Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 6. april 1999, som ændret ved lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nr. 367 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.«

2. § 4, stk. 1, affattes således

»Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2 i medfør af § 7, stk. 1, og § 18, stk. 1, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Digitale programmer fra Danmarks Radio og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 2. pkt., nævnte digitale programmer til analoge programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »af stk. 1 og 2.« til: »af stk. 1 og 3.«.

5. I § 5 b, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

6. I § 14, stk. 1, ændres »finansår« til: »år«.

7. § 14, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

8. I § 24, stk. 1, ændres »finansår« til: »år«.

9. § 24, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

10. § 25, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.«

11. I § 50 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren fastsætter for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

12. I § 55, stk. 2, nr. 3, ændres »eller stk. 3,« til: »eller stk. 4,«.

13. I § 56 indsættes efter stk. 7

»Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.«

14. I § 75 a udgår »i erhvervsmæssigt øjemed«.

15. § 76 a, stk. 1, affattes således

»Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre kreds, selvom den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.«

§ 1. Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2

1. I § 1 indsættes som stk. 2

1) Danmarks Radio, jf. kapitel 3.

2) TV 2, jf. kapitel 4.

3) Foretagender der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.

4) Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.

»Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladensen.«

2. § 4, stk. 1, affattes således

§ 2

Lovforslaget træder i kraft 1. maj 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 6. april 1999, er senest blevet ændret ved § 1 i lov nr. 367 af 2. juni 1999 (Folketingstidende 1998-99, Forhandlingerne sp. 6387, 7135, 7394; Tillæg A sp. 5812; Tillæg B sp. 1127; Tillæg C sp. 854).

Lovforslaget har til formål at give kulturministeren hjemmel til at tillade, at ejere af større trafikanlæg (tunneller og lignende) af sikkerhedsmæssige grunde kan sprede lydprogrammer i disse anlæg. Lovforslaget har også til formål at fastsætte regler om fordelingen af DR s og TV 2 s digitale programmer i fællesantenneanlæg, samt at gøre Telestyrelsens afgørelser i » must carry«-spørgsmål endelige. Dernæst er det formålet at bringe lovens bestemmelser om DR s og TV 2 s regnskaber i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Endvidere er det lovforslagets formål at implementere en bestemmelse fra EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser« , Rådets direktiv 89/552/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF, hvorefter der bliver hjemmel til at fastsætte krav om en vis andel af europæiske programmer i lokal-tv udsendt i nationale netværk. Dernæst er formålet at give kulturministeren hjemmel til at fastsætte generelle inhabilitetsregler for medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn. Endelig er formålet med lovforslaget at udstrække forbudet mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodere m.v. til også at omfatte forbud mod privat besiddelse m.v. af piratdekodere m.v.

Den faste forbindelse over Øresund åbner den 1. juli 2000. En del af forbindelsen er en 4 km lang motorvejstunnel under Drogden, hvor der er en særlig sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne, og hvor en redningsindsats i tilfælde af ulykker og lignende har vanskelige vilkår. Samtidig er Drogden-tunnelen den eneste del af Øresundsforbindelsen, hvor der ikke er radiodækning fra svenske og danske FM-kanaler, hvorfor de trafikinformationskanaler, der normalt anvendes af vejmyndighederne via Danmarks Radio og Sveriges Radio, ikke kan anvendes. Øresundskonsortiet, der som ejer af forbindelsen har ansvaret for sikkerheden i motorvejsanlægget, vil derfor gerne have mulighed for via et såkaldt lækkende kabel at sende radio i Drogden-tunnelen, da mange bilister erfaringsmæssigt har bilradioen tændt. For at sikre et optimalt beredskab i Drogden-tunnelen og lignende anlæg foreslås det derfor at give kulturministeren hjemmel til at tillade, at ejere af større trafikanlæg af sikkerhedsmæssige grunde kan sprede lydprogrammer i trafikanlæg. Udmøntningen af hjemmelen tænkes foretaget i en bekendtgørelse efter forhandling med de svenske myndigheder om den del af Øresundskonsortiets forslag, som vedrører Sveriges Radio.

I henhold til § 4, stk. 1, i den gældende radio- og fjernsynslov påhviler det ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af DR s og TV 2 s programmer (den såkaldte »must carry«-forpligtelse). Dette gælder dog ikke anden programvirksomhed udsendt i medfør af lovens § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Et krav om, at både DR s og TV 2 s analoge programmer og de to stationers digitale programmer skal fordeles i fællesantenneanlæg, vil i praksis medføre, at fællesantenneanlæg, der alene modtager programmer med egne antenner og fordeler disse programmer analogt, skal ombygges for at kunne opfylde den digitale »must carry «-forpligtelse.

En sådan ombygning skønnes i mange tilfælde at indebære en opgradering i form af en udbygning af hovedstationen med henblik på modtagelse og fordeling af de digitale programmer, renovering af fordelingsnettet og udskiftning af forstærkere, hvilket især ved de mindre (brugerejede) anlæg vil blive kostbart for de enkelte brugere.

Det foreslås derfor, at DR s og TV 2 s digitale programmer ikke i samme omfang som de analoge programmer skal være omfattet af denne forpligtelse, og at det kun er de anlæg, som fordeler andre digitale programmer, der bliver forpligtede til at fordele DR s og TV 2 s digitale programmer. Forslaget har til formål at sikre, at digitaliseringen af fællesantenneanlæg bliver efterspørgselsstyret.

I medfør af lovens § 5 b, stk. 1, fører Telestyrelsen tilsyn med overholdelsen af bl.a. »must carry« -forpligtelserne i lovens § 4. Det er antaget, at Telestyrelsens afgørelser i disse sager kan indbringes for Kulturministeriet. Denne ankemulighed er uden reelt indhold, og det foreslås på den baggrund, at klagemuligheden til Kulturministeriet afskæres.

Dernæst foreslås det på Rigsrevisionens foranledning, at formuleringerne af bestemmelserne, for så vidt angår revisionen af DR s og TV 2 s regnskaber, bringes i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Endvidere foreslås det, at kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om andelen af europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk. Ændringen er nødvendig som følge af artikel 9 i Rådets direktiv 89/552/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF, EF-Tidende 1997 L 202 s. 60 (»Fjernsyn uden grænser «-direktivet). Efter artikel 9 i direktivet finder direktivets kvotebestemmelser ikke anvendelse på fjernsynsudsendelser, der er bestemt for et lokalt publikum, og som ikke indgår i et nationalt netværk. Det betyder, at direktivets kvotebestemmelser finder anvendelse på lokal tv udsendt i et nationalt netværk, og som er bestemt for et større publikum end det lokale.

Dernæst foreslås det, at kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om generel inhabilitet i de lokale radio- og fjernsynsnævn. Ændringen følger en udtalelse fra Kammeradvokaten, hvori det påpeges, at inhabilitetsbestemmelserne i lokal radio- og fjernsynsbekendtgørelsen, for så vidt angår medlemmerne af de lokale radio- og fjernsynsnævn, savner en sikker hjemmel i loven.

Endelig foreslås det, at forbudet mod piratdekodere m.v. udstrækkes til også at omfatte besiddelse m.v. af piratdekodere m.v. til privat brug. I henhold til § 75 a i den gældende radio- og fjernsynslov er det ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Det har imidlertid vist sig, at dette forbud ikke er tilstrækkeligt til at sætte en stopper for piratvirksomheden.

I henhold til de gældende regler straffes forbudet mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodere m.v. med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Det foreslås, at strafferammen, for så vidt angår privat besiddelse af piratdekodere m.v., begrænses til bøde. Kulturministeriet finder det endvidere rimeligt af hensyn til rettighedshaverne i straffemæssig forstand at sidestille udbredelse af piratdekodere m.v. i en videre kreds f.eks. via Internettet med den erhvervsmæssige omsætning.

Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

For så vidt angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser, forventes forslaget om at udstrække forbudet mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodere m.v. til også at omfatte et forbud mod privat besiddelse at give betalings-tv-selskaber, dekoderselskaber og andre rettighedshavere et bedre grundlag for at udøve deres virksomhed.

Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget gennemfører en bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed, jf. ovenfor.

Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag bortset fra forslaget om spredning af lydprogrammer i større trafikanlæg har været udsendt til høring hos Amtsrådsforeningen i Danmark, BFE, Boligselskabernes Landsforening, By- og Boligministeriet, Canal Digital, DA, Danmarks Lokal-TV Forening, Danske Uddannelsesmedier, Demokratiske Lokalstationer, Den Kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, DR, Erhvervsministeriet, FAEM-Sekretariatet, Finansministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer (KOMM), Forskningsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen af Danske Antenneforeninger, IASTAR c/o Radio Energy, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, KODA, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, LO, LTV (Lokal-tv-foreningen), Miljø- og Energiministeriet, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for Danske Lyttere og Seere, Sammenslutningen af lokale radio og TV-stationer i Danmark, Statsministeriet, Stofa A/S, STOP, Tele Danmark A/S, Telestyrelsen, TV 2, de regionale TV 2 virksomheder, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, Viasat og Værkstedssammenslutningen.

Forslaget om spredning af lydprogrammer i større trafikanlæg er sendt til høring samtidig med fremsættelsen af lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Betalings-tv-selskaber, dekoder-selskaber og andre rettigheds-havere vil få et bedre grundlag for at udøve deres virksomhed.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører en bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen giver mulighed for, at ejere af større trafikanlæg af sikkerhedsmæssige grunde kan få tilladelse til at sende radio i tunneler og lignende via et såkaldt lækkende kabel. Ministeren kan i den forbindelse beslutte, at programvirksomheden kan omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre foretagender, og at sådanne programmer kan afbrydes med meddelelser til trafikanterne, som direkte vedrører disses sikkerhed. Sådanne meddelelser kan spænde fra situationer, der kræver omgående evakuering af trafikanlægget til situationer med kødannelse, der kræver særlig opmærksomhed. Bestemmelsen sigter i første række på at muliggøre, at Øresundskonsortiet som ansvarlig for sikkerheden i Øresundsforbindelsens motorvejsanlæg, herunder den 4 km lange motorvejstunnel under Drogden, kan sende radio i tunnelen som led i sit beredskab. Øresundskonsortiet ønsker i den forbindelse

a Tilladelse til at videresende FM-radiosignaler fra Sveriges Radio og fra DR i Drogden-tunnelen via et såkaldt »lækkende kabel «. De signaler, der ønskes videresendt er

Sveriges Radio Malmöhus 102,0 MHz

Danmarks Radio P4/P2 96,5 MHz

Danmarks Radio P3 93,6 MHz

a Tilladelse til at Øresundskonsortiets trafikleder i Link Operation Centre på Lernacken kan bryde ind i de videresendte udsendelser med meddelelser til trafikanterne i Drogden-tunnelen.

Den af Øresundskonsortiets ønskede løsning er ikke mulig inden for den gældende radio- og fjernsynslovs rammer. Ifølge lovens § 1 er det udelukkende DR eller lokalradioer, der har ret til at sprede radioprogrammer til offentligheden i Danmark ved hjælp af FM-sendernettet. Der er ikke ifølge loven mulighed for dispensation på dette punkt.

Øresundskonsortiet har gjort opmærksom på, at den 4 km lange tunnelstrækning under Drogden udgør et særligt risikomoment, og at radiokommunikation kan være af afgørende betydning for en rettidig evakuering af tunnelen i en katastrofesituation.

Til nr. 2

Det fremgår af pkt. 1 i tillægsaftale nr. 1 af 15. december 1998 til medieaftalen af 10. maj 1996, at DR og TV 2 kan påbegynde digital tv-programvirksomhed. DR har tidligere foretaget forsøg med digital radio (Digital Audio Broadcasting, DAB). Den egentlige tv-forsøgsvirksomhed blev begyndt den 19. november 1999. Forsøgsperioden for digitalt tv (Digital Video Broadcasting, DVB) er fastsat til ½ år med mulighed for forlængelse.

Når denne forsøgsvirksomhed er afsluttet i løbet af år 2000, vil DR og TV 2 påbegynde en egentlig permanent digital programvirksomhed. I henhold til § 4 i den gældende lov vil denne permanente digitale programvirksomhed være omfattet af »must carry«-forpligtelsen.

For at kunne fordele digitale programmer i fællesantenneanlæggene vil mange fællesantenneanlæg imidlertid skulle ombygges. En sådan ombygning vil være forbundet med forholdsvis store omkostninger, som det kun vil være rimeligt at pålægge anlægsejerne, hvis de tilsluttede husstande ønsker at modtage de digitale programmer. Det foreslås derfor, at » must carry«-forpligtelsen for så vidt angår DR s og TV 2 s digitale programmer begrænses til alene at gælde for de anlæg, der fordeler andre digitale programmer.

Det bemærkes, at 1. pkt. er uændret i forhold til den gældende lov. 3. pkt. er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende lov.

Til nr. 3

Hvis det tillades, at fællesantenneanlæg må konvertere digitale »must carry«-programmer til analoge programmer, vil den digitale udvikling gå langsommere, og lyttere/seere, som alene modtager radio/tv-udsendelser via fællesantenneanlæg, vil ikke få glæde af DR s og TV 2 s nye digitale tilbud, herunder mulighederne for interaktivitet og tv-udsendelser i det nye 16:9-format.

Det foreslås derfor, at det som udgangspunkt ikke skal være tilladt for fællesantenneanlæg at konvertere digitale »must carry «-programmer til analoge programmer.

Derimod vil det næppe lægge en alvorlig dæmper på den digitale udvikling, hvis der gives mulighed for i fællesantenneanlæg at konvertere digitale » must carry«-programmer til analoge programmer under forudsætning af, at der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer. Herved tilgodeses såvel de lyttere/seere, som har anskaffet digitalt udstyr, som de lyttere/seere, som ikke har anskaffet sådant udstyr, men er tilfredse med at modtage programmerne i analog form.

Det vil herefter være op til de tilsluttede husstande at beslutte, om man vil anskaffe en DAB-modtager (til radiomodtagelse) og/eller en digital set-top-boks/tv-modtager (til tv-modtagelse) for at få det fulde udbytte af de digitale udsendelser.

Såfremt der stilles krav om fordeling af »must carry«-kanaler både i digital form og i analog form, vil dette betyde, at der lægges beslag på en øget andel af kanalkapaciteten i anlægget med henblik på opfyldelse af »must carry« -forpligtelsen. Med den foreslåede bestemmelse vil det være op til de enkelte fællesantenneanlæg at beslutte, om der skal anvendes kapacitet til analog fordeling af digitale » must carry«-programmer, hvis disse programmer alene udsendes digitalt. Hvis det digitale program paralleludsendes analogt, vil der således være en forpligtelse til at fordele både det digitale og det analoge signal.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 4, jf. lovforslagets nr. 3.

Til nr. 5

Telestyrelsen fører i henhold til § 5 b i den gældende lov bl.a. tilsyn med overholdelsen af »must carry« -forpligtelserne i lovens § 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet bl.a. meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg. Det er på baggrund af princippet om ulovbestemt rekurs antaget, at Telestyrelsens afgørelser i disse sager kan indbringes for Kulturministeriet.

Telestyrelsens afgørelser er imidlertid relativt enkle, nemlig at konstatere, om det pågældende fællesantenneanlæg opfylder »must carry «-forpligtelserne eller ej. Kulturministeriets behandling af klager over Telestyrelsens afgørelser i sådanne sager er tilsvarende simpel, idet ministeriet i sagens natur kun kan nå frem til samme resultat som Telestyrelsen. Der er således ikke noget skønsmæssigt element at efterprøve, og ministeriets sagsbehandling bliver derfor af ren formel karakter. På den baggrund foreslås det, at Telestyrelsens afgørelser gøres endelige, og at klageadgangen til Kulturministeriet dermed afskæres.

Til nr. 6

Det fremgår af § 14, stk. 1, i den gældende lov, at DR s bestyrelse for hvert finansår fastsætter budgettet for DR s virksomhed. DR s virksomhed er imidlertid ikke optaget på finansloven, men finansieres bl.a. af licens, som i henhold til lovens § 61, stk. 1, fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Licensfastsættelsen følger således kalenderåret. Bestemmelsen foreslås derfor ændret, så budgettet ligeledes fastsættes for hvert år.

Til nr. 7

Det fremgår af § 14, stk. 2, i den gældende lov, for så vidt angår DR s regnskabsaflæggelse, at institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har i brev af 12. juni 1998 anmodet om, at formuleringen ved først givne lejlighed ændres til, at institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Bestemmelsen vil hermed blive bragt i overensstemmelse med tilsvarende formuleringer i årsregnskabsloven (jf. årsregnskabslovens § 2). Forslaget følger Rigsrevisionens anmodning.

Til nr. 8

Det foreslås, at TV 2 s centrale bestyrelse i lighed med DR s bestyrelse vil skulle fastsætte budgettet for den landsdækkende virksomhed for hvert år og ikke for hvert finansår. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 6.

Til nr. 9

Forslaget bringer bestemmelsen vedrørende TV 2 s regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med tilsvarende formuleringer i årsregnskabsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 7.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 9.

Til nr. 11

Det fremgår af artikel 9 i det ændrede EF-direktiv »Fjernsyn uden grænser«, at kvotebestemmelserne om europæiske programmer ikke finder anvendelse på fjernsynsudsendelser, der er bestemt for et lokalt publikum, og som ikke indgår i et nationalt netværk. Det betyder, at direktivets kvotebestemmelser finder anvendelse på lokal-tv, som er udsendt i et nationalt netværk, og bestemt for et større publikum end det lokale.

Desuden gælder kvotebestemmelserne for DR, TV 2 og danske satellit- og kabel tv-stationer, som sender ud over ét lokalt område. Det kan virke konkurrenceforvridende, hvis lokal-tv udsendt i netværk ikke også er omfattet kvotebestemmelserne.

I medfør af lovforslaget vil kulturministeren få hjemmel til at fastsætte regler om andelen af europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk. Hjemlen vil blive udmøntet på samme måde som den tilsvarende hjemmel om DR s og TV 2 s programvirksomhed og programmer spredt ved hjælp af satellit eller kabel til områder ud over ét lokalt område.

I vedtægterne for DR og TV 2 og i bekendtgørelsen om radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel er der i overensstemmelse med tv-direktivets kvotebestemmelser fastsat bestemmelser om, at stationerne skal tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer. Endvidere skal stationerne tilstræbe, at 10 % af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 % af programbudgettet, afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion. Tilsvarende bestemmelser vil blive fastsat i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed for så vidt angår lokale tv-programmer udsendt i netværk.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 50 a, jf. lovforslagets nr. 11.

Til nr. 13

I henhold til § 23 i bekendtgørelse nr. 606 af 19. juli 1999 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed kan personer, som er medlemmer af bestyrelsen for et selskab m.v., som har eller søger tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed i nævnets område, og personer, som deltager i ledelsen af en lokal radio eller tv-station i nævnets område, pga. inhabilitet ikke være medlemmer eller suppleanter for medlemmer af de lokale radio- eller fjernsynsnævn. Endvidere kan personer, som ofte må forventes at være inhabile i forhold til de enkelte sager, der skal behandles i nævnet, ikke udpeges som medlemmer eller suppleanter for medlemmer af nævnet.

Kammeradvokaten har imidlertid i udtalelse af 4. maj 1999 gjort Kulturministeriet opmærksom på, at disse inhabilitetsbestemmelser savner en sikker hjemmel i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Det foreslås på denne baggrund, at kulturministeren gives en sådan hjemmel.

Til nr. 14

Der blev i forbindelse med en ændring af radio- og fjernsynsloven pr. 1. januar 1997 indsat en bestemmelse i loven (§ 75 a), hvorefter det ikke er tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere og andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse.

Fra betalings-tv-selskaber, dekoderselskaber og andre rettighedshavere har der været fremsat ønske om en skærpelse af forbudet mod piratdekodere m.v. i form af forbud mod privat besiddelse m.v. af piratdekodere m.v. under henvisning til, at forbudet ikke har virket efter hensigten.

For at få et overblik over problemets omfang anmodede Kulturministeriet i slutningen af 1998 Center for Teleinformation (CTI) om bl.a. at foretage en undersøgelse af erfaringerne med den gældende ordning. Det fremgår af undersøgelsen, at CTI med en række forbehold vurderer, at antallet af husstande med uautoriseret adgang til tv-programmer i juni 1998 sandsynligvis lå på ca. 200.000, hvilket svarer til ca. 8 % af det samlede antal husstande i Danmark. Dette er en stigning i forhold til det estimerede antal i 1997, da forbudet blev indført. CTI mener, at antallet fortsat er stigende.

Indførelse af et forbud mod privat besiddelse m.v. af piratdekodere m.v. vil betyde, at alle led i omsætningskæden bliver ulovlige. Det helt centrale bliver imidlertid, at et sådant forbud derudover vil have en præventiv »signalværdi« i forhold til de husstande, som måtte overveje at anskaffe et piratdekodere m.v.

På denne baggrund foreslås det, at der indføres et forbud mod privat besiddelse m.v. af piratdekodere m.v.

Til nr. 15

Overtrædelse af forbudet mod erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodere m.v. kan i henhold til de gældende regler straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.

Det foreslås, at privat besiddelse af piratdekodere m.v. jf. lovforslagets nr. 14 alene kan straffes med bøde, medens den hidtil gældende strafferamme fastholdes, for så vidt angår erhvervsmæssig omsætning m.v. af piratdekodere m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 75 a, jf. lovforslag nr. L 50, fremsat den 29. oktober 1997, at det gældende forbud alene omfatter den erhvervsmæssige omsætning m.v. af piratdekoderudstyr m.v., og at dette forhold medfører, at f.eks. de pirataktiviteter, som finder sted i hacker-miljøer og lignende, ikke rammes af forbudet. Baggrunden herfor er, at sådanne aktiviteter, der bl.a. kan dreje sig om at »knække koden« i radio/tv-kodningssystemer, i almindelighed ikke foretages i erhvervsmæssigt øjemed. Det samme kan siges at gælde, når privatpersoner på f.eks. Internettet giver oplysninger om, hvorledes kodningen kan omgås.

Betalings-tv-selskaberne, dekoderselskaberne og andre rettighedshavere har påpeget, at distributionen af krypteringskoder m.v. i vidt omfang finder sted på Internettet. Denne opfattelse er blevet bekræftet i den i bemærkningerne til lovforslagets nr. 14 nævnte undersøgelse, der også nævner distribution via udsendelse af SMS-beskeder til mobiltelefoner. Såfremt denne distribution sker i erhvervsmæssigt øjemed, er dette allerede omfattet af det gældende forbud. Kulturministeriet finder det imidlertid rimeligt af hensyn til rettighedshaverne i straffemæssig forstand at sidestille udbredelse af piratdekodere m.v. i en videre kreds f.eks. via Internettet med den erhvervsmæssige omsætning m.v.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 2000.

§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk. 3, eller § 18, stk. 4.

»Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Digitale programmer fra Danmarks Radio og TV 2 i medfør af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 2. pkt., nævnte digitale programmer til analoge programmer, med mindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.«

Stk. 2. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 2.

4. I § 4, stk. 3, der bliver til stk. 4 ændres »af stk. 1 og 2.« til: »af stk. 1 og 3.«.

Stk. 4. Digital forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.

§ 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a.

5. I § 5 b, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Påbud om overholdelse af § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.

6. I § 14, stk. 1, ændres »finansår« til: »år«.

7. § 14, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

»Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.

8. I § 24, stk. 1, ændres »finansår« til: »år«.

9. § 24, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

»Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

§ 25. ...

10. § 25, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.

»Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.«

§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal

11. I § 50 a indsættes som nyt stykke

1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,

2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og

3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.

»Stk. 3. Kulturministeren fastsætter for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri.«

Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 55. ...

Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,

12. I § 55, stk. 2, nr. 3, ændres »eller stk. 3,« til »eller stk. 4,«.

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,

5) overtræder § 52 eller § 53 eller

6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.

§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.

Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.

Stk. 4. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.

Stk. 5. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.

Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.

13. I § 56 indsættes efter stk. 7

»Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.«

§ 75 a. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.

14. I § 75 a udgår: »i erhvervsmæssigt øjemed«.

15. § 76 a, stk. 1, affattes således

§ 76 a. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a.

»§ 76 a. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre kreds, selvom den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.«

Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Fremsat den 5. april 2000 af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg, fordeling af DR s og TV 2 s digitale programmer i fællesantenneanlæg, afskæring af klageadgang til Kulturministeriet i »must carry«-sager, præcisering af bestemmelser om DR s og TV 2 s regnskabsudarbejdelse, krav om europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk, hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og fjernsynsnævn og forbud mod privat besiddelse af piratdekodere m.v.)1)