Legislator Case Law & Legislation
199913LB0057 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 57 B Valid

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved lov nr. 393 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. § 16 a, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Genoptagelse af arbejdet efter fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder i resten af orlovsperioden. Genoptages arbejdet i mindre omfang efter de to første uger efter fødslen, bortfalder retten til dagpenge dog kun for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Faderen kan også i de to første uger efter fødslen genoptage arbejdet i mindre omfang med den virkning, at retten til dagpenge kun bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

2. § 16 a, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For adoptionssøgende, der er berettiget til dagpenge efter § 14, medfører genoptagelse af arbejdet efter modtagelsen af barnet, at retten til dagpenge bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis. Det samme gælder ved deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål.«

3. I § 16 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 1-3«.

Lovforslag som vedtaget 1999 57 B Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Lovforslag som vedtaget 1999 57 B Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 1999

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Udvidelse af den fleksible barselorlov)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →