Legislator Case Law & Legislation
199913L00065 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 65 Valid

§ 1

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 30. juni 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 227 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 6 a, stk. 1, affattes således

»En statsautoriseret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisors virksomhed omfatter ligeledes udøvelse af aktiviteter under erhvervsserviceordningen.«

2. § 11, stk. 1, affattes således

»Virksomhed som statsautoriseret revisor, jf. § 6 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller kommandit-aktieselskab (partnerselskab). Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomheder.«

3. § 11, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I aktieselskaber, anpartsselskaber og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være statsautoriserede revisorer. Er anpartsselskabet uden bestyrelse, skal direktionen alene bestå af statsautoriserede revisorer. I kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal samtlige komplementarer være statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder.«

4. § 19 a, stk. 1, affattes således

»Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og 4, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 4, i lov om registrerede revisorer tilsvarende anvendelse.«

Lovforslag som vedtaget 1999 65 Valid

§ 2

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 30. juni 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 227 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 19 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer eller borgerlig straffelovs § 79 eller«.

2. § 4 a, stk. 1, affattes således

»En registreret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisors virksomhed omfatter ligeledes udøvelse af aktiviteter under erhvervsserviceordningen.«

3. § 6 b, stk. 1, affattes således

»Virksomhed som registreret revisor, jf. § 4 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller kommandit-aktieselskab (partnerselskab). Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomheder.«

4. § 6 b, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I aktieselskaber, anpartsselskaber og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være registrerede revisorer. Er anpartsselskabet uden bestyrelse, skal direktionen alene bestå af registrerede revisorer. I kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal samtlige komplementarer være registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder.«

Lovforslag som vedtaget 1999 65 Valid

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Lovforslag som vedtaget 1999 65 Valid

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslag som vedtaget 1999 65 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 1999

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer

(Supplerende beretninger, erhvervsserviceordningen og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber))

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →