Legislator Case Law & Legislation
199913L00263 DK

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 263 Valid

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. oktober 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 43 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 kan trafikministeren træffe bestemmelse om udførelse af forsøg med højere hastigheder på motorveje for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer.«

2. I § 44 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel som led i erhvervsudøvelse fra nærmeste tilkørsel til nærmeste frakørsel på motorveje over Storebælt og Øresund med andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis kørslen ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Der kan ikke gives tilladelse til kørsel med knallert på de nævnte vejstrækninger.

Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter stk. 3. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådan kørsel.«

Lovforslag som vedtaget 1999 263 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslag som vedtaget 1999 263 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2000

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Forsøg med hastighedsgrænser på motorveje m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →