Legislator Case Law & Legislation
199913L00107 DK

Forslag til Lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 1. Efter reglerne i denne lov oprettes et centralt dna -profilregister, der kan tjene som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer. Registeret opbevares og føres af Rigspolitichefen.

Stk. 2. Registeret består af en persondel indeholdende personidentificerede dna-profiler og en spordel indeholdende ikkepersonidentificerede dna-profiler, jf. § 2.

Stk. 3. Registeret består af et manuelt register og et edb-register.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 2. I registeret må kun optages oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation.

Stk. 2. Registeret må indeholde følgende oplysninger

1) I registerets persondel må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, § 119, § 123, §§ 180 eller 181, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 210, §§ 216-225, § 232, § 237, §§ 245 eller 246, § 252, §§ 260 eller 261, § 276, jf. § 286, eller § 288, såfremt dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72.

2) I registerets spordel må optages ikkepersonidentificerede dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse.

Stk. 3. Registeret må ud over de i stk. 2 nævnte oplysninger kun indeholde oplysninger af betydning for registerets praktiske anvendelse og førelse.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 3. Oplysninger i registerets persondel skal straks slettes, når

1) sigtelse er opgivet som grundløs,

2) der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår,

3) den registrerede person er fyldt 70 år,

4) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende,

5) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, eller

6) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Stk. 2. Oplysninger om en registreret person skal slettes senest 2 år efter den pågældendes død.

Stk. 3. Sletning af oplysninger i registerets persondel kan undlades i de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 4. Oplysninger i registerets spordel skal slettes, når

1) sporfundet er personidentificeret,

2) oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning eller

3) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 5. Der kan til brug for identifikation af personer videregives oplysninger fra registeret til

1) politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet,

2) udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt,

3) Københavns Universitet, Retsgenetisk Afdeling, såfremt det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen af en straffesag, og

4) Folketingets Ombudsmand.

Stk. 2. Herudover må videregivelse af oplysninger fra registeret ikke finde sted, jf. dog § 6.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 6. Ved personlig henvendelse til politiet kan en registreret person få mundtlig underretning om de oplysninger, der er registreret om vedkommende selv.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 7. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for registerets anvendelse og førelse.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslag som vedtaget 1999 107 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2000

Forslag

til

Lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →