Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Kapitel 1

Formål og organisation

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for ikkefaglærte og personer med erhvervsuddannelse m.m. og har til formål

1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og

3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt, ved bl.a. at bidrage til ikkefaglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau.

§ 1, nr. 1 og 2, svarer til den gældende lovs § 1, nr. 1 og 2.

I nr. 3, tydeliggøres det, at arbejdsmarkedsuddannelserne - udover at være et arbejdsmarkedspolitisk instrument - er en væsentlig del af den samlede indsats for, at flere kortuddannede kan opnå erhvervsuddannelseskompetence.

Til § 2

Kapitel 2

Uddannelsesprogrammer, udvikling af og adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, med mindre andet fremgår af denne lov.

Stk. 3. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 25, og Efteruddannelsesudvalgene, nedsat i henhold til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, medvirker i arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og fastlæggelse af indhold i og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 2, stk. 1 og 3, svarer til den gældende lovs § 2, stk. 1 og 3.

I stk. 2, gives arbejdsministeren bemyndigelse til i visse tilfælde administrativt at bestemme, at en afgørelse truffet af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt i forbindelse med delegation fra arbejdsministeren til direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen af afgørelser af administrativ karakter, der hviler på udtalelser eller indstillinger fra Uddannelsesrådet eller Efteruddannelsesudvalgene, f.eks. godkendelse af uddannelsesplaner.

Til § 3

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold samt forsøg

§ 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af

1) Kompetencegivende uddannelse.

2) Sammenhængende uddannelsesforløb, herunder forløb for flygtninge og indvandrere.

3) Individuel Kompetenceafklaring.

4) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 3, nr. 1, 3 og 4, svarer til den gældende lovs § 3, nr. 1, 3 og 5.

§ 3, nr. 2, er ændret, sådan at det fremgår, at arbejdsmarkedsuddannelserne indeholder særlige forløb for flygtninge og indvandrere. Det understreges derved, at arbejdsmarkedsuddannelserne er en del af den samlede integrationspolitik på arbejdsmarkedet.

Den gældende § 3, nr. 4, om virksomhedstilpasset uddannelse (VTP) er efter forslaget ikke længere en del af § 3. VTP kan efter forslaget ikke længere udbydes som en arbejdsmarkedsuddannelse. VTP er virksomhedsrettede uddannelser med nedsat statstilskud. Reglerne om VTP foreslås ophævet i konsekvens af den ved forslaget etablerede mulighed for reducerede statstilskud til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence, jf. bemærkningerne til § 47.

Til § 4

Bestemmelsen svarer efter sit indhold til den gældende lovs § 3 a, stk. 1, med en sproglig ændring fra »ufaglært« til: »ikkefaglært«.

Til § 5

Bestemmelsen svarer efter sit indhold til den gældende lovs § 3 a, stk. 2-6.

Bestemmelsen i stk. 2, om uddannelsesstedets adgang til at dispensere fra alderskravet regulerer alene adgangen til arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder adgangen til befordringstilskud og tilskud til kost og logi. Bestemmelsen har ikke indflydelse på muligheden for at modtage godtgørelse efter det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 46 a og er placeret i forbindelse med forslagets øvrige adgangsbestemmelser. Godtgørelse i de omhandlede tilfælde er behandlet i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til § 7

I bestemmelsen understreges det, at Individuel Kompetenceafklaring er en aktivitet, der retter sig mod beskæftigede såvel som ledige.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 5.

Til § 9

Bestemmelsen svarer efter sit indhold til den gældende lovs § 6.

Til § 10

I bestemmelsen slås det fast, at kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse kan give merit i forhold til en erhvervsuddannelse efter reglerne herom i erhvervsuddannelsesloven. Kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse kan desuden i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse indgå som led i en grunduddannelse for voksne efter bestemmelserne herom i det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (GVU). Dermed kan de elementer af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver merit i erhvervsuddannelserne, i en grunduddannelse for voksne bidrage til en samlet formel erhvervskompetence.

Det understreges i 2. pkt., at en kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, efter bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser kan indgå som specialfag eller del af et specialefag i en erhvervsuddannelse. Derved tydeliggøres arbejdsmarkedsuddannelsernes rolle i den samlede indsats for at opnå et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 6 a, idet det dog som noget nyt i stk. 4, bestemmes, at kompetencegivende uddannelse efter § 3, nr. 2, i særlige tilfælde kan udbydes som natundervisning. Derved skabes der mulighed for afholdelse af sammenhængende forløb om natten for grupper af beskæftigede, hvis arbejdstid normalt ligger om natten.

Til § 12

I aftalen om omlægning af voksen- og efteruddannelse understreges det, at indsatsen for de læse- og regnesvage på arbejdsmarkedsuddannelserne i forbindelse med deltagelse i de teknisk/faglige uddannelser skal forbedres. I § 12, stk. 1, er det i konsekvens heraf bestemt, at Individuel Kompetenceafklaring kan gennemføres som uddannelsesforberedende faglig og almen-faglig undervisning.

Det betyder, at der i overensstemmelse med aftalen fremover kan lægges øget vægt på uddannelsesforberedelsen af personer med læse- og regneproblemer i tilknytning til de teknisk-faglige arbejdsmarkedsuddannelser. Det vil medføre, at disse personer får bedre mulighed for at gennemføre de teknisk-faglige arbejdsmarkedsuddannelser.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 14.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4 og er flyttet til kapitlet om uddannelsernes indhold.

Til § 15

Forslaget om adgang til forsøg med fjernundervisning hviler på en evaluering af fjernundervisning, der har vist, at der er behov for en egentlig forsøgsordning. Det er hensigten bl.a. at gennemføre forsøg med fjernundervisning, hvor de formelle barrierer, der blev dokumenteret i forbindelse med evalueringen, nedbrydes i videst muligt omfang. Det betyder bedre muligheder for at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser som fjernundervisning.

Til § 16

Bestemmelsen beskriver uddannelser udbudt af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Indholdet af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ikke tidligere været beskrevet i loven.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelsers primære målgruppe er ledige i alderen 18-30 år med særlige tilpasningsproblemer og uden nogen reel tilknytning til arbejdsmarkedet. Eleverne har typisk en ringe skolebaggrund. De fleste har ikke afsluttet folkeskolens 9. skoleår, de har ikke fået en kompetencegivende uddannelse, de har aldrig haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, og mange af dem har udviklet et begyndende misbrug eller er på vej ind i en kriminel løbebane.

Fremtiden for mange af disse unge vil - hvis de ikke tilbydes en særlig målrettet uddannelsesindsats - være et liv uden for arbejdsmarkedet, f.eks. på en meget tidlig førtidspensionering. Dette kan illustreres ved, at 10 pct. af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelsers nuværende elever allerede har været på tale til førtidspensionering, uanset deres unge alder.

Erfaringerne fra Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser viser, at disse unge kan få en ny chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis der sættes ind med en helhedsorienteret uddannelsesindsats. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelsers styrke ligger netop i, at det er uddannelser, som gennemføres på grundlag af en produktionsrelateret virksomhed, hvor de unge foruden de faglige kompetencer får en arbejdstræning, som svarer til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, kombineret med almene og sociale kvalifikationer. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser tilbyder uddannelsesforløb inden for en række forskellige brancheområder med gode beskæftigelsesmuligheder. Forløbene gennemføres maksimalt arbejdspladslignende.

Til § 17

Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden for ændring af reglerne om udbud og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser.

Bestemmelsen beskriver proceduren for godkendelsen. AMU-centre og erhvervsskoler godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser ved lovens ikrafttræden bevarer denne godkendelse til udbud af konkrete planer. Det er herudover hensigten med den foreslåede procedure at give de enkelte godkendte udbydere mulighed for så stor og bred en aktivitet, at de faglige og pædagogiske kompetencer fastholdes og udvikles. Det søges videre sikret, at udbuddet - under respekt af geografiske hensyn - reguleres på en sådan måde, at risikoen for overlap og aflysninger begrænses mest muligt. Dermed sikres en optimal overskuelighed og en mere hensigtsmæssig anvendelse af de afsatte resurser.

I stk. 2, er anført de forhold, som skal tillægges vægt, når det skal vurderes, om et uddannelsessted udover AMU-centre og erhvervsskoler kan godkendes som udbyder af en arbejdsmarkedsuddannelse. Der stilles krav om erfaring med udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Det er fælles for alle udbydere, at der stilles krav om sikkerhed for kvalitet. Dermed sikres det faglige og pædagogiske niveau mest muligt. Bestemmelsen udelukker ikke nye udbydere. Udbydere, der ikke har erfaring med udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, kan få adgang til udbud efter § 22 efter aftale med godkendte udbydere eller for private udbyderes vedkommende efter godkendelse fra ministeren.

Med de gældende regler for godkendelse til udbud har det vist sig, at det ikke altid har været muligt at tilpasse antallet af godkendte udbydere i forhold til efterspørgslen. Det har i et vist omfang ført til overlap og aflysninger af uddannelser med deraf følgende gener for virksomheder, deltagere og uddannelsesinstitutionerne. Det er derfor i stk. 3, foreslået, at udbuddet reguleres i forhold til efterspørgslen, som den er konstateret ved reel eller forventet aktivitet inden for et fastlagt geografisk område, typisk defineret som et eller flere amter. Der skal dog til hver godkendt uddannelsesplan være mindst en godkendt udbyder. Derved sikres hensynet til uddannelser, der traditionelt udbydes sjældent og derfor har en lav aktivitet.

Reguleringen af udbud i forhold til aktiviteten foreslås som hidtil gennemført i tilknytning til, at en uddannelsesplan godkendes som arbejdsmarkedsuddannelse. Ved revision af en eksisterende uddannelsesplan, der ønskes godkendt for en ny periode, foreslås den gennemførte aktivitet på uddannelsen benyttet som udgangspunkt for godkendelser.

I forbindelse med godkendelse af nye uddannelsesplaner, kan ovennævnte procedure ikke anvendes, da aktiviteten ikke er kendt.

Der fastsættes i stedet en minimumsaktivitet for de første 12 måneder efter planens godkendelse. Den fastlagte aktivitet skal være afholdt inden for perioden, for at et uddannelsessted kan beholde en godkendelse.

Flere uddannelser kan i dag udbydes af mere end et skolesystem. Denne dobbeltdækning har været med til at skabe overlap mellem uddannelsesstederne, den har gjort udbudet mindre overskueligt, den har spredt resurser og kvalifikationer mellem flere uddannelsessteder, og den har betydet aflysninger af uddannelser, fordi der ikke har været deltagere nok til at danne hold på de enkelte uddannelsessteder. Det foreslås derfor, at der som udgangspunkt alene gives tilladelse til at udbyde en uddannelse inden for et skolesystem. Udgangspunktet kan fraviges f.eks. af hensyn til en bestemt uddannelses hidtidige tilhør på f.eks. både AMU-centre og erhvervsskoler. Begge uddannelsesinstitutioner kan tænkes at opfylde alle krav til godkendelse og have investeret i udstyr og lærekræfter, og i disse tilfælde vil hovedprincippet derfor blive fraveget.

Til § 18

Bestemmelsen giver adgang til, at arbejdsministeren kan godkende udbud af forsøgsplaner, der alene giver adgang til afholdelse af et bestemt antal uddannelser over en given periode. Et uddannelsessted, der har været godkendt efter § 18, skal godkendes efter § 17, når den egentlige uddannelsesplan godkendes.

Til § 19

Med forslaget til § 19 sikres det, at der kan føres tilsyn med, at uddannelserne gennemføres efter de fastsatte mål og rammer, og dermed lever op til den forudsatte kvalitet.

Til § 20

En forudgående Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, er i visse tilfælde en væsentlig forudsætning for, at den enkelte deltager får et optimalt udbytte af en arbejdsmarkedsuddannelse. Den Individuelle Kompetenceafklaring kan derfor med fordel udbydes af det uddannelsessted, der står foran at modtage den pågældende deltager. Det er derfor foreslået, at alle uddannelsessteder, der kan udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 17, automatisk er godkendt til at udbyde Individuel Kompetenceafklaring.

Til § 21

Kapitel 4

Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

§ 4. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til

1) ikkefaglærte,

2) personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan sidestilles hermed,

3) arbejdsledere,

4) laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler, og

5) videregående teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelser, der efter arbejdsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere.

Kapitel 5

Rådgivende organer

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

§ 5. Adgang til uddannelserne som nævnt i § 3, nr. 1-3, har personer, som er fyldt 20 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 3.

Stk. 2. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra alderskravet.

Stk. 3. Adgang til uddannelserne har personer, som er omfattet af § 4, samt merkonomer, teknonomer og datanomer, og personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid. Adgangen omfatter

1) Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte.

2) Selvstændige erhvervsdrivende.

3) Ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Adgangen omfatter ret til arbejdsmarkedsuddannelse efter eget valg i op til 6 uger. Deltagelsen kan ikke ske som led i en handlingsplan.

4) Ledige, som er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er omfattet af nr. 3, og som får tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse som led i en individuel handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 11, stk. 4, eller ledige, som deltager i uddannelse, hvor der er indgået aftale mellem uddannelsesinstitutionen og Arbejdsformidlingen, jf. lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 19 a og § 29.

5) Ledige, der efter aftale med kommunen deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, og som oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.

6) Personer, som ikke er dagpengeberettigede, og som ikke oppebærer kontanthjælp.

Stk. 4. Dagpengeberettigede ledige, der har opbrugt retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, opnår adgang til deltagelse i en ny 6 ugers periode, hvis de påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Deltagelse kan ikke ske som led i en handlingsplan.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang, herunder for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, jf. stk. 3, og nærmere regler for fravigelse af alderskravet efter stk. 2.

Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer. Arbejdsministeren kan, hvor særlige forhold taler herfor, fravige alderskravet.

Kapitel 6

Finansiering, tilskud m.m.

Direkte undervisningsudgifter

§ 6. En person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, sålænge konflikten varer.

Stk. 2. Deltagere, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade, er begyndt på en arbejdsmarkedsuddannelse og deltager i uddannelse, når konflikten bryder ud, kan gennemføre og afslutte de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser, som de pågældende forud for konfliktens begyndelse har fået adgang til.

Kapitel 7

Træningsskolen for unge

Finansiering og elevstøtte

§ 7. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, retter sig primært mod beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, og Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig såvel mod beskæftigede som ledige.

Kapitel 8

Befordringstilskud samt tilskud til kost og logi

§ 8. Indholdet i uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvalifikationsbehov. Der tages herunder hensyn til opfyldelse af tværfaglige behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.

Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den enkelte kursists konkrete behov.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.

Kapitel 9

Klageadgang

§ 9. Uddannelse efter § 3, nr. 1, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål og rammer, herunder vejledende normer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.

Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte kursuslinier inden for de respektive faglige områder.

Stk. 3. Sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, består af uddannelse efter § 3, nr. 1, som giver selvstændig kompetence og eventuel anden uddannelse samt eventuelt uddannelsespraktik.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til opbygning og indhold af uddannelsesplaner, samt om tilrettelæggelse af sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, herunder om anden uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3.

Kapitel 10

Registre

§ 10. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter lovgivningens regler herom. Kompetencegivende uddannelse kan indgå som specialefag eller dele af et specialefag i en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Kapitel 11

Ikrafttræden m.v.

§ 11. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en varighed af op til 6 uger.

Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.

Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kompetencegivende uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, i særlige tilfælde kan afholdes om natten.

§ 12. Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder, afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelse. Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer og indhold, samt om afholdelse af Individuel Kompetenceafklaring.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.

§ 13. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer.

§ 14. Arbejdsministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fjernundervisning, herunder iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 16. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt og praktisk orienteret arbejdsmarkedsuddannelse, som har til formål gennem en konsekvenspædagogisk metode og under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompetence med henblik på

1) at fremme deltagernes muligheder for at opnå beskæftigelse,

2) at sikre den enkelte en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og

3) at sikre den enkelte mulighed for en videre uddannelse.

Stk. 2. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er trinvist opbyggede og individuelt tilrettelagte uddannelser.

Stk. 3. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser udgør et samlet forløb, som består af 2 integrerede faser

1) En individuel kompetenceafklaring.

2) Et brancheorienteret uddannelsesforløb.

Stk. 4. Der kan indgå erhvervspraktik i uddannelsesforløbet.

§ 17. AMU-centrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttrædelse er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de er godkendt til at udbyde inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Arbejdsministeren kan godkende AMU-centre, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1-2, til

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende,

3) ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og til

4) personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp, eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Ved godkendelser efter stk. 1, skal der lægges vægt på,

1) om uddannelsesinstitutionen undtaget AMU-centre og erhvervsskoler eller den private udbyder i større omfang og gennem flere år har udbudt arbejdsmarkedsuddannelser, evt. i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution eller privat udbyder, og

2) om uddannelsesinstitutionen eller den private udbyder kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer.

Stk. 3. Godkendelse til udbud gives i forbindelse med uddannelsesplanens godkendelse under hensyn til det faglige områdes tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Godkendelsen gives som hovedregel kun inden for et skolesystem. Ved skolesystem forstås grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved lov, f.eks AMU-centre, erhvervsskoler og lignende. Godkendelsen gives på baggrund af en fastlagt minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt geografisk område. Der godkendes dog mindst en udbyder til en uddannelse.

Stk. 4. Det skal ved godkendelsen sikres, at uddannelserne udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Godkendelserne skal herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille deltagergrundlag og sikre tværfaglige behov.

Stk. 5. Godkendelsen falder bort med udløbet af uddannelsesplanens gyldighedsperiode. Hvis det fastsatte minimumskrav ikke har kunnet opfyldes, kan godkendelsen til udbuddet som hovedregel ikke fornyes, jf. dog stk. 3, sidste pkt.

§ 18. Arbejdsministeren kan uanset § 17, stk. 1-5, godkende udbud af foreløbige uddannelsesplaner. Ved godkendelse af den egentlige uddannelsesplan finder § 17 anvendelse.

§ 19. En godkendelse efter §§ 17 og 18 kan betinges af adgang til tilsyn med om uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer, om kvalitetskrav på uddannelsen opfyldes, og om krav til administrationen opfyldes.

Stk. 2. Uddannelsesstedet skal underrette arbejdsministeren, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 20. Uddannelsessteder, der er godkendt efter § 17, kan udbyde Individuel Kompetenceafklaring, jf. § 3, nr. 3.

§ 21. Arbejdsministeren kan suspendere eller tilbagekalde godkendelser efter §§ 17 og 18, og arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser til at udbyde Individuel Kompetenceafklaring efter § 20.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter § 3, nr. 1-2.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan flytte en godkendelse fra et godkendt uddannelsessted til et andet.

Stk. 4. Arbejdsministeren påser, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis.

§ 21, stk. 1, giver arbejdsministeren adgang til at suspendere eller tilbagekalde en godkendelse til at udbyde uddannelser efter §§ 17 og 18. Efter de gældende regler kan arbejdsministeren alene gribe ind over for en godkendt udbyder ved at tilbagekalde godkendelsen. Ved at give arbejdsministeren adgang til at suspendere en tilladelse indføres der en mulighed for at stille udbudet i bero, medens der foregår undersøgelse af de omstændigheder, der har ført til, at den pågældende udbyders forhold skal vurderes.

Efter bestemmelsen kan arbejdsministeren desuden flytte en godkendelse fra et uddannelsessted til et andet, ligesom arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde en konkret uddannelse for at tilgodese en eventuel spredning af udbudet eller et konkret behov.

Til § 22

§ 22. Uddannelsesinstitutioner og private udbydere, der er godkendt til at udbyde en uddannelse efter § 17, kan indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner eller private udbydere om gennemførelse af uddannelser på den godkendte udbyders vegne og under dennes ansvar og opsyn, jf. dog stk. 3. Arbejdsministeren skal underrettes om aftalens indgåelse.

Stk. 2. Afgørelse om indgåelse af aftale efter stk. 1, skal træffes under hensyn til behovet for uddannelsen inden for det geografiske område, jf. § 17, stk. 3.

Stk. 3. Arbejdsministeren skal godkende en aftale indgået med en privat udbyder, inden uddannelsen må udbydes.

Stk. 4. For at opnå godkendelse efter stk. 3, skal den private udbyder kunne gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, og der skal være et konstateret arbejdsmarkedsbestemt behov for at ændre udbuddet af uddannelsen.

§ 22 giver private udbydere af uddannelse eller uddannelsesinstitutioner, der ikke har erfaring med at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, adgang til at indgå aftale med en godkendt udbyder, om at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser.

Der lægges vægt på, at aftaler mellem en godkendt udbyder og et andet uddannelsessted - en uddannelsesinstitution eller privat udbyder - om udbud efter § 22 kun kan indgås, hvis der er et arbejdsmarkedsbestemt behov for at udvide udbudet af uddannelsen.

Det er af hensyn til sikring af kvaliteten bestemt, at arbejdsministeren skal godkende aftaler med private udbydere, inden uddannelsen må udbydes.

Til § 23

Det foreslås, at arbejdsministeren gives adgang til at pålægge en godkendt udbyder at indgå aftale efter § 22. Et sådant påbud vil blive givet i situationer, hvor det vurderes, at der er et stort og akut arbejdsmarkedsbestemt behov for, at en uddannelse udbydes i et videre omfang, end den godkendte udbyder er i stand til inden for uddannelsens mål og rammer.

Efter forslaget til § 23 gives arbejdsministeren videre adgang til at ophæve en aftale efter § 22. Arbejdsministeren vil f.eks. kunne ophæve en aftale, hvis der er behov for en omlægning eller begrænsning af udbudet, eller hvis det viser sig, at uddannelsen ikke gennemføres inden for de fastlagte mål og rammer.

Til § 24

I § 24 foreslås det, at arbejdsministeren gives adgang til at fastsætte administrative bestemmelser om godkendelse, suspension og tilbagekaldelse af godkendelser til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, om tilsyn og om indgåelse af aftaler mellem godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og andre.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16.

Der udpeges ikke et nyt Uddannelsesråd ved forslagets vedtagelse. Den indeværende periode udløber den 31. maj 2002.

Til § 26

§ 23. Arbejdsministeren kan pålægge en godkendt udbyder efter § 17 at indgå aftale efter § 22, og arbejdsministeren kan ophæve aftaler efter § 22.

§ 24. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) godkendelse, suspension og tilbagekaldelse af godkendelser efter §§ 17, 18 og 22,

2) om tilsyn efter § 19 og

3) om indgåelse af aftaler efter § 22, stk. 1, og godkendelser efter § 22, stk. 3.

§ 25. Arbejdsministeren nedsætter et Uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Rådets medlemmer udpeges af arbejdsministeren efter indstilling fra de organisationer, der er repræsenteret i Uddannelsesrådet, således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i Uddannelsesrådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Erhvervsministeriet uden stemmeret.

Stk. 4. Medlemmerne, suppleanterne, repræsentanterne uden stemmeret og Uddannelsesrådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af Uddannelsesrådet. Herudover kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.

Stk. 6. Arbejdsministeren varetager sekretariatsfunktionen for Uddannelsesrådet, forretningsudvalget og arbejdsudvalgene.

§ 26. Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom.

Stk. 2. Arbejdsministeren indhenter i øvrigt Uddannelsesrådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter Uddannelsesrådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 26 svarer til den gældende lovs § 17.

Til § 27

Stk.1, er en konsekvens af det samtidigt hermed fremsatte forslag fra undervisningsministeren til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. I denne lovgivning fastsættes det, at Uddannelsesrådet høres vedrørende spørgsmål af relevans for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2 og 3, svarer til den gældende lovs § 17 a.

Til § 28

Ændringerne i Uddannelsesrådets opgaver, vedrørende indstillinger om godkendelse til udbud, er en konsekvens af forslaget til omlægning af proceduren i forbindelse med godkendelse af udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og ændringerne i arbejdsministerens bemyndigelser i § 21. Indstilling om godkendelse af planer følger den gældende lovs bestemmelser.

Det foreslås, at Uddannelsesrådets opgaver for så vidt angår indstilling om godkendelse af planer og godkendelse til udbud kan delegeres til Efteruddannelsesudvalgene. Denne mulighed for delegation skal ses i sammenhæng med den ændring i antallet af Efteruddannelsesudvalg til maksimalt 15, der er foreslået i forbindelse med det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg og udvalgenes ændrede opgaver i øvrigt. Uddannelsesrådet vil især sikre indstilling af tværgående planer.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 20 a, stk. 1, og stk. 3, sidste led.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 20 b, idet det er præciseret, at ministeren - udover planer efter § 3, nr. 1 og 2 - godkender Individuel Kompetenceafklaring.

Til § 31

Bestemmelsen fastslår, at Uddannelsesrådet som hidtil indstiller til arbejdsministeren om fastlæggelse af nærmere regler for bevis og lærerkvalifikationer.

Til § 32

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er en del af arbejdsmarkedsuddannelserne, og Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser skal som en del af den samlede indsats bidrage til at løse arbejdsmarkedsuddannelsernes opgaver, som de fremgår af § 1. Det tillægges vægt, at Uddannelsesrådet deltager aktivt i denne del af arbejdsmarkedsuddannelsernes opgaver, når henses til regeringens bestræbelser på i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at give flest muligt adgang til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, herunder også de særligt udsatte grupper.

Til § 33

Uddannelsesrådets opgaver er i væsentligt omfang omlagt i forhold til finansieringen på arbejdsmarkedsuddannelserne med det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Uddannelsesrådets udtalelse efter stk. 1, omhandler behovet for udvikling af konkrete uddannelser og behovet for udvikling af tværfaglige uddannelser. Uddannelsesrådet skal udtale sig på baggrund af en samlet vurdering af de behovsredegørelser, som Uddannelsesrådet modtager fra Efteruddannelsesudvalgene efter § 43. Udtalelsen fra Uddannelsesrådet vil give bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering et forbedret grundlag til brug for vurderingen af det samlede behov for uddannelser og finansiering heraf.

På anmodning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan Uddannelsesrådet desuden udtale sig om det samlede uddannelsesbehov indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne og om behovet for Individuel Kompetenceafklaring. Udtalelsen afgives til brug for den årlige indstilling til arbejdsministeren om de finansieringsmæssige forhold på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde. Det vil således være bestyrelsen, der afgør, om man ønsker dette supplement fra Uddannelsesrådet til brug for bestyrelsens overvejelser.

Til § 34

Bestemmelsen regulerer Uddannelsesrådets udtalelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om forslag til rammer for udvikling af uddannelser, til læreruddannelse, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger. Denne udtalelse går direkte til bestyrelsen til brug for den årlige indstilling til arbejdsministeren. Kompetencen er lagt i Uddannelsesrådet på grund af opgavens tætte tilknytning til Uddannelsesrådets opgaver vedrørende uddannelsernes indhold.

Stk. 2, vedrører Uddannelsesrådets opgaver i forbindelse med fordeling af rammerne til Efteruddannelsesudvalgene og til central udvikling. Uddannelsesrådet har her - som følge af opgavernes tætte sammenhæng med indholdet i arbejdsmarkedsuddannelserne - en særlig indstillingsret.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 21.

Til § 36

I konsekvens af det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg er oprettelsen af Efteruddannelsesudvalgene ikke længere reguleret i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. I forhold til finansieringen af arbejdsmarkedsuddannelserne er Efteruddannelsesudvalgene pålagt en række opgaver, jf. det omtalte forslag. Udvikling af konkrete uddannelser er fortsat en af Efteruddannelsesudvalgenes primære opgaver.

Til § 37

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 28, stk. 1, nr. 2.

Til § 38

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 28 a.

Til § 39

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29, stk. 3, dog således, at det slås fast, at uddannelsesmateriale, der ikke blot helt, men også delvist er finansieret af staten efter loven, og som udvikles af et Efteruddannelsesudvalg, tilhører staten.

Til § 40

Bestemmelsen svarer efter sit indhold til den gældende lovs § 28, stk. 1, nr. 4.

Til § 41

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 28, nr. 5.

Til § 42

Efter delegation fra Uddannelsesrådet vil et Efteruddannelsesudvalg få til opgave at indstille til ministeren om godkendelse af konkrete uddannelsesplaner og godkendelser af udbud. Opgaverne ligger naturligt i forlængelse af Efteruddannelsesudvalgenes hovedopgave efter forslaget - at udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinier og sammenhængende forløb, jf. også bemærkningerne til § 28.

Til § 43

Der henvises til bemærkningerne til § 33.

Til § 44

Bestemmelsen, der er ny, foreslår forbedret samordning mellem Efteruddannelsesudvalgene og de tilsvarende faglige udvalg om bl.a. meritgodkendelse af relevante arbejdsmarkedsuddannelser. Det konkrete grundlag for forslaget er rapporten: Samspil mellem Arbejdsmarkedsuddannelserne og Erhvervsuddannelserne om EUD-specialefag. Med forslaget gives de faglige udvalg mulighed for at vurdere, om nye godkendte arbejdsmarkedsuddannelser kan indgå som specialefag eller som dele i et specialefag i en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Det er videre hensigten administrativt at fastsætte regler for Efteruddannelsesudvalgenes samarbejde med de faglige udvalg med henblik på at tilvejebringe fælles uddannelseselementer og mere fleksible muligheder for specialefag. Disse regler vil blive udformet på en sådan måde, at de faglige udvalg og Efteruddannelsesudvalgene gives mulighed for i fællesskab at fastlægge, hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges.

Til § 45

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 28, stk. 2.

Til § 46

Bestemmelsen vedrører finansiering af tilskud til dækning af udgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2. Staten yder fuldt tilskud til uddannelser, der er formelt kompetencegivende, og kan yde helt eller delvis tilskud til uddannelser, der giver anerkendt kompetence. Dette gælder også for anden uddannelse, jf. § 9, stk. 3, der indgår i sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2. Der ydes tilskud til Individuel Kompetenceafklaring indenfor en ramme.

For en nærmere definition af formelt kompetencegivende uddannelser og uddannelser, der giver anerkendt kompetence henvises til de almindelige bemærkninger. Indstilling om finansiering er reguleret ved det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, mens berettigelsen til tilskud fremgår af dette forslag.

Fastsættelsen af takster til de direkte undervisningsudgifter forudsættes som i dag at ske på finansloven for større grupper af uddannelser. Pr. 1. januar 2001 vil indplaceringen af de enkelte uddannelser i de respektive takstgrupper ikke længere ske på baggrund af en detaljeret omkostningsanalyse af uddannelsesplanens krav til lærerkvalifikationer, materialer og udstyr, samt forudsætninger om holdstørrelse, varighed m.v. Man går således bort fra at fastlægge deltagerantallet i den enkelte uddannelsesplan. I stedet vil der blive fastsat vejledende normer for deltagerantallet på grupper af uddannelser. Det er tilsvarende forudsat, at der ikke længere med uddannelsesplanen følger en detaljeret angivelse af resurseforbruget til materialer og udstyr. Disse ændringer indebærer et takstsystem med færre og mere rummelige takstgrupper end de 25, der er opført på finansloven i dag. Det er forventningen, at antallet af takstgrupper på finansloven kan fastsættes til mellem 5 og 9.

Til § 47

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan gives reducerede statstilskud til grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence. Reducerede tilskud indstilles af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

De angivne kriterier i lovforslagets § 47, stk. 1, er tænkt anvendt således

1) Uddannelsens målgruppe: Uddannelser, der primært tilgodeser ikke faglærte og ajourførende uddannelse for faglærte, er forudsat at skulle have højere statsligt tilskud, mens uddannelser på et videregående niveau prioriteres inden for gruppen med lavere tilskud.

2) Uddannelsens bredde: Uddannelser, der har et bredt indhold, og som giver deltagerne færdigheder, som er bredt anvendelige indenfor en branche eller på tværs af brancher, gives højere statstilskud end smalle uddannelser, som giver begrænsede anvendelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.

3) Uddannelser, der indgår i en struktur for arbejdsmarkedsuddannelser: Uddannelser, som indgår i en beskrevet uddannelsesstruktur for et område, er forudsat at skulle have højere statsligt tilskud end uddannelser, som ikke indgår i en (faglig) struktur.

4) Brancheforhold: Uddannelser inden for brancheområder med relativt mange små og mellemstore virksomheder er forudsat at skulle have højere statslig tilskud end uddannelser inden for brancheområder med primært store virksomheder.

Hertil kommer, at en række andre forhold vil indgå i overvejelserne om, hvornår en uddannelse skal have fuldt statsligt tilskud, f.eks. er det forudsat, at uddannelser, der giver certifikat på baggrund af myndighedskrav, gives fuldt statslig driftstilskud.

Til § 48

Arbejdsministeren bemyndiges efter forslaget til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesstedernes adgang til at variere virksomhedsbetalingen.

Til § 49

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 33, stk. 3.

Til § 50

Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, der er formelt kompetencegivende. Det frie optag indebærer, at godkendte uddannelsessteder inden for visse rammer, jf. stk. 2, frit kan udbyde de uddannelser, som uddannelsesstedet er godkendt til at gennemføre.

Arbejdsministeren vil dog i særlige tilfælde efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter det samtidig hermed fremsatte lovforslag om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg kunne fastsætte aktivitetslofter på enkelte uddannelser, der er formelt kompetencegivende, eller som giver anerkendt kompetence. Dette vil f.eks. kunne ske, hvis der forudses eller forekommer en stor og uhensigtsmæssig stigning i aktiviteten, eller hvis det vurderes, at niveauet for aktiviteten ligger ud over, hvad man skønner arbejdsmarkedspolitisk nødvendigt.

Til §§ 51-53

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 34-35 a.

Til § 54

Bestemmelsen fastlægger, til hvilke grupper der kan ydes tilskud til uddannelser.

Til § 55

Bestemmelsen bygger på den gældende lovs § 35 c, stk. 2. Det er dog i § 55, stk. 1, nr. 4, direkte anført, at der kan ydes tilskud til analyse og kvalitetsmålinger.

Bestemmelsen i stk. 2, indebærer, at der fortsat kan ydes tilskud til Efteruddannelsesudvalgenes og Arbejdsmarkedsstyrelsens udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser for så vidt angår de uddannelser, der omlægges til indtægtsdækket virksomhed, og som ikke modtager et statsligt driftstilskud.

Til § 56

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 37 a.

Til § 57

Bestemmelserne om certifikat- og afmeldegebyr svarer til den gældende lovs § 46, idet det dog er præciseret, at arbejdsministeren kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelser for faglærere.

Indtægterne fra betalinger efter § 57 kan genanvendes efter arbejdsministerens bestemmelse.

Til § 58

Bestemmelsen fastlægger adgangen til finansiering og udbud af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser og arbejdsministerens adgang til at fastsætte regler herom.

I stk. 3, bestemmes det, at de indtægter, der opnås i forbindelse med aktiviteter på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, kan genanvendes af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Til §§ 59-61

Bestemmelserne giver adgang til udbetaling af tilskud til dækning af udgifter ved befordring og tilskud til kost og logi i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Bestemmelserne er en videreførelse af den gældende lovs §§ 42 og 43.

Til § 62

Bestemmelsen giver arbejdsministeren adgang til som hidtil at pålægge deltagerens arbejdsløshedskasse, Arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet at forestå udbetaling m.m.

Til § 63

Bestemmelsen svarer efter sit indhold til den gældende lovs § 51.

Det bemærkes, at bestemmelsen hviler på § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og vil blive administreret efter de samme principper.

Til §§ 65-66

Bestemmelserne fastsætter adgangen til som hidtil at klage over afslag på optagelse, afgørelser om tilskud til transport og til kost og logi på en arbejdsmarkedsuddannelse.

Til § 67

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 51 a.

Registrene vil blive oprettet og drevet på en måde, der er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende registerlovgivning, og bestemmelsen tilsigter ikke at åbne mulighed for, at de generelle registerforskrifter fraviges.

Til § 68

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Der er i stk. 2, foreslået en overgangsbestemmelse vedrørende eksisterende godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser undtaget godkendelser til AMU-centre og erhvervsskoler. Udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser skal reguleres i forhold til aktivitetsomfanget, jf. § 17. Det er derfor foreslået, at der for andre udbydere af uddannelser end AMU-centre og erhvervsskoler, som er godkendt inden den 1. januar 2001, fastsættes et krav om en minimumsaktivitet, som skal være opfyldt inden for en nærmere angivet periode, hvis ikke dette krav er opfyldt, vil godkendelsen ikke blive fornyet. Kravet om minimumsaktivitet vil blive fastsat under hensyn til områder, der traditionelt har et lavt aktivitetsniveau og med inddragelse af Uddannelsesrådet.

Stk. 3, sikrer, at personer, der er optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse ved forslagets vedtagelse, ikke på ny skal søge om adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse og ydelser efter §§ 59 og 60.

§ 27. Uddannelsesrådet udtaler sig til Undervisningsministeriet om spørgsmål vedrørende grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 3. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven.

§ 28. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om

1) Godkendelse af AMU-centrenes, erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. §§ 17, 18 og 22, stk. 3.

2) Pålæg til et AMU-center om at udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk. 2.

3) Suspension, tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud af en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk.1 og 3. Uddannelsesrådet kan indhente en udtalelse fra et Efteruddannelsesudvalg til brug for indstilling om tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud.

4) Godkendelse af uddannelsesplaner.

Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1, nr. 1, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis.

Stk. 3. Uddannelsesrådets indstilling om godkendelse af planer og godkendelse til udbud kan delegeres til Efteruddannelsesudvalgene.

§ 29. Uddannelsesrådet udtaler sig om uddannelsesplaner, opbygning af uddannelsesplaner og strukturen for uddannelserne efter § 3, nr. 1, om uddannelsesplaner og opbygning af uddannelsesplaner for centralt fastlagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om mål, rammer og indhold i Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.

§ 30. Arbejdsministeren godkender uddannelser efter § 3, nr. 1-2, og Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, under hensyn til det arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske sigte med aktiviteten.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk. 1.

§ 31. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om fastlæggelse af nærmere regler for bevis og lærerkvalifikationer.

§ 32. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 33. Uddannelsesrådet udtaler sig en gang årligt til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om behov for udvikling af konkrete uddannelser indenfor Efteruddannelsesudvalgenes områder og om behov for udvikling af uddannelser på tværs af fag- og brancheområder på baggrund af Efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for de respektive faglige områder.

Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver efter anmodning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering en udtalelse til brug for bestyrelsens udtalelse til arbejdsministeren om det samlede uddannelsesbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og behov for Individuel Kompetenceafklaring.

§ 34. Uddannelsesrådet afgiver en gang årligt en udtalelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om forslag til rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 55, stk. 1, nr. 1, til læreruddannelse, jf. § 55, stk. 1, nr. 2, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, jf. § 55, stk. 1, nr. 3, og til analyser og kvalitetsmåling, jf. § 55, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om fordeling af rammerne efter stk. 1, til Efteruddannelsesudvalgene og til central udvikling.

§ 35. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med Uddannelsesrådet nærmere regler om Rådets virksomhed.

Efteruddannelsesudvalg

§ 36. Efteruddannelsesudvalgene nedsættes efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg og varetager efter denne lov opgaver i relation til rådgivning om og styring af finansiering af arbejdsmarkedsuddannelserne. Efteruddannelsesudvalgene varetager herudover udviklingsopgaver på arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 37. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udvikle forslag til uddannelsesplaner, strukturen for uddannelser og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille deltagergrundlag og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre Efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette uddannelsesplaner til et centralt informationssystem for voksenuddannelser. Indberetningen foretages senest samtidig med ansøgning om godkendelse af uddannelsesplanen.

§ 38. Arbejdsministeren kan anmode et eller flere Efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige områder.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for Efteruddannelsesudvalgenes udvikling af en uddannelsesplan efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis en uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle planen.

§ 39. Uddannelsesmateriale, der udvikles af Efteruddannelsesudvalgene i henhold til § 37, og som finansieres helt eller delvist af staten via Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, tilhører Arbejdsministeriet.

§ 40. Efteruddannelsesudvalgene kan forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter §§ 14 og 15.

§ 41. Efteruddannelsesudvalgene kan udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.

§ 42. Efter bemyndigelse fra Uddannelsesrådet indstiller Efteruddannelsesudvalgene på Uddannelsesrådets vegne til arbejdsministeren om

1) Godkendelse af uddannelsesplaner.

2) Godkendelse af AMU-centre, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbyderes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. §§ 17, 18 og 22, stk. 3.

§ 43. Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til Uddannelsesrådet om behov for konkrete og tværgående uddannelser i form af behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets årlige indstilling efter § 33, stk. 1, til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

§ 44. Efteruddannelsesudvalgene holder de faglige udvalg orienteret om nye godkendte arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 45. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for Efteruddannelsesudvalgenes virksomhed efter §§ 36-44.

§ 46. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til hel eller delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1-3.

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal gennemførte elevuger og de takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.

§ 47. Arbejdsministeren kan træffe afgørelse om reduceret statstilskud inden for grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, nr. 1 og 2. Ved afgørelse efter 1. pkt. tages bl.a. udgangspunkt i følgende kriterier

1) Uddannelsens målgruppe.

2) Uddannelsens bredde.

3) Strukturen i hvilken uddannelsen indgår.

4) Brancheforhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om reducerede tilskud indenfor grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, nr. 1 og 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for finansiering af restbetalingen for uddannelser med reduceret statstilskud.

§ 48. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for uddannelsesstedernes mulighed for etablering af variabel virksomhedsbetaling på uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

§ 49. Arbejdsministeren træffer afgørelse om indplacering af uddannelser under en takst.

§ 50. Der er frit optag på uddannelser, der er formelt kompetencegivende, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde fastsætte aktivitetslofter på enkeltuddannelser, der er formelt kompetencegivende, eller som giver anerkendt kompetence.

Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.

§ 51. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration og bygningsdrift m.v.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1, ydes dels som et grundtilskud, og dels som et tilskud til fællesudgifter fastsat på baggrund af antallet af gennemførte elevuger og de på finansloven fastsatte takster.

Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til husleje og til renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.

§ 52. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte uddannelser.

§ 53. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 46-52 til uddannelsessteder - udover AMU-centre - der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 18, 20 og 22.

§ 54. Statens tilskud efter §§ 46, 47, 51 og 52 ydes til uddannelser til beskæftigede lønmodtagere - såvel privat som offentligt ansatte - selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp.

Udvikling

§ 55. Staten yder tilskud til

1) Udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser,

2) læreruddannelse,

3) forsøgs- og udviklingsaktiviteter og

4) analyse og kvalitetsmålinger.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til Efteruddannelsesudvalg og til arbejdsministeren til central udvikling af uddannelser udviklet inden for rammerne af loven, hvor det bestemmes, at staten ikke yder tilskud til driften heraf.

Øvrige bestemmelser

§ 56. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 46, 47, 50, 51, 52, 54 og 55. Arbejdsministeren kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud for uddannelser med lille elevtilgang.

§ 57. Arbejdsministeren fastsætter et certifikatgebyr for uddannelse til opfyldelse af myndighedskrav. Certifikatgebyret omfatter beskæftigede og betales af arbejdsgiveren.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for faglærere.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om certifikat- og afmeldegebyrer.

§ 58. Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4.

Stk. 2. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4, udbydes af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af skolens aktiviteter.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse under Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, som finansieres efter denne lov, har ret til elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, om elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m. samt om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud, jf. stk. 4.

§ 59. Beskæftigede lønmodtagere - såvel privat som offentligt ansatte - selvstændigt erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.

§ 60. Beskæftigede lønmodtagere - såvel privat som offentligt ansatte - selvstændigt erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp, eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Tilskud til kost eller logi bortfalder helt eller delvist, hvis uddannelsesstedet yder kost eller logi.

§ 61. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 59 og om tilskud til kost og logi efter § 60.

§ 62. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen af befordringstilskud og tilskud til kost eller logi varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, Arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes, Arbejdsformidlingens og uddannelsesstedernes udbetaling.

§ 63. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at krav om tilbagebetaling varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, Arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med urette, har arbejdsløshedskassen, Arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, med mindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 5. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, Arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan arbejdsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen, Arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for arbejdsministerens afgørelse efter stk. 4 og 5.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

§ 64. Offentlige myndigheder skal på begæring give arbejdsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, arbejdsløshedskassen, Arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.

§ 65. Følgende afgørelser kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn

1) Afgørelser om afslag på optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse efter §§ 5 og 6.

2) Afgørelser om befordringstilskud efter § 59.

3) Afgørelser om tilskud til kost og logi efter § 60.

4) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 63, stk. 1.

Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 63, stk. 4 og 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 66. Klage efter § 65 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

§ 67. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Registre oprettet af arbejdsministeren kan indgå i et sammenhængende system af registre, som bl.a. skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsuddannelsesstatistik, det tilsyn staten skal føre med arbejdsløshedskasserne og uddannelsesadministrationen.

Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre oprettet efter stk. 1, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registre.

§ 68. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. For eksisterende godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser undtaget godkendelser til AMU-centre og erhvervsskoler givet inden den 1. januar 2001 fastsætter arbejdsministeren et krav om minimumsaktivitet, der skal have været opfyldt inden for en nærmere angivet periode. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan godkendelsen ikke fornyes.

Stk. 3. Personer, der er givet adgang til, eller som har modtaget skriftlig afgørelse om, at de kan gives adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse inden den 1. januar 2001, kan følge uddannelsen og modtage godtgørelse m.m. efter reglerne herom i lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000.

Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000, ophæves.

§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget til ny lov om arbejdsmarkedsuddannelser er først og fremmest en konsekvens af ændrede opgaver for arbejdsmarkedets parter ved nedsættelsen af en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som der samtidig er stillet forslag om. Ændringen er et led i aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne om voksen- og efteruddannelse. Enhedslisten har tilsluttet sig aftalen.

Aftaleparterne var enige om, at der skal skabes nye rammer for finansierings- og godtgørelsessystemerne på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Der blev videre opnået enighed om at sikre en effektiv udnyttelse af uddannelseskapaciteten på arbejdsmarkedsuddannelserne og at sikre, at de godkendte udbydere - under hensyn til geografiske forhold - har mulighed for så stor og bred en aktivitet inden for et uddannelsesområde, at de faglige og pædagogiske kompetencer kan opretholdes og udvikles. Der var i den forbindelse enighed om, at der skulle ske en styrkelse af kvaliteten gennem en forbedret procedure for godkendelse af udbydere.

Det blev videre aftalt, at de kortuddannede særligt skal prioriteres. Der skal bl.a. sikres og udvikles relevante uddannelser med anerkendte kompetencer til kortuddannede i relation til konkrete jobfunktioner. Indsatsen skal i større omfang medvirke til at sikre, at personer, der ikke som unge fik en kompetencegivende uddannelse, eller som mangler de basale kundskaber i læsning og regning, tilskyndes til at påbegynde en uddannelse og har reelle og sammenhængende uddannelsesmuligheder med udgangspunkt i den enkeltes erhvervserfaring og daglige arbejde.

Det blev endelig aftalt, at samarbejdet mellem Efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg skal styrkes. I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen udarbejdes der et specialefagskatalog, der er fælles for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, og der foretages en gennemgang af samtlige arbejdsmarkedsuddannelser for at fastslå, om de kan udgøre en del af indholdet (meritgodkendes) i en erhvervsuddannelse. Hertil kommer den løbende meritgodkendelse til erhvervsuddannelser som hidtil gennem de faglige udvalg og meritgodkendelse til anden uddannelse, der giver formel kompetence, f.eks. på social- og sundhedsområdet.

Forslaget indeholder

a En forbedret praksis for godkendelse af udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsesinstrumentet placeres mere centralt i den samlede indsats for sikring af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Målet med det nye godkendelseskoncept er desuden, at de faglige og pædagogiske kvalifikationer kan bevares, styrkes og udbygges hos den enkelte udbyder, og at undervisningen spredes på færre uddannelsessteder med deraf følgende mindre overlap og færre aflysninger. AMU-centre og erhvervsskoler godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser ved lovens ikrafttræden bevarer denne godkendelse.

a Adgang til at fastsætte administrative bestemmelser om tilsyn med undervisningen og administrationen og til at betinge en tilladelse til udbud med adgang til kontrol med udbuddet, undervisningen og administrationen. Disse bestemmelser vil give arbejdsministeren adgang til at kunne gribe ind og sikre kvaliteten af en uddannelse, hvis der er behov herfor. Det kan i sin yderste konsekvens ske ved at tilladelsen til udbud flyttes til en anden udbyder.

a En decentral entreprenørordning. Ordningen giver godkendte udbydere af en arbejdsmarkedsuddannelse mulighed for at indgå aftale med en uddannelsesinstitution eller private udbydere af uddannelse om udbud af den pågældende uddannelse eller dele heraf. Dette sker dog under et vist tilsyn af arbejdsministeren. Ordningen betyder, at private udbydere kan få adgang til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser i rammer, der på den ene side sikrer kvaliteten, og på den anden side giver sådanne frihedsgrader, at en privat udbyders særlige kompetencer vil kunne udnyttes i videst muligt omfang.

a Et bedre samspil mellem uddannelserne. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles primært med et arbejdsmarkedspolitisk sigte, men indeholder elementer, der kan give formel kompetence efter lov om erhvervsuddannelser. Det er derfor vigtigt, at fagligt relevante kompetencer anerkendes og synliggøres på tværs af systemerne. Der skal derfor gennemføres forpligtende regler for samarbejdet mellem Efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg. Hensigten hermed er at sikre, at relevante arbejdsmarkedsuddannelser meritgodkendes og at skabe forbedrede rammer for specialefagsundervisningen. Dette søges sikret ved at forpligte Efteruddannelsesudvalgene til at underrette de relevante faglige udvalg om godkendelse af nye arbejdsmarkedsuddannelser og ved at lade fastsætte administrative retningslinier for samarbejdet, der skal danne grundlag for egentlige drøftelser mellem udvalgene af spørgsmål, der er af fælles interesse.

a En styrkelse af indsatsen for regne- og læsesvage ved udvidelse af området for Individuel Kompetenceafklaring til at omfatte forberedelse til den teknisk/faglige undervisning på arbejdsmarkedsuddannelserne.

a En adgang til gennemførelse af forsøgs- og udviklingsarbejde med fjernundervisning.

a Uddannelser, der giver formel kompetence, er uddannelser, der giver merit til en erhvervsuddannelse, en social- og sundhedsuddannelse eller en landbrugsuddannelse. Disse uddannelser vil tillige kunne indgå i en grundlæggende uddannelse for voksne (GVU). Uddannelserne vil som udgangspunkt få fuldt statstilskud til driften. Der vil være frit optag på disse uddannelser med mulighed for visse begrænsninger. Det er bl.a. muligt at fastsætte aktivitetslofter på enkelte uddannelser for at sikre, at der ikke sker en uønsket og ukontrollerbar udvikling på enkelte områder.

a Udgifter til uddannelser, der giver anerkendt kompetence, afholdes indenfor de på finansloven fastsatte tilskudsrammer. Også her kan der fastsættes aktivitetsloft på enkeltuddannelser. Indenfor finansieringen af disse uddannelser vil der blive mulighed for differentiering af tilskuddet både f.s.v.a. drift og godtgørelse, som grundlag for et fleksibelt system, der kan tilpasses behovet og give den størst mulige aktivitet inden for de rammer, der lægges på dette område. Statstilskuddene kan således reduceres inden for grupper af uddannelser under hensyn til uddannelsens målgruppe, bredde, struktur, brancheforhold og andre forhold, som man ud fra arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske grunde finder kan være afgørende i forhold til en prioritering af indsatsen. Der vil tilsvarende være mulighed for at reducere godtgørelsesniveauet på udvalgte uddannelser.

a Ændring i organiseringen af styringen af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Efteruddannelsesudvalgene

Der er p.t. ca. 50 Efteruddannelsesudvalg. Det er hensigten, at antallet reduceres til ikke over 15 for at skabe grundlag for en mere sammenhængende tværgående vurdering af uddannelsesbehovet inden for brancherne i de færre udvalg. Der er stillet forslag herom i forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg. Uddannelsesrådet godkender Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse og nedlæggelse u.h.t. sammenhæng i uddannelsesområderne og udvalgenes størrelse.

Efteruddannelsesudvalgene vil, bl.a. under hensyn til deres udviklingsopgaver, kunne nedsætte underudvalg svarende til eksisterende Efteruddannelsesudvalg. Disse underudvalg vil ikke kunne tillægges opgaver på Efteruddannelsesudvalgenes vegne, men refererer til disse.

Efteruddannelsesudvalgenes opgaver efter forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg vil bl.a. være at give grundlag for, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan afgive en indstilling til arbejds- og undervisningsministrene om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, herunder evt. finansiering ved arbejdsgiverbidrag. Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til Uddannelsesrådet om behov for konkrete og tværgående uddannelser.

Efteruddannelsesudvalgene vil efter dette forslag særligt have opgaver vedrørende udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser.

Uddannelsesrådet

Uddannelsesrådet er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Det vil fortsat have til opgave at rådgive arbejdsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne.

Rådet vil i forhold til finansieringen af arbejdsmarkedsuddannelserne få til opgave at afgive en udtalelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om forslag til rammer for udvikling af uddannelser, til læreruddannelse, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger.

Herudover godkender Uddannelsesrådet, som det er omtalt under Efteruddannelsesudvalgene, oprettelse og nedlæggelse af Efteruddannelsesudvalgene.

Uddannelsesrådet vil videre udtale sig til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om behov for konkrete uddannelser inden for Efteruddannelsesudvalgenes områder og om behov for tværfaglige uddannelser. Udtalelserne herom bygger på Efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, som nævnt under Efteruddannelsesudvalgene.

Efter anmodning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering afgiver Uddannelsesrådet en udtalelse til brug for bestyrelsens udtalelse til arbejdsministeren om det samlede behov indenfor arbejdsmarkedsuddannelser og behovet for udbud af Individuel Kompetenceafklaring.

Uddannelsesrådet vil herudover spille en central rolle i forbindelse med fastlæggelse af indholdet i og udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lovforslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive tilsendt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne med henblik på, at Uddannelsesrådets bemærkninger vil kunne indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have administrative eller økonomiske konsekvenser, men der henvises til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men der henvises til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/Mindreudgifter

Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Fremsat den 30. marts 2000 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser