Legislator Case Law & Legislation
199913L00247 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 247 Valid

§ 1

I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 9 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2 måneder« til: »5 år«.

2. § 9 c, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Politiet underretter spillekasinoet om straffesagens endelige udfald. Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en sigtelse frafaldes, skal spillekasinoet straks slette den pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den registrerede frifindes for det anmeldte forhold.«

3. § 9 c, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter straffesagens afslutning.«

4. I § 9 c, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.

»Oplysningerne kan dog videregives til andre spillekasinoer, hvis den registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det spillekasino, der modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de danske spillekasinoer, som oplysningerne videregives til.«

5. I § 9 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Et spillekasino kan foretage registrering af oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling. Spillekasinoet kan anvende oplysningerne som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for behandlingen af disse oplysninger.«

6. § 9 d ophæves.

7. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,« til: »Der kan ske tilbagekaldelse eller frakendelse af tilladelser,«.

8. § 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

9. § 22, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen justitsministeren. Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

10. § 23, stk. 1, affattes således

»Justitsministerens afgørelse efter § 22, stk. 2, 2. pkt., kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af Justitsministeriet for retten i den borgerlige retsplejes former.«

11. § 24, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lovforslag som vedtaget 1999 247 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslag som vedtaget 1999 247 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2000

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spillekasinoer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →