Legislator Case Law & Legislation
199913L00008 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd, lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og lov om folkekirkens økonomi

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1999 8 Valid

§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 24. januar 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har ikke valgret.«

2. I § 8, stk. 3, ændres »11.« til: »7.«.

3. § 26, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.

1) Sygehuse.

2) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.

3) Boformer for voksne tilvejebragt af amtskommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt.

4) Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet.«

4. § 26, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

5. I § 26, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »7« til: »6«.

6. I § 27, 1. pkt., ændres »eller boliger« til: », boformer m.v.«.

Lovforslag som vedtaget 1999 8 Valid

§ 2

I lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning foretages følgende ændring

1. § 5 affattes således

»§ 5. Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig bestemmelse er henvist til en anden menighed. Medlemmerne af menighederne for døve samt medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed bevarer dog tillige tilhørsforholdet til sognemenigheden.«

Lovforslag som vedtaget 1999 8 Valid

§ 3

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 24. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 15, stk. 3, 2. pkt., udgår », Skt. Petri tyske menighed«.

2. I § 18, stk. 3, udgår »og Skt. Petri tyske menighed«.

Lovforslag som vedtaget 1999 8 Valid

§ 4

Lovens §§ 1 og 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, mens lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2001.

Lovforslag som vedtaget 1999 8 Valid

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lovforslag som vedtaget 1999 8 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. november 1999

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd, lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og lov om folkekirkens økonomi

(Ajourføring af bestemmelser vedrørende værgemål, tidsfrister og brevstemmer på institutioner samt bestemmelser vedrørende medlemmer af Skt. Petri tyske menighed)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →