Legislator Case Law & Legislation
199913L00122 DK

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 122 Valid

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7 F indsættes

»§ 7 G. Kuratorer skal hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder indberette identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker.

Stk. 2. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse kuratoren om sin identitet, herunder om CPR-nr. eller CVR-nr./SE-nr. Den anmeldte fordring skal enten afvises, eller udlodningen skal tilbageholdes, indtil de krævede identifikationsoplysninger er afgivet.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Kuratorer skal senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne.«

2. I § 8 V ændres tre steder »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.

3. I § 9 A indsættes efter »§ 7 F,«: »§ 7 G,«.

4. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7 E,«: »§ 7 G,«.

Lovforslag som vedtaget 1999 122 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Loven har virkning for dividender, der udloddes fra og med kalenderåret 2000.

Lovforslag som vedtaget 1999 122 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 1999

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven

(Indberetning fra kuratorer om udloddede dividender m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →