DK
Forslag til Lov om gevinstgivende spilleautomater
Table of Provisions (61)
Statutory Text (61 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Omkostninger for spilleautomater opstillet i restaurationer. Gældende regler og lovforslag.
1 automat.
Pris pr. automat inkl. moms, kr.
30.000
40.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Kr.
Gældende regler (ekskl. moms)
Afskrivning og forrentning
13.200
7.200
17.600
9.600
22.000
12.000
Service
6.000
6.000
6.000
6.000
6.000
6.000
Drift
1.000
1.000
1.000
1.000
1.000
1.000
Omkostninger efter gældende regler i alt
20.200
14.200
24.600
16.600
29.000
19.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
Manglende afløftning af indkøbsmoms
5.050
3.550
6.150
4.150
7.250
4.750
Udgifter til telelink m.v.1)
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
Tilladelsesgebyr1)
750
750
750
750
750
750
Samlede omkostninger efter lovforslag
10.800
9.300
11.900
9.900
13.000
10.500
Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og databoks2)
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr. år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til døgnaflæsning af hver kontrolboks. Udgiften er pr. spillested.
2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter lovforslaget.
Omkostninger for spilleautomater opstillet i restaurationer. Gældende regler og lovforslag.
3 automater.
Pris pr. automat inkl. moms, kr.
30.000
40.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Kr.
Gældende regler (ekskl. moms)
Afskrivning og forrentning
39.600
21.600
52.800
28.800
66.000
36.000
Service
18.000
18.000
18.000
18.000
18.000
18.000
Drift
3.000
3.000
3.000
3.000
1.000
1.000
Omkostninger efter gældende regler i alt
60.600
42.600
73.800
49.800
85.000
55.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
Manglende afløftning af indkøbsmoms
15.150
10.650
18.450
12.450
21.750
14.250
Udgifter til telelink m.v.1)
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
5.000
Tilladelsesgebyr1)
2.250
2.250
2.250
2.250
2.250
2.250
Samlede omkostninger efter lovforslag
22.400
17.900
25.700
19.700
29.000
21.500
Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og databoks2)
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
23.000
1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr. år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til døgnaflæsning af hver kontrolboks. Udgiften er pr. spillested.
2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter lovforslaget.
Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde m.v.
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på gevinstgivende spilleautomater, der ikke er omfattet af lov om spillekasinoer.
Definitioner
Bilag 2
Omkostninger for spillehaller. Gældende regler og lovforslag.
Omkostnings-
niveau 1
Omkostnings-
niveau 2
Omkostnings-
niveau 3
25
automater
50
automater
25
automater
50
automater
25
automater
50
automater
Ca. kr.
Ca. kr.
Ca. kr.
Gældende regler
(ekskl. moms)
Årlig afskrivning ved køb af automater inkl. forrentning
302.500
605.000
302.500
605.000
-
-
Leje af automater
-
-
-
-
450.000
900.000
Husleje
37.500
75.000
75.000
150.000
75.000
150.000
Løn
550.000
550.000
550.000
550.000
600.000
825.000
Driftsudgifter til el, varme, forsikring, vedligeholdelse m.v.
70.000
90.000
70.000
90.000
70.000
90.000
Afskrivning på investering i spillehal inkl. renteudgifter på lån
-
-
-
-
65.000
95.000
Omkostninger efter gældende regler i alt
960.000
1.320.000
997.500
1.395.000
1.260.000
2.060.000
Yderligere omkostninger efter lovforslaget
Manglende afløftning af indkøbsmoms
105.000
195.000
110.000
210.000
160.000
300.000
Udgifter til telelink m.v.1)
5.600
6.200
5.600
6.200
5.600
6.200
Tilladelsesgebyr1)
18.750
37.500
18.750
37.500
18.750
37.500
Samlede omkostninger efter lovforslag
1.089.350
1.558.700
1.131.850
1.648.700
1.444.350
2.403.700
Engangsudgift til etablering af kommunikationslinier og databoks2)
32.000
41.000
32.000
41.000
32.000
41.000
1) Efter lovforslaget skal der betales 750 kr. pr. år. pr. automat i tilladelsesgebyr. Derudover er indregnet 4.800 kr. i årlige driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. pr. år til døgnaflæsning af hver kontrolboks. Der kan tilsluttes 8 automater pr. kontrolboks, svarende til, at spillehallen med 25 automater skal have 4 bokse og spillehallen med 50 automater 7 bokse.
2) Engangsudgiften er sammensat af 20.000 kr. til etablering af kommunikationslinier og 3.000 kr. til anskaffelse af hver kontrolboks efter lovforslaget.
Kapitel 2. Spillemyndigheden - Regulering
Spillemyndigheden
§ 2. Ved gevinstgivende spilleautomater forstås mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren mod en indsats af økonomisk værdi kan vinde en gevinst bestående af penge eller spillemønter.
Stk. 2. Ved spil om penge forstås spil, hvor gevinsten udbetales i penge.
Stk. 3. Ved spil om spillemønter forstås spil, hvor gevinsten udbetales i spillemønter, der kan indløses med en vare eller en tjenesteydelse.
Stk. 4. Ved en spillehal forstås et bemandet lokale, hvor der kun kan opstilles gevinstgivende spilleautomater.
Bilag 3
Tabel 1.
Eksempler på virkning af lovforslaget for enkeltstående spilleautomat i restauration.
Gældende regler
Lovforslag
Pris for automat inkl. moms, kr.
30.000
50.000
30.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
75.000
75.000
75.000
75.000
Moms og kommunal afgift 1)
35.000
35.000
-
-
Ny statsafgift
-
-
33.750
33.750
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
-
750
750
Overskud før omkostninger.
40.000
40.000
40.500
40.500
Nuværende omkostninger
20.200
14.200
29.000
19.000
20.200
14.200
29.000
19.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
-
-
10.800
9.300
13.000
10.500
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
-
-
23.000
23.000
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
19.800
25.800
11.000
21.000
-13.500
-6.000
-24.500
-12.000
Overskud ekskl. engangsudgift
19.800
25.800
11.000
21.000
9.500
17.000
-1.500
11.000
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter gældende regler.
Tabel 2.
Eksempler på virkning af lovforslaget for restauration med 3 spilleautomater.
Gældende regler
Lovforslag
Pris for automat inkl. moms, kr.
30.000
50.000
30.000
50.000
Afskrivningsperiode, år
2
4
2
4
2
4
2
4
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
300.000
300.000
300.000
300.000
Moms og kommunal afgift1)
132.000
132.000
-
-
Ny statsafgift
-
-
135.000
135.000
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
-
3.000
3.000
Overskud før omkostninger.
168.000
168.000
162.000
162.000
Nuværende omkostninger
60.600
42.600
87.000
57.000
60.600
42.600
87.000
57.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
-
-
22.400
17.900
29.000
21.500
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
-
-
23.000
23.000
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
107.400
125.400
81.000
111.000
56.000
78.500
23.000
60.500
Overskud ekskl. engangsudgift
107.400
125.400
81.000
111.000
79.000
101.500
46.000
83.500
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter gældende regler.
Kapitel 3. Afgifter - De statslige told- og skattemyndigheder
Afgifternes størrelse m.v.
§ 3. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, er spillemyndighed.
Stk. 2. Spillemyndigheden skal påse, at spil på spilleautomater udbydes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkårene for tilladelsen.
Stk. 3. Spillemyndigheden opkræver et gebyr på 750 kr. pr. automat for et kalenderår. Skal en automat synes som følge af foretagne ændringer af automaten, anses automaten for nyopstillet.
Bilag 4
Eksempel på afgiftsberegning for spillehallen i tabel 7 med 50 spilleautomater, der udlodder til lokale velgørende formål.
Pr. år
Kr.
(1) Bruttospilleindtægt.
3.750.000
(2) 45 pct. af BSI..
1.687.500
(3) Progressiv afgift (30 pct.) 1)
135.000
(4) Samlet afgift før udlodning
1.822.500
(5) Afgift til evt. udlodning 2)
697.500
(6) Udlodning 3)
734.211
(7) Nedslag
697.500
(8) Samlet afgift efter nedslag ( (4) ÷ (7) )
1.125.000
(9) Afgift i pct. BSI efter udlodning ( (8) / (1) x 100 ).
30%
Anm.: BSI = Bruttospilleindtægt (indskudssum fratrukket gevinster).
1) Den progressive afgift fremkommer som 30 pct. af BSI over 3.300.000 kr. (progressionsgrænse på 125.000 kr. tillagt 3.000 kr. pr. automat indtil 50 automater). Dvs. 30 pct. af 450.000 kr. = 135.000 kr.
2) Fremkommer som 1.822.500 kr. ÷ 30 pct. af 3.750.000 kr.
3) Fremkommer som 697.500 kr./0,95 = 734.211 kr.
Kapitel 4. Regnskab og kontrol m.v. - Fællesbestemmelser
Regnskab og kontrol
§ 4. Spillemyndigheden udarbejder en oversigt over tilladelsesindehavernes navne og adresser, opstillingssteder, antal automater pr. opstillingssted m.v. Oversigten gøres tilgængelig for offentligheden.
Opstillingssteder
Kapitel 5. Straffebestemmelser
§ 5. Spilleautomater må kun opstilles i restauranter med alkoholbevilling, i private spillehaller og i spillehaller med offentlig adgang. På disse steder må automatspil kun finde sted med pengegevinster.
Stk. 2. I spillehaller i omrejsende tivolier, til byfester og dyrskuer, på markeder og lign. kan dog i en tilladelsesperiode enten opstilles spilleautomater med pengegevinster eller spilleautomater med spillemønter.
Meddelelse af tilladelser
Kapitel 6. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 6. Opstilling og drift af spilleautomater må kun ske med en tilladelse fra spillemyndigheden.
Stk. 2. Der kan gives tilladelse til opstilling og drift af spilleautomater i en restaurant med alkoholbevilling med indtil 3 spilleautomater eller til opstilling og drift af spilleautomater i en spillehal.
§ 7. Tilladelse til opstilling og drift af spilleautomater kan gives for indtil 5 år ad gangen.
Stk. 2. En tilladelse til opstilling og drift af spilleautomater i en restaurant med alkoholbevilling kan dog højst gives for det tidsrum, alkoholbevillingen gælder.
Stk. 3. Tilladelser til spillehaller i faste eller omrejsende tivolier, der ikke er åbne hele året, kan kun give adgang til at anvende spilleautomaterne i den periode, spillehallen er åben.
§ 8. Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan kun meddeles, hvis det må antages, at ansøgeren vil drive virksomheden med spilleautomater på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, om tilladelse til opstilling af spilleautomater i en spillehal skal gives, kan der endvidere lægges vægt på spillehallens størrelse, dens placering m.v.
§ 9. Ved spillemyndighedens afgørelse af, om en ansøgning om tilladelse til spilleautomater skal imødekommes, er kommunalbestyrelsens indstilling til, at der meddeles sådanne tilladelser, vejledende for spillemyndigheden. Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan ikke meddeles, hvis politiet af ordensmæssige grunde finder, at tilladelsen ikke bør gives.
§ 10. Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan meddeles personer, der opfylder betingelsen i § 22 og
1) har bopæl her i landet,
2) er fyldt 21 år,
3) ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,
5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige og
6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive virksomhed med spilleautomater, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Stk. 2. Bopælskravet i stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i det omfang andet følger af Det Europæiske Fællesskabs regler eller andre internationale forpligtelser.
§ 11. Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan meddeles selskaber, når de er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og opfylder betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 22. Der kan endvidere under samme betingelser meddeles tilladelse til andre foreninger, fonde og lignende.
Stk. 2. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse, at direktøren og bestyrelsesmedlemmerne i de i stk. 1 nævnte selskaber m.v. opfylder betingelserne i § 10.
Stk. 3. Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal selskabet inden 14 dage anmelde dette til spillemyndigheden. Spillemyndigheden afgør herefter, om tilladelsen kan opretholdes. Kan tilladelsen ikke opretholdes, finder bestemmelserne i §§ 12-14 anvendelse.
Stk. 4. Kravet i stk. 1 gælder ikke i det omfang andet følger af Det Europæiske Fællesskabs regler eller andre internationale forpligtelser.
Bortfald, tilbagekaldelse m.v. af tilladelser
§ 12. En tilladelse bortfalder, når indehaveren af tilladelsen afgår ved døden eller ophører med at opfylde betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 1 og 3-4, eller stk. 2, for den udstedte tilladelse.
Stk. 2. En tilladelse til opstilling og drift af spilleautomater i en restaurant bortfalder, når restaurantens alkoholbevilling inddrages eller bortfalder.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan tilladelsesindehaverens dødsbo eller ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en tilladelsesindehaver, der har anmeldt betalingsstandsning, tilladelsesindehaverens konkursbo eller en værge for en tilladelsesindehaver, der er under værgemål efter værgemålslovens §§ 5, 6 eller 7, fortsætte med at udbyde spillet med henblik på afvikling, hvis der sker anmeldelse herom til spillemyndigheden inden 14 dage efter dødsfaldet, anmeldelse af betalingsstandsningen, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. Adgangen hertil gælder kun i 6 måneder efter den begivenhed, der medførte tilladelsens bortfald.
§ 13. En tilladelse kan tilbagekaldes hvis
1) indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller i gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven, eller af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne drive virksomhed med at udbyde spil på spilleautomater på fuldt forsvarlig måde,
3) virksomheden med at udbyde spil på spilleautomater er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden, eller
4) indehaveren af tilladelsen har forfalden gæld fra virksomheden med spilleautomater, der væsentligt overstiger den sikkerhed, der er stillet efter § 22, eller har betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Stk. 2. Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Tilbagekaldelse af tilladelse efter stk. 1 sker på tid fra 1-5 år eller indtil videre.
§ 14. Spillemyndighedens afgørelse efter § 13, stk. 2, 2. pkt., kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for domstolene, og spillemyndighedens afgørelse efter § 18, stk. 2, kan forlanges indbragt af bestyreren. Anmodningen herom skal fremsættes overfor spillemyndigheden inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af spillemyndigheden for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 2. Anmodningen om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at udbyde spil på spilleautomater under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spil på spilleautomater ikke må udbydes under ankesagens behandling.
Kontrol m.v. af spilleautomater
§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal ved opslag redegøre for spillereglerne og den anvendte udbetalingsprocent.
§ 16.Varegevinster omfatter ikke gavekort og stærke drikke og må ikke ombyttes til penge. Retten til frispil eller forlænget spilletid anses ikke for gevinst.
§ 17. En spilleautomat skal inden opstilling være godkendt af et af spillemyndigheden akkrediteret institut. Hvis der i godkendelsesperioden foretages konstruktive ændringer på automaten, skal den inden ibrugtagning godkendes påny.
Stk. 2. Når den i stk. 1 nævnte godkendelse har fundet sted, forsyner det akkrediterede institut automaterne med en mærkat med oplysning herom. Mærkaten må ikke kunne fjernes uden at ødelægges.
Stk. 3. Udgifterne ved kontrol m.v. afholdes af tilladelsesindehaveren.
Spillehallers personale, adgangskrav m.v.
§ 18. Den daglige drift af en spillehal skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller af en bestyrer. Er tilladelsesindehaver et selskab m.v., jf. § 11, skal spillehallen ledes af en bestyrer. Bestyrere af spillehaller skal opfylde betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2. Bestyrere må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil lede spillehallen på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2. Bestyrere skal godkendes af spillemyndigheden. Godkendelsen bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder en eller flere af de i stk. 1, nævnte betingelser. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis bestyreren ikke længere kan antages at ville lede spillehallen på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 3. Ansatte i en spillehal skal være fyldt 18 år.
§ 19. Personer under 18 år må ikke få adgang til spillehaller og må ikke spille på gevinstgivende spilleautomater i restauranter.
§ 20. I restauranter med alkoholbevilling, der har tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater, må ikke udbydes andre spil med kontantgevinster. I spillehaller må kun udbydes spil på gevinstgivende spilleautomater.
Stk. 2. I en spillehal må der ikke finde anden erhvervsvirksomhed sted end spil på gevinstgivende spilleautomater. Opstilling af morskabsautomater kan ikke finde sted. Salg af konfekturevarer og drikkevarer, bortset fra stærke drikke, kan dog finde sted i det omfang sådan virksomhed ikke omfattes af hotel- og restaurationsloven.
§ 21. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, regler for godkendelse af spilleautomater, godkendelsesperioden samt vilkår for tilladelserne.
§ 22. Afgiftspligtige personer eller selskaber, der driver virksomhed med spilleautomater, som kræver tilladelse efter denne lov, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Inden registrering af en spillevirksomhed hos de statslige told- og skattemyndigheder, skal tilladelsesindehaveren stille en sikkerhed for skyldige afgifter på 7.500 kr. for spilleautomater i en restaurant og 95.000 kr. for spilleautomater i en spillehal.
Stk. 3. Opkrævningslovens § 11 om sikkerhedsstillelse finder ikke anvendelse.
§ 23. Af spilleautomater med pengegevinster betales en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed spilleindsatserne i en spillehal eller en restaurant overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).
Stk. 2. Af spilleautomater opstillet i en restaurant betales udover den i stk. 1, nævnte afgift, en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28, der overstiger 25.000 kr.
Stk. 3. Af spilleautomater opstillet i en spillehal betales udover den i stk. 1, nævnte afgift, en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28, der overstiger 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat derudover.
§ 24. Af spilleautomater med andre gevinster end penge opstillet i spillehaller i omrejsende tivolier, på markedspladser, dyrskuer og lignende steder, betales en afgift på 25 pct. af bruttospilleindtægten.
Stk. 2. Af de i stk. 1 nævnte automater betales endvidere en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28, der overstiger 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat derudover.
§ 25. Indehaveren af en tilladelse til en stationær spillehal kan til de i § 38 nævnte lokale, velgørende formål udlodde midler fra spillehallens drift, der giver nedslag med 95 pct. i den del af afgiften efter § 23, der overstiger 30 pct. af bruttospilleindtægten. Midler fra spillehaller, hvortil Dansk Tipstjeneste A/S har tilladelse, skal dog udloddes til de i tips- og lottoloven nævnte velgørende formål.
Stk. 2. Anvendes de i stk. 1, nævnte midler ikke til velgørende formål i den kommune, hvor spillehallen er beliggende, jf. § 38, kan den afgift, der er givet nedslag for, kræves tilbagebetalt af den spillehal, der har udloddet midlerne.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for udlodning af afgiften.
§ 26. Af bruttospilleindtægten af spilleautomater opkræves en afgift på 1 pct., hvoraf to tredjedele anvendes til behandling af ludomani og en tredjedel anvendes til forskning i ludomani.
§ 27. Gevinster vundet på gevinstgivende spilleautomater som omhandlet i denne lov er fritaget for indkomstskat til stat og kommune.
Afregning af afgiften
§ 28. Tilladelsesindehaveren skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er kalendermåneden, angive størrelsen af den afgiftspligtige bruttospilleindtægt til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen skal være underskrevet af tilladelsesindehaveren.
Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden udløbet af den nævnte frist, skal de statslige told- og skattemyndigheder give spillemyndigheden meddelelse herom. Spillemyndigheden træffer herefter afgørelse om, hvorvidt tilladelsen skal tilbagekaldes.
§ 29. En tilladelsesindehaver, der udlodder midler efter § 25 til lokale, velgørende formål, kan fratrække det fradragsberettigede beløb i den afgift, der skal betales efter opkrævningslovens § 2, stk. 4.
§ 30. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en tilladelsesindehaver, der ikke har betalt afgift rettidigt, at afgive angivelsen, jf. § 28, stk. 1, for kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en tilladelsesindehaver, der ikke har betalt afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i opkrævningslovens § 2, stk. 4, angivne.
§ 31. Tilladelsesindehaveren skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige bruttospilleindtægt og ved opgørelsen af og kontrollen med afgiftens berigtigelse.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler for regnskabsførelse, opgørelse, angivelse og indbetaling af afgiften.
§ 32. Spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af tilladelsesindehavere, og til at efterse tilladelsesindehaveres spilleautomater, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Velgørende formål, jf. § 38, der modtager midler fra spillehaller med den virkning, at spillehallen får nedslag i afgiften, jf. § 25, stk. 1, skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om de modtagne midler og dokumentation for deres anvendelse.
Stk. 3. Leverandører og udlejere af spilleautomater og dele hertil skal på begæring meddele spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere efter denne lov.
Stk. 4. Tilladelsesindehavere og de af denne beskæftigede personer skal yde spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 5. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
§ 33. Politiet yder spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder bistand til kontrol efter § 32, stk. 1. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 34. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for lovens gennemførelse.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om indsatser, gevinststørrelse, tilbagebetalingsprocent m.v.
Klager m.v.
§ 35. Skatteministeren kan bemyndige spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 36. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af
1) Spørgsmål om, hvilket beløb afgifterne skal beregnes af.
2) Spørgsmål om, hvorvidt der er tale om velgørende, lokale formål efter § 38 som efter § 25 kan modtage midler med afgiftsnedsættelse til følge.
Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.
§ 37. Klager over afgørelse truffet af spillemyndigheden kan påklages til et spillenævn bestående af en repræsentant med kendskab til branchen, en repræsentant for Told- og Skattestyrelsen og en repræsentant for Skatteministeriets departement. Departementets repræsentant er formand for nævnet.
Stk. 2. Nævnets medlemmer udnævnes af skatteministeren for perioder af 6 år. Genudnævnelse kan finde sted.
Nedslagsberettigede lokale, velgørende formål
§ 38. De lokale, velgørende formål, hvortil der kan udloddes midler fra automatspil med den virkning, at afgiften for en spillehal nedsættes, jf. § 25, er velgørende formål svarende til formål omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, når midlerne finder anvendelse i den kommune, hvor spillehallen er beliggende.
Stk. 2. Som lokale, velgørende formål, hvortil der kan ske udlodning med den virkning, at afgiften for en spillehal nedsættes efter § 25, anses endvidere kulturelle arrangementer på friluftsscener og i koncertsale med musik og sang, teater med pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store forlystelsesparker.
Andre bestemmelser
§ 39. Gebyrer efter § 3, stk. 3, kan inddrives ved udpantning.
§ 40. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 6, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 3, § 15, § 16, § 17, stk. 1, § 18, stk. 2 og 3, § 19, § 20, § 31, stk. 1, og § 32, stk. 2, 3 og 4,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i forbindelse med udstedelse af tilladelse,
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved afgiftskontrollen,
4) undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 30, stk. 1 og 2,
5) fortsætter med at udbyde spil på spilleautomater, selv om tilladelsen hertil er bortfaldet efter § 12 eller tilbagekaldt af spillemyndigheden efter § 13.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 41. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1, nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 931 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 43 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 43. I restauranter uden alkoholbevilling kan ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater.
§ 44. Gevinstgivende spilleautomater med gyldige synserklæringer opstillet i restaurationer uden alkoholbevilling, som senest på dagen for offentliggørelsen af denne lov er anmeldt til politiet efter hotel- og restaurationslovens § 26, stk. 1, eller er omfattet af en tilladelse fra politiet efter lovens § 26, stk. 2, kan i henhold til de gældende regler være opstillet indtil udløbet af december måned 2001.
Stk. 2. Spillemyndigheden kan efter en konkret vurdering dispensere fra den i stk. 1 nævnte frist.
§ 45. Gevinstgivende spilleautomater med gyldige synserklæringer opstillet i henhold til § 5, stk. 2, i cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser eller i restauranter med alkoholbevilling efter hotel- og restaurationslovens § 26, stk. 1 eller 2, samt automater opstillet privat, skal inden udløbet af december 2001være omfattet af en tilladelse efter § 6.
§ 46. I hotel- og restaurationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 31. marts 1998, foretages følgende ændringer
1. § 26 affattes således
»§ 26. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at der for ikkegevinstgivende spilleautomater betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Der betales ikke afgift for indtil to ikkegevinstgivende spilleautomater. Den årlige afgift for de følgende spilleautomater må højst udgøre 4.000 kr. for hver spilleautomat.
Stk. 2. I restaurationer kan politiet forbyde optræden for offentligheden, offentlig dans, musik, spil og lignende.«.
2. I § 34, stk. 1, ændres »§ 26, stk. 2, 7 og 8« til: »§ 26, stk. 2«.
3. I § 37, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 26, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7,« og i nr. 3 ændres »§ 26, stk. 8« til: § 26, stk. 2«.
§ 47. I bilag 1, liste A, i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. indsættes: »Lov om gevinstgivende spilleautomater.«.
§ 48. Skatteministeren afgiver inden udgangen af folketingsåret 2003-2004 en redegørelse med henblik på en eventuel revision af loven.
§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Lovforslagets formål
Lovforslaget har som formål
at bekæmpe det ulovlige spilleautomatmarked. Lovforslaget søger at begrænse dette marked gennem en styrket central kontrol og ved at der lovligt kan udbydes spil med kontantgevinster,
at sikre større neutralitet i beskatningen af spilleautomater. Alle spilleautomater pålægges derfor en afgift på niveau med den afgift, der betales af kasinoer. Der åbnes endvidere mulighed for nedslag i afgiften ved udlodning til velgørende formål,
at begrænse ludomani. I udenlandske undersøgelser er det hidtil skønnet, at indtil ca. 2 pct. af befolkningen kan risikere at blive afhængige af spil. En nyere stor undersøgelse fra USA viser dog en betydelig mindre procentdel. Med lovforslaget vil kontrollen med spillestederne blive skærpet kraftigt. Samtidig bliver der tilført flere ressourcer til forskning i og behandling af ludomani,
at sikre udlodningsmidler til velgørende formål. For at bevare de midler til lokale, velgørende formål, som nogle spilleklubber i dag udlodder, vil stationære spilleklubber med spilleautomater kunne få nedslag i afgiften for midler, der er udloddet til et lokalt, velgørende formål,
at undgå at kasinoer rammes. Kun kasinoer har i dag mulighed for lovligt at opstille spilleautomater, som kan give store pengegevinster. Kasinoerne har en interesse i at få fjernet konkurrencen fra de ulovlige spilleklubber og i, at spilleautomatmarkedet pålægges samme høje afgifter som kasinoer.
II. Gældende regler vedrørende spilleautomater uden for kasinoer
Gevinstgivende spilleautomater kan efter gældende regler opstilles på forlystelsessteder og i restauranter. Spilleautomater kan endvidere opstilles privat, når de ikke anvendes erhvervsmæssigt.
Efter Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser med senere ændringer kan politiet på et forlystelsessted tillade opstilling af indtil 40 gevinstgivende spilleautomater for hver to bemandede køreforretninger under forudsætning af, at stedet fortsat har karakter af et egentligt forlystelsessted.
Da cirkulæret ikke indeholder en nærmere angivelse af, hvad der skal forstås ved et forlystelsessted, har politiet i de senere år givet tilladelse til en række indendørs forlystelsessteder i tidligere forretningslokaler eller andre erhvervslokaler. Disse steder fremtræder ofte som spillehaller og ikke egentlige forlystelsessteder, selv om kravet til opsætning af køreforretninger er opfyldt.
Ifølge § 26 i hotel- og restaurationsloven kan der uden tilladelse opstilles indtil 3 spilleautomater i restaurationer, hvis der gives politiet meddelelse herom. Opstilling af mere end 3 automater kræver derimod en tilladelse fra politiet. I henhold til § 26 har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 860 af 10. oktober 1994 om spilleautomater i restauranter m.v.
For spilleautomater opstillet både på forlystelsessteder og i restauranter gælder ifølge Justitsministeriets retningslinier af 3. juni 1996 for godkendelse af gevinstgivende spilleautomater, at indsatsen pr. spil ikke må overstige 50 øre, at gevinsterne ved spillet ikke må overstige værdien af 300 kr. i spillemærker, og at tilbagebetalingsprocenten ikke må være under 74. Spillemærkerne må ikke ombyttes med penge, men kun anvendes til fortsat spil, give adgang til andre forlystelser eller anvendes til køb af varer på forlystelsesstedet eller i restauranten, bortset fra stærke drikke.
For spilleautomater begge steder gælder ligeledes, at de med 3 års mellemrum skal synes af et akkrediteret institut, der skal attestere, at en række nærmere anførte tekniske krav er opfyldt.
Omsætningen fra spilleautomater i såvel restaurationer som på forlystelsessteder er momspligtig. Restaurationsautomater kan endvidere af kommunen pålægges en afgift, der højst må udgøre 20.000 kr. for den først opstillede automat, 24.000 kr. for den anden og 28.000 kr. for hver af de følgende automater.
Af oplysninger indhentet fra landets politikredse i 1996, jf. Justitsministeriets betænkning 1344 om spil på forlystelsessteder, i restaurationer og foreninger, København 1997, fremgår det, at der dengang var opstillet godt 2.600 gevinstgivende spilleautomater på forlystelsessteder m.v. og knap 5.000 spilleautomater i restauranter. Dansk Automat Brancheforening skønnede, at der i 1999 var opstillet ca. 7.000 spilleautomater i restauranter og ca. 3.500 spilleautomater på forlystelsessteder, jf. Finansministeriets rapport Spil i Danmark, juni 1999.
Foruden spilleautomater i restaurationer og på forlystelsessteder findes der spilleklubber, der er eller fremstår som private og hvor spilleautomaterne angiveligt ikke anvendes erhvervsmæssigt. Antallet af spilleautomater i sådanne klubber kendes ikke. Private ikke-erhvervsmæssigt anvendte spilleautomater er ikke underlagt nogen regulering. Politikredsene havde i 1996 kendskab til 117 klubber med i alt ca. 2.500 spilleautomater. Flere politikredse angav dog, at de ikke havde nærmere kendskab til antallet af spilleklubber. I 1999 skønnede Dansk Automat Brancheforening, at der findes ca. 5.100 spilleautomater i såkaldte private klubber og foreninger, jf. Spil i Danmark, juni 1999.
III. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder regler for regulering og afgifter af alle spilleautomater. Spilleautomater i kasinoer er dog ikke omfattet af lovforslaget, men reguleres fortsat i henhold til lov om spillekasinoer, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, og pålægges afgifter i henhold til lov om afgift af spillekasinoer, jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. februar 1999.
Overførsel af kompetencen til at fastsætte regler vedrørende spilleautomater udenfor kasinoer vil ved kongelig resolution blive overført fra erhvervsministeren og justitsministeren til skatteministeren inden lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2001.
Lovforslagets nærmere indhold er følgende
1. Der oprettes i Told- og Skattestyrelsen en central spillemyndighed, der skal give tilladelse til opstilling og drift af alle spilleautomater.
2. Alle spilleautomater skal give kontantgevinster, bortset fra spilleautomater i de omrejsende tivolier, på markedspladser m.v., der efter tilladelsesindehaverens ønske i stedet kan udbydes med varegevinster.
3. Spilleautomater med kontantgevinster kan kun opstilles i spillehaller og i restauranter med alkoholbevilling, og spilleautomater med varegevinster kan kun opstilles i spillehaller i omrejsende tivolier.
4. Der opkræves af alle spilleautomater afgifter svarende til afgiften af spillekasinoer på 45/75 pct. af bruttospilleindtægten. Da spilleautomater med varegevinster i modsætning til spilleautomater med pengegevinster er momspligtige, vil grundafgiften af disse spilleautomater være 25 pct. af bruttospilleindtægten.
5. Stationære spillehaller kan udlodde midler til visse lokale velgørende formål. Ved selv at betale 5 pct. af det udloddede beløb, kan spillehallen få nedslag med det udloddede beløb i den del af afgiften, der udgør mere end 30 pct. af bruttospilleindtægten.
Skatteministeren får endvidere bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger m.v. Det foreslås, at skatteministeren bl.a. fastsætter bestemmelser om, at alle spilleautomater skal kobles til en central kontrolcomputer hos spillemyndigheden, således at spilleomsætning og gevinstudbetaling på den enkelte spilleautomat kan kontrolleres.
Et sådant krav vil imidlertid, ligesom andre krav til spilleautomater, kræve notifikation efter EU s direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), og vil derfor først kunne sættes i kraft, når notifikationsproceduren er gennemført.
IV. Provenumæssige konsekvenser
1. Spilleautomatmarkedet.
A. Omsætning.
Hensigten med lovforslaget er, at der gennem mere ensartede regler og adgang til kontantgevinster, skabes grundlag for, at automatspillet i den grå-sorte zone bortfalder og erstattes med et velkontrolleret legalt spilleudbud.
Lovforslagets regler vil ændre på den nuværende sammensætning af aktører på spilleautomatmarkedet og markedets struktur. Overgang til kontantspil kan bidrage til øget omsætning.
Det er vanskeligt at fastlægge det nuværende spilleautomatmarked med hensyn til antal automater og bruttospilleindtægt (indskudssum fratrukket gevinster), herunder hvor stor en del af bruttospilleindtægten, der kommer fra automatspillet i den ikke registrerede del.
Det nuværende spilleautomatmarked skønnes at generere en bruttospilleindtægt på 1 - 1,5 mia. kr. og omfatter i størrelsesordenen 15.000 automater, jf. tabel 1, hvor der er vist skøn for størrelsen af det eksisterende marked. Skønnene er behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 1. Skøn for størrelsen af spilleautomatmarkedet. Gældende regler. Ekskl. kasinoautomaterne.
Gældende regler
Antal
automater
Bruttospille-
indtægt
Ca. stk.
Ca. mill. kr.
Restaurationsområdet
7.000
700
Forlystelsesområdet
3.500
200
Foreninger og spilleklubber
5.100
400
I alt
15.600
1.300
På restaurationsområdet vil automater på lokaliteter uden alkoholbevilling blive nedtaget efter en overgangsperiode. Endvidere vil der ske en reduktion i antallet af spilleautomater på restaurationer med alkoholbevilling, der i dag har mere end tre automater. Det skønnes, at i størrelsesordenen 1.500-2.000 automater efter overgangsperioden ikke længere vil være opstillet. Der findes i dag spillesteder med 5-10 spilleautomater, hvor tilladelsen er givet efter restaurationsloven, og hvor spilleautomaterne er opstillet i tilknytning til salg af andre spilprodukter som tipning, lotto og totalisatorspil. I det omfang, at automatdelen i disse spillesteder efter de foreslåede regler opnår tilladelse som spillehal, vil det medvirke til, at antallet af automater, der nedtages i lokaliteter uden alkoholbevilling, formindskes.
Spillehalsområdet er i dag opdelt på de mere traditionelle spillesteder (50-150 automater pr. spillehal) som Tivoli, Dyrehavsbakken m.v., og mindre steder, hvor der er opstillet omkring 10-25 automater pr. sted. Området må formodes at blive berørt af den højere afgiftsbelastning, hvilket antages at betyde en nedgang i antallet af automater.
Det antages, at en meget stor andel af automaterne og bruttospilleindtægten på det nuværende spilleklubområde befinder sig i den grå-sorte zone, og at de nye regler vil gøre dette spil mindre interessant. Spillet bliver efter forslaget underlagt de samme regler som spillehallerne, hvilket betyder, at kontantspillet i en række tilfælde bliver med mindre præmier (max. 300 kr.) og mindre indskud pr. spil (50 øre). Det vil således alene være de spilleklubber, der kan opnå tilladelse som spillehal, der vil være tilbage, herunder de reelle støtteklubber.
Det må forventes, at den frigivne omsætning på det uregulerede område vil søge over mod det regulerede område, hvilket primært vil være hos de eksisterende spillehaller og de foreninger, hvor spillet i dag foregår under kontrollerede former.
Endvidere skønnes muligheden for afgiftsnedslag for udlodning til lokale velgørende formål at kunne indebære, at foreninger ser reglerne som en god mulighed for at styrke foreningens indtægtsgrundlag ved at etablere en spillehal.
Med udgangspunkt i ovennævnte vurderinger og en forudsætning om uændret bruttospilleindtægt pr. automat skønnes det, at grundlaget for den nye afgift vil være en bruttospilleindtægt på i størrelsesordenen 1 mia. kr. på spilleautomatmarkedet, jf. tabel 2.
Tabel 2. Skøn for størrelsen af spilleautomatmarkedet efter lovforslagets regler. Ekskl. kasinoautomaterne.
Lovforslag
Antal
automater
Bruttospille-
indtægt
Ca. stk.
Ca. mill. kr.
Restaurationsområdet
5.500
600
Forlystelsesområdet
3.000
200
Foreninger og spilleklubber
3.500
200
I alt
12.000
1.000
B. Omkostninger.
Det er vanskeligt at fastlægge omkostningsniveauet for drift af såvel automater i restaurationer som i spillehaller. Med hensyn til restaurationsautomaterne vil omkostningerne afhænge af prisen på automaten, afskrivningsperiode og udgifter til service m.v. Der vil endvidere kunne være regionale forskelle, hvor omkostningerne kan være lavere i udkantsområderne. Prisen på automaterne skønnes at kunne variere fra 30.000 - 50.000 kr. inkl. moms.
I Dansk Automat Brancheforenings høringssvar forudsættes afskrivningsperioden til 2 år, hvilket forekommer, at være en meget kort afskrivningsperiode. Forlænges afskrivningsperioden falder omkostningerne mærkbart. Det samme vil være tilfældet ved en lavere pris på service m.v. I bilag 1 er vist eksempler på omkostningsniveauer for restaurationsautomater.
Som det er tilfældet med restaurationsautomaterne, vil omkostningerne ved at drive en spillehal variere betydeligt fra hal til hal, og det kan være vanskeligt at få et realistisk billede af omkostningsniveauet på det eksisterende marked. Der vil typisk være meget store forskelle afhængig af bl.a. beliggenheden. Huslejeudgifterne kan variere betydeligt. Eksempelvis fra 500 kr. - 1.000 kr. pr. m2. Der kan også være store forskelle på købsprisen på automaterne og prisen på leje af automaterne. Der vil også være forskel på, om der er tale om en eksisterende spillehal, eller om der er tale om etablering af en ny.
Med lovforslaget påløber der ekstra omkostninger på 750 kr. pr. automattilladelse. Når spilleautomater bliver koblet til en central kontrolcomputer vil der endvidere blive en udgift på ca. 5.000 kr. pr. spillested sammensat af 4.800 kr. i driftsomkostninger pr. telelink og 200 kr. til aflæsning af en kontrolboks. For hver kontrolboks påløber ca. 200 kr. til daglig aflæsning. Hertil kommer virkningen af, at afløftning af moms på indkøb i tilknytning til spillevirksomheden bortfalder. Endvidere kommer der engangsudgift på 20.000 kr. som følge af etablering af kommunikationslinier og på 3.000 kr. til anskaffelse af kontrolboks.
2. Afgiftsstruktur.
Med lovforslaget erstattes momsen og den kommunale stykafgift for gevinstgivende spilleautomater med et sæt af statslige afgifter.
For spilleautomater opstillet i restaurationer foreslås en statslig afgift på 45 pct. af hele bruttospilleindtægten og yderligere 30 pct. af bruttospilleindtægten over 25.000 kr. pr. md. pr. restauration (300.000 kr. pr. år).
For spillehaller foreslås en statslig afgift på 45 pct. af hele bruttospilleindtægten og yderligere 30 pct. af bruttospilleindtægten over en grænse på 125.000 kr. pr. md. pr. spillehal. Grænsen forhøjes med 3.000 kr. pr. automat for hver automat der er opstillet indtil 50 automater, og 1.500 kr. pr. automat derudover. Det betyder, at en spillehal med 25 automater og en årlig bruttospilleindtægt under 2,4 mill. kr. ikke skal betale den progressive afgift. Grænsen for en spillehal med 50 automater er 3,3 mill. kr.
For spillehaller, der udlodder beløb til lokale velgørende formål, kan der opnås et afgiftsnedslag i den del af afgiften, der overstiger 30 pct. af bruttospilleindtægten. For at opnå afgiftsnedslag skal der fremlægges dokumentation for, at hele det udloddede beløb tilfalder lokale velgørende formål.
Der findes ikke sikre oplysninger om størrelsen af momsindtægterne og den kommunale afgift på spilleautomaterne, men de skønnes at udgøre henholdsvis ca. 100 mill. kr. og ca. 125 mill. kr. eller i alt ca. 225 mill. kr. årligt.
3. Lovforslagets provenuvirkning.
I tabel 3 er vist skøn for lovforslagets provenuvirkning i perioden 2001-2004, hvor de nuværende spilleautomater udfases, og de nye etableres.
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et netto merprovenu til staten på ca. 100 mill. kr. i 2001 voksende til ca. 160 mill. kr. i 2004 og frem. For finansåret 2001 skønnes merprovenuet til ca. 100 mill. kr. Provenuskønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 3. Skøn for lovforslaget provenumæssige konsekvenser for spilleautomater.
Gældende regler
Lovforslag
Ændring i forhold
til gældende regler
2001
2002
2003
2004
2001
2002
2003
2004
Ca. mill. kr.
Moms
100
50
15
10
0
-50
-85
-90
-100
Kommunal stykafgift
125
75
25
20
0
-50
-100
-105
-125
Ny statsafgift1)
-
200
385
385
385
200
385
385
385
I alt
225
325
425
415
385
100
200
190
160
1) Ekskl. 1 pct. af bruttospilleindtægten til forskning i og bekæmpelse af ludomani og inkl. provenu af lønsumsafgiften.
Det er i beregningerne forudsat, at afgift af spilleautomater opstillet i spillehaller reelt vil udgøre 30 pct., da afgift herudover antages at blive kanaliseret tilbage til udlodning til lokale velgørende formål. Det skønnes med usikkerhed, at der vil være mulighed for at ca. 50 mill. kr. på sigt vil kunne tilfalde lokale velgørende formål.
Momsprovenuet udfases over en periode i takt med, at automaterne bliver kontantspilsautomater.
Lovforslagets regler om, at restaurationer uden alkoholbevilling i en 1-årig periode efter lovforslagets ikrafttræden og derudover efter en særlig vurdering får mulighed for at beholde de eksisterende automater, gør, at hovedparten af disse automater formentlig først nedtages i løbet af en kortere årrække, hvorfor det fulde momstab først skønnes at fremkomme i 2004, jf. tabel 3.
I forbindelse med Forlystelsesudvalgets rapport nr. 1344 fra 1997 skønnedes ud fra en rundspørge til landets politikredse, at kommunerne havde et samlet årligt provenu på ca. 88 mill. kr. i 1996, svarende til en gennemsnitlig afgift på 18.000 kr. pr. automat ved ca. 5.000 automater. Med et antal på ca. 7.000 restaurationsautomater i dag skønnes den kommunale afgift således til ca. 125 mill. kr. årligt.
For 2001 skønnes kommunernes provenutab til ca. 50 mill. kr., mens det fulde provenutab på ca. 125 mill. kr. vil fremkomme i 2004, når alle automater opstillet i restaurationer uden alkoholbevilling forudsættes at være nedtaget.
Kommunernes provenutab som følge af bortfaldet af den kommunale stykafgift forudsættes kompenseret via DUT.
Endvidere vil der kunne fremkomme et vist merprovenu det første år som følge af, at virksomhederne ved overgangen til momsfri virksomhed skal regulere for tidligere godtgjort indkøbsmoms.
Der fremkommer endvidere et provenu som følge af, at spilleautomatmarkedet bliver lønsumsafgiftspligtigt. Det skønnes, at de fleste restauratører ikke vil skulle betale lønsumsafgift som følge af bagatelgrænsen på 80.000 kr. i afgiftsgrundlaget. Spilleautomatvirksomhederne og spillehallerne med ansatte vil derimod typisk skulle betale lønsumsafgift. Den samlede lønsum kendes ikke, men provenuet af lønsumsafgiften for spilleautomatområdet skønnes til i størrelsesordenen 5 mill. kr.
Til styrkelse af indsatsen til forskning i og bekæmpelsen af ludomani betales der 1 pct. af bruttospilleindtægten, hvilket på sigt skønnes at medføre et beløb til formålet på i størrelsesordenen 10 mill. kr. årligt og det første år ca. 5 mill. kr.
4. Eksempler på virkning af de foreslåede afgiftsregler.
Restaurationer.
I tabel 4 og 5 er vist afgiftsberegningen for en restauration med henholdsvis 1 og 3 automater efter de foreslåede afgifter og efter de gældende regler med moms og kommunale stykafgifter. Den foreslåede afgift er 45 pct. af bruttospilleindtægten og 30 pct. af bruttospilleindtægten over 25.000 kr. pr. måned pr. restauration (300.000 kr. pr. år).
Det er forudsat, at automaterne er belagt med den maksimale kommunale stykafgift, der er 20.000 kr. for den første automat, 24.000 kr. for den næste og 28.000 kr. for hver af de efterfølgende automater. Virkningen er vist for en automat, der koster 40.000 kr. inkl. moms og med en afskrivningsperiode på 2 og 4 år. Service- og driftsomkostningerne er fastsat til 8.750 kr. pr. automat inkl. moms på basis af oplysninger i Dansk Automat Brancheforenings høringssvar, jf. bilag 1.
For den enkeltstående automat med en bruttospilleindtægt på 75.000 kr. medfører lovforslaget stort set uændret afgift i de situationer, hvor der betales den maksimale kommunale afgift. Reduktionen i overskuddet skyldes i dette tilfælde de ekstra omkostninger i medfør af lovforslaget. Ved en afskrivningsperiode på 2 år falder overskuddet ekskl. engangsudgift fra ca. 15.000 kr. til ca. 4.000 kr. og ved en afskrivningsperiode på 4 år fra 23.000 kr. til 14.000 kr.
Tabel 4. Eksempler på virkning af lovforslaget for enkeltstående spilleautomat i restauration.
Gældende regler
Lovforslag
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
75.000
75.000
Moms og kommunal afgift1)
35.000
-
Ny statsafgift
-
33.750
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
750
Overskud før omkostninger.
40.000
40.500
Nuværende omkostninger
24.600
16.600
24.600
16.600
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
11.900
9.900
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
15.400
23.400
-19.000
-9.000
Overskud ekskl. engangsudgift
15.400
23.400
4.000
14.000
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter gældende regler.
Den kommunale afgift opkræves ikke i alle kommuner og ikke altid med det maksimale beløb. Hvis den kommunale afgift ikke opkræves er afgiften 20.000 kr. lavere efter gældende regler.
For restaurationen med 3 automater er der også tale om stort set uændret afgiftsbetaling, men et reduceret overskud, jf. tabel 5.
Tabel 5. Eksempler på virkning af lovforslaget for restauration med 3 spilleautomater.
Gældende regler
Lovforslag
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
2 årig afskrivningsperiode
4 årig afskrivningsperiode
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt
300.000
300.000
Moms og kommunal afgift 1)
132.000
-
Ny statsafgift
-
135.000
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
3.000
Overskud før omkostninger.
168.000
162.000
Nuværende omkostninger
73.800
49.800
73.800
49.800
Yderligere omkostninger efter lovforslag
-
-
25.700
19.700
Engangsudgift efter lovforslaget
-
-
23.000
23.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
94.200
118.200
39.500
69.500
Overskud ekskl. engangsudgift
94.200
118.200
62.500
92.500
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter gældende regler.
I bilag 2 er vist virkningen af den foreslåede afgiftsstruktur, hvis prisen på automaten er henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. inkl. moms og afskrivningsperioden er 2 eller 4 år.
Spillehaller.
Virkningen af de gældende regler og de foreslåede afgiftsregler for spillehaller vil afhænge af bruttospilleindtægten på automaterne og de forbundne omkostninger ved at drive en spillehal. Det højere afgiftsniveau vil gøre det nødvendigt, at være mere opmærksom på omkostningerne. Overgang til kontantspil kan bidrage til en øget omsætning.
Afgiften foreslås som nævnt til 45 pct. af bruttospilleindtægten og 30 pct. af bruttospilleindtægten over 125.000 kr. pr. måned pr. spillehal. De 125.000 kr. forhøjes med 3.000 kr. for hver automat, der er opstillet indtil 50 automater, og 1.500 kr. pr. automat derudover.
Virkningen af lovforslaget er vist for tre forskellige omkostningsniveauer, jf. bilag 2. De 3 omkostningsniveauer er udtryk for en stor spredning i omkostningerne ved at drive en spillehal. Udgangspunktet for eksemplerne er, at omkostningerne til forsikring, el, varme, vedligeholdelse m.v. er ens, mens forskellen ligger i antagelserne om lønudgifter, husleje og om automaterne er lejet eller købt. Skønnene er forbundet med usikkerhed.
Ved omkostningsniveau 1 købes automaterne til en pris af 40.000 kr. inkl. moms og de afskrives over 4 år. Serviceudgifterne er sat til 2.500 kr. pr. automat. Det er lavere end for restaurationsautomaterne, jf. tabel 4 og 5, men der må antages at være stordriftsfordele ved opstilling af flere automater. Huslejen er 500 kr. pr. m2 ekskl. moms, hvor hver automat kræver 3 m2. Lønnen er fastsat til 550.000 kr., svarende til 2 mands løn (ca. 100 kr. i timen + feriepenge) og en daglig åbningstid på 14 timer inkl. rengøring i 350 dage om året. Det forudsættes, at spillehallen ikke skal nyetableres. Lønniveauet er ens, uanset om der er 25 eller 50 automater.
Omkostningsniveau 2 svarer til 1, bortset fra huslejen. Den er fastsat til 1.000 kr. ekskl. moms pr. m2 og er således udtryk for en bedre beliggenhed.
Ved omkostningsniveau 3 er det forudsat, at spillehallen er nyetableret, hvorfor der afskrives på inventar. Investeringen er foretaget for lånte midler. Huslejen er 1.000 kr. pr. m2 ekskl. moms. Spilleautomaterne lejes til en pris inkl. service på 1.500 kr. pr. md. ekskl. moms. Spillehallen har åbent 365 dage om året og lønudgiften er 600.000 kr. ved 25 automater og 825.000 kr. ved 50 automater. Omkostningerne baserer sig i vidt omfang på oplysninger fra Dansk Automat Brancheforening. Omkostningerne er ekskl. udgifter til evt. managementfunktion (tømning af automater og bogholderi) og evt. udgifter til kassedifference.
I tabel 6 og 7 er vist virkningen for to spillehaller med henholdsvis 25 og 50 automater. Den gennemsnitlige bruttospilleindtægt er 100.000 kr. pr. automat ved 25 automater og 75.000 kr. pr. automat ved 50 automater. Den faldende bruttospilleindtægt pr. automat er således udtryk for, at opstilling af yderligere automater ikke nødvendigvis giver samme bruttospilleindtægt pr. automat.
Efter de gældende regler betaler spillehaller, hvor tilladelsen er givet efter forlystelsescirkulæret, alene moms af bruttospilleindtægten.
I det omfang, at spillehallen efter gældende regler er drevet erhvervsmæssigt vil overskuddet være skattepligtigt, mens en reel støtteklub, hvor overskuddet går til almennyttige formål ikke er skattepligtig af overskuddet. Dette ændres ikke med lovforslaget.
Med lovforslaget reduceres overskuddet for spillehallen med 25 automater fra ca. 1 mill. kr. efter gældende regler til ca. 190.000 - 230.000 kr. ved omkostningsniveau 1 og 2, jf. tabel 6.
Der vil i eksemplerne ved omkostningsniveau 1 og 2 være mulighed for at udlodde 405.000 kr. af afgiften.
Ved omkostningsniveau 3 kommer spillehallen ud med et underskud på ca. 125.000 kr.
Tabel 6. Eksempler på virkning af lovforslaget for spillehal med 25 automater.
Bruttospilleindtægt pr. automat på 100.000 kr.
Gældende regler
Lovforslag
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt.
2.500.000
2.500.000
2.500.000
2.500.000
2.500.000
2.500.000
Moms 1)
500.000
500.000
500.000
-
-
-
Ny statsafgift..
-
-
-
1.155.000
1.155.000
1.155.000
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
-
-
25.000
25.000
25.000
Overskud før omkostninger.
2.000.000
2.000.000
2.000.000
1.320.000
1.320.000
1.320.000
Nuværende omkostninger
960.000
997.500
1.260.000
960.000
997.500
1.260.000
Yderligere omkostninger efter lovforslag
129.350
134.350
184.350
Engangsudgift efter lovforslag
-
-
-
32.000
32.000
32.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
1.040.000
1.002.500
740.000
198.650
156.150
-156.350
Overskud ekskl. engangsudgift
1.040.000
1.002.500
740.000
230.650
188.150
-124.350
Evt. udlodning til lokale almennyttige formål
Afgift over 30 pct. af BSI til udlodning
405.000
405.000
-
5 pct. egenbetaling
21.316
21.316
-
Øvrige overskud til udlodning
209.334
166.834
-
Udlodning i alt
635.650
593.150
-
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter gældende regler.
Med 50 automater og en bruttospilleindtægt på 75.000 kr. pr. automat falder overskuddet på ca. 1,6-1,7 mill. kr. efter gældende regler til ca. 240.000 - 330.000 kr. efter lovforslaget ved omkostningsniveau 1 og 2, jf. tabel 7. Der er underskud ved omkostningsniveau 3.
Der vil i eksemplerne ved omkostningsniveau 1 og 2 være mulighed for at udlodde 697.500 kr. af afgiften, jf. også bilag 4, hvor afgiftsberegningen ved udlodning er uddybet.
Tabel 7. Eksempler på virkning af lovforslaget for spillehal med 50 automater.
Bruttospilleindtægt pr. automat på 75.000 kr.
Gældende regler
Lovforslag
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Omkostningsniveau 1
Omkostningsniveau 2
Omkostningsniveau 3
Kr.
Kr.
Bruttospilleindtægt.
3.750.000
3.750.000
3.750.000
3.750.000
3.750.000
3.750.000
Moms 1)
750.000
750.000
750.000
-
-
-
Ny statsafgift..
-
-
-
1.822.500
1.822.500
1.822.500
Afgift til bekæmpelse af ludomani (1 pct.)
-
-
-
37.500
37.500
37.500
Overskud før omkostninger
3.000.000
3.000.000
3.000.000
1.890.000
1.890.000
1.890.000
Nuværende omkostninger
1.320.000
1.395.000
2.060.000
1.320.000
1.395.000
2.060.000
Yderligere omkostninger efter lovforslaget
238.700
253.700
343.700
Engangsudgift efter lovforslag
-
-
-
41.000
41.000
41.000
Overskud efter omkostninger og engangsudgift
1.680.000
1.605.000
940.000
290.300
200.300
-554.700
Overskud ekskl. engangsudgift
1.680.000
1.605.000
940.000
331.300
241.300
-513.700
Evt. udlodning til lokale almennyttige formål
Afgift over 30 pct. af BSI til udlodning
697.500
697.500
-
5 pct. egenbetaling
36.711
36.711
-
Øvrige overskud til udlodning
294.589
204.589
-
Udlodning i alt
1.028.800
938.800
-
1) Ekskl. afløftning af indkøbsmoms efter gældende regler.
V. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Med de foreslåede regler skabes der mere ensartede regler for beskatning af gevinstgivende spilleautomater opstillet på forskellige lokaliteter. Med de nuværende regler er det kun spilleautomater opstillet i restaurationer, der betaler den kommunale stykafgift, mens spilleautomater opstillet i spillehaller alene betaler moms.
Med de strammere regler for etablering af spillehaller, og den foreslåede afgiftsstruktur, vil der antagelig ske en begrænsning af det spil, der i dag foregår i de private spilleklubber. Dette giver mulighed for, at den legale del af markedet får bedre muligheder for at tage konkurrencen op med den ulovlige spilleaktivitet. Der forventes således frigivet en omsætning, der antages at blive opslugt af det eksisterende legale spilleautomatmarked.
Virkningen af den større afgiftsbelastning og ophør af adgangen til at kunne opstille spilleautomater på restaurationer uden alkoholbevilling, vil begrænses i det omfang reglerne medfører øget omsætning og bedre konkurrencevilkår, herunder omsætning fra den eksisterende ulovlige spilleaktivitet.
Omkostningerne ved at opstille spilleautomater vil blive forøget med lovforslaget. Opkoblingen til kontrolcomputeren og indførelsen af tilladelsesgebyrer for opstilling af spilleautomaterne vil isoleret set betyde en forøgelse af omkostningerne. Endvidere vil den manglende mulighed for afløftning af indkøbsmoms på eksempelvis leje af automater umiddelbart øge omkostningerne.
Alt i alt skønnes forslaget at medføre mere ens konkurrencevilkår på spilleautomatområdet til gavn for den del af branchen, der overholder gældende lovgivning.
VI. Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes samlet at medføre engangsudgifter på ca.1,8 mil. kr. i år 2000, som optages på forslag til lov om tillægsbevilling. Der skønnes også at være et ekstra personaleforbrug i forbindelse med opstarten af den centrale spillemyndighed. Derudover skønnes lovforslaget samlet at medføre årlige driftsudgifter op til 13 mill. kr., som Told Skats rammer forhøjes med.
Engangsudgifterne fordeles på følgende områder
Etableringen af kontrolcomputeren hos den centrale spillemyndighed samt information skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 1,8 mill. kr. i 2000.
Etableringen af den centrale spillemyndighed skønnes desuden at medføre engangsudgifter i form af en ekstra personaleindsats på 3 årsværk i opstartsfasen, da samtlige tilladelser skal udstedes i løbet af en meget kort periode.
De årlige driftsudgifter fordeles på følgende områder
Det vurderes, at driften af den centrale spillemyndighed vil medføre et årligt ressourcetræk på 4-5 årsværk i 2000 og fra 2001 ca. 10 årsværk, svarende til årlige driftsudgifter på ca. 4 - 4,5 mill. kr.
De årlige driftsudgifter til kontrolcomputeren hos den centrale spillemyndighed skønnes at være på ca. 1,5 mill. kr. fra 2001.
Derudover skønnes lovforslaget at medføre et ressourcetræk i told- og skatteregionerne på ca. 15 - 20 årsværk fra 2001, svarende til årlige driftsudgifter på i alt ca. 5,3 - 7,0 mill. kr. Driftsudgifterne opstår som følge af told- og skatteregionernes nye opgaver med opkrævning, kontrol og inddrivelse af afgiften. Det anslås, at halvdelen af de regionale årsværk bruges på at udføre arbejde for den centrale spillemyndighed, hvilket svarer til driftsudgifter på ca. 2,7 - 3,5 mill. kr.
Det årlige gebyr, som opkræves pr. spilleautomat, skal finansiere den centrale spillemyndigheds arbejde med regulering og kontrol af spilleautomaterne samt driften af kontrolcomputeren. Dette arbejde udføres af de 10 årsværk i den centrale spillemyndighed og halvdelen af de 15-20 årsværk i told- og skatteregionerne, hvilket svarer til årlige driftsomkostninger på ca. 8 mill. kr. Dertil kommer årlige driftsudgifter til kontrolcomputeren på ca. 1,5 mill. kr.
Lovforslaget indebærer en besparelse i Justitsministeriet på ca. 5 årsværk svarende til 1,5 mill. kr. som følge af, at Politiets arbejde med at udstede tilladelser til opstilling af spilleautomater og føre kontrol med at det pågældende regelsæt på området overholdes, overgår til den centrale spillemyndighed. De 1,5 mill. kr. overføres til Told Skat til finansiering af lovforslaget.
Endvidere skal indtægterne fra gebyr, som ved 12.000 spilleautomater er på 9,0 mill kr. finansiere den centrale spillemyndigheds udgift.
VII. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medføre, at adgangen til at udbyde spil på spilleautomater bliver ens for alle. Alle udbydere skal således have en tilladelse hertil, lige som alle vil blive underlagt samme strenge regler og betale samme afgifter på niveau med kasinoerne.
Der har været et stærkt ønske fra den legale del af branchen om, at der blev fastsat regler for regulering af alle spilleautomater. De legale udbydere vil herved ikke længere skulle konkurrere med udbydere, der under dække af, at spillet foregår privat, ikke betaler moms eller restaurationsafgift og ikke er underlagt de gældende reguleringskrav.
Alle spilleudbydere vil endvidere i modsætning til i dag blive underlagt den samme centrale myndighed.
Da spil om penge ikke er momspligtigt efter 6. momsdirektiv, betyder omlægningen fra varegevinster til kontantgevinster, at der ikke længere vil være fradragsret for indgående moms.
Ved skift fra momspligtig til momsfri anvendelse af driftsmidler og fast ejendom, skal der ske en regulering således, at den tidligere fratrukne moms tilbageføres. Der gælder en reguleringsperiode på 5 år for visse driftsmidler og en reguleringsperiode på 10 år for fast ejendom. Kravet om regulering hviler på EU-regler.
Restaurationsdriften, tivolivirksomheden m.v. og salget af konfekturevarer m.v. i spillehaller vil være momspligtig, således at langt de fleste virksomheder med spilleautomater fremover må forventes at få blandet momsfri og momspligtig virksomhed. Virksomheder med blandet momsfri og momspligtig virksomhed vil som udgangspunkt endvidere skulle betale lønsumsafgift.
Lovforslaget er sendt til høring i Erhvervsministeriets Fokuspanel, hvorfra der endnu ikke er modtaget svar.
VIII. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
IX. Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes på sigt at medføre et merprovenu for staten på ca. 160 mill. kr. årligt. For finansåret 2001 skønnes merprovenuet til staten til ca. 100 mill. kr.
Lovforslaget medfører, at kommunerne på sigt umiddelbart mister ca. 125 mill. kr. årligt som følge af bortfald af den kommunale stykafgift.
Kommunernes provenutab forudsættes kompenseret via DUT. For 2001 skønnes provenutabet til ca. 50 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Etablering af en central spillemyndighed med et årligt driftsbudget på 4-5 mill. kr. Årlige udgifter til Told*Skat og lokal bistand til spillemyndigheden på ca. 6-7 mill. kr. Etablering af kontrolcomputer til ca. 1,5 mill. kr. i engangsudgift og ca. 1,5 mill. kr. i årlige driftsudgifter.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Mere ensartede regler for beskatning af gevinstgivende spilleautomater. Strammere regler for opstilling af spilleautomater m.v. vil antagelig begrænse det ulovlige spil og give bedre konkurrencevilkår.
Virkningen af den forøgede afgiftsbelastning og bortfald af muligheden for at opstille spilleautomater på restaurationer, vil begrænses i det omfang reglerne medfører øget omsætning og bedre konkurrencevilkår.
Isoleret set forøgede omkostninger på grund af opkobling til kontrolcomputer og indførelsen af tilladelsesgebyr for opstilling af spilleautomater.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lige administrative vilkår for alle. Central spillemyndighed med ekspertise.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Lovforslaget har været til høring hos
Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Socialministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Rigsrevisionen, Foreningen af politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Tipstjeneste A/S, Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste, Force-Instituttet, Dansk Automat Brancheforening, Tivoli, Dyrehavsbakken, Dansk Casinoforening, Danmarks Tivoli Forening, Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmark, Danmarks Restauranter & Caféer, Horesta, Danmarks Rederiforening og Jyllands Attraktioner.
De fra organisationer og myndigheder modtagne høringssvar samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentar til høringssvar
Justitsministeriet
Forslag om tekniske ændringer
Er indarbejdet
Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Konkurrenceforvridning mellem de to typer automater, overgangsperiode på 2-3 år
Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Sundhedsministeriet
Har ikke afgivet bemærkninger
Forskningsministeriet
Ønsker videre anvendelse af midlerne til forskning i ludomani
Statsministeriet
Tekniske bemærkninger vedr. overførsel af ressortområdet
Finansministeriet
Har ikke afgivet bemærkninger
Undervisningsministeriet
Har ingen bemærkninger
Kulturministeriet
Har ikke afgivet bemærkninger
Socialministeriet
Har ingen bemærkninger
Miljø- og Energiministeriet
Har ingen bemærkninger
Dansk Tipstjeneste A/S
Enkelte tekniske bemærkninger
Visse forslag er indarbejdet
Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste
Har ingen bemærkninger
Politimesterforeningen
Tekniske bemærkninger
Visse forslag er indarbejdet
Politidirektøren i København
Har ingen bemærkninger
Force-Instituttet
Forslaget vil kræve en revision af de gældende adm. retningslinier for godkendelse af spilleautomater
Dansk Automat Brancheforening
Anser afgiften for urealistisk høj. Urimelig favorisering af Tipstjenesten
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Tivoli
Få tekniske ændringer
Dyrehavsbakken
Anser afgiften for urealistisk høj. Urimelig favorisering af Tipstjenesten
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Dansk Casinoforening
Anser afgiften for meget høj. Imod Tipstjenestens adgang til flerspilsautomater
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Danmarks Tivoli Forening
Teknisk bemærkninger
Ændring indarbejdet
Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmark
Har ingen bemærkninger
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet bemærkninger
Danmarks Restauranter & Cafeer
Anser afgiften for meget høj. Urimelig favorisering af Tipstjenesten. Automater i alle restauranter. For kort overgangsordning
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Horesta
Afgiften uhensigtsmæssig høj. Urimelig favorisering af Tipstjenesten
Afgiftsniveauet nedsat. Imødekommelse vedrørende Tipstjenestens flerspilsautomater
Københavns Kommune
Økonomiske konsekvenser. Tekniske bemærkninger
Ændringer indarbejdet
Frederiksberg kommune
Økonomiske konsekvenser
Danmarks Rederiforening
Afgiften alt for høj. Enkelte tekniske bemærkninger
Afgiftsniveauet nedsat. Teknisk ændring indarbejdet
Jyllands Attraktioner
Samme regler for alle fire tivolilande
Ændringer indarbejdet
Rigsrevisionen
Har ikke afgivet bemærkninger
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Med forslaget vil alle gevinstgivende spilleautomater, der i dag er opstillet i spillehaller, i private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter, blive underlagt bestemmelserne om regulering og afgifter i nærværende lovforslag.
Lovforslaget omfatter dog ikke spilleautomater opstillet i kasinoer, der fortsat vil være reguleret af lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, og lov om afgift af spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 109 af 22. februar 1999.
Til § 2
Spilleautomater kan være mekaniske eller elektroniske. Langt de fleste spilleautomater er i dag elektroniske. Elektroniske spilleautomater kan være indrettet således, at de på tilsvarende måde som de mekaniske kan betjenes ved brug af en arm, eller de kan betjenes ved tryk på en knap eller berøring af en glasskærm. Spilleautomater indeholder 3 roterende valser med forskellige symboler som f.eks. appelsiner, kirsebær, stjerner eller lign. Spillet afvikles ved, at valserne roterer og der tilfældigt udtrækkes en symbolkombination. Hvis valserne standser på tre ens symboler (f.eks. blommer), har spilleren eksempelvis vundet 10 gange indsatsen, f.eks. 2,50 kr. Beløbet kan gemmes i automaten (kredit) og anvendes til fortsat spil eller kan udbetales ved et tryk på udbetalingsknappen (pay out).
Ved andre udfald (f.eks. appelsiner) kan spilleren udover den opnåede gevinst opnå mulighed for at deltage i efterfølgende featurespil, hvor gevinststørrelser eller gevinstchancer i det enkelte spil forøges. Et featurespil kan f.eks. være, at man i de næste 10 spil har en større mulighed for at få gevinst, hvis et specielt symbol, eksempelvis en stjerne, kommer ud på en af valserne. Større gevinstchance kan også opnås ved, at der kun er en af valserne der kører rundt. Her vil der ofte ikke skulle betales nyt indskud, således at spilleren får en større chance for topgevinsten på 1.200 enheder i det enkelte spil. Da en enhed svarer til 25 øre udgør de 1.200 enheder den maksimale gevinst på 300 kr. Hver gang spilleren trykker på knappen - og spiller ét spil - kan vedkommende i dag ikke vinde mere end spillemønter svarende til dette beløb. Derimod har spilleren, i det tidsrum featurespillet varer, en større chance for at vinde en given gevinst (f.eks. 50 kr., 100 kr. eller 300 kr.).
Spillemaskiner kan også indeholde topspil. Topspil er principielt featurespil som flere automater er fælles om. Spillet foregår i en selvstændig fysisk enhed, en toptavle, som en eller flere automater er koblet til. Toptavlens funktion er primært at henlede opmærksomheden på de tilsluttede automater bl.a. ved at henlede opmærksomheden på, at en spiller har vundet et spil.
Pengespil er defineret som spil, hvor gevinsten består i penge. Ved spil om spillemønter forstås spil, hvor gevinsten består af spillemønter, der kan indløses med en vare eller tjenesteydelse. Varer og tjenesteydelser forstås i overensstemmelse med momslovens § 4, stk. 1.
Spillehaller foreslås kun at kunne etableres i særskilte lokaler. Spillehaller kan indrettes i et særskilt lokale i en restaurant eller anden virksomhed. Spillehallerne skal være bemandede i hele åbningstiden således, at det sikres, at unge under 18 år ikke får adgang.
Spillebutikker vil således kunne opretholde deres virksomhed med spilleautomater, hvis de opstilles i et særskilt lokale til spillebutikken.
Til § 3
Det foreslås, at samtlige opgaver i forbindelse med regulering og kontrol af spillet og spilleautomaterne samles hos en spillemyndighed. Denne myndighed foreslås etableret som en særlig enhed under Told- og Skattestyrelsen.
Der er tale om en helt ny arbejdsopgave, der i første omgang alene vil omfatte spilleautomater. På lidt længere sigt kan der imidlertid også blive tale om, at spillemyndigheden skal varetage tilsvarende opgaver i relation til det øvrige spillemarked, f.eks. vedrørende Tipstjenestens nuværende og kommende spil - herunder internetsspil - kasinoerne, de velgørende organisationers lotterier, klasselotterierne m.v.
Spillemyndigheden skal udstede tilladelser og skal påse, at betingelserne for disse tilladelser overholdes. Spillemyndigheden skal endvidere have ansvaret for godkendelse af alle automater og kontrollen med, at de overholder de tekniske krav, der stilles til dem. Endelig vil spillemyndigheden skulle være orienteret mod hensynet til bekæmpelse af ludomani.
Spillemyndigheden skal således udgøre en central ekspertise på - i første omgang - spilleautomatområdet og sørge for at sikre en ensartet politik over hele landet.
Told- og skatteregionerne får til opgave at varetage opgaver i lighed med andre punktafgiftsområder. Der kan endvidere være behov for regionernes bistand i forbindelse med spillemyndighedens udstedelse af tilladelser. Kontrolbesøg i virksomhederne vil vedrøre både afgiftsopkrævningen, reguleringen af spilleautomaterne, om unge under 18 år får adgang til en spillehal etc.
Det er hensigten, at omkostningerne ved spillemyndighedens virksomhed med regulering og kontrol af spilleautomater og driften af kontrolcomputeren skal være brugerbetalt gennem opkrævning af et årlig gebyr pr. automat. Det svarer til ordningerne for kasinoerne og Tipstjenesten. Ifølge kasinolovens § 20a, stk. 3, skal kasinoerne betale kommunen de samlede løn- og administrationsudgifter til den kommunale kontrollant, der skal være til stede i hele kasinoets åbningstid, og ifølge tips- og lottolovens § 4 betaler Tipstjenesten udgifterne til Statskontrollen ved Dansk Tipstjeneste, som på skatteministerens vegne fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed.
Det skønnes, at der i dag er opstillet ca. 15.000 spilleautomater. Dette antal forventes med de nye regler at ville blive reduceret til omkring 12.000 automater. Et årligt gebyr pr. automat på 750 kr., vil således give spillemyndigheden et årligt budget på ca. 9 mill. kr.
Viser det sig, at spillemyndigheden ikke vil kunne fungere med er budget på ca. 9 mill. kr., jf. afsnittet om administrative konsekvenser, eller at spillemyndigheden kan klare sig for et mindre beløb, vil staten indtil loven eventuelt tages op til revision efter 2003-2004 skulle finansiere det manglende beløb, ligesom et evt. overskydende beløb skal tilføres staten. I forbindelse med en eventuel revision af loven vil det årlige gebyr kunne reguleres.
Gebyret opkræves fra tidspunktet for opstilling af automaten for hele det kalenderår, hvori den opstilles. For allerede opstillede automater opkræves afgiften for et nyt år i januar måned. Der kan ikke ske tilbagebetaling af gebyret for en automat, der kun er opstillet en del af året.
Foretages der ændringer af automaten, som medfører, at den skal synes og godkendes påny, anses automaten for at være nyopstillet. Det samme er tilfældet hvis en automat sælges, udlejes etc. til en anden tilladelsesindehaver. En tilladelsesindehaver med to spillehaller kan derimod flytte sine automater fra den ene hal til den anden.
I Sverige blev der i 1995 oprettet en selvstændig spillemyndighed - Lotteriinspektionen - der fører tilsyn og kontrol med næsten alle former for spil i Sverige. Lotteriinspektionen har et personale på 19 heltidsansatte og ca. 80 lokale kontrollanter, som får overdraget opgaver på honorarbasis. Inspektionen har et årligt budget på 21 mill. svenske kr. (ca. 18 mill. dk. kr.). I Sverige blev der i 1998 spillet for næsten 30 mia. svenske kr. (ca. 25 mia. dk. kr.), medens det samlede spillemarked i Danmark skønnedes at være omkring 9 mia. danske kr.
Til § 4
Det foreslås, at det bliver gjort offentligt tilgængelig, hvem der har fået tilladelse til at opstille gevinstgivende spillemaskiner, i hvilke spillehaller og restauranter automaterne er opstillet, antallet af automater de enkelte opstillingssteder m.v. En sådan offentliggørelse af tilladelsesindehavere m.v. kan på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt ske via internettet.
Forslaget indebærer, at brugere eller potentielle brugere af spilleautomater kan orientere sig om de forskellige spillehaller og restauranter og får mulighed for at kontrollere, om automaterne er lovlige.
En sådan database kan ses i forlængelse af den i 1999 etablerede tipsdatabase, hvor offentligheden via internettet fik adgang til oplysninger om hvem, der får andel i Tipstjenestens udlodningsmidler, hvorledes der kan søges om disse midler m.v.
Til § 5
Det foreslås, at spilleautomater med pengegevinster kun skal kunne opstilles i restauranter med alkoholbevilling og i private spillehaller og spillehaller med offentlig adgang. Denne adgang omfatter også restauranter og spillehaller på danske skibe.
Ved kun at tillade opstilling af spilleautomater i restauranter med alkoholbevilling sikres så vidt muligt, at unge under 18 år ikke får adgang til disse automater. Det er fortrinsvis i restauranter uden alkoholbevilling, f.eks. grillbarer og lignende steder, at unge under 18 år holder til. Hertil kommer, at serveringsbegrebet i den gældende hotel- og restaurationslov fortolkes således, at ethvert sted, hvor der sælges madvarer og/eller drikkevarer, og som har opstillet borde og stole med henblik på, at kunder kan indtage det købte på stedet, anses som en restaurant i restaurationslovens forstand. Hvis der også kunne gives tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomater i restaurationer uden alkoholbevilling, ville det medføre, at de lokaliteter, hvor spilleautomater kan opstilles, bliver for omfattende.
Restaurationer uden alkoholbevilling, der vil miste adgangen til at opstille spilleautomater, foreslås i en overgangsperiode, jf. § 43 og § 44 at kunne bevare allerede opstillede spilleautomater med varegevinster. Disse automater reguleres i overgangsperioden efter de hidtil gældende regler.
Ved opstilling af spilleautomater i spillehaller er det uden betydning, om der er offentlig adgang til hallen eller om hallen er privat. Spilleautomater i foreninger og lignende steder er således også underlagt bestemmelserne i denne lov. Spilleautomater, der i dag f.eks. er opstillet i en virksomhedskantine, vil derfor fremover skulle opstilles i et særskilt lokale, jf. betingelserne i § 2, stk. 4.
I omrejsende tivolier, til byfester, på markeder etc. kan der enten opstilles spilleautomater med pengegevinster eller spilleautomater med andre gevinster. Regulerings- og kontrolbestemmelserne er ens for alle spilleautomater uanset gevinsttype, mens afgiften er forskellig, jf. bemærkningerne til kapitel 3.
Til § 6
Forslaget indebærer, at det vil kræve en tilladelse fra spillemyndigheden for at kunne oprette og drive en spillehal med gevinstgivende spilleautomater eller for at kunne opstille sådanne spilleautomater i en restaurant. Det vil ligeledes kræve en tilladelse at opstille spilleautomater i en spillehal i et omrejsende tivoli, på et dyrskue, marked eller lignende arrangement etc.
Tilladelse kræves uanset, om spilleautomaterne ønskes opstillet i privat eller offentligt regi, og uanset om opstillingen har et erhvervsmæssigt sigte eller sker med henblik på at tilgodese lokale, velgørende formål.
Efter lovforslagets § 40, stk. 1, nr. 1, vil det være strafbart ikke at indhente en tilladelse. Dette gælder også som udgangspunkt ved opstilling af spilleautomater i private hjem. Da de gældende regler om hasard i straffelovens §§ 203 - 204 har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at dæmme op for spil på spilleautomater, der formelt foregår i helt private rammer - især i foreninger, men reelt for en videre kreds - er det fundet nødvendigt at lade tilladelseskravet omfatte enhver opstilling af spilleautomater. Omfattet er dog ikke personer, der i deres private hjem har opstillet en spilleautomat til underholdning for sig selv og familien. Det må overlades til spillemyndigheden og i sidste instans retspraksis at fastlægge den nedre grænse for kravet om tilladelse.
Da spilleautomater i restauranter betragtes som et accessorium til restaurationsdriften, begrænses antallet af gevinstgivende automater pr. restaurant endvidere til 3. Kun få egentlige restauranter med eller uden alkoholbevilling har i dag opstillet mere end 3 spilleautomater, selv om det er muligt at opstille flere.
Til § 7
Tilladelsesperioden foreslås fastsat til højst 5 år. Tilladelse til en restauration kan dog højst gives for den periode, alkoholbevillingen er gældende. Alkoholbevillinger er gældende for et tidsrum af 8 år, men kan efter omstændighederne begrænses.
For spilleautomater i spillehaller i faste og omrejsende tivolier m.v., hvor spillehallen ikke nødvendigvis har åbent i samme periode som tivoliet, vil tilladelsen kun give adgang til brug af spilleautomaterne i den periode, hvor spillehallen er åben.
Til § 8
Til bedømmelsen af, om en tilladelse bør meddeles, må ansøgeren sandsynliggøre, at virksomheden med spilleautomater vil blive drevet på fuldt forsvarlig måde. Der kan herved bl.a. lægges vægt på oplysninger om ansøgerens tidligere virksomhed, økonomiske forhold og eventuelle tidligere begåede lovovertrædelser.
Ved vurderingen af, om der bør gives tilladelse til en spillehal, kan der desuden lægges vægt på hallens størrelse og eventuelt dens beliggenhed. Eksempelvis kunne det virke stødende, hvis der blev givet tilladelse til at lægge en spillehal ved siden af en kirke.
Til § 9
Inden tilladelse gives, skal spillemyndigheden høre politimesteren, om opstillingen af spille automater må antages at ville give ordensmæssige problemer. Finder politiet, at dette er tilfældet, vil tilladelse ikke kunne gives.
Spillemyndigheden skal endvidere holde sig underrettet om de enkelte kommunalbestyrelsers indstilling til, at der gives tilladelse til opstilling af spilleautomater i kommunen. Har en kommune givet udtryk for, at den ikke ønsker spilleautomater opstillet, skal spillemyndigheden være tilbageholdende med at give tilladelser hertil.
Bestemmelsen om, at kommunens holdning til opstilling af spilleautomater er vejledende, svarer til de gældende regler i Justitsministeriets forlystelsescirkulære, hvorefter kommunalbestyrelsens holdning er vejledende for politiets afgørelser af de enkelte ansøgninger.
Politimesteren og i et vist omfang kommunalbestyrelsen kan således et givet sted forhindre opstilling af spilleautomater. Den tilladelse, som et omrejsende tivoli har fået, vil derfor ikke altid give adgang til opstilling af spillehaller med spilleautomater i kommuner, som ikke ønsker automater opstillet.
Til § 10
De foreslåede krav til ansøgere, der er fysiske personer, svarer til de krav, der sædvanligvis stilles i anden lovgivning vedrørende virksomhed, hvortil der kræves bevilling, godkendelse, autorisation, beskikkelse eller lignende, f.eks. kravene til næringsbrev og alkoholbevilling i henhold til restaurationsloven. Udover selve kravene til at opnå en tilladelse skal en tilladelsesansøger kunne stille den i § 22 omhandlede sikkerhed.
For så vidt angår stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, tilkommer den primære etablering alle statsborgere i en medlemsstat, uanset hvor de måtte være bosat. En dansker, der er bosat i USA, har derfor ret til at grundlægge en virksomhed med spilleautomater i Danmark, uanset om han selv flytter til Danmark eller ikke.
Alderskravet er dog ikke det samme i de nævnte tilfælde. For at få udstedt et næringsbrev skal ansøgeren være myndig, medens ansøgeren til en alkoholbevilling skal være fyldt mindst 23 år. Det findes hensigtsmæssigt, at indehavere af tilladelser til opstilling af spilleautomater og bestyrere af spillehaller, dvs. de personer, der skal forestå den daglige drift af spilleautomater, har opnået en vis modenhed. Det foreslås derfor, at der stilles krav om, at disse personer skal være fyldt 21 år.
For så vidt angår stk. 1, nr. 5, foreslås det, at ansøgerne ikke må have anden betydelig forfalden gæld til det offentlige. Herved forstås skyldige beløb i en størrelsesorden af ca. 50.000 kr. I tilfælde, hvor der er tale om fornyelse af en tilladelse forstås dog ved betydelig forfalden gæld et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. Gæld, der hidrører fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, vil kunne medføre nægtelse, hvis gælden er af en sådan størrelsesorden, at det må antages, at der fremover vil opstå restancer til det offentlige, hvis der gives tilladelse til at drive virksomhed med spilleautomater.
Til § 11
Bestemmelsen indeholder betingelserne for, at tilladelse kan meddeles et selskab, en forening m.v. Betingelserne svarer i hovedtræk til dem, der gælder for meddelelse af tilladelse til en fysisk person. Udover selve kravene til at opnå en tilladelse skal selskabet stille den i § 22 omhandlede sikkerhed.
For så vidt angår kravet i stk. 1, jf. stk. 4, tilkommer den primære etablering alle statsborgere i en medlemsstat, uanset hvor de måtte være bosat. En dansker der er bosat i USA, har derfor ret til at grundlægge en virksomhed med spilleautomater i Danmark, uanset om han selv flytter til Danmark eller ikke.
Til § 12
Da tilladelsen vil være knyttet til en bestemt person eller selskab m.v., vil tilladelsen bortfalde, hvis tilladelsesindehaveren afgår ved døden eller ophører med at opfylde en eller flere af betingelserne for tilladelsen. For restaurationer er tilladelsen endvidere knyttet til restaurationens alkoholbevilling. Som følge heraf bortfalder tilladelsen også, hvis alkoholbevillingen ophører eller bortfalder.
Det foreslås imidlertid, at det i visse tilfælde er muligt at fortsætte driften af spillehallen eller af restaurationsautomaterne uden tilladelse med henblik på afvikling eller afhændelse. Hertil kræves en anmeldelse til spillemyndigheden inden 14 dage efter tilladelsens ophør. Adgangen til fortsat drift uden tilladelse gælder kun for en periode på 6 måneder.
Til § 13
Forslaget indebærer, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen. Der kan således efter en konkret vurdering være tale om grov overtrædelse af loven, hvis en tilladelsesindehaver ansætter en bestyrer, der ikke opfylder de i § 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, nævnte krav, hvis en restauration lader en mindreårig spille på en spilleautomat eller en spillehal lader en mindreårig få adgang til hallen, og hvis der i en restaurant eller spillehal er opstillet spilleautomater, der ikke er synet og godkendt eller ikke er omfattet af tilladelsen.
Vedrørende bestemmelsens stk. 1, nr. 2, om forsvarlig drift af spillevirksomheden bemærkes, at det er tilladelsesindehaver, der har bevisbyrden for, at vedkommende opfylder den grundlæggende betingelse om at kunne drive virksomheden på fuldt betryggende måde.
Tilbagekaldelse kan ske efter stk. 1, nr. 3, hvis spillevirksomheden forstyrrer den offentlige orden væsentligt. Tilbagekaldelse vil typisk ske på baggrund af en henvendelse fra politiet. Det er ikke en forudsætning, at det vedrører forhold, der kan lægges tilladelsesindehaveren til last.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, er primært indsat som led i bestræbelserne på at mindske restancerne af gæld til det offentlige og skal ses i sammenhæng med § 10, stk. 1, nr. 5. Hvis tilladelsesindehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, kan tilladelsen tilbagekaldes. Der kræves dog mere graverende forhold for at kunne tilbagekalde en bevilling, end der kræves til nægtelse af en bevilling. Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås i denne sammenhæng et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. I vurderingen af, om en tilladelse bør tilbagekaldes bør indgå, om gælden er opstået pludseligt eller er vokset gennem længere tid, ligesom det bør indgå, om der fra tilladelsesindehaverens side er truffet foranstaltninger til at nedbringe gælden inden for en rimelig periode.
Forinden en tilladelse tilbagekaldes, skal spillemyndigheden meddele tilladelsesindehaveren, at en fortsat betydelig restance kan medføre, at tilladelsen tilbagekaldes, således at tilladelsesindehaveren har mulighed for at indfri restancen indenfor en rimeligt frist.
Til § 14
Forslaget indebærer, at et sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse af tilladelsen eller bortfald af godkendelse af en bestyrer ikke vil få opsættende virkning, medmindre retten træffer beslutning herom. Opsættende virkning anses af retsikkerhedsmæssige grunde ikke at være nødvendigt, da afgørelsen er truffet af en central myndighed. Endvidere findes opsættende virkning at kunne medføre risici for brugerne og /eller afgiftsprovenuet i den periode, retssagen varer.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til de gældende regler for almindelige spilleautomater.
Til § 16
Det foreslås, at varegevinster ikke kan bestå i gavekort og stærke drikke og ikke må ombyttes med penge.
Til § 17
Efter gældende regler skal en spilleautomat inden for de seneste tre år inden opstillingen være godkendt af et af Justitsministeriet akkrediteret institut. Godkendelsen skal fremgå af automaterne.
Hvis der ikke sker ændringer af automaten, vil godkendelsen være gældende i tre år. Foretages der derimod ændringer af automaten, skal den inden ibrugtagning godkendes på ny. Det foreslås, at disse regler videreføres, dog således, at skatteministeren efter § 21 kan fastsætte en anden godkendelsesperiode end den gældende på 3 år.
Udgifterne til syn og kontrol foreslås på tilsvarende måde som efter gældende regler afholdt af tilladelsesindehaveren.
Til § 18
Det foreslås, at hvis den daglige drift af en spillehal ikke forestås af bevillingshaveren selv, eller hvis bevillingshaver er et selskab m.v., skal der være ansat en bestyrer af spillehallen. Bestyreren skal godkendes af spillemyndigheden.
En bestyrer skal opfylde betingelserne i forslagets § 10, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, og må endvidere ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil lede spillehallen på fuldt forsvarlig måde.
Opfylder en bestyrer ikke længere en eller flere af disse betingelser bortfalder spillemyndighedens godkendelse.
Forslaget svarer til hotel- og restaurationslovens § 15, stk. 1, hvorefter den daglige drift af en restaurant skal forestås af næringsbrevindehaveren eller af en bestyrer. Bestyrere af restauranter med alkoholbevilling skal bl.a. godkendes af bevillingsmyndigheden, være myndig og normalt 25 år, ikke umyndiggjort eller under lavværgemål, og må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil lede restaurationen på forsvarlig måde.
Forslaget indebærer endvidere, at ansatte i en spillehal skal være fyldt 18 år. En tilsvarende aldersgrænse er gældende for ansatte i kasinoer.
Til § 19
Det foreslås, at børn og unge under 18 år ikke kan få adgang til at spille på spilleautomater. Børn og unge under 18 år må således ikke spille på spilleautomater i restauranter og har ikke adgang til spillehaller, uanset om disse er stationære eller er opstillet i et omrejsende tivoli, på markedspladser og lignende steder.
Efter lov om spillekasinoer kan kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoer.
Til § 20
Det foreslås, at der i restauranter med alkoholbevilling ikke må udbydes andre spil med kontantgevinster end spil på gevinstgivende spillemaskiner. I stationære spillehaller må kun opstilles spilleautomater med kontantgevinster og i spillehaller i omrejsende tivolier m.v. kun spilleautomater med enten kontantgevinster eller varegevinster. I spillehaller må således ikke udbydes andre former for spil.
Bestemmelsen medfører endvidere, at der ikke vil kunne opstilles morskabsautomater i spillehaller. Morskabsautomater anvendes primært af børn og unge, der ikke har adgang til spillehaller, når de er under 18 år. Det findes heller ikke hensigtsmæssigt, at unge over 18 år bliver tiltrukket af spilleautomater som følge af, at der dér er opstillet morskabsautomater.
Det foreslås endvidere, at der i spillehaller ikke må finde anden erhvervsvirksomhed sted end salg af konfekturevarer, som f.eks. slik, sodavand og snacks. Salg af drikkevarer, bortset fra stærke drikke, kan finde sted i det omfang, det ikke sker på en måde, hvor salget bliver omfattet af hotel- og restaurationslovens regler. Sker det, vil spillehallen ikke længere kunne opretholde tilladelsen til opstilling og drift af spilleautomater, medmindre hallen vil kunne få en alkoholtilladelse og dermed fik mulighed for en tilladelse til tre automater efter reglerne for restauranter med alkoholbevilling.
Bestemmelsen medfører, at det ikke er muligt at etablere spillehaller i lokaler, hvor der serveres mad- og drikkevarer i henhold til restaurantionsloven eller drives anden virksomhed, som f.eks. filmforevisning, artistoptræden m.v. Spillehaller kan således ikke etableres i biografer, butikker, supermarkeder eller i restaurationer. Spillehaller vil derimod kunne etableres i særlige lokaler i forlystelsesparker, i butikscentre, i lufthavne og på banegårde etc.
Til § 21
Det foreslås, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler for, hvorledes spil på spilleautomater skal afvikles.
Som følge af den hastige udvikling af spilleautomater kan det blive nødvendigt at skærpe reglerne for såvel de tekniske krav til spilleautomater som for godkendelsesperiodens længde. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
Endvidere vil skatteministeren efter bestemmelsen kunne fastsætte vilkår for tilladelsen. Som eksempler herpå kan nævnes antallet af spillemaskiner i en spillehal, åbningstider, særlige kontrolforanstaltninger m.v.
Til § 22
Det foreslås, at en tilladelsesindehaver inden registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder skal stille sikkerhed for afgifterne. Dette har især betydning ved tilladelse til spillehaller, der hurtigt kan lukkes med den virkning, at afgiftskravet ikke kan gøres gældende.
Den foreslåede sikkerhed for restaurationer på 7.500 kr. svarer til den afgift, der for en afgiftsperiode skal betales af en restaurant med 2 spilleautomater med en årlig bruttospilleindtægt på i alt 200.000 kr. Sikkerhedsstillelsesbeløbet på 95.000 kr. for spillehaller svarer stort set til den månedlige afgift for en spillehal med 25 automater og en årlig bruttospilleindtægt på 2,5 mill. kr.
Opkrævningslovens § 11 om sikkerhedsstillelse vil således ikke være gældende for spillehaller og restauranter, der opstiller spilleautomater efter denne lov.
Til §§ 23-24
Det foreslås, at afgiften af spilleautomater udenfor kasinoer kommer til at svare til niveauet for afgiften i kasinoer. Afgiften af kasinoer omfatter såvel omsætningen fra spilleautomater som fra kasinoets øvrige spil.
Kasinoafgiften udgør 45 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt under 4 mill. kr. og 75 pct. af bruttospilleindtægten over 4 mill. kr. Ved bruttospilleindtægten forstås indskudssummen fratrukket gevinsterne og spillemærkerne i troncen.
Forslaget indebærer, at der af almindelige spilleautomater med kontantgevinster skal betales en grundafgift på 45 pct. af hele bruttospilleindtægten (indskudssum fratrukket gevinster). Af spilleautomater i restauranter foreslås desuden opkrævet en afgift på 30 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over 25.000 kr. Af spillehaller foreslås opkrævet en progressiv afgift på 30 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat ved opstilling af indtil 50 automater og med et tillæg på 1.500 kr. pr. automat opstillet derudover. Afgiften af bruttospilleindtægten over progressionsknækkene vil således på samme måde som for kasinoer være på 75 pct.
Grundafgiften af spil om andre gevinster end penge foreslås fastsat til 25 pct. i stedet for 45 pct. Den lavere sats skyldes, at spil om varegevinster er momspligtigt. Spil om penge er derimod ifølge EU s 6. momsdirektiv fritaget for moms.
Af spil om andet end pengegevinster vil der således udover afgiften på 25 pct. af hele bruttospilleindtægten og 30 pct. af den månedlige bruttospilleindtægt over 125.000 kr. med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat ved opstilling af indtil 50 automater og med et tillæg på 1.500 kr. pr. automat, skulle betales 20 pct. i moms. Den reelle momsbelastning vil imidlertid være lavere som følge af muligheden for afløftning af indkøbsmoms.
Til § 25
Det foreslås, at stationære spillehaller med spilleautomater skal kunne få nedslag i afgiften for den væsentligste del af de midler, der udloddes fra virksomheden til et velgørende formål i den kommune, hvor spillehallen er beliggende. Midler fra spilleautomater i omrejsende tivolier, på markedspladser m.v., og midler fra spilleautomater i restauranter med alkoholbevilling kan ikke udloddes med nedslag i afgiften til følge.
For spillehaller, som Tipstjenesten måtte få tilladelse til gælder dog, at Tipstjenesten skal udlodde et beløb svarende til afgiften over 30 pct. af bruttospilleindtægten til de velgørende formål, som er omfattet af tips- og lottoloven.
Forslaget indebærer, at en spillehal, der udlodder midler til de nævnte formål, kan få nedslag for 95 pct. af udlodningsbeløbet i den del af afgiften, der overstiger 30 pct. af den samlede bruttospilleindtægt. Spillehallen vil således selv skulle finansiere 5 pct. af udlodningsbeløbet, jf. tabel 8.
Anvender en forening, organisation m.v., der har modtaget udloddede midler, for hvilke der er givet nedslag i afgiften, ikke disse midler til de godkendte lokale velgørende formål, foreslås det, at det beløb, der er givet nedslag i afgiften for kan kræves tilbagebetalt af spillehallen. Baggrunden for forslaget er dels, at modtagerne af udloddede midler, f.eks. en lokal idrætsforening eller lignende, ofte ikke vil være i stand til at tilbagebetale beløbet, dels at spilleklubber, der udlodder midler, primært må antages at være støtteklubber for det pågældende lokale velgørende formål og derfor vil kunne sikre sig den rette anvendelse af midlerne.
Tabel 8. Eksempel på månedlig afgiftsberegning for spillehal med 50 spilleautomater, der udlodder til lokale, velgørende formål.
Pr. måned
Kr.
(1) Bruttospilleindtægt.
500.000
(2) 45 pct. af BSI..
225.000
(3) Progressiv afgift (30 pct.) 1)
67.500
(4) Samlet afgift før udlodning
292.500
(5) Afgift til evt. udlodning 2)
142.500
(6) Udlodning 3)
150.000
(7) Nedslag
142.500
(8) Samlet afgift efter nedslag ( (4) ÷ (7) )
150.000
(9) Afgift i pct. BSI efter udlodning ( (8) / (1) x 100 ).
30%
Anm.: BSI = Bruttospilleindtægt (indskudssum fratrukket gevinster).
1) Den progressive afgift fremkommer som 30 pct. af BSI over 275.000 kr. (progressionsgrænse på 125.000 kr. tillagt 3.000 kr. pr. automat indtil 50 automater). Dvs. 30 pct. af 225.000 kr. = 67.500 kr.
2) Fremkommer som 292.500 kr. ÷ 30 pct. af 500.000 kr.
3) Fremkommer som 142.500 kr./0,95 = 150.000 kr.
Den del af afgiften, der ligger over 30 pct. af bruttospilleindtægten udgør i eksemplet 165.000 kr. For at spillehallen skal kunne opnå, at hele afgiftsbeløbet udloddes til lokale velgørende formål, er det nødvendigt, at spillehallen selv bidrager med et beløb på 7.500 kr. og fremlægger dokumentation for hele udlodningen. Spillehallens afgiftsbelastning efter udlodning er 30 pct.
Skatteministeren kan i følge forslaget fastsætte de nærmere regler om betingelserne for at kunne nedsætte afgiften, herunder kravene til dokumentationen for midlernes anvendelse til lokale velgørende formål.
Til § 26
Det foreslås, at der af bruttospilleindtægten af alle spilleautomater opkræves en afgift på 1 pct. med henblik på at skaffe midler til behandling af og forskning i ludomani.
Der har i Danmark ikke i nævneværdigt omfang været forsket i årsagerne til ludomani. Forskningsresultater fra udlandet har ligeledes været begrænsede. For at få et nærmere kendskab til, hvorfor nogle mennesker bliver afhængige af spil, og hvad der kan gøres for at begrænse risikoen for og omfanget af ludomani, foreslås 1/3 af afgiftsprovenuet anvendt til forskning. Midlerne administreres gennem Forskningsministeriet.
De resterende 2/3 af afgiftsprovenuet foreslås anvendt til behandling af ludomaner på f.eks. behandlingshjemmet Ringgården eller andre institutioner, der kan påtage sig denne opgave. Midlerne administreres af Sundhedsministeriet.
Til § 27
Det foreslås, at såvel pengegevinster som andre gevinster vundet ved spil på gevinstgivende spilleautomater fritages for indkomstskat efter statsskattelovens § 4, og at der ikke i stedet fastsættes bestemmelser om gevinstafgift. Herved ligestilles disse gevinster med gevinster vundet i kasinoer.
Til § 28
Da tilladelsesindehaverne skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, finder opkrævningslovens regler anvendelse, jf. dennes lovs § 1, stk. 1. Lovens § 11 om sikkerhedsstillelse finder dog ikke anvendelse, da nærværende lov indeholder en særskilt bestemmelse herom, jf. § 22.
Opkrævningslovens bilag 1, liste A ændres, jf. § 47, således at denne lov omfattes af bilaget. Tilladelsesindehavere vil således i følge opkrævningslovens § 2, stk. 2 og stk. 4, skulle angive og betale afgiften senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.
Endvidere foreslås det, at told- og skattemyndighederne orienterer spillemyndigheden i tilfælde af, at en tilladelsesindehaver ikke har indgivet angivelse rettidigt. Ved grov eller gentagen overtrædelse af loven, jf. § 13, vil spillemyndigheden kunne tilbagekalde tilladelsen.
Til § 29
En tilladelsesindehaver, der ønsker at udlodde midler fra spillehallen til lokale, velgørende formål omfattet af § 38, kan fratrække 95 pct. af det udloddede beløb i den afgift, der skal betales udover 30 pct. af bruttospilleindtægten. Told- og skattemyndighederne skal dog senest samtidig med indbetalingen af afgiften modtage den fornødne dokumentation for, at det velgørende formål har modtaget beløbet.
Til § 30
Det foreslås, at told- og skattemyndighederne skal have adgang til at forkorte såvel angivelsesperioden som betalingsperioden i tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver ikke har betalt afgiften rettidigt. Når der stilles forslag herom på trods af, at en tilsvarende regel ikke er indeholdt i opkrævningsloven, skyldes det, at spillehaller meget hurtigt vil kunne afvikles og lukkes, og sikkerhedsstillelsen kun svarer til en måneds afgift for en hal med 25 automater.
Til § 31
Tilladelsesindehaveren skal på tilsvarende måde som andre afgiftspligtige personer og selskaber m.v. føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af og kontrollen med afgiftens betaling.
Til § 32
Det foreslås, at spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder skal have adgang til at foretage stikprøvevis kontrol i afgiftspligtige spilleautomatvirksomheder, og til at efterse spilleautomater, regnskabsmateriale, forretningsbøger m.v. Sådanne kontroleftersyn vil ikke kunne foretages hensigtsmæssigt, hvis der forinden skal være opnået en retskendelse.
Også som følge af, at virksomhed med spilleautomater meget hurtigt kan afvikles, anses det for nødvendigt med henblik på at hindre omgåelser af loven, at myndighederne kan få adgang uden retskendelse.
Det foreslås endvidere, at de lokale, velgørende formål, som modtager midler fra spilleklubber med den virkning, at spilleklubben får nedslag i afgiften, skal give de statslige told- og skattemyndigheder og spillemyndigheden oplysninger om modtagelsen af midler og anvendelsen heraf, hvis myndighederne anmoder herom.
Til § 33
Det foreslås, at politiet skal yde spillemyndigheden bistand i forbindelse med kontrol efter 32, stk. 1.
Til § 34
Det foreslås, at skatteministeren bl.a. får bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om
at alle spilleautomater skal kobles til en kontrolcomputer hos spillemyndigheden, således at spilleomsætning og gevinstudbetaling på den enkelte spilleautomat kan kontrolleres,
at den maksimale indsats for spilleautomater fastsættes til 0,50 kr. pr. spil,
at spilleautomater ikke må være indrettet således, at der kan anvendes seddellæsere, kontantkort eller kreditkort til betaling for spil,
at kontantgevinster ved spilleautomatspil højst må udgøre 300 kr.,
at varegevinster højst må have en handelsværdi af 300 kr. og
at der af indskudssummen for hver spilleautomat mindst skal tilbagebetales 74 pct. til spillerne i form af gevinster.
Disse krav til spilleautomater vil imidlertid kræve notifikation efter EU s direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) med senere ændringer, og vil derfor først kunne sættes i kraft, når notifikationsproceduren er gennemført.
De nævnte regler svarer til de gældende regler, bortset fra opkoblingen til en kontrolcomputer, adgangen til kontantgevinster og forbuddet mod kreditkort.
Opkoblingen til en kontrolcomputer hos spillemyndigheden anses for nødvendig med henblik på at sikre en effektiv kontrol med spilleautomatmarkedet. Kontrolcomputeren giver mulighed for at kontrollere omsætning og gevinstudbetaling på hver enkelt automat. Forbuddet mod anvendelse af seddellæsere, kontantkort og kreditkort anses for nødvendigt for at begrænse spillernes indskudssum, og for at hindre, at spillerne bruger større beløb til spil, end de havde til hensigt ved spillets start.
For spilleautomater i især omrejsende tivolier m.v., vil elektronisk opkobling til kontrolcomputeren kunne være kompliceret eller ikke mulig. Skatteministeren vil derfor skulle fastsætte regler om, at spillemyndigheden har mulighed for at dispensere fra kravet om en opkobling, når dette ikke er teknisk muligt. Spillemyndigheden vil i stedet skulle kunne kræve af tilladelsesindehaveren, at denne månedligt afgiver en erklæring fra en statsautoriseret revisor om omsætningen og gevinstudbetalingerne for de enkelte automater.
Spilleautomater i hver enkelt restaurant eller spillehal vil skulle kobles til lokalt opstillede kontrolbokse. Kontrolboksene skal igen kobles til en elektronisk måleraflæsningsservice, f.eks.en teleudbyder, der dagligt videresender oplysninger om omsætning og udbetalte gevinster på de enkelte automater til spillemyndigheden. Oplysningerne kan af kontrolgrunde evt. videresendes på forskellige tidspunkter af dagen.
Tilladelsesindehaveren sørger selv for opsætning af kontrolboks og for tilslutning af automaterne til denne. Tilladelsesindehaveren er ansvarlig for, at data vedrørende de enkelte spilleautomater afleveres til Spillemyndigheden.
Engangsudgiften for en restaurant til opsætning af kontrolboks og tilslutning af automaterne skønnes at udgøre ca. 20-25.000 kr. og de løbende omkostninger ca. 5.000 kr. pr. år. For en spillehal vil engangsudgiften være afhængig af antallet af automater, da der til hver kontrolboks, der koster ca. 3.000 kr., kan forbindes op til 8 automater. Driftsomkostningerne vil ligeledes øges med knap 200 kr. for hver kontrolboks.
Akkrediterede institutter skal sørge for, at spilleautomaters tællere og kontrolboksene er plomberede, således at der ikke kan manipuleres med disse.
Kun automater, der er koblet til en kontrolboks, vil kunne virke. Frakobles en maskine kontrolboksen vil den være funktionsudygtig, indtil den igen er koblet til boksen. Frakobling kan ske ved en fejl, eller kan være nødvendig, fordi der skal gøres rent, spilleautomaterne skal placeres et andet sted i lokalet etc. Da der ikke kan manipuleres med tællerne, hverken i automaten eller i kontrolboksen, vil aflæsningen kunne genoptages straks automaten atter tilkobles.
Til §§ 35 og 36
Bestemmelserne om klage over afgørelser truffet af de statslige told- og skattemyndigheder svarer til bestemmelser herom i afgiftslovgivningen.
Til § 37
Det foreslås, at afgørelser truffet af spillemyndigheden skal kunne ankes til et spillenævn bestående af en person med et bredt kendskab til automatbranchens forhold og en repræsentant for henholdsvis Told- og Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement. Det foreslås endvidere, at departementets repræsentant er formand, og at Told- og Skattestyrelsen fungerer som sekretariat for nævnet.
Nævnets medlemmer udnævnes af skatteministeren for en periode af 6 år, svarende til udnævnelsesperioden for medlemmer af Landsskatteretten og Ligningsrådet.
Til § 38
Det foreslås, at de velgørende formål, hvortil spillehaller kan sende midler med den virkning, at spillehallen opnår afgiftsnedsættelse, afgrænses i henhold til de formål, som omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, om momsfritagelse for varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer.
Af sådanne formål kan eksempelvis nævnes idrætsarbejde, kirkeligt arbejde, arbejde i upolitiske ungdomsorganisationer og sygdomsbekæmpelse.
Med lokale formål forstås, at midlerne skal anvendes til de omhandlede formål indenfor grænsen af den kommune, hvor spillehallen er beliggende.
Det foreslås endvidere, at kulturelle arrangementer på friluftsscener og i koncertsale med musik, sang, teater med pantomime- og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store forlystelsesparker også anses for lokale, velgørende formål med den virkning, at udlodning hertil kan give nedslag i afgiften.
Med store forlystelssesparker tænkes på Tivoli og Dyrehavsbakken i København, Tivoli Friheden i Århus og Tivoliland i Ålborg, der i dag anvender en væsentlige del af overskuddet fra deres spillehaller til de nævnte kulturelle formål.
Det er en forudsætning for, at der kan ske fradrag i afgiften for en spillehal, der udlodder midler til lokale, velgørende formål, at spillehallen ikke stiller krav om nogen modydelse.
Der vil således være tale om en konkret vurdering fra de statslige told- og skattemyndigheders side af, om et formål er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, og om midlerne må anses for at skulle anvendes lokalt m.v. De statslige told- og skattemyndigheders afgørelser herom vil kunne indbringes for Landsskatteretten.
Til §§ 39-41
Det foreslås, at der fastsættes særlig hjemmel til udpantning af gebyrer, der ikke er omfattet af udpantningslovens bestemmelser.
Det foreslås, at der kan pålægges straf af bøde, hvis
spilleautomater opstilles og drives uden tilladelse, jf. § 6, stk. 1,
bestyrelsesmedlemmer i et selskab med en tilladelse udskiftes uden anmeldelse, jf. § 11, stk. 3,
tilladelsesindehavers bo etc. fortsætter spillevirksomheden uden anmeldelse til spillemyndigheden, jf. § 12, stk. 3,
opslag om spilleregler og gevinstandel mangler, jf. § 15,
varegevinster udbetales i form af gavekort, stærke drikke eller ombyttes til penge, jf. § 16,
spilleautomater ikke er godkendt i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1,
bestyreren ikke er godkendt af spillemyndigheden og ansat personale er under 18 år, jf. § 18, stk. 2 og 3,
personer under 18 år får adgang til spilleautomater, jf. § 19,
andre spil udbydes i spillehaller og restauranter med alkoholbevilling eller anden virksomhed udøves i spillehaller, jf. § 20,
tilladelsesindehaveren ikke fører regnskab, jf. § 31, stk. 1,
leverandører, udlejere og velgørende formål ikke på begæring giver spillemyndigheden oplysninger, jf. § 32, stk. 2 og 3,
tilladelsesindehaveren og dennes personale ikke hjælper spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 32, stk. 4,
afgiver urigtige og vildledende oplysninger eller fortier oplysninger overfor spillemyndigheden eller de statslige told- og skattemyndigheder ved udstedelse af tilladelse eller ved afgiftskontrollen,
ikke opfylder påbud om at angive og indbetale afgiften for en kortere periode end måneden og
fortsætter med at udbyde spil på spilleautomater selv om tilladelse ikke længere haves.
Det foreslås, at der på tilsvarende måde som i afgiftslovgivningen i øvrigt bliver mulighed for at vedtage udenretlige bødeforlæg, således at politi og domstolen kan aflastes i de tilfælde, hvor den pågældende foretrækker at få sagen afgjort udenretligt.
Til § 42
Med henblik på, at såvel myndighederne som branchen får mulighed for at tilpasse sig de nye regler foreslås loven først at træde i kraft 1. januar 2001, bortset fra § 43, der foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 43
I restauranter uden alkoholbevilling vil fra lovens vedtagelse ikke længere kunne opstilles spilleautomater. Disse restauranter vil fra dette tidspunkt ikke længere kunne anmelde nye spilleautomater til politiet eller få tilladelse til opstilling af nye automater. De eksisterende spilleautomater vil derimod indtil lovens ikrafttræden, og jf. § 44, indtil udgangen af 2001 være reguleret efter gældende regler. Disse regler er indeholdt i bekendtgørelse nr. 860 af 10. oktober 1994 om spilleautomater i restaurationer m.v., og i Justitsministeriets retningslinier for godkendelse af gevinstgivende spilleautomater af 3. juni 1996.
Til § 44
Efter nærværende lovforslag vil spilleautomater ikke kunne opstilles i restaurationer uden alkoholbevilling. Det foreslås, at spilleautomater der ved lovens ikrafttræden lovligt er opstillet sådanne steder, i et år efter lovens ikrafttræden forsat vil kunne være opstillet efter de nugældende regler. Spilleautomater er lovligt opstillet i restauranter, når de tre først opstillede automater er anmeldt til politiet, når der er indhentet en tilladelse fra politiet til opstilling af flere end 3 automater og når de er forsynet med gyldige synserklæringer.
Det foreslås videre, at spillemyndigheden skal have mulighed for i særlige tilfælde efter en konkret vurdering at forlænge overgangsperioden i tilfælde, hvor bortfald af adgang til fortsat opstilling af automaterne efter et år overfor indehaveren af det pågældende sted vil udgøre en sådan begrænsning af den pågældendes erhvervsudøvelse, at det har ekspropriationslignende karakter.
Til § 45
Da det ikke vil være muligt for spillemyndigheden straks ved denne lovs ikrafttræden at udstede tilladelser til opstilling af alle spilleautomater i restaurationer med alkoholbevilling og i spillehaller foreslås det, at der også etableres en overgangsordning for automater, der vil kunne opfylde betingelserne for at omfattes af en tilladelse efter denne lov.
Spilleautomater med gyldige synserklæringer, der er opstillet på forlystelsessteder med en tilladelse fra politiet efter forlystelsescirkulæret, og automater med gyldige synserklæringer, der er opstillet i restaurationer med alkoholbevilling efter hotel- og restaurationslovens § 26 skal i løbet af 2001søge om en ny tilladelse efter denne lov.
Det samme gælder automater som er opstillet privat og ikke anvendes erhvervsmæssigt. Automater, der efter gældende regler ikke er lovligt opstillet, eller som reelt ikke er private, men offentligt tilgængelige, eller anvendes erhvervsmæssigt, vil efter denne lovs ikrafttræden fortsat være ulovlige.
Til § 46
Fra lovens ikrafttræden foreslås bestemmelserne i hotel- og restaurationslovens § 26 vedrørende gevinstgivende spilleautomater i restauranter ophævet. Den foreslåede § 26 opretholder de gældende bestemmelser vedrørende opstilling og afgift af ikkegevinstgivende spilleautomater (morskabsautomater). Der skal dog ikke længere ske underretning til politiet i forbindelse med opstilling af indtil 3 morskabsautomater, ligesom politiet heller ikke længere skal give tilladelse til opstilling af mere end 3 sådanne automater.
I henhold til den foreslåede § 26, stk. 2, kan politiet forbyde spil og lignende, herunder morskabsautomater. I stk. 2 er de gældende bestemmelser i § 26, stk. 7 og 8, sammenskrevet. Det betyder, at der ikke længere skal tilladelse fra politiet til optræden for offentligheden. Politiet kan nu i stedet forbyde en sådan optræden. Der er tale om en administrativ lettelse for politiet, som ikke længere skal give tilladelse.
Ændringerne af restaurationslovens § 34 og § 37 er konsekvensændringer.
Til § 47
Denne lov skal optages på liste A i bilag 1 til opkrævningsloven, for at dennes bestemmelser skal blive gældende for opkrævningen af afgifter af spilleautomater.
Til § 48
Det foreslås, at skatteministeren inden udgangen af en treårig periode efter lovens ikrafttræden afgiver en redegørelse med henblik på, om der eventuelt bør foretages en revision af loven. Spillemyndigheden skal bl.a. vurdere, om kontrollen med spillemaskiner kan og bør forbedres yderligere ved, at kontrolcomputeren udbygges således, at der bliver korrespondance mellem automater og computer, eller udbygges til en interaktiv model, der giver en direkte og ubrydelig forbindelse fra hver automat til computeren.
Endelig skal spillemyndigheden foretage en vurdering af, om kontantspillet på spilleautomater må antages at have haft betydning for omfanget af ludomani m.v., samt vurdere, om loven i øvrigt giver anledning til ændringer, herunder ændringer af det årlige gebyr til spillemyndigheden.
Til § 49
Spil på spilleautomater er omfattet af de færøske og grønlandske spillelove og omfattes derfor ikke af denne lov.
Fremsat den 5. april 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om gevinstgivende spilleautomater