden og perioden mellem to fleksjob som foreslået i ændringsforslag nr. 1 og 2.
Kommunerne har med de gældende regler pligt til at skaffe fleksjob til personer, der er visiteret hertil, og de økonomiske incitamenter til at oprette job er i dag så store, at man må gå ud fra, at kommunerne allerede i dag opretter fleksjob, inden der er gået 3 måneder. Desuden skønnes indførelse af en 100 pct. kommunal finansiering af ledighedsydelsen at være en stærk økonomisk tilskyndelse for kommunerne til hurtigt at finde et fleksjob.
For det offentlige under ét er forslaget i ændringsforslag nr. 3 om, at ledighedsydelsen imellem to fleksjob skal finansieres 100 pct. af kommunerne, udgiftsneutralt. Der skal dog som konsekvens af lovforslaget overføres penge fra Socialministeriet til kommunerne. Det skønnes at dreje sig om 2,3 mio. kr. i 2000, 2,7 mio. kr. i 2001, 3,4 mio. kr. i 2002 og 4,0 mio. kr. i 2003.
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Ad nr. 1 og 2
Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til et fleksjob, ret til et tilbud fra kommunen.
I erkendelse af, at der kan gå lidt tid, inden der kan gives et tilbud, der er tilpasset den enkeltes nedsatte arbejdsevne, er der foreslået en ledighedsydelse efter visitationen til fleksjob.
Det foreslås, at der ikke sættes nogen varighedsgrænse for ledighedsydelsen. Baggrunden for forslaget er en frygt for, at kommunerne vil betragte en varighedsperiode på 3 måneder for ledighedsydelsen efter visitationen til et fleksjob som en legitimering af, at kommunerne kan vente 3 måneder med at tilvejebringe et fleksjob. Forslaget skal tillige sikre, at retten til fleksjob får et reelt indhold.
Hvis der afslås et rimeligt tilbud om fleksjob, bortfalder retten til ledighedsydelse efter visitationen.
Vurderingen af, om et tilbud er rimeligt, sker efter samme regler som ved vurdering af, om kontanthjælp kan udbetales.
Retten til ledighedsydelse bortfalder ved sygdom. Ledighedsydelsen genoptages, når den pågældende igen er rask nok til at stå til rådighed for et fleksjob. Ledighedsydelse efter visitationen kan ikke udbetales ved afholdelse af ferie. Hvis der er ret til ferie efter ferielovens regler herom, kan der efter aftale med kommunen afholdes ferie, og udbetalingen af ledighedsydelsen kan genoptages efter ferien.
Retten til ledighedsydelse er betinget af, at personen inden visitationen til fleksjob enten ville have været berettiget til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller deltager i en revalidering efter en erhvervsplan. Ydelsen er således betinget af en vis forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Øvrige visiterede til fleksjob vil normalt være berettigede til kontanthjælp.
I konsekvens af forslaget om at ophæve tidsbegrænsningen for ledighedsydelsen mellem to fleksjob og for at tilskynde kommunerne til at tilvejebringe fleksjob ved ledighed mellem to fleksjob, foreslås tillige, at varighedsbegrænsningen for ledighedsydelsen ved ledighed mellem to fleksjob ophæves.
Retten til ledighedsydelse bevares ved flytning til en anden kommune i lighed med, hvad der gælder, når en ansat i fleksjob flytter kommune.
Ad nr. 3
For at tilskynde kommunerne til at oprette fleksjob foreslås det, at kommunerne afholder samtlige udgifter til ledighedsydelse ved ledighed. Ledighedsydelse under ferie foreslås fortsat refunderet af staten med 50 pct.
Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Else Marie Mortensen (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Jens Heimburger (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.