Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven og boafgiftsloven samt om ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder og ændring af lov om tinglysningsafgift
Statutory Text (1 Articles)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. november 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven og boafgiftsloven samt om ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder og ændring af lov om tinglysningsafgift
(Ændret ikrafttrædelse, udvidet afgiftsfritagelse m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder. Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Realkreditrådet.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom der henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I den under § 1, nr. 9, affattede § 26, stk. 2, ændres »§§ 3 og 3 A« til: »Kapitel 3 og 3 A «.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er alene tale om at berigtige en henvisningsfejl, der beklageligvis opstod i forbindelse med affattelsen af bestemmelsen om klageadgang i den reviderede stempelafgiftslov.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)