Legislator Case Law & Legislation
199913L00056 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om social service

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 56 Valid

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 392 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes før overskriften

»§ 15 a. Kommuner, som tilbyder en pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan ud over forældrebetalingen efter § 15, stk. 1, opkræve en særlig forhøjet forældrebetaling for ophold i dagtilbud. Den forhøjede betaling udgør højst 1 pct. i år 2000, 2 pct. i år 2001 og 3 pct. i år 2002 og de følgende år af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1.

Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Socialministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads og om særlig forhøjet forældrebetaling.

Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned at ophøre med at opkræve den forhøjede betaling efter stk. 1.

Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunen uanset stk. 3 fortsat opkræve den forhøjede forældrebetaling, hvis kommunen inden for yderligere én måned kan anvise en plads til barnet.«

Lovforslag som vedtaget 1999 56 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 15, stk. 5, kan kommunen i år 2000 fastsætte betalingen efter §§ 15 og 15 a senest med udgangen af februar måned 2000. Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned, før en ændring af betalingen træder i kraft.

Lovforslag som vedtaget 1999 56 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 1999

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Mulighed for øget forældrebetaling i kommuner med en pasningsgaranti)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →