Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove og lov om VækstFonden

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil vedr. lovforslaget

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Rådet mener, at det bør overvejes tillige at give adgang til at indbetale afgiften ved deponering af tegningsretter.

Det vil være formentlig være i de færreste tilfælde, at der forløber så lang tid fra medarbejderen har erhvervet tegningsretten til den udnyttes, at det kan svare sig at deponere tegningsretter i stedet for aktier. Hertil kommer, at det vil blive administrativt besværligt og indebærer en unødvendig komplicering, såfremt VækstFonden ud over aktier også skal holde øje med tegningsretter.

Det anføres, at den foreslåede regel i § 6 A, stk. 3, nr. 3, om kapitalforhøjelser og tegningsretter ikke tager højde for unoterede tegningsretter.

Reglen er blevet ændret, således at det fremgår, at beløbet opgøres på grundlag af handelsværdien, når der er tale om unoterede tegningsretter. Foreligger der handler af disse tegningsretter mellem uafhængige parter, vil disse kunne danne grundlag for værdiansættelsen.

Amtsrådsforeningen

Ingen bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Handel & Service

DHS er positiv over for udspillet, men mener, at det vil være en bedre løsning i stedet at lempe beskatningen ved at flytte beskatningstidspunktet til det tidspunkt, hvor aktierne sælges og med beskatning som aktieavance.

Ved den foreslåede ordning løses de likviditetsmæssige forhold, der har været fremført som værende det store problem. Aktier m.v., der modtages som vederlag som led i et ansættelsesforhold, udgør et lønaccessorie og bør beskattes som det de er nemlig løn. Det er vurderingen, at det ikke er muligt at fastholde denne vigtige præmis, hvis beskatningstidspunktet flyttes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.

Det påpeges, at selskabslovningens regler om egne aktier synes at indeholder en væsentlig barriere for udbredelsen af den foreslåede ordning.

Det er opfattelsen, at ordningen vil kunne fungere i samspil med selskabslovgivningens regler. Eksempelvis kan et aktieselskab modtage egne aktier ved en fondsaktieemission, idet der her ikke er tale om aktier, der tegnes, men om aktier, der tildeles vederlagsfrit. Et aktieselskab kan endvidere modtage egne aktier ud over de 10 pct. af aktiekapitalen, hvis aktierne modtages vederlagsfrit.

Det Danske Handelskammer

Lovforslaget anses i det store og hele for kærkomment. DDH er dog af den principielle opfattelse, at skatten først bør opgøres og betales på det tidspunkt, hvor medarbejderen sælger aktierne.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af Registrerede Revisorer.

Der peges endvidere på samspillet med selskabslovgivningens regler om egne aktier.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service.

Erhvervenes Skattesekretariat

Det er opfattelsen, at det vil være en bedre og enklere løsning i stedet at udskyde beskatningen på det tidspunkt, hvor aktierne sælges.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af Registrerede Revisorer.

Det anføres, at der bør være adgang til at frigøre unoterede aktier i løbet af deponeringsperioden blot ved at henholde sig til en værdiansættelse efter den vejledende anvisning fra Ligningsrådet.

Deponeringsperioden er fastsat under hensyntagen til, at ordningen primært er rettet mod nye innovative virksomheder, hvor der må forventes at gå en vis årrække før ideerne er modnet. Der er på den baggrund fastsat en minimumsperiode på 8 år. Minimumsperioden skal sikre, at staten/VækstFonden ikke bliver købt ud på et tidspunkt, hvor det alene er til fordel for selskabet. Adgangen til frigørelse ved handler og bindende tilbud er alene indført for at sikre, at deponeringen ikke er til hinder for omstruktureringer.

Finansrådet

Rådet foreslår, at deponeringsperioden for unoterede aktier nedsættes til 5 år.

Se kommentarerne til Erhvervenes Skattesekretariat.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Det er FRR s opfattelse, at den foreslåede ordning ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser de fremsatte ønsker. I stedet foreslås en model, hvorefter beskatningen først udløses, når aktierne sælges.

Se kommentarerne til Dansk Handel og Service.

Det er FRR s opfattelse, at de fremførte betænkeligheder vedrørende fusionsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomster kan imødegås. Derudover foreslås det, at der som et yderligere værn mod skatteundgåelse indføres en deponeringsordning til sikring af skattebetalingen.

Da de successionsregler, som »stiller sig i vejen«, er styret af fusionsdirektivet, er råderummet så lille, at en løsning ikke er fundet mulig. Medarbejderne vil ofte have sammenfaldende interesser, hvorfor problemet i forhold til successionsreglerne ikke blot kan anskues i forhold til den enkelte medarbejder. Problemerne med hensyn til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan ikke løses ved hjælp af regler om fraflytningsbeskatning. Årsagen er, at problemerne relaterer sig til den situation, hvor en begrænset skattepligtig (lønmodtager) modtager aktier m.v. som led i aflønningen. Problemet i forhold til successionsreglerne er, at beskatningstidspunktet kan skubbes i det uendelige og i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, at Danmark mister beskatningsretten. En deponeringsordning synes vanskeligt at kunne imødegå disse problemer.

Foreningens af Statsautoriserede Revisorer

FSR ser positivt på lovændringen, men mener, at der bør arbejdes på en enklere model.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af Registrerede Revisorer.

Det ønskes bekræftet, at en deponering af aktier ikke er til hinder for sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Det kan bekræftes, at et valg af deponeringsordningen ikke vil forhindre adgangen til sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Der peges på, at det er vigtigt at tage højde for risikoen for international dobbeltbeskatning ved salg af aktierne efter fraflytning til udlandet.

Problemstillingen vedrører spørgsmålet om, hvilken anskaffelsessum for aktierne det tilflyttede land vil anerkende. Løsningen bør derfor findes i det pågældende land. Ligesom Danmark har regler om, at anskaffelsessummen ved tilflytning er kursværdien på tilflytningstidspunktet, gælder dette formentlig også for en del andre lande.

Det foreslås, at det i relation til tegningsretter bliver muligt at udskyde afgiftsbetalingen til det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes.

Ordningen indebærer en anden måde at betale medarbejderens skat af modtagne aktier m.v. Beskatningstidspunktet ændres ikke. Derfor er betalingstidspunktet sammenfaldende med det år, for hvilke medarbejderne ellers skulle have betalt skat af det modtagne.

Det findes betænkeligt at pålægge arbejdsgiverselskaber en oplysningspligt m.m., hvor aktierne m.v. er ydet af det udenlandske moderselskab.

Reglen er fundet nødvendig under hensyntagen til, at det kan være forbundet med vanskeligheder for de danske skattemyndigheder at få de relevante oplysninger, når der er et udenlandsk selskab involveret.

Det ønskes uddybet, hvorvidt udtrykket konkret modstående interesser indebærer en anden retstilling end udtrykket ikke-interesseforbundne parter.

Der ligger en anden retstilling i udtrykket, idet man godt kan forestille sig at ellers ikke-interesseforbundne parter i en given konkret situation ikke har modstående interesser.

Der peges endvidere på samspillet med selskabslovgivningens regler om egne aktier.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

IT-Brancheforeningen

Ingen bemærkninger

Kommunernes Landsforening

KL tager forbehold over for det forhold, at der ikke er anført administrative konsekvenser for kommunerne, idet der på grundlag af lovforslaget må forventes ændringer i de administrative procedure.

Det er opfattelsen, at lovforslaget vil have ret små administrative konsekvenser for kommunerne. I lovforslaget ligger, at vederlag i form af aktier m.v., hvor der betales afgift, skal holdes ude af indkomstopgørelsen, og at afgiftsbetalingen og hvad deraf følger, bliver et spørgsmål mellem selskabet, Told & Skat og VækstFonden. For kommunerne vil opgaven stort set komme til at bestå i, at de skal modtage meddelelse om, at det pågældende vederlag er valgt beskattet efter den pågældende ordning.

Da der ikke i forbindelse med nærværende lovforslag foreligger en endelig opgørelse over, hvilke konsekvensændringer lovforslaget kan give anledning til i andre love, bl.a. i relation til opgørelsen af indkomstgrundlag, har det ikke været muligt allerede nu at vurdere eventuelle administrative konsekvenser for kommunerne som følge heraf.

Københavns Kommune

Det bør efter kommunen s opfattelse overvejes at indføre en fraflytterbeskatning på køberetter, for så vidt angår den beskatning, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28.

Man er opmærksom på, at der kan være behov for at indføre et sådant regelsæt. Af tidsmæssige årsager vil et eventuelt forslag herom i givet fald først kunne forventes fremsat i næste folketingssamling.

Det er efter kommunens opfattelse ikke indlysende, hvorledes vederlag i form af køberetter er omfattet af den begrænsede skattepligt.

Man er opmærksom på problemstillingen.

Kommunen gør endvidere opmærksom på, at der må etableres de fornødne administrative procedurer til sikring af en gennemførelse af de ændringer i andre love vedrørende opgørelse af indkomstgrundlag, som kommunerne står for administrationen af.

Det skal bemærkes, at det er hensigten at etablere en form for register, hvorfra kommunerne kan trække oplysning om størrelsen af det af medarbejderen modtagne vederlag omregnet efter reglen i det foreslåede § 28 B, stk. 3, i ligningsloven.

Ledernes Hovedorganisation

Efter organisationens opfattelse er det unødvendigt og uhensigtsmæssigt at lave en konstruktion, som den der ligger i lovforslaget. I stedet foreslås en ordning, hvor beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges og således at der alene bliver tale om beskatning som aktieavance.

Se kommentarerne til Dansk Handel & Service samt Foreningen af Registrerede Revisorer.

Skattechefforeningen

Kun bemærkninger af teknisk/redaktionel karakter.

Skatterevisorforeningen

Det anføres, at man kan overveje at stramme ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at den nye ordning kun kan finde anvendelse i forhold til aftaler, der er indgået under iagttagelse af reglerne i den foreslåede ordning eller som er ændret under hensyntagen til den foreslåede ordning.

Efter lovforslaget skal den nye ordning have virkning for aktier m.v., der erhverves den 1. januar 2001 eller senere. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at den nye ordning kan vælges for alle de tilfælde, hvor erhvervelsen og dermed beskatningstidspunktet indtræder efter denne dato. Da selve tidspunktet for aftalen om tildeling af aktier m.v. normalt ikke er tillagt skattemæssig betydning, findes dette at ville indebære en unødig komplicering.

Foreningen finder det betænkeligt, at tvister mellem skattemyndigheder og aftaleparterne skal gå uden om det kommunale klagesystem, i og med at arbejdsgiver og medarbejder kan have sammenfaldende interesser i at værdiansætte unoterede aktier lavest muligt.

Ordningen er opbygget på den måde, at medarbejderen efter at have indgået en aftale med selskabet om selskabets betaling af en afgift til dækning af skatten af det af medarbejderen modtagne vederlag, principielt ikke behøver at interessere sig mere for sagen. Der er herefter alene tale om et mellemværende mellem selskabet og Told & Skat svarende til situationen med selskabets indeholdelse af skat af løn, der udbetales kontant. Denne fordel for medarbejderen vil gå tabt, såfremt denne i stedet skal medregne det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen med kontrol og klage i det kommunale system. Det er samtidig opfattelsen, at arbejdsgiverkontrollen vil være i stand til håndtere opgaven med at kontrollere om afgiften er korrekt opgjort.

Vedrørende kravet til tidspunktet for indgåelsen af den skriftlige aftale foreslår foreningen, at man i stedet nøjes med at kræve at aftalen er skriftlig og eventuelt at denne skulle være indgået inden fristen for indbetaling af afgiften.

I lovforslaget er reglen ændret, således at det er gjort til en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori erhvervelsen/udnyttelsen sker. Med reglen ønskes bl.a. at undgå situationer, hvor en indbetalt afgift, der er overført til VækstFonden, skal tilbageføres, fordi aftalen alligevel aldrig indgås.

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

2. Efter § 28 indsættes

»§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter, er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de nævnte selskaber. For køberetter omfattet af § 28 er det yderligere en betingelse, at køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet køberetten.

Stk. 3. Når der er indgået en skriftlig aftale mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende måder

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4. Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller køberetter.

Stk. 5. Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6, litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller udnyttelse.

Stk. 6. Frigøres de deponerede aktier ved kontant betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i anskaffelsessummen.

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 23. marts 1999, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. VækstFonden modtager den del af afgiften som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved aflevering eller ved deponering af aktier.

Stk. 2. Et selskab, som foretager deponering efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.

Stk. 3. Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer VækstFonden

1) Udbytte af de deponerede aktier, der udloddes i deponeringsperioden, tilfalder VækstFonden.

2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden, skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet ved unoterede aktieretter betale et beløb svarende til handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter et beløb opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter opgøres beløbet til handelsværdien, og ved børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for tegningsretterne.

4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i deponeringsperioden, skal udlodninger som følge af kapitalnedsættelsen, der kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier, ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

Stk. 4. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori deponeringen er foretaget. Dog kan aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet, eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet, og handelen eller det bindende tilbud er foretaget henholdsvis afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori deponeringen er foretaget. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.

Stk. 5. I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb indgår

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,

2) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,

3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,

4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,

5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,

6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,

7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 3, nr. 5, og

8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 3, nr. 5.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i skattekontrolloven.«

§ 2

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 23. marts 1999, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. VækstFonden modtager den del af afgiften som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 3, som betales ved aflevering eller ved deponering af aktier.

Stk. 2. Et selskab, som foretager deponering efter ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skal til brug for deponeringen oprette et depot i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. Der kan ikke foretages udlæg i eller ske overdragelse, pantsætning eller anden økonomisk råden over de deponerede aktier.

Stk. 3. Selskabet bevarer ejendomsretten til de deponerede aktier, idet følgende rettigheder m.v. dog tilkommer VækstFonden

1) Udbytte af de deponerede aktier, der udloddes i deponeringsperioden, tilfalder VækstFonden.

2) Såfremt der foretages en fondsemission i deponeringsperioden, skal det yderligere antal aktier, som kan henføres til de deponerede aktier, ligeledes deponeres. Er der overskydende aktieretter, skal selskabet ved unoterede aktieretter betale et beløb svarende til handelsværdien og ved børsnoterede aktieretter et beløb opgjort på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne til VækstFonden. Fondsaktierne anses for deponeret på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

3) Gennemføres en kapitalforhøjelse ved nytegning i deponeringsperioden med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal værdien af de tegningsretter, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden. Ved unoterede tegningsretter opgøres beløbet til handelsværdien, og ved børsnoterede tegningsretter opgøres beløbet på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for tegningsretterne.

4) Gennemføres en kapitalnedsættelse i deponeringsperioden, skal udlodninger som følge af kapitalnedsættelsen, der kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

5) Gennemføres en aktieombytning omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 eller en fusion eller spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler i deponeringsperioden, skal det antal aktier, som kan henføres til de oprindeligt deponerede aktier, ligeledes deponeres. Hvis der udbetales en kontant udligningssum som følge af en skattefri aktieombytning eller fusion, skal hele den del af udligningssummen, som kan henføres til de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

Stk. 4. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori deponeringen er foretaget. Dog kan aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet, eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet, og handelen eller det bindende tilbud er foretaget henholdsvis afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at handelen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori deponeringen er foretaget. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.

Stk. 5. I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb indgår

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,

2) udbytter, jf. stk. 3, nr. 1,

3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,

4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,

5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,

6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,

7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 3, nr. 5, og

8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 3, nr. 5.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af afgift indbetalt i henhold til ligningslovens § 28 A, stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om indberetning om afgiften m.m. til de statslige told- og skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A i skattekontrolloven.«

§ 3

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og § 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

1. I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med tillæg af«: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2. pkt., indsættes efter »med tillæg af«: »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 3

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999, som ændret ved lov nr. 773 af 15. oktober 1999 og § 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

§ 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D.

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »Til nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

- - -

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt.

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

- - -

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk.1, indsættes efter 2. pkt.: »Til nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

§ 4

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændring

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 953 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 955 af 20. december 1999, § 15 i lov nr. 958 af 20. december 1999 og § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 7 A, stk. 2, nr. 10, 1. pkt., indsættes efter »aktier«: »eller anparter«.

2. § 7 A, stk. 2, nr. 11, affattes således

»11) Værdien af vederlag i form af køberetter til aktier eller anparter, der er ydet mellem parter som nævnt i ligningslovens § 28, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«

3. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12

»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller tegnings- eller køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, hvis der er indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat m.v., jf. i det hele ligningslovens § 28 A og § 28 B. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilket tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 953 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 955 af 20. december 1999, § 15 i lov nr. 958 af 20. december 1999 og § 2 i lov nr. 170 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

§ 6

I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

§ 6

I lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd m.v., som ændret ved § 30 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2002.

Stk. 3. § 1, nr. 2, § 3, § 4, § 5, nr. 3, og § 6, har virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 4. § 2 har virkning for afgift omfattet af ligningslovens §§ 28 A-C, der forfalder den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 5.§ 5, nr. 2, har virkning for køberetter, der er ydet fra og med kalenderåret 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indgår som et led i regeringens erhvervsstrategi - .dk21 og har til formål at medvirke til en forbedring af vilkårene for aflønning ved tildeling af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier. Regeringen ønsker herved at styrke bl.a. innovative virksomheder, der har problemer med at fastholde gode og kvalificerede medarbejdere her i landet. Især virksomheder med stort vækstpotentiale (f.eks. IT-branchen og Bio-tek-branchen) har interesse i en aflønningsform, hvor nøglemedarbejdere knyttes til virksomheden som fremtidige ejere og får andel i indtjeningen. Får flere medarbejdere aktier i den virksomhed, de arbejder i, vil det desuden kunne medvirke til en styrket aktiekultur i Danmark samtidig med, at medarbejderne får mulighed for at få mere indflydelse på arbejdspladsens mål og retning.

Efter forslaget kan selskaber vælge at betale medarbejderens skat af aktier, tegningsretter og køberetter, der er ydet som led i aflønningen af medarbejderen. Skatten betales i så fald i form af en afgift. Afgiften kan betales kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier. Med forslaget søges det at løse eventuelle likviditetsmæssige problemer i tilknytning til den skattebetaling, der udløses, når medarbejdere modtager aktier m.v. som led i deres aflønning.

Medarbejdere, som modtager aktier, tegningsretter til aktier (warrants) eller køberetter til aktier (aktieoptioner) som et led i deres aflønning, skal medregne værdien af det modtagne ved indkomstopgørelsen for det år, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v. Er der tale om køberetter til aktier omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, skal værdien dog først medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Hvor beskatningen indtræder ved retserhvervelsen eller udnyttelsen, kan situationen for medarbejderen være den, at vedkommende ikke har kontante midler til betaling af den udløste skat. Medarbejderen kan dermed komme i en situation, hvor der enten må sælges ud af de erhvervede aktier eller optages et lån til betaling af skatten.

Bl.a. med baggrund i ovenstående har der igennem længere tid været fremsat ønske om, at der sker en ændret likviditetsmæssig behandling, når selskaber vederlægger medarbejdere med aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier. Hvis medarbejderen skal sælge ud af aktierne for at betale skatten, mindskes dette incitament. Den foreslåede model kan bruges af alle typer virksomheder, men har størst relevans i forhold til de virksomheder, hvor likviditetsbelastningen forhindrer virksomheden i at foretage fuld aflønning i kontanter og/eller forhindrer medarbejderen i at beholde alle de tildelte aktier m.v.

Der har fra flere sider været udtrykt ønske om en ændring, hvorved likviditetsbelastningen løses ved, at beskatningen hos medarbejderen udskydes, indtil aktierne sælges. Der henvises til, at medarbejderen på dette tidspunkt har likviditet til at betale skatten af det modtagne.

En udskydelse af beskatningstidspunktet til salgstidspunktet for aktierne er imidlertid efter regeringens opfattelse betænkelig dels af skattetekniske årsager, dels af hensyn til sigtet om at undgå skattespekulation. Hvis skatten først udløses, når aktierne sælges, vil skatten ændre karakter fra en skat på løn til en skat på aktieavance. Også i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster og fusionsdirektivet (90/434/EØF) - EFT L 225 af 20.8.1990, s 1 - vil der være tale om skat på aktieavance. Med en omkvalificering til skat på aktieavance vil medarbejderen kunne benytte sig af de særlige successionsregler, der er styret af fusionsdirektivet, og som betyder, at beskatningen udskydes. Det vil i realiteten være muligt at udskyde beskatningen i det uendelige. Medarbejderen vil dermed gennem anvendelse af reglerne om succession kunne afhænde de modtagne eller erhvervede aktier uden beskatning af de pågældende aktier. Løn er omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark, hvorimod aktieavance ikke er. En ændring fra løn til aktieavance vil dermed betyde, at Danmark i visse tilfælde reelt fraskriver sig beskatningen.

Regeringen er imidlertid enig i, at der kan være behov for en større fleksibilitet i forhold til afregning af skatten, således at de likviditetsmæssige problemer, der kan ligge i de gældende regler, imødegås. Ved forslaget foreslås det at løse eventuelle likviditetsmæssige problemer ved at indføre mulighed for, at selskabet i form af en afgift kan indbetale medarbejderens skat af værdien af de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter. Konverteringen af medarbejderens skat til en afgift, der betales af selskabet, er efter forslaget kombineret med, at selskabet ikke har fradragsret for den modsvarende lønudgift. Selskabet kan enten indbetale afgiften kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier. Vælges deponering af aktier, bevarer selskabet ejendomsretten til aktierne, herunder alle forvaltningsmæssige beføjelser, men selskabet må afgive de økonomiske rettigheder over aktierne, som f.eks. retten til udbytte. Det er hensigten, at de midler, der indkommer ved selskabets betaling af afgiften, inden for visse rammer skal tilfalde VækstFonden. Indkommer der midler ud over den fastsatte ramme, skal det overskydende beløb indgå i statskassen. Der skal ikke ske afregning til kommunerne af en del af den omhandlede afgift. Endvidere bortfalder indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, når medarbejderens skat konverteres til en afgiftsbetaling.

Ved lovforslaget imødekommes de indvendinger, der har været mod den nuværende beskatning, nemlig

- Nye innovative selskaber har ofte en stram likviditet. Lønudgifter er derfor en belastning. Dette er en af begrundelserne for at anvende aktier, tegningsretter eller køberetter. Med lovforslaget skabes der bedre mulighed for at aflønne uden kontanter, således at selskabet ikke drænes for likviditet. Har selskabet likviditet til at betale, kan selskabet vælge at betale afgiften kontant i forbindelse med, at medarbejderen får aktier m.v.

- At der ikke gives fradragsret for lønudgiften i selskabet ved ydelse af aktierne m.v., stemmer godt overens med, at der kan være problemer med at udnytte fradragsretten, når der ikke er skattepligtig indkomst i selskabet som følge af store investeringer og/eller manglende indtjening.

- Når der deponeres aktier, hvis værdi bestemmer afgiftens størrelse, stilles VækstFonden på samme måde som medarbejderen. Det gælder både, når det går godt, og når det går skidt.

- I og med at hele skattebetalingen ligger på de aktier, der deponeres, opstår der ikke problemer i forhold til fusionsdirektivet (90/434/EØF), som ellers indebærer, at beskatningen kan udskydes i forbindelse med skattefrie omstruktureringer, ligesom Danmark opretholder beskatningsretten i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvilket ikke er tilfældet, hvis der er tale om aktieavancer.

Lovforslaget er ikke en hindring for virksomheders eventuelle omstruktureringer. Hvor selskabet vælger at betale afgiften ved deponering af aktier, kan de deponerede aktier således indgå i ombytninger, fusioner og spaltninger på lige fod med de øvrige aktier i selskabet.

Lovforslaget sigter alene mod at løse de likviditetsmæssige problemer. Det har for regeringen været en væsentlig præmis, at beskatningsniveauet ved aflønning med aktier m.v. skal være det samme som almindelig lønindkomst. Det ligger således ikke i lovforslaget, at aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter skal undergives en særlig lempelig beskatning i forhold til aflønning i kontanter.

Ved den aktieaflønningsmodel, der er indeholdt i lovforslaget, opnås følgende fordele

- Der indføres en række valgmuligheder, så likviditeten ikke belastes hos selskab og/eller medarbejderen. Deponering eller aflevering af aktier vil være aktuelt, såfremt hverken medarbejderen eller selskabet har fornøden fri likviditet, mens kontantmodellen vil være aktuel, såfremt det kun er medarbejderen, der ikke besidder overskydende likviditet.

- Der afgives ikke indflydelse til tredjemand.

- En del af afgiften geninvesteres i erhvervslivet via VækstFonden.

- VækstFonden får samme mulighed for gevinst/tab som medarbejderen, når der afleveres eller deponeres aktier.

Lovforslaget er tænkt som et valgfrit supplement til de gældende regler. Virksomheden og medarbejderen kan således vælge at indgå en aftale om at benytte enten deponerings-, afleverings- eller kontantmodellen. Indgås der ikke en sådan aftale, sker beskatningen helt efter de gældende regler.

Gældende regler

Det mest almindelige beskatningstidspunkt er retserhvervelsestidspunktet, det vil sige når der er erhvervet endelig ret til et løngode, uanset om det er i form af aktier, køberetter eller tegningsretter. Efter ligningslovens § 28 er beskatningstidspunktet dog udskudt til udnyttelsestidspunktet for køberetter modtaget som led i et ansættelsesforhold eller personligt arbejde i øvrigt.

Ved aflønning med aktier indtræder skattepligten på tildelingstidspunktet, da der på dette tidspunkt er erhvervet endelig ret til aktien. Beskatningsgrundlaget er kursværdien på tildelingstidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling. Beskatningen sker som personlig indkomst. Selskabet har fradrag for den modsvarende udgift.

En tegningsret er en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode. Enten til en fastsat pris eller ved at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. Tegningsretten beskattes som udgangspunkt på tildelingstidspunktet. Såfremt udnyttelsen er suspensivt betinget, f. eks. betinget af fortsat ansættelse i uopsagt stilling på et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt, anses retten først for at være endeligt erhvervet, når betingelserne er opfyldt.

Ved tildeling af tegningsretter sker der beskatning af markedsværdien på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til tegningsretten. Værdien med fradrag af eventuel egenbetaling beskattes som personlig indkomst på retserhvervelsestidspunktet. Aflønning med tegningsretter har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet.

En køberet er en ret til at erhverve en aktie på et fremtidigt tidspunkt eller indenfor en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. Beskatningen af køberetter omfattet af ligningslovens § 28 sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling. Selskabets modsvarende udgift ved ydelse af køberetten er fradragsberettiget med samme værdi. Selskabets afståelse af aktier ved udnyttelse af køberetten beskattes efter de almindelige afståelsesregler. Hos medarbejderen beskattes den økonomiske fordel som personlig indkomst. Der opkræves også arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af fordelen, det vil sige af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet fratrukket en eventuel egenbetaling.

For alle tre løngoder gælder det, at lønelementet opgjort som kursværdien fratrukket en eventuel egenbetaling skal indgå i medarbejderens personlige indkomst. Lønelementet skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til de modtagne aktier m.v. og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Skatten af de pågældende løngoder forfalder dermed til betaling på et tidspunkt, hvor løngodet ikke nødvendigvis er omsat i kontanter. Tildelingen af disse goder indebærer således, at medarbejderen skal fremskaffe likviditet til betaling af skatten.

Lovforslaget

Lovforslaget omhandler den situation, hvor medarbejdere har modtaget aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier som et led i deres aflønning. Efter forslaget kan medarbejderen og det selskab, hvor vedkommende er ansat, skriftligt aftale, at selskabet i form af en afgift indbetaler den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle betale. Er aktien m.v. modtaget fra et koncernforbundet selskab, kan aftalen enten indgås med arbejdsgiverselskabet eller med det koncernforbundne selskab, som aktien m.v. er modtaget fra. Afgiften kan indbetales ved aflevering eller deponering af aktier eller kontant. Der er tale om et valgfrit tilbud til medarbejderen og selskabet om at foretage afregningen af medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag i form af aktier m.v. på en anden måde.

Såfremt der indgås en aftale om selskabets betaling af en afgift til dækning af medarbejderens skat m.v., skal medarbejderen ikke medregne det modtagne vederlag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften træder i stedet for den indkomstskat, som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Er der tale om køberetter, træder afgiften endvidere i stedet for arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, som medarbejderen ellers skulle have betalt.

Beslutningen om betalingen af afgiften træffes på det tidspunkt, hvor medarbejderens skat m.v. udløses, dvs. når medarbejderen har erhvervet endelig ret til de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter - for køberetter omfattet af ligningslovens § 28, når køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Deponeringen eller afleveringen af aktierne eller den kontante betaling skal ske senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktier m.v.

Modellen med deponering af aktier til betaling af afgiften går ud på, at den skat m.v., der udløses ved medarbejderens erhvervelse af aktier og tegningsretter til aktier og ved erhvervelse eller udnyttelse af køberetter til aktier, afregnes ved, at aktier med en værdi svarende til 40 pct. af værdien af løngodet deponeres i et pengeinstitut m.m. Hermed afregnes medarbejderens skat på en måde, der ikke belaster likviditeten hos hverken selskab eller medarbejderen.

Den post aktier, der skal lægges i depot, måles i forhold til de pågældende aktiers, tegningsretters eller køberetters værdi. I tilfælde, hvor medarbejderen betaler for en del af aktierne m.v., skal aktierne i depotet måles i forhold til den del af tildelingen, der udgør lønnen (forskellen mellem værdien af det tildelte og egenbetalingen).

Det er i modellen forudsat, at beskatningsniveauet for aflønningen i form af aktier, tegningsretter og køberetter ikke skal være markant lavere end beskatningen af almindelig løn. Da der er tale om en fast afgiftssats på 40 pct., vil der dog kunne være en mindre fordel for topskatteydere. Det er endvidere forudsat, at byrdefordelingen mellem selskab og medarbejder skal opretholdes.

Der er i den sammenhæng en række forhold, der kan indgå - eksempelvis selskabets fradragsret for lønomkostningen og udskudte skatter. Det er lagt til grund, at aktierne i depotet, skal bære så stor en del af medarbejderens beskatning som muligt, således at beskatningen af lønnen ikke delvis udskydes til salget af aktierne.

Udgangssituationen er, at selskabet betaler løn til medarbejderen.

Almindelig løn

Selskab

Medarbejder

Stat

(tkr.)

(tkr.)

(tkr.)

Lønomkostning

100

Løn

100

Skat af løn

60

Fradragsværdi

- 32

Skat

- 60

Fradrag i selskab

- 32

Nettolønomkostning

68

Til disposition

40

Samlet skat

28

Med dette som udgangspunkt er foreslået en model for aflønning med aktier m.v., hvor selskabet ikke får fradragsret for lønudbetalingen.

Der lægges aktier i depotet i forholdet 60/40, således at der lægges aktier svarende til 40 pct. af løngodet i depot.

Der er nedenfor taget udgangspunkt i den situation, hvor hele løngodet består af aktier, men resultatet gælder tilsvarende, hvor der i løngodet indgår tegningsretter eller køberetter.

Aktieløn; forhold 60/40; anskaffelsessum = handelsværdi; ingen fradragsret i selskab

Selskab

Medarbejder

VækstFonden

(tkr.)

(tkr.)

(tkr.)

Aktieudstedelse

68

Løn (60 pct. af aktier)

41

Afgift (40 pct. af aktier)

27

Fradragsværdi

0

Skat

0

Fradrag

-0

Nettolønomkostning

68

Til disposition

41

Samlet afgift

27

Som det ses, rammer denne model meget tæt på udgangssituationen. Hele lønskatten ligger på aktierne i depotet.

Løngodet for medarbejderen er summen af de aktier, der lægges i depot, og de aktier, som medarbejderen modtager. De 27.000 kr., som er værdien af de deponerede aktier, måles i forhold til alle aktierne (68.000 kr.) og ikke kun i forhold til de 60 pct. (41.000 kr.), medarbejderen modtager. Værdien af de 40 pct., der deponeres, er medarbejderens beskatning, hvorfor de skal medregnes ved opgørelsen af løngodet.

Eksempler (hele løngodet består af aktier)

Formlen for, hvor mange aktier der lægges i depot, er

(Aktiens kursværdi - medarbejderens egenbetaling) × 40 pct.

Uden egenbetaling

Hvis løngodet udgør aktier til en værdi af 20.000 kr., skal selskabet lægge aktier i depot for (20.000 kr. - 0 kr.) × 40 pct. = 8.000 kr., svarende til 40 pct. af løngodet til medarbejderen. Medarbejderen modtager aktier til en værdi af 12.000 kr. af selskabet.

Med egenbetaling

Hvis medarbejderen selv betaler 10.000 kr. for aktierne, der har en værdi af 20.000 kr., er løngodet kun 10.000 kr., hvorfor selskabet skal deponere aktier for (20.000 kr. - 10.000 kr.) × 40 pct. = 4.000 kr., svarende til 40 pct. af løngodet til medarbejderen, men 20 pct. af aktietildelingen til medarbejderen. Medarbejderen modtager her aktier til en værdi af 16.000 kr.

Vælges det at indbetale medarbejderens skat m.v. som en afgift ved deponering af aktier, bevarer selskabet alle forvaltningsmæssige beføjelser vedrørende de deponerede aktier, mens VækstFonden overtager de økonomiske rettigheder vedrørende de pågældende aktier. Heri ligger bl.a., at udbytter af de aktier, der lægges i depotet, tilfalder VækstFonden, og at VækstFonden fra selskabet modtager den fulde handelsværdi af aktierne, når de deponerede aktier bliver frigjort. Dette svarer til, at VækstFonden selv havde ejet de deponerede aktier og solgt disse.

Selskabet kan indgå i skattefri omstruktureringer mod, at aktierne i depotet ombyttes med aktier i det modtagende/erhvervende selskab. Det gælder også, selvom andre aktionærer vederlægges kontant. Hvor der bruges kontante udligningssummer i forbindelse med skattefri omstruktureringer, skal en forholdsmæssig del af de kontante udligningssummer tilfalde VækstFonden. I forbindelse med kapitaludvidelser og fondsemissioner m.v. skal VækstFonden også stilles, som om den havde ejet aktierne. Baggrunden er, at det ønskes sikret, at værdien af de aktier, der ligger til grund for afgiftsbetalingen, ikke udvandes eller indfries på et forkert grundlag.

Selskabet kan indgå i skattepligtige omstruktureringer mod, at de deponerede aktier indløses kontant. Baggrunden for, at VækstFonden ved skattepligtige omstruktureringer skal indløses kontant, er, at der ved disse omstruktureringer reelt sker køb og salg af aktierne, således at selskabet i forbindelse hermed opnår likviditet til betaling af afgiften.

Frigørelsen af de deponerede aktier kan ske ved, at selskabet betaler den fulde handelsværdi på frigørelsestidspunktet. Størrelsen af den endelige afgiftsbetaling afhænger således af udviklingen i aktiekurserne. Det gælder både i op- og nedadgående retning. Hvis selskabet f.eks. går konkurs, således at de deponerede aktier bliver værdiløse, så indebærer dette dermed, at den skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af de pågældende aktier, er gået tabt.

Det er hensigten, at værdien ved aktiernes frigørelse fra depotet, udbytter og kontante udligningssummer m.m. skal tilfalde VækstFonden - dog med maksimalt 25 mill. kr. årligt. Udbytter m.v. vil dermed kunne anvendes til investeringer i dansk erhvervsliv.

Selskabet kan også vælge at aflevere aktierne til VækstFonden, når aktierne kan eller skal frigøres. VækstFonden skal herefter søge aktierne afhændet hurtigst muligt, men dog således at man har tid til at sikre sig en fair pris. Hvis selskabet ikke er i stand til betale det beløb, der skal til for at frigøre aktierne inden for de givne frister, overtager VækstFonden aktierne.

Selskabet sidder tæt på informationer, der kan have betydning for aktiernes kursudvikling. For at skabe en vis ligevægt mellem selskabet og VækstFonden samt for at sikre, at den handelsværdi, der lægges til grund, er aktiernes reelle handelsværdi, indeholder forslaget faste rammer for, hvornår de deponerede aktier kan frigøres. Disse rammer skal sikre, at der ikke sker en uberettiget begunstigelse af selskabet. Unoterede selskaber kan derfor ikke frit vælge, hvornår aktierne kan frigøres.

Hvis aktierne er børsnoteret, kan selskabet til enhver tid frigøre de deponerede aktier ved at betale børskursen.

For unoterede aktier gælder der ikke børsetiske regler svarende til, hvad der gælder for børsnoterede aktier. For unoterede aktier er der dermed ikke tilsvarende kontrolmekanismer, der sikrer VækstFonden imod at blive vederlagt på et tidspunkt, hvor selskabet ligger inde med oplysninger, der kan få betydning for kursen. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at VækstFonden ikke bliver købt ud på et tidspunkt, hvor det kun er til fordel for selskabet.

I løbet af deponeringsperioden kan selskabet frigøre unoterede aktier fra depotet under forudsætning af, at der er sket handler med selskabets aktier, eller fremsat bindende tilbud, hvor der er fastsat en handelsværdi mellem reelt uafhængige parter for aktieposter, der mindst svarer til de deponerede aktier. Herved undgås det, at den deponerede aktiepost blokerer for salg.

Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter deponeringen.

Uanset om de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling eller mod aflevering af aktierne, anses dette for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Hvor selskabet frigør aktierne ved kontant betaling, betragtes afståelsen som skattefri, og det pågældende vederlag er ej heller fradragsberettiget for selskabet. Derimod tjener den kontante betaling som ny anskaffelsessum for aktierne. For børsnoterede aktier bliver selskabets anskaffelsessum børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører.

I stedet for at deponere aktier kan selskabet betale et kontant beløb eller aflevere aktier, der svarer til 40 pct. af værdien af løngodet. Ved kontant betaling går beløbet i statskassen, mens de afleverede aktier tilfalder VækstFonden. Som ved deponeringsmodellen modsvares afgiften på de 40 pct. af, at selskabet ikke har fradragsret for lønudbetalingen. Kontantmodellen kan anvendes, hvor selskabet har likviditet. Såfremt der afleveres aktier til betaling af afgiften, skal der ske afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler.

De aktier, som medarbejderen modtager eller erhverver ved udnyttelse af tegningsretter eller køberetter, behandles efter erhvervelsen efter de almindelige regler for aktier. Det gælder både, når afgiften betales kontant af selskabet, og når selskabet deponerer eller afleverer aktier. Den anskaffelsessum, der skal bruges ved avanceopgørelsen ved et senere salg af aktierne, er handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet, dog handelsværdien på udnyttelsestidspunktet, når aktierne er erhvervet ved udnyttelse af en køberet omfattet af ligningslovens § 28.

Provenumæssige konsekvenser

Efter forslaget skal lønmodtagere, der som led i deres aflønning modtager aktier m.v., kunne vælge at lade selskabet betale indkomstskatten heraf i form af en afgift på 40 pct. til staten, uden at selskabet får fradragsret for aktieudstedelsen.

Afgiftsbetalingen kan enten ske kontant til staten eller ved at aflevere eller deponere aktier i VækstFonden. Deponering skal være afviklet efter 9 års forløb, enten ved kontant betaling af et beløb svarende til aktiernes værdi ved indløsningen eller ved overdragelse af aktierne til VækstFonden, som skal videresælge aktierne bedst muligt. De første 25 mill. kr. årligt, som VækstFonden modtager i form af udbytte på deponerede aktier, salgsprovenuer m.v. tilfalder fonden, mens overskydende beløb indbetales til Told & Skat.

Forslaget indebærer, at medarbejdernes skat afregnes på en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller medarbejdere.

Der er ikke sikre holdepunkter for et underbygget skøn over forslagets provenuvirkning.

I oversigten nedenfor er derfor vist provenuvirkningen af, at en lønsum på 100 mill. kr. omlægges til aktieaflønning.

Efter gældende regler er nettoskatteprovenuet pr. 100 mill. kr. lønsum ca. 31 mill. kr. ved en gennemsnitlig marginalskat på 63 pct. for lønmodtagere og med fradragsret i selskabet til en skatteværdi på 32 pct.

Dette skatteprovenu falder bort ved omlægning fra traditionel løn til aktieaflønning.

Afgiften på 40 pct. tilfalder fuldt ud staten, hvormed omlægningen indebærer et provenutab for amter og kommuner. Omlægning er ikke omfattet af DUT.

Satsen på 40 pct. er fastlagt ud fra en marginalskatteprocent på 60. Topskatteyderes marginalskatteprocent er i gennemsnit lidt højere (63,0 pct. fra 2002 ved kommuneskat på 32,8 pct.). Ordningen vil således indebære en lille lettelse af beskatningen af topskatteydere.

Forudsættes denne lettelse at tilfalde medarbejderne, er aktielønsordningen neutral for selskabet set i forhold til almindelig lønudbetaling, og selskabets samlede lønomkostninger efter skat vil fortsat udgøre 68 mill. kr. årligt.

Afgiften bliver 27 mill. kr. pr. 100 mill. kr. lønsum, der omlægges (40 pct. af 68 mill. kr.), og medarbejderne modtager aktier til en værdi af 41 mill. kr.

I det følgende er forudsat, at 60 pct. af afgiften (ca. 16 mill. kr.) vælges indbetalt kontant, mens de resterende 40 pct. (ca. 11 mill. kr.) betales ved deponering af aktier.

Forskellen mellem det mistede provenu på 31 mill. kr. efter gældende regler og den kontante afgift på ca. 16 mill. kr. efter forslaget, dvs. ca. 15 mill. kr., vil være provenutabet de første år pr. 100 mill. kr. lønsum, indtil indtægter af deponerede aktier i VækstFonden begynder at vise sig. Staten skønnes at få et merprovenu på ca. 10 mill. kr., mens de kommunale indkomstskatter reduceres med ca. 25 mill. kr.

Provenuvirkning af forslag til aktieaflønning ved omlægning af en lønsum på 100 mill. kr.

Ansatte

Selskab

Samlet

skat m.v.

Heraf

Stat m.v.

VækstFond

Kommuner

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Mill. kr.

Gældende regler

Løn

100

-100

-

-

-

-

Skat

-63

32

31

6

-

25

Ialt

37

-68

31

6

-

25

Forslag

Aktieaflønning

41

-41

-

-

-

-

Afgift, kontant1)

-

-16

16

16

0

0

Afgift, aktiedeponering1)

-

-11

11

-

11

0

Ialt

41

-68

27

16

11

0

Ændring i kontante beløb

-37

52

-15

10

-

-25

Samlet ændring på sigt

4

0

-4

10

11

-25

1) Det er her forudsat, at 60 pct. vil betale afgiften kontant, mens 40 pct. vælger deponering af aktier.

I de første år antages de deponerede aktier m.v. kun i begrænset omfang at indebære et kontant provenu til VækstFonden, men efterhånden som deponeringerne i de følgende 9 år afvikles ved indløsning eller salg af aktierne, vil fondens kontante provenu gradvist vokse. Går det godt for de selskaber, hvis aktier er deponerede, således at deres aktiekurs stiger, vil staten på sigt have fordel af ordningen, mens staten vil tabe, hvis det går mindre godt for virksomhederne, eller de går konkurs. Staten påtager sig hermed en risiko for skattebetalingen på lige fod med medarbejderne. Hvis aktierne bliver værdiløse, har staten ikke fået noget, ligesom medarbejderen ikke har fået nogen løn.

Forudsættes der i gennemsnit uændrede kurser på de deponerede aktier, skønnes staten efter en 9 års periode at ville få et yderligere merprovenu på 11 mill. kr. årligt i form af indtægter til VækstFonden pr. 100 mill. kr. lønsum, der omlægges til aktieaflønning.

På sigt skønnes der således at blive tale om et merprovenu til staten på 10 mill. kr. og indtægt til VækstFonden på 11 mill. kr. årligt, mens kommunerne får et provenutab på 25 mill. kr.

Den samlede virkning af forslaget skønnes således på sigt til et årligt provenutab på 4 mill. kr. pr. 100 mill. kr. omlagt lønsum, eller 4 pct. af den lønsum, der omfattes af forslaget.

Finansårsvirkningen i 2001 for staten skønnes til et merprovenu på 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s omlagt lønsum.

Herudover vil ordningen medføre, at selskabet umiddelbart får fordel af den sparede skat vedr. lønudgiften, uanset om det har overskud eller underskud. Herved reduceres statens rentegevinst ved, at underskud først kan udnyttes i senere år og statens gevinst ved, at underskud eventuelt bortfalder ved forældelse eller konkurs.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2,8 mill. kr. til edb-tilretning for Told & Skat. Derudover skønnes der at blive tale om et begrænset merarbejde i Told & Skat til kontrol af ordningen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget indgår i og skal ses i sammenhæng med regeringens erhvervsstrategi, som blev præsenteret i februar 2000 med .dk21.

Indledningsvis skal det fremhæves, at VækstFonden med forslaget får flere midler til investering i erhvervslivet. Det er positivt.

Nystartede og innovative virksomheder vil ofte være afhængige af en række nøglemedarbejdere, der er vigtige for virksomhedens fremtid. Virksomheden og investorerne vil derfor have en stor interesse i at knytte disse medarbejdere tættere til virksomheden. Denne tilknytning kan bl. a. opnås ved at aflønne medarbejderne med aktier, tegningsretter eller aktiekøberetter i virksomheden.

Endvidere gælder det, at nystartede virksomheder kan have brug for al tilgængelig likviditet, idet virksomhederne ingen indtægter har, før produktet er færdigudviklet. For at kunne investere og udbetale løn er virksomhederne ofte nødt til kontinuerligt at få tilført ny kapital. Brugen af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter kan for selskaber være med til at spare på likviditeten. Pr. 100 mill. kr. lønsum, der omlægges til aktieaflønning, kan selskabet således opnå en likviditetsbesparelse på 100 mill. kr., hvis afgiften fuldt ud betales ved deponering af aktier.

For medarbejderne betyder det at blive medejer af arbejdsgiverselskabet, at de igennem deres egen indsats er med til at bestemme aktiernes værdi og dermed størrelsen af deres samlede løn. Det øger motivationen.

At aktier, tegningsretter og aktiekøberetter kan medvirke til, at medarbejderne bliver mere motiverede gør, at aflønning med aktier m.v. også er interessant for selskaber, der ikke har likviditetsmæssige problemer. For disse selskaber er det formentlig muligheden for, at selskabet kan betale medarbejderens skat, der er mest interessant.

De forskellige valgmuligheder i lovforslaget har netop til hensigt at gøre skattereglerne for anvendelsen af aktier m.v. som led i aflønning så fleksible, at der bliver mulighed for at betale medarbejderens lønskat på en sådan måde, at det ikke behøver at belaste likviditeten hos hverken medarbejder eller selskab.

Denne fleksibilitet må forventes at ville bidrage til udbredelsen af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter som led i aflønning.

Muligheden for kun at betale 40 pct. i afgift mod at selskabet ikke får fradrag for lønudgiften, kommer de selskaber til gode, der ikke umiddelbart kan udnytte fradragsretten. Et selskabs - måske værdiløse - fradragsret fremrykkes og får værdi, når den konverteres til en lavere beskatning hos medarbejderen. Også denne mulighed er særligt interessant for selskaber, der ikke har et skattemæssigt overskud, fordi der endnu ikke er lanceret noget produkt, eller fordi overskuddet investeres i ny forskning og produktudvikling.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Lovforslaget medfører, at selskabet og den ansatte skal træffe et valg og nedfælde en aftale i forbindelse med tildelingen af aktier og tegningsretter eller udnyttelsen af en aktiekøberet. Valgmuligheden skal sikre, at det bliver muligt for parterne at aflønne medarbejderen med aktier m.v. på en sådan måde, at der tages hensyn til parternes likviditetsmæssige forhold.

Valgfriheden medfører, at det er nødvendigt for selskabet og medarbejderne at sætte sig ind i konsekvenserne af de foreslåede regler. Det er en naturlig konsekvens af, at der tilbydes flere forskellige muligheder.

Anvendes deponeringsmuligheden, skal selskabet oprette og føre et depot over de deponerede aktier.

Når medarbejderen modtager eller erhverver aktierne, er lønskatten endeligt betalt. De aktier, medarbejdere modtager eller erhverver, behandles således skattemæssigt på samme måde, som var aktierne købt på almindelig vis.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning

Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn, medfører forslaget et umiddelbart statsligt merprovenu på 10 mill. kr., når det forudsættes, at 60 pct. af afgiften vælges indbetalt kontant.

Herudover vil VækstFonden efter en 9 års periode tillige få indtægter på 11 mill. kr.

Indkomstårsvirkning

Pr. 100 mill. kr.s løn, der omlægges til aktieløn, medfører forslaget en reduktion af indkomstskatteprovenuet på ca. 25 mill. kr. for amter og kommuner.

Finansårsvirkning

Finansårsvirkningen for staten i 2001 skønnes at blive et merprovenu på ca. 10 mill. kr. pr. 100 mill. kr. s løn.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2,8 mill. kr. til edbtilretning for Told & Skat. Derudover skønnes der at blive tale om et begrænset merarbejde i Told & Skat til kontrol af ordningen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede skatteregler for aflønning med aktier, tegningsretter og køberetter vil understøtte udbredelsen heraf i erhvervslivet. Medarbejdernes skat kan afregnes på en måde, der ikke belaster likviditeten hos selskab eller medarbejdere.

Med forslaget får VækstFonden flere midler til investering i erhvervslivet.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Ingen

Hvis ordningen vælges, skal der foreligge en skriftlig aftale mellem virksomhed og medarbejder. Hvis virksomheden vælger af indbetale afgiften ved deponering af aktier, skal virksomheden endvidere oprette og føre et depot.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer til de væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag 1 i lovforslaget.

Forslaget har endvidere været sendt på høring i Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, VækstFonden og Økonomiministeriet.

Arbejdsministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet har oplyst, at de vil overveje/undersøge, hvorvidt lovforslaget - reglen om at vederlag, hvoraf der betales afgift ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, giver anledning til konsekvensændringer inden for deres område. By- og Boligministeriet har oplyst, at lovforslaget vil give anledning til en ændring af boligstøttelovens § 8, og forslag herom vil kunne forventes fremsat i næste folketingssamling.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Efter § 9 C, stk. 4, har skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr. (1987-niveau), et særligt højt fradrag for befordring som opgjort efter § 9 C, stk. 1-3. Indkomsten på 136.100 kr. opgøres som indkomst omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10, med tillæg af en række særligt nævnte ydelser i form af dagpenge o.lign.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om, at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og der skal ej heller betales arbejdsmarkedsbidrag m.v. heraf, jf. bemærkningerne til de foreslåede § 28 A, stk. 1 og 2.

Dette indebærer, at vederlag af den nævnte karakter ikke umiddelbart vil indgå i opgørelsen af den indkomst på 136.100 kr. (reguleret), der danner overgrænsen for, hvornår der er adgang til det forhøjede befordringsfradrag.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal være stillet på samme måde som efter de gældende regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Det foreslås derfor, at der ved en tilføjelse til § 9 C, stk. 4, 4. pkt., skabes hjemmel for, at vederlag omfattet af de foreslåede regler medregnes ved opgørelsen af, om en persons indkomst ligger over eller under den beløbsgrænse, der indgår i § 9 C, stk. 4.

Til nr. 2

Til § 28 A, stk. 1 og 2

Efter den foreslåede bestemmelse kan personer, der som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, under visse betingelser indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, om at dette selskab indeholder og indbetaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne vederlag. Medarbejderens skat m.v. konverteres til en afgift, som det påhviler selskabet at indbetale. Hvor aktierne m.v. er modtaget fra et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, kan medarbejderen enten indgå en sådan aftale med arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab. Anvendelsen af de særlige regler for afregning af medarbejderens skat m.v. i form af en afgift, forudsætter dermed, at der er fuld enighed mellem medarbejderen og det pågældende selskab herom.

Baggrunden for kravet om skriftlighed er, at der er tale om en aftale, der indgås mellem to parter med virkning for trediemand, nemlig skattemyndighederne.

Ordningen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse har således et snævrere anvendelsesområde end reglerne i ligningslovens § 16 om beskatning af personalegoder og reglerne i ligningslovens § 28 om udskydelse af tidspunktet for personalegodebeskatningen af visse køberetter til aktier.

Aktierne, tegningsretterne eller køberetterne skal være modtaget fra det selskab, hvor personen er ansat eller fra et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Endvidere er det en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis tegningsretter og køberetter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk., 1. Definitionen af et koncernforbundet selskab følger definitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber m.v. for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt, hvor medarbejderen modtager aktier, tegningsretter eller køberetter.

Køberetter til aktier, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 28, er kun omfattet af ordningen, såfremt de udnyttes til køb af aktier. Når ordningen ikke finder anvendelse, såfremt køberetterne afstås eller udnyttes ved differenceafregning, er begrundelsen, at medarbejderen i disse situationer ikke kan anses for at have et likviditetsproblem. En afståelse eller differenceafregning indebærer, at medarbejderen modtager kontanter og dermed har likvide midler til betaling af skatten.

Ordningen omfatter ikke køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, der udløber uudnyttet. Begrundelsen er, at personalegodebeskatningen ikke udløses, når køberetten ikke udnyttes. Tilsvarende omfatter ordningen ikke aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, idet disse ordninger netop er kendetegnet ved, at de er undtaget fra personalegodebeskatningen.

Det er skatten m.v. af hele det vederlag, som medarbejderen modtager, der kan afregnes som en afgift efter de foreslåede regler i stk. 3. Ved det modtagne vederlag forstås ikke kun værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, men også værdien af de aktier - eventuelt konverteret til kontanter - som lægges i depot eller afleveres og dermed anvendes til betaling af afgiften. Værdien af aktierne m.v. er værdien på retserhvervelsestidspunktet - for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 dog værdien på udnyttelsestidspunktet - med fradrag af en eventuel egenbetaling fra medarbejderens side. At valget skal træffes i forhold til skatten m.v. af hele det modtagne vederlag, betyder endvidere, at det i forhold til aktier m.v. med samme beskatningstidspunkt ikke er muligt at vælge en kombination, hvor selskabet betaler en del af den herved udløste skat m.v. som en afgift, mens medarbejderen selv betaler den resterende del af skatten m.v.

Valget om hvorledes og af hvem skatten m.v. henholdsvis afgiften betales, skal træffes på det tidspunkt, hvor fordelen skal beskattes, dvs. på retserhvervelsestidspunktet og for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 på udnyttelsestidspunktet, dog senest inden udløbet af det kvartal, hvori erhvervelsen/udnyttelsen er sket.

Den afgift, der kan vælges afregnet efter de foreslåede regler i stk. 3 dækker hele det beløb, der skal betales som følge af modtagelsen af aktierne m.v. Det vil sige, at det i princippet er såvel indkomstskat som arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, der afregnes på den særlige måde.

Til § 28 A, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse kan selskabet vælge mellem tre måder at indbetale afgiften af det samlede vederlag på. Selskabet kan enten indbetale afgiften kontant eller ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.

Når selskabet og medarbejderen indgår en aftale om, at skat m.v. ved tildeling af aktier m.v. skal indbetales efter denne bestemmelse - aftales det samtidig, at selskabet skal tilbageholde en del af de tildelte aktier til dækning af den afgift, selskabet skal indbetale efter bestemmelsen. Der er således ikke tale om, at selskabet afholder en udgift for medarbejderen, men alene om at selskabet forestår indbetalingen af en afgift med et beløb stort set svarende til den skat, medarbejderen skulle have haft betalt, hvis man ikke havde anvendt den her opstillede mulighed.

Til § 28 A, stk. 4

Såfremt selskabet vælger at afregne afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier til en kursværdi svarende til 40 pct. af det ydede vederlag. Kursværdien fastlægges ud fra markedskursen på retserhvervelsestidspunktet henholdsvis udnyttelsestidspunktet, hvor der er tale om køberetter omfattet af ligningslovens § 28. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være aktier i samme selskab og med samme rettigheder m.v., som dem medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til modtagne tegningsretter eller køberetter. Ved aflevering af aktier overgår ejendomsretten til aktierne til VækstFonden.

Kravet om, at de deponerede aktier skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen selv erhverver direkte, gælder for hele deponeringsperioden.

Der skal afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte beskatning. Såfremt den opgjorte beskatning ikke kan opgøres til hele aktier, skal der afleveres/deponeres det nærmeste antal hele aktier afrundet nedad. Det resterende beløb betales kontant til VækstFonden.

Når selskabet indbetaler medarbejderens skat m.v. ved deponering af aktier, skal aktierne deponeres i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.

Der kan ikke ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over de deponerede aktier. Dette betyder f.eks., at der ikke kan rådes over aktierne ved indrømmelse af en forkøbsret til aktierne, ved udstedelse af køberetter til aktierne eller ved erhvervelse af salgsretter til aktierne. Dette gælder også, hvor købe- og salgsretter etableres ved indgåelse af aktionæroverenskomster. Der kan ej heller rådes over aktierne ved gennemførelse af vedtægtsændringer, der kun vedrører de deponerede aktier, og som kan have negativ indflydelse på aktiernes værdi - f.eks. vedtægtsændringer, der alene fratager de deponerede aktier retten til udbytte. Endvidere kan der ikke foretages udlæg i aktierne ej heller med respekt af deponeringen.

Til § 28 A, stk. 5

Såfremt selskabet benytter muligheden i det foreslåede stk. 3 for at betale en afgift til dækning af medarbejderens skat m.v. af tildelte aktier eller køberetter, har selskabet ikke fradrag for det beløb, som medarbejderen beskattes af som følge af udnyttelsen af køberetten eller tildelingen af aktien. Selskabet vil stadig kunne opnå fradrag for øvrige udgifter afholdt i forbindelse med tildelingen af løngodet.

Til § 28 A, stk. 6

Frigørelse af deponerede aktier betragtes som en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Dette gælder hvadenten de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling eller mod aflevering af aktierne. Ved bestemmelsen fastslås det dog, at afståelsen er skattefri, såfremt afståelsen skyldes, at de deponerede aktier frigøres ved kontant betaling.

Hvor selskabet frigør aktierne ved kontant betaling af kursværdien, anses dette beløb for at udgøre de frigjorte aktiers nye anskaffelsessum. Den nye anskaffelsessum træder i stedet for de frigjorte aktiers oprindelige anskaffelsessum. For børsnoterede aktier bliver aktiernes nye anskaffelsessum børskursen og for unoterede aktier den fastlagte handelsværdi på det tidspunkt, hvor deponeringen ophører. Denne nye anskaffelsessum skal anvendes ved avanceopgørelser i forbindelse med eventuelle senere afståelser af selskabets aktier.

Selskabets ejertid for de aktier, der frigøres ved kontant betaling af kursværdien, løber uændret fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Når reglen er udformet som en regel om, at frigørelsen - ved betaling af kursværdien - er en skattefri afståelse, og ikke som en regel om, at frigørelsen ikke betragtes som en afståelse, er begrundelsen, at selskaber anvender gennemsnitsmetoden ved avanceopgørelser.

Når opgørelsen sker efter gennemsnitsmetoden, tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for selskabets samlede beholdning af egne aktier. Det er alle aktier, der medregnes, også aktier, der har været ejet i 3 år eller mere, uanset at disse aktier kan afstås skattefrit. Selskabet skal ved en delafståelse altid foretage en opgørelse efter gennemsnitsmetoden, selv om der er tale om afståelse af aktier med en ejertid på 3 år eller mere. Det vil sige, selv om der er tale om afståelse af aktier, hvor fortjeneste er skattefri og tab ikke fradragsberettiget. Formålet med opgørelsen er, at få fastlagt anskaffelsessummen for de bevarede aktier. Den del af den samlede anskaffelsessum, der vedrører de solgte aktier, skal udgå.

I relation til de deponerede aktier, tjener kravet om en avanceopgørelse, også hvor frigørelsen sker ved betaling af kursværdien, samme formål, nemlig at få "udtaget" anskaffelsessummen for de frigjorte aktier af den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier. Når aktierne frigøres ved kontant betaling, skal der så tilføjes en ny anskaffelsessum til den samlede anskaffelsessum for selskabets beholdning af egne aktier.

Til § 28 B, stk. 1

Efter bestemmelsen konverteres beskatningen til en afgift, der udgør 40 pct. af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, som medarbejderen modtager. Det modtagne vederlag består ikke kun af værdien af de aktier, tegningsretter og køberetter, som medarbejderen modtager direkte, fratrukket en eventuel egenbetaling, men også af den af selskabet indbetalte afgift, dvs. værdien af de aktier, som afleveres, værdien af de aktier som lægges i depot eller den kontante betaling. Afgiften på de 40 pct. dækker hele den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne. Det vil sige indkomstskat og for udnyttede køberetter tillige arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Satsen på 40 pct. af det samlede vederlag svarer til en sats på 66,67 pct. af værdien af de aktier m.v. fratrukket en eventuel egenbetaling, som medarbejderen modtager direkte.

De 40 pct. betragtes som en endelig afgift. Hvor afgiften betales ved deponering af aktier, afhænger afgiftens størrelse af udviklingen i aktiekurserne. Det gælder både i op- og nedadgående retning. Hvis selskabet eksempelvis går konkurs, indebærer det, at den skat m.v., der blev betalt gennem deponeringen af de pågældende aktier, er gået tabt. Modsat kan afgiftsbeløbet også blive større end værdien af de deponerede aktier på retserhvervelsestidspunktet/udnyttelsestidspunktet.

Til § 28 B, stk. 2

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor medarbejderen har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab om, at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af vederlag, der er modtaget i form af aktier, tegningsretter og køberetter. Medarbejderen skal i disse situationer ikke medregne det modtagne vederlag, jf. den foreslåede § 28 A, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til § 28 B, stk. 3

Lovforslaget har ikke til hensigt at stille medarbejderen anderledes i forhold til de gældende regler. Uagtet at det vederlag, som medarbejderen modtager, jf. den foreslåede § 28 A, stk. 1, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. det foreslåede stk. 3 i § 28 B, skal vederlaget derfor i visse tilfælde alligevel indgå i opgørelsen af medarbejderens samlede indkomstgrundlag. Dette gælder f.eks. i forhold til det særlige befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, for personer med lav indkomst.

Det samlede indkomstgrundlag udgøres af bruttotal, som f.eks. en medarbejders A-indkomst før skat.

Når selskabet ved indgåelse af en aftale med medarbejderen om at betale dennes skat m.v. i form af en afgift, samtidig opgiver dets fradragsret, jf. den foreslåede bestemmelse § 28 A, stk. 5, bevirker det, at selskabet for en uændret nettoaflønning af medarbejderen kan nøjes med at udstede/opkøbe aktier til en værdi, der udgør 68 pct. ( ved en selskabsskatteprocent på 32 ) af den værdi, som selskabet ellers skulle have udstedt/opkøbt aktier for.

Da en medarbejder efter den foreslåede ordning vederlægges med aktier m.v., uden at der efterfølgende skal ske skattetræk, skal den værdi, som udgøres af de modtagne aktier, derfor omregnes til den værdi, vederlaget ville have udgjort for medarbejderen, såfremt det var blevet udbetalt som almindelig lønindkomst med fuldt fradrag for selskabet. Omregningen sker ved at gange hele det modtagne vederlag efter § 28 A, stk. 1, med 100/68.

Til § 28 C, stk. 1

I den foreslåede § 28 C fastsættes regler for opkrævning m.v. af afgiften.

Det foreslås i stk. 1, at kildeskattelovens og opkrævningslovens regler om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat i løn m.v. som udgangspunkt skal finde tilsvarende anvendelse ved opkrævning af afgiften. I stk. 2-4 fastsættes undtagelserne hertil. Disse undtagelser vedrører først og fremmest afregningsperioden og -tidspunktet samt angivelsen af afgiften, jf. bemærkningerne nedenfor til § 28 C, stk. 2-4.

Konsekvensen af, at kildeskattelovens og opkrævningslovens bestemmelser vedrørende indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse, er bl.a., at der ved ikke rettidig betaling af afgiften pålægges gebyr på 65 kr. og renter på samme måde, som når indeholdt A-skat betales for sent.

Afgiften kan inddrives på samme måde som A-skat, ligesom kontrollen med, om selskabet overholder pligten til at indbetale afgift, varetages af de statslige told- og skattemyndigheder (arbejdsgiverkontrollen). Klagereglerne finder også tilsvarende anvendelse. Det betyder eksempelvis, at de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse i 1. instans vedrørende værdiansættelsen af unoterede aktier kan påklages til Landsskatteretten.

Selskaber, der ikke angiver eller indbetaler afgiften rettidigt, kan straffes på samme måde som selskaber, der ikke angiver eller indbetaler indeholdt A-skat rettidigt.

Til § 28 C, stk. 2-4

I stk. 2 foreslås, at afgiften opgøres kvartalsvis, og at afgiften forfalder til betaling den 1. i måneden efter det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages. Det samlede vederlag skal opgøres på erhvervelsestidspunktet, for køberetter omfattet af ligningslovens § 28 dog først på udnyttelsestidspunktet, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt.

Seneste rettidige betalingsdag er den 10. i måneden efter forfaldsmåneden. Hvis den seneste rettidige betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmeste følgende hverdag som sidste rettidige betalingsdag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at afgift af aktier, tegningsretter til aktier og køberetter til aktier (der ikke er omfattet af § 28), som en medarbejder erhverver i januar måned, skal betales senest den 10. maj.

I det tilfælde, hvor en person modtager aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier fra et andet selskab end det selskab, hvor personen er ansat, hæfter "arbejdsgiverselskabet" efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 for betaling af afgiften. Reglen foreslås især af hensyn til de tilfælde, hvor aktierne m.v. ydes af et udenlandsk selskab og muligheden for at inddrive afgiften som følge heraf er begrænset i forhold til, hvis aktierne var ydet af et dansk selskab.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om opkrævningen m.v. af afgiften.

Det er hensigten, at denne bemyndigelse først og fremmest skal benyttes til at fastsætte regler for, hvordan og hvornår selskabet skal angive afgiften, og hvilke oplysninger angivelsen skal indeholde, herunder at angivelsen skal vedlægges dokumentation for deponering af aktier. Det er tanken, at angivelserne skal indgives inden for samme frister, som gælder for betalingen af afgiften. Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at pålægge selskabet, hvor modtageren af aktierne er ansat, at indgive en angivelse, selv om aktierne m.v. ydes af et andet selskab. En sådan regel vil især have betydning, hvor det er et udenlandsk selskab, der yder aktierne m.v.

Til § 28 C, stk. 5

Forslaget indebærer, at de statslige told- og skattemyndigheder er opkrævningsmyndighed i forhold til afgiften. Det betyder, at selskabet, såfremt afgiften "betales" i form af aflevering eller deponering af aktier, skal dokumentere "indbetalingen" over for Told & Skat. Det foreslås, at skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om videregivelse til VækstFonden af den modtagne dokumentation. Det er tanken, at afgiften vedrørende et givet kalenderår skal "overføres" løbende til VækstFonden, efter at "indbetalingen" og angivelsen af afgiften er sket til Told & Skat. Det er endvidere tanken, at der skal ske en endelig årlig afstemning og afregning af afgiften mellem staten og VækstFonden på grundlag af VækstFondens opgørelse efter den i § 2 foreslåede § 6 A, stk. 5, således at overførte "beløb", der overstiger 25 mill. kr. tilbageføres til staten.

Til § 2

Til § 6 A, stk. 1

VækstFonden modtager den del af afgiften som nævnt i ligninglovens § 28 A, stk. 3, der betales ved deponering eller aflevering af aktier. Afgiften tilgår VækstFondens egenkapital.

Til § 6 A, stk. 2

Hvis selskabet indbetaler afgiften ved deponering af aktier, skal aktierne efter den foreslåede bestemmelse deponeres i et depot oprettet i et pengeinstitut eller hos en anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.

For hvert selskab skal der etableres et depot. Alle aktier, som et selskab deponerer til betaling af afgiften, skal deponeres i samme depot i et bestemt pengeinstitut m.v.

Efter forslaget kan der ikke ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over de deponerede aktier. Dette gælder også, hvor købe- eller salgsretter etableres ved indgåelse af aktionæroverenskomster. Endvidere kan der ikke foretages udlæg i aktierne, ej heller med respekt af deponeringen.

Til § 6 A, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse skal ejendomsretten til og forvaltningsretten over de deponerede aktier forblive hos selskabet i deponeringsperioden. Der skal ikke ved deponeringen ske afståelsesbeskatning af disse aktier hos selskabet. Derimod foreslås det, at alle økonomiske rettigheder vedrørende de deponerede aktier skal overgå til VækstFonden, så længe aktierne ligger i depotet. VækstFonden stilles således økonomisk, som om den ejede aktierne. De økonomiske rettigheder vedrørende de deponerede aktier, der overgår til VækstFonden, er nærmere opregnede i bestemmelsens nr. 1-5.

Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal udbytter og likvidationsudlodninger vedrørende de deponerede aktier, der måtte blive udbetalt i deponeringsperioden, tilfalde VækstFonden. I det udbytte, der tilfalder VækstFonden, skal der ikke ske indeholdelse af udbytteskat. Da VækstFonden anses for omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, om staten og dens institutioner, skal der i medfør af § 38 i bekendtgørelse nr. 734 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. ikke foretages indeholdelse. Den pågældende bekendtgørelse er bl.a. udstedt i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 4.

Såfremt selskabet i deponeringsperioden foretager en udvidelse af den nominelle aktiekapital, eksempelvis ved en konvertering af overført overskud m.v. til aktiekapital, skal efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, de aktier, der kan henføres til de deponerede aktier, tildeles depotet. Såfremt der er overskydende aktieretter, skal VækstFonden modtage et beløb svarende til aktieretternes værdi. Denne værdi opgøres til handelsværdien, når der er tale om unoterede aktieretter og som gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for aktieretterne, når der er tale om børsnoterede aktieretter. De nye aktier anses for indgået i depotet på samme tidspunkt som de oprindeligt deponerede aktier.

Såfremt selskabet i deponeringsperioden gennemfører en kapitalforhøjelse ved nytegning med fortegningsret for hidtidige aktionærer, skal VækstFonden efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, tilgodeses i samme forhold som de øvrige aktionærer. Da selskabet som udgangspunkt har fået kapital ind ved udnyttelsen af de uddelte tegningsretter, skal VækstFonden modtage et beløb svarende til værdien af de tegningsretter, der kan henregnes til de deponerede aktier. Denne værdi opgøres til handelsværdien ved unoterede tegningsretter og på grundlag af gennemsnitskursen på den sidste handelsdag for tegningsretterne, når der er tale om børsnoterede tegningsretter.

Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden gennemfører en kapitalnedsættelse, skal udlodninger, der kan henføres til de deponerede aktier, efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, indbetales til VækstFonden.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at de deponerede aktier skal kunne indgå i skattefri omstruktureringer på lige fod med selskabets øvrige aktier. Såfremt de deponerede aktier skal indgå i skattepligtige omstruktureringer, skal de deponerede aktier indløses. Indløsningen sker ved til VækstFonden at indbetale aktiernes markedsværdi på tidspunktet for omstruktureringen.

I de tilfælde, hvor skattefri omstruktureringer medfører, at deponerede aktier erstattes af aktier i andre selskaber, overføres frigørelsesadgangen vedrørende de deponerede aktier til disse.

De ombyttede aktier succederer i de oprindeligt deponerede aktiers stilling. Deponeringsperioden løber således uændret fra deponeringen af de oprindelige aktier.

Såfremt selskabet indenfor deponeringsperioden vil indgå i en skattefri aktieombytning i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13, skal de deponerede aktier ombyttes med aktier i det erhvervende selskab.

Da der i forbindelse med en skattefri aktieombytning er mulighed for en skævdeling af eventuel kontantvederlæggelse til aktionærerne, foreslås det, at de deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag som hele aktionærgruppen i det erhvervede selskab. Kontantvederlaget indbetales til VækstFonden.

Ved skattefri spaltning, hvor det selskab, af hvilket de deponerede aktier er en del af kapitalen, spaltes og ophører, skal de deponerede aktier erstattes med aktier i de nye udspaltede selskaber, således at der deponeres aktier svarende til den oprindelige ejerandel i de nye selskaber.

Hvis spaltningen derimod sker uden ophør af selskabet, skal de deponerede aktier suppleres med aktier i det/de nye selskab/er, således at der i depotet bevares aktier svarende til samme ejerandel i det oprindelige selskab og i hvert af de udspaltede selskaber.

Hvor der ved en spaltning sker kontantvederlæggelse, skal de deponerede aktier tildeles kontant udligningssum på lige fod med andre aktionærer, da der ikke ved en spaltning er mulighed for skævdeling af en kontant udligningssum. Den kontante udligningssum, der tilfalder de deponerede aktier, indbetales til VækstFonden.

Ved skattefri fusion, hvor det selskab, af hvilket de deponerede aktier er en del af kapitalen, fusionerer, og de deponerede aktier er aktier i det fortsættende selskab, vil en fusion ingen indflydelse have på de deponerede aktier. Såfremt de deponerede aktier derimod er aktier i det ophørende selskab, skal de erstattes af aktier i det fortsættende selskab. De deponerede aktier skal »ombyttes« i samme forhold som de øvrige aktionærers aktier i det ophørende selskab.

Da der i forbindelse med en fusion er mulighed for skævdeling af eventuel kontantvederlæggelse, foreslås det, at de deponerede aktier tildeles samme forholdsmæssige kontantvederlag som hele aktionærgruppen i det oprindelige selskab. Kontantvederlaget indbetales til VækstFonden.

Til § 6 A, stk. 4

Bestemmelsen fastlægger reglerne for selskabets adgang til at frigøre de deponerede aktier. Frigørelse sker ved, at selskabet indløser VækstFonden, hvorefter alle økonomiske rettigheder igen går over til selskabet. Indløsning kan ske ved at betale et beløb svarende til aktiernes handelsværdi på indløsningstidspunktet eller ved at aflevere aktierne til VækstFonden.

Deponeringsperioden løber fra deponeringstidspunktet til udgangen af det 9. kalenderår efter kalenderåret, hvori deponeringen sker. Den maksimale deponeringsperiode er således 10 år.

Ved indfrielse i deponeringsperioden sondres der mellem børsnoterede og unoterede aktier. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land indenfor EU/EØS eller på et reguleret marked, der er medlem eller associeret medlem af FIBV, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Såfremt de deponerede aktier er børsnoterede, kan der indenfor deponeringsperioden ske indfrielse til den kurs, hvortil der handles på børsen/det regulerede marked.

Såfremt de deponerede aktier er unoterede, og der således ikke sker en løbende værdiansættelse eller omsætning af aktierne, kan der kun ske indfrielse i løbet af deponeringsperioden, såfremt kursen kan fastsættes. En fastsættelse af kursen i deponeringsperioden betinger, at der er handlet eller indgået bindende aftale mellem ikke-interesseforbundne parter indenfor en måned før den ønskede indfrielse af de deponerede aktier. Handelen skal omfatte mindst samme nominelle beløb eller, hvor der ikke er en nominel værdi, samme andel af selskabet som de deponerede aktier. Aktierne skal være i samme aktieklasse.

Selskabet kan altid vælge, om det ved udløbet af deponeringsperioden vil indfri de deponerede aktier ved kontant betaling eller ved at overlade aktierne til VækstFonden, der så vil foranledige aktierne solgt. VækstFonden skal i denne forbindelse vurdere, om aktierne skal sælges med det samme, eller om der kan forventes opnået en bedre salgspris ved at vente i en periode. Aktierne må dog ikke i VækstFonden få karakter af egentlige anlægsaktiver.

Til § 6 A, stk. 5

I det omfang VækstFonden modtager mere end 25 millioner kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Beløbet opgøres som et årligt gennemsnit af summen af de i dette stk. nævnte kontante betalinger samt værdien af aktier, der overdrages til VækstFonden som ejendom.

En eventuel overførsel af overskydende beløb til statskassen opgøres på grundlag af det til erhvervsministeren indsendte årsregnskab efter § 9 i lov om VækstFonden.

Til § 6 A, stk. 6

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for VækstFondens opgaver i forbindelse med administration af afgift m.m. efter denne paragraf. Det drejer sig bl.a. om kontrol med de deponerede aktiers bindingsperiode og værdiansættelse. Endvidere kan erhvervsministeren efter aftale med skatteministeren fastsætte regler om indberetning.

Til § 3

Til nr. 1

Efter ejendomsværdiskatteloven har alderspensionister adgang til et særligt nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat. Nedslaget reduceres dog, når alderspensionisten har indkomst over en vis størrelse.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det vil sige, at vederlag af denne karakter ikke vil indgå i opgørelsen af den indkomst, der danner grundlag for beregningen af reduktionen af nedslaget.

Da det ikke kan afvises, at der vil kunne opstå situationer med alderspensionister, som fortsat arbejder, og som indgår en aftale omfattet af de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A, foreslås det, at vederlag omfattet af en sådan aftale skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som danner grundlag for beregningen af reduktionen af nedslaget.

Til § 4

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Efter etableringskontoloven kan indskud på en etableringskonto højest udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret - dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form af aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens kontante løn. Det betyder, at vederlag af den nævnte karakter ikke umiddelbart vil indgå i opgørelsen af nettolønindtægten i relation til indskud på etableringskonto.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal være stillet på samme måde som efter de gældende regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af nettolønindkomsten.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel præcisering af, at den gældende indberetningsbemyndigelse vedrørende beskatning af køberetter efter ligningslovens § 28 ikke kun omfatter køberetter til aktier, men også køberetter til anparter.

Til nr. 2

Der er for det første tale om en redaktionel præcisering af, at den gældende indberetningsbemyndigelse vedrørende beskatning af køberetter, der ikke beskattes efter ligningslovens § 28, men overdrages som vederlag inden for samme kreds af aftaleparter som nævnt i ligningslovens § 28, ikke kun omfatter køberetter til aktier, men også køberetter til anparter.

Der foreslås derudover dels en tydeliggørelse af den gældende § 7 A, stk. 2, nr. 11, dels en udvidelse af indberetningspligten til også at omfatte køberetter, der er ydet af selskaber i udlandet, hvormed det selskab, hvori erhververen arbejder m.m., er koncernforbundet.

Den gældende indberetningspligt efter § 7 A, stk. 2, nr. 11, omfatter køberetter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28, det vil sige køberetter til aktier eller anparter i andre selskaber end det, hvor erhververen arbejder m.m., eller hermed koncernforbundne selskaber. Men køberetten skal være ydet af det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., eller af et hermed koncernforbundet selskab.

Efter forslaget kan skatteministeren i tilfælde, hvor køberetten er ydet af et selskab i udlandet, pålægge det selskab, hvor erhververen arbejder m.m., en indberetningspligt herom.

Hermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, der vedrører indberetning om ydelse af køberetter, der er omfattet af ligningslovens § 28.

Til nr. 3

Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til at pålægge arbejdsgivere i forbindelse med den årlige lønindberetning til de statslige told- og skattemyndigheder at oplyse om værdien af aktier og anparter samt tegningsretter og køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 28 A, stk. 1 og 2.

Indberetning efter denne bestemmelse skal dog kun foretages, hvis der tillige som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, er indgået en aftale med erhververen om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat af vederlaget. Denne aftale kan være indgået med det selskab, hvor erhververen er ansat, uanset om vederlaget er ydet af dette selskab. Alternativt kan aftalen være indgået med det selskab, der har ydet vederlaget.

Uanset om vederlaget er ydet af det selskab, hvor erhververen er ansat, eller af et dermed koncernforbundet selskab, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Dette gælder, uanset om det ydende selskab er hjemmehørende her i landet eller i udlandet. Arbejdsgiverselskabet skal i givet fald fremskaffe de oplysninger, der skal indberettes, fra yderselskabet.

Den værdi, der skal indberettes, er som udgangspunkt værdien af vederlaget på retserhvervelsestidspunktet. Men i de tilfælde, hvor vederlaget er ydet som en køberet som nævnt i ligningslovens § 28, skal værdien opgøres til værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet.

Til § 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 2, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3.

Det særlige fradrag til sømand beregnes for en dels vedkommende som en procentdel af skatteyderens erhvervede lønindtægt.

Hvis en medarbejder har modtaget aflønning i form at aktier, tegningsretter eller køberetter og efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A har indgået en aftale med arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, om at selskabet betaler medarbejderens skat m.v. af det modtagne, skal det modtagne vederlag ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, og det kan heller ikke betegnes som en del af medarbejderens lønindtægt.

Hensigten med lovforslaget er, at medarbejderen skal være stillet på samme måde som efter de gældende regler, uagtet at en del af det modtagne vederlag ikke indgår i indkomstopgørelsen på normal vis, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 28 B, stk. 3. Det foreslås derfor, at vederlag, som modtages efter de foreslåede regler i ligningslovens § 28 A, skal medregnes ved opgørelsen af lønindtægt.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelsen i § 1, nr. 1, om ændring af ligningslovens § 9 C, stk. 4, har virkning fra og med indkomståret 2002. Det skyldes, at ligningslovens § 9 C, stk. 4, har virkning fra og med indkomst-året 2002, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 427 af 26. juni 1998.

Til stk. 3

Det foreslås, at reglerne om, at selskabet kan betale medarbejderens skat m.v. ved indbetaling af en afgift, skal have virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Det foreslås endvidere, at reglerne om, at vederlag, hvoraf der betales afgift efter ligningslovens §§ 28 A-C, skal medregnes ved indkomstopgørelser, der danner grundlag for særlige fradrag m.m., skal have virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.

Endelig foreslås det, at skatteministeren fra samme tidspunkt skal kunne pålægge indberetningspligt om værdien af et sådant vederlag efter den foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 12, i skattekontrolloven.

Til stk. 4

Det foreslås, at reglerne om VækstFondens modtagelse af den del af afgiften efter ligningslovens §§ 28 A-C, der betales ved aflevering eller deponering af aktier, skal have virkning for afgift, der forfalder til betaling den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at bemyndigelsen af skatteministeren til at pålægge indberetningspligt efter den foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 11, 2. pkt., i skattekontrolloven vedrørende køberetter fra selskaber i udlandet tillægges virkning for køberetter, der er ydet fra og med den 1. januar 2001.

§ 7 A. - - -

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

1. I § 7 A, stk. 2, nr. 10, 1. pkt., indsættes efter »aktier«: »eller anparter«.

- - -

2. § 7 A, stk. 2, nr. 11, affattes således

10) Udnyttelsen af en køberet til aktier som nævnt i ligningslovens § 28 samt afståelse af sådanne rettigheder foretaget af den, der har modtaget køberetten fra det selskab, der har ydet køberetten. Er køberetten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvori den ansatte m.m. arbejder, kan arbejdsgiverselskabet pålægges indberetningspligten.

11) Erhvervelse af en køberet til aktier, når erhvervelsen ikke er omfattet af ligningslovens § 28, men modtageren tilhører den i ligningslovens § 28, stk. 1, nævnte personkreds.

»11) Værdien af vederlag i form af køberetter til aktier eller anparter, der er ydet mellem parter som nævnt i ligningslovens § 28, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.«

- - -

3. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 12

»12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller tegnings- eller køberetter hertil i det selskab, hvor erhververen er ansat, eller i et med dette selskab koncernforbundet selskab, hvis der er indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat m.v., jf. i det hele ligningslovens § 28 A og § 28 B. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlaget er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilket tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat.«

§ 9 C. - - -

1. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »§ 10«: »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

Stk. 4. Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

- - -

2. Efter § 28 indsættes

»§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om at selskabet betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter og køberetter, er aktier i det selskab, hvor personen er ansat eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de nævnte selskaber. For køberetter omfattet af § 28 er det yderligere en betingelse, at køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet køberetten.

Stk. 3. Når der er indgået en skriftlig aftale mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det samlede vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende måder

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4. Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab og skal have samme rettigheder, som de aktier medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller køberetter.

Stk. 5. Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6, litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller udnyttelse.

Stk. 6. Frigøres de deponerede aktier ved kontant betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i anskaffelsessummen.

§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9.

1. I § 10, 1. pkt., indsættes efter »med tillæg af«: »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,« og i § 10, 2. pkt., indsættes efter »med tillæg af«: »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 28 B. Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør 40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2. Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i § 28 A.

Stk. 3. Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi, vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/68.

§ 28 C. Reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., med seneste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned.

Stk. 3. Er aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab, hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for betaling af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5. Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2 eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A, stk. 5.«

§ 28 B. Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør 40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2. Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i § 28 A.

Stk. 3. Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi, vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/68.

§ 28 C. Reglerne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28 B, stk. 1.

Stk. 2. Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag skal foretages, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., med seneste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned.

Stk. 3. Er aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab, hvor modtageren er ansat, hæfter sidstnævnte selskab for betaling af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5. Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2 eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A, stk. 5.«

Fremsat den 5. maj 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove og lov om VækstFonden

(Beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter)