Forslag til Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå

1) godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed,

2) tilskud til dækning af befordringsudgifter,

3) tilskud til kost og logi og

4) ophold på skolehjem.

Kapitel 2

Godtgørelse

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende,

3) ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1, dog højst i en periode på 6 uger, og

4) personer, der hverken er dagpengeberettigede eller modtager kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik, dog kun for så vidt angår tilskud til befordring og tilskud til kost og logi.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at de pågældende personer er fyldt 20 år og ikke har en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau, jf. lov om erhvervsuddannelser samt tillige stk. 3 og 4.

Stk. 3. Personer, der har en uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og personer, der har en anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, er omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Videregående teknikere, datanomer, merkonomer, teknonomer og, i det omfang arbejdsministeren træffer afgørelse herom, personer med en erhvervsakademiuddannelse der kan sidestilles hermed, har adgang til at opnå ydelser efter § 1.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at aldersgrænsen på 20 år, jf. stk. 2, kan fraviges i forbindelse med jobrotationsprojekter.

Kapitel 3

Regler for 20 - 25 årige m.m.

§ 3. Ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, jf. også lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, kan der opnås ydelser efter § 1

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.

3) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse (EUD) og enkeltfag herfra.

4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.

5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.

6) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, og enkeltfag herfra.

7) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merit-uddannelsen) under lov om åben uddannelse.

8) Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb inden for Undervisningsministeriets område som led i grunduddannelse for voksne.

9) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne efter stk.1, nr. 1, er

1) uddannelser, der giver formel kompetence, når uddannelserne er godkendt til at give merit til erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne,

2) uddannelser, der giver anerkendt kompetence,

3) Individuel Kompetenceafklaring og

4) forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Uddannelserne under Undervisningsministeriets område efter stk. 1, nr. 2-7, er formelt kompetencegivende uddannelser.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering nærmere regler om, i hvilket omfang der kan opnås ydelser efter § 1 til andre uddannelser end de i stk. 1 nævnte, herunder uddannelser udbudt af offentlige instanser.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og pågældende minister og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering nærmere regler om, i hvilket omfang der kan opnås ydelser efter § 1 til uddannelser inden for andre ministerområder.

Kapitel 4

Befordring, kost og logi, skolehjem

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der giver formel kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan ikke opnås godtgørelse efter stk. 1 i følgende tilfælde

1) hvis der er ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov,

2) hvis der er adgang til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 5. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

Kapitel 5

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 5. Under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse opnå godtgørelse efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan, jf. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, indstille til arbejdsministeren, at godtgørelsen til grupper af uddannelser reduceres således, at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan, med udgangspunkt i den i stk. 2 nævnte indstilling, fastsætte nærmere regler om reduceret godtgørelse.

Kapitel 6

Regler for ledige

§ 6. Under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence i henhold til § 3, stk. 2, nr. 2, men som enten ligger over erhvervsuddannelsesniveau, som er stærkt specialiseret, eller som ikke har en tilstrækkelig bredde, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse opnå godtgørelse efter reglerne i § 4. Godtgørelsen aftrappes dog således

1) I kalenderåret 2001 tages der ved beregningen af godtgørelsen udgangspunkt i dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) I kalenderåret 2002 tages der ved beregningen af godtgørelsen udgangspunkt i 2/3 af højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3) I kalenderåret 2003 tages der ved beregningen af godtgørelsen udgangspunkt i 1/3 af højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Fra den 1. januar 2004 og fremover ydes ingen godtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser, der er omfattet af stk. 1.

Kapitel 7

Administration

§ 7. Under deltagelse i Individuel Kompetenceafklaring, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og kompetenceafklaringsforløb, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse opnå godtgørelse efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Under deltagelse i forsøgsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, nr. 4, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse opnå godtgørelse efter reglerne i § 5.

Kapitel 8

Strejke og lockout

§ 8. Afsættes der en pulje på finansloven til godtgørelse i forbindelse med brancheskift, jf. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, kan der efter de retningslinier, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering fastsætter, ydes godtgørelse efter reglerne i §§ 4 og 5.

Stk. 2. Arbejdsministeren træffer afgørelse om ydelse af godtgørelse efter stk.1.

Kapitel 9

Klageadgang og straffebestemmelser m.m.

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4-8 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4-8. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Kapitel 10

Ikrafttrædelse m.m.

§ 10. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der deltager i uddannelse efter § 3, og som er fyldt 25 år, kan opnå godtgørelse, jf. §§ 4-8, uden varighedsbegrænsning.

Stk. 2. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der er fyldt 25 år, kan opnå godtgørelse, jf. §§ 4-8, så længe en 6 ugers periode ikke er opbrugt, og hver gang der opnås ret til en ny 6 ugers periode, jf. § 15, stk. 4.

Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der deltager i uddannelse efter § 3, og som er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, kan i perioden fra det fyldte 20. år til det fyldte 25. år opnå godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 4. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, kan deltage i uddannelse efter § 3 ud over de i stk. 3 nævnte 30 uger uden godtgørelse. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, kan ikke deltage i uddannelse efter § 3 ud over de i stk. 3 nævnte 30 uger uden godtgørelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af de 30 uger som nævnt i stk. 3 medregnes det antal uger, som beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, har anvendt til deltagelse i forberedende voksenundervisning med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter ansøgning meddele dispensation fra varighedsbegrænsningen i stk. 3 til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, og som har behov for deltagelse i uddannelse efter § 3 ud over de i stk. 3 nævnte 30 uger med adgang til at opnå godtgørelse.

Stk. 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, som endnu ikke er fyldt 20 år, og som har fået dispensation fra alderskravet i lov om arbejdsmarkedsuddannelser således, at de kan deltage i arbejdsmarkedsuddannelser, kan opnå godtgørelse, jf. §§ 4 - 8, under de samme betingelser, som er nævnt i stk. 3, 5 og 6.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at opnå dispensation, jf. stk. 6, og om opgørelsen og administrationen af varighedsbegrænsningen i stk. 3 og 5.

§ 11. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik kan, hvis de er omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, opnå tilskud til dækning af udgifter til befordring og tilskud til kost og logi ved indkvartering efter de herom gældende regler.

§ 12. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse har, hvis de er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, adgang til ophold på skolehjem efter de herom gældende regler.

§ 13. For deltagere, der er beskæftigede lønmodtagere eller ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, og som modtager fuld godtgørelse, jf. § 4, ved deltagelse i uddannelse efter § 3, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales godtgørelse for.

Stk. 3. Deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 5-7 fastsatte regler.

Stk. 4. Deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, betaler ½ af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler ½ af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 5-7 fastsatte regler.

Stk. 5. Den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetalingen af godtgørelse. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 6. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter regler fastsat af arbejdsministeren.

Stk. 7. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 a og modregnes sammen med det i § 85 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nævnte beløb. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-månedersperioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af forsikrede deltageres eget bidrag samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 9. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af ikkeforsikrede deltageres eget bidrag samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 10. Indbetaler den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 14. Deltagere, der er omfattet af § 13, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2. Den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, fratrækker opsparingen ved udbetalingen af godtgørelsen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen (for de forsikredes vedkommende) og direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen (for de ikkeforsikredes vedkommende) og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der kan herunder fastsættes regler om, at opsparingen fratrækkes sammen med deltagerens del af ATP-bidraget, jf. § 13, stk. 5.

Stk. 4. Indbetaler den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, ikke opsparingsbeløb rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 15. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse skal i perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne lov stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 2. For ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse medregnes perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne lov i ydelsesperioden ved ledighed efter § 52 a og § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. For ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der deltager i uddannelse efter denne lovs § 3, fradrages perioder der er anvendt til uddannelse med uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i den 6 ugers periode, hvori der er mulighed for at deltage i uddannelsen. Deltagelse kan ikke ske som led i en handlingsplan.

Stk. 4. Dagpengeberettigede ledige, der har opbrugt retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, opnår adgang til deltagelse i en ny 6 ugers periode, hvis de påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, 2 og 3, herunder om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed i stk. 1.

§ 16. Arbejdsministeren kan bestemme, at beregningen og udbetalingen af godtgørelse m.m. efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller af arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling af godtgørelse.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt godtgørelse med urette, kan arbejdsministeren bestemme, at arbejdsløshedskassen eller arbejdsformidlingen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, med mindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 4. Skyldes fejlagtig udbetaling af godtgørelse m.m. urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen, kan arbejdsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen skal på begæring afgive alle nødvendige oplysning til brug for arbejdsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.

§ 17. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, og som vedrører godtgørelse i forbindelse med deltagelse i uddannelse efter § 3.

Stk. 2. Registrene kan indgå i et sammenhængende system af registre, som bl.a. skal danne grundlag for udarbejdelsen af statistik, det tilsyn staten skal føre med arbejdsløshedskasserne og uddannelsesadministrationen.

Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener administrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene kan samkøres indbyrdes, og kan ligeledes samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registre, jf. stk. 1.

§ 18. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der ved denne lov er tillagt ministeren.

§ 19. En person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan ikke opnå ydelser efter § 1, sålænge konflikten varer.

Stk. 2. En person, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade er begyndt på en uddannelse, jf. § 3, og deltager i uddannelse, når konflikten bryder ud, kan bevare ydelser efter § 1, som den pågældende forud for konfliktens start havde opnået.

§ 20. Følgende afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, afgørelsen vedrører

1) Afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter §§ 4-8.

2) Afgørelser om godtgørelse udbetalt til arbejdsgiveren efter § 9, jf. dog stk. 2, nr. 1.

3) Afgørelser om godtgørelse under lovlig konflikt efter § 19.

4) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24.

Stk. 2. Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn

1) Afgørelser om godtgørelse efter § 8, stk. 2.

2) Afgørelser om afslag på dispensation efter § 10, stk. 6.

3) Afgørelser om refusion efter § 16, stk. 3, og om ansvar for fejludbetaling efter § 16, stk. 4.

§ 21. Klage efter § 20 kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.

§ 22. Både offentlige institutioner og private, såvel enkeltpersoner som juridiske personer, skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter denne lov, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, og en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring give Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen eller arbejdsformidlingen enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter kapitel 2, 3 og 7.

§ 24. En person, der uberettiget har modtaget godtgørelse, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for adgangen til at opnå godtgørelse, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at krav om tilbagebetaling varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med finansloven for 2000 blev der indgået en aftale om en voksen- og efteruddannelsesreform mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne, og med tilslutning fra Enhedslisten. I bilaget til aftalen »Elementer i en omlægning af voksen- og efteruddannelserne« udstikkes retningslinierne for det godtgørelsessystem, der fremover skal være gældende i forbindelse med voksen- og efteruddannelse.

Det fremgår således af bilaget, at »godtgørelsessystemerne lægges om til et mere enstrenget og overskueligt system, hvor der i forhold til den enkelte uddannelse alene ydes lønrefusion/godtgørelse efter ét regelsæt«.

Det siges desuden, at »godtgørelsen til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau indeholdes i Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, og den præcise fastsættelse af betingelser vedrørende alder og varighed sker i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag. Der etableres herudover en enstrenget offentlig godtgørelsesordning til voksne beskæftigedes uddannelse på grundskoleniveau (samt hf-enkeltfag) samt videreuddannelse for voksne ud over faglært niveau. Godtgørelsen etableres i Undervisningsministeriets regi og omfatter i lighed med den eksisterende VUS-ordning såvel forsikrede som ikkeforsikrede. Den administreres således, at såvel vejledning som udbetaling af tilskud mv. foretages af enten den enkelte skole eller af den relevante arbejdsløshedskasse.«

Det fremgår ligeledes af bilaget, at »Ordningen refunderer endvidere lønudgifter svarende til de nuværende godtgørelser ved beskæftigedes og ledige på selvvalgt uddannelses deltagelse i disse (se nedenfor) uddannelser. Godtgørelse/lønrefusion til AMU-uddannelser, der giver anerkendt kompetence på et specialiserende niveau, eller som ikke har en tilstrækkelig bredde i anvendelsen samt AMU-uddannelser på videregående niveau, aftrappes over en periode. Uddannelser, der omlægges til indtægtsdækket virksomhed, omfattes ikke af ordningen.«

Særligt om indtægtsdækket virksomhed bemærkes det, at det fremgår af bilaget, at » - en del af de nuværende AMU-uddannelser, der i kraft af bl. a. deres tilrettelæggelse, specialiseringsgrad eller snævre branchemæssige tilknytning har en relativt virksomhedsrettet karakter, omlægges til indtægtsdækket virksomhed.«

Dette lovforslag skal ses i nær sammenhæng med forslaget til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, hvor der som noget nyt nedsættes en fælles bestyrelse for finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats: Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering får til opgave at rådgive arbejds- og undervisningsministrene vedrørende finansieringen på de respektive uddannelsesområder. Bestyrelsen indstiller til ministrene om behovet for yderligere aktivitet på området eventuelt finansieret ved arbejdsgiverbidrag.

Bestyrelsen vil til brug for finansloven have en række opgaver i forhold til såvel arbejdsministeren som undervisningsministeren vedrørende det samlede behov på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde, herunder behovet for Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb på Undervisningsministeriets område i forbindelse med grunduddannelse for voksne.

I forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne vil bestyrelsen have en række opgaver alene i forhold til arbejdsministeren. Der vil være tale om indstilling om reducerede takster på uddannelser, der giver anerkendt kompetence og reduceret godtgørelse. Hertil kommer en række opgaver, som i dag varetages af Uddannelsesrådet i forhold til finansiering af administration, bygningsudgifter, udgifter til større udstyrsanskaffelser og udgifter til udvikling af uddannelser, til læreruddannelse og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Disse områder er en del af den samlede finansiering på AMU.

De effektiviseringsmuligheder, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan foreslå bragt i anvendelse på uddannelserne i forbindelse med bestyrelsens indstilling til brug for udarbejdelse af finanslovsforslaget, er følgende

Aktivitetslofter i særlige tilfælde på enkeltuddannelser indenfor de uddannelser, der giver formel kompetence og på enkeltuddannelser på de uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Niveauet for takstgrupper opført på finansloven.

Reducerede statstilskud for grupper af uddannelser på de uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Reduceret godtgørelse for grupper af uddannelser på de uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Indskrænkning (eller evt. udvidelse) af adgangen til kost, logi, befordring og skolehjem.

Eventuelt forslag til muligheder for uddannelsesstederne til at etablere en variabel virksomhedsbetaling på uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Dette lovforslag tilsigter at udmønte finanslovsaftalen for så vidt angår etableringen af et godtgørelsessystem i tilknytning til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse for voksne til og med erhvervsuddannelsesniveau. Godtgørelse vil kunne ydes til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse til deltagelse i de uddannelser, der er omfattet af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omfatter godtgørelse til personer, der har ret til løn fra en arbejdsgiver som følge af, at de har indgået en uddannelsesaftale inden for erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne.

Godtgørelsen udgør det samme beløb som højeste dagpengesats, og udbetales som en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (for beskæftigede) eller for tab af arbejdsmulighed (for de ledige). Administrationen af reglerne vil i vidt omfang foregå efter de samme retningslinier, som hidtil har været gældende for administrationen af godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Godtgørelsen kan ydes til deltagelse i uddannelse uden varighedsbegrænsning for personer over 25 år, mens personer i alderen 20 - 25 år kun kan modtage godtgørelse i sammenlagt 30 uger før det fyldte 25. år. Der er dog mulighed for at dispensere fra varighedsbegrænsningen.

I tilknytning til godtgørelsen er der mulighed for en række andre ydelser, dvs. tilskud til befordring, tilskud til kost og logi samt adgang til ophold på skolehjem, som reguleres efter anden lovgivning, hvortil henvises. Ud over den ovennævnte personkreds, der har adgang til godtgørelse, har også andre personer, der hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp eller deltager i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik, adgang til disse tilknyttede ydelser.

Lovforslaget rummer desuden bestemmelser om indeholdelse af ATP-bidrag, om muligheden for at modtage godtgørelse i forbindelse med en lovligt varslet arbejdskonflikt, og om klageadgang og straf, se nærmere under bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Lovforslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive tilsendt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Erhvervsuddannelsesrådet, Rådet for social- og sundhedsuddannelserne og Rådet for åben uddannelse med henblik på, at rådenes bemærkninger vil kunne indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, idet den konkrete administration og udbetaling af godtgørelse så vidt muligt videreførers efter de procedurer m. v., som er etableret i dag i forbindelse med AMU-godtgørelsen. Det vil således som i dag være arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne, der står for udbetaling af godtgørelsen. Der kan dog komme en mindre administrativ merbelastning i henholdsvis arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne som følge af en evt. indførelse af reducerede statstilskud til godtgørelsen.

Forslaget indebærer statslige nettomerudgifter på i alt 11 mill. kr. Heraf vedrører 10 mill. kr. muligheden for deltidsgodtgørelse for alle de omfattede uddannelser på linje med den hidtidige AMU-uddannelse, og at aldersgrænsen som hovedregel fastsættes til 20 år i modsætning til orlovsydelsen, hvor aldersgrænsen er 25 år. Der forventes endvidere merudgifter på 3 mill. kr. til godtgørelse til kompetenceafklarende forløb og Individuel Kompetenceafklaring under grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Der forventes endelig en besparelse på 2 mill. kr. som følge af, at man ophæver muligheden for støtte til deltagerbetaling på social- og sundhedsuddannelserne.

Der forventes ingen administrative og økonomiske konsekvenser i forhold til amter og kommuner, idet det dog er forudsat, at spørgsmålet om de lønnede social- og sundhedsuddannelser skal indgå i en arbejdsgruppe med deltagelse af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet med henblik på en beskrivelse af de økonomiske vilkår for kommuner og amters ansættelse af elever på social- og sundhedsområdet, således at spørgsmålet kan indgå i aftalerne om kommuner og amters økonomi. I samme forbindelse skal der tilvejebringes et beslutningsgrundlag i forhold til forløb på Dansk Kommunal Kursus, Den Kommunale Højskole samt Forvaltningshøjskolen, der i dag giver adgang til uddannelsesorlov.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I forhold til erhvervslivet forventes ingen administrative eller økonomiske konsekvenser. I det omfang bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller at gøre brug af muligheden for reducerede statstilskud til godtgørelse, vil dette indebære øgede udgifter for erhvervslivet og de enkelte arbejdsgivere i det omfang, de fortsat vælger at gøre brug af uddannelserne.

Reducerede statstilskud til godtgørelse indebærer, at arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor der er truffet aftale om udbetaling af løn under uddannelsen, kun modtager en tilsvarende reduceret refusion (svarende til den godtgørelse, deltageren ellers ville være berettiget til), eller at arbejdsgiveren vil skulle foretage en større lønopfyldning, end det ellers ville have været tilfældet.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af forslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

11 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Som det fremgår af finanslovsaftalen for 2000 forudsættes det, at der etableres et mere sammenhængende godtgørelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Godtgørelsesordningerne til det almene og det videregående niveau forudsættes etableret i Undervisningsministeriets regi, mens en godtgørelsesordning til og med erhvervsuddannelsesniveau forudsættes etableret i Arbejdsministeriets regi i tilknytning til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Det foreslås derfor i lovens § 1, at der skabes økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Det økonomiske grundlag skabes ved, at der åbnes adgang til at modtage en række ydelser, først og fremmest godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed, under uddannelsen. Hensigten med at tilbyde disse ydelser er at undgå, at der er personer, der af rent økonomiske årsager må afstå fra at deltage i uddannelse.

Til § 2

Den nærmere afgrænsning af den personkreds, der har mulighed for at opnå ydelser efter § 1, foreslås fastlagt i § 2. Personkredsen, der kan opnå godtgørelse, tilskud til befordring og til kost og logi, samt få adgang til skolehjem, omfatter beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og dertil kommer ledige i dagpengeperioden, som har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Endvidere har personer, der hverken er dagpengeberettigede eller modtager kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik, adgang til at opnå tilskud til befordringsudgifter og til kost og logi.

Som betingelser for at kunne opnå ydelser efter § 1 foreslås det, at de pågældende skal være fyldt 20 år, og at de ikke må have en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau. Betingelsen om ikke at have en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau anses for opfyldt også i tilfælde, hvor den pågældende har en uddannelse, som kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og det kan f. eks. være tilfældet inden for landbrugs- eller søfartsområdet. Betingelsen anses ligeledes for opfyldt i tilfælde, hvor den pågældende har en uddannelse, der ikke er en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i længere tid. Endelig er betingelsen opfyldt, hvis den pågældende ingen uddannelse har ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau.

De betingelser, som foreslås i § 2, skal udelukkende betragtes som betingelser for at kunne opnå godtgørelse m.m., men de må ikke opfattes som adgangsbetingelser til de enkelte uddannelser. Adgangsbetingelser til de enkelte uddannelser fastsættes fortsat i den lovgivning, der gælder for uddannelserne. Det vil således være muligt at fastsætte adgangsbetingelser til en uddannelse sådan, at det er muligt for personer, der ikke opfylder betingelserne i § 2, at få adgang til uddannelsen, men disse personer vil ikke kunne opnå godtgørelse m.m. under deltagelse i uddannelsen.

Til § 3

I § 3 foreslås det fastlagt hvilke uddannelser, der er omfattet af muligheden for at opnå godtgørelse efter § 1. Der er tale om arbejdsmarkedsuddannelserne (som består af kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb, ajourføringsforløb m.m.), en række enkeltfag og deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse, kompetenceafklaringsforløb samt endelig forløb med tilskud fra Den Europæiske Socialfond. Med andre ord er der tale om de samme uddannelser, som er omfattet af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Det foreslås endvidere fastlagt i bestemmelsen, hvilke af de ovennævnte uddannelsesforløb der giver formel kompetence, dvs. merit, og hvilke der giver anerkendt kompetence. Denne sondring har betydning i forhold til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg er tillagt en række beføjelser med hensyn til finansieringen af og effektiviseringsmuligheder i forbindelse med godtgørelsen, se nedenfor under § 5.

Endelig foreslås det, at der er mulighed for efter forhandling med berørte ministre at inddrage andre uddannelser under godtgørelsesreglerne, herunder uddannelse udbudt af offentlige instanser. Med det sidstnævnte sigtes der specifikt til uddannelser på Den Kommunale Højskole og på Danske Kommunalkursus.

Til § 4

I denne bestemmelse foreslås de nærmere rammer for godtgørelsessystemet fastlagt. Retten til godtgørelse er knyttet til det tab, den enkelte måtte have ved at miste enten en indtægt eller en arbejdsmulighed på grund af deltagelse i uddannelsen. Godtgørelsen kan derfor kun svare til det tab, den enkelte lider, og der vil ikke være mulighed for at opnå godtgørelse, hvis der ikke lides noget tab. Mistes kun en del af indtægten eller arbejdsmulighederne hvilket f. eks. kan være tilfældet ved deltidsundervisning dækkes kun det konkret lidte tab.

I overensstemmelse med det ovenfor anførte om, at det kun er det konkret lidte tab, der kompenseres gennem godtgørelsesordningen, foreslås det også, at hvis der ikke lides noget tab, fordi den enkelte har ret til løn eller mulighed for at få kompensation på anden måde, så kan der ikke opnås godtgørelse efter denne lov. Det indebærer, at hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver, som det er tilfældet, hvor der er indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov, eller hvor der er mulighed for at modtage godtgørelse fra en anden offentlig eller privat godtgørelsesordning, kan der ikke modtages godtgørelse efter denne lov.

Bestemmelsen om, at der ikke kan modtages godtgørelse i tilfælde, hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver i forbindelse med en uddannelsesaftale inden for erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne eller social- og sundhedsuddannelserne medfører, at personer, der deltager i voksenerhvervsuddannelse, ikke kan modtage godtgørelse efter denne lov.

For tydelighedens skyld bemærkes det, at det forhold, at en arbejdsgiver er villig til at betale løn under en medarbejders uddannelsesforløb, ikke må forveksles med den situation, at der er ret til løn fra en arbejdsgiver. Der skal være et særligt retsgrundlag og det vil typisk være en uddannelsesaftale før der er en egentlig ret til løn under uddannelse. Nedenfor i forbindelse med § 9 omtales arbejdsgiverens frivillige fortsatte udbetaling af løn under medarbejderens uddannelse.

Grundlaget for beregningen af godtgørelsen er højeste dagpengebeløb for en uge, således som dette fastsættes i henhold til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det medfører, at godtgørelsen aldrig kan overstige højeste dagpengebeløb ved fuldt tab af indtægt eller arbejdsmulighed, og dette gælder uanset om det konkret lidte tab faktisk er større. Som det fremgår af forslaget vil der blive udstedt nærmere regler i bekendtgørelsesform om beregningen af godtgørelsen.

Til § 5

Således som det fremgår af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg forudsættes det, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller til arbejdsministeren, i hvilket omfang disse uddannelser, der giver anerkendt kompetence, skal give adgang til godtgørelse på et reduceret niveau i forhold til, hvad der er gældende for de uddannelser, der giver formel kompetence.

Når bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering har foretaget en nærmere vurdering af grupper af uddannelser med hensyn til godtgørelsesniveauet, træffer arbejdsministeren beslutning om niveauet og sørger for, at godtgørelsesniveauet for de enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser bliver meddelt til uddannelsessteder, Efteruddannelsesudvalg m.m.

Til § 6

Af finanslovsaftalen for 2000 fremgår det, at der er en række uddannelser inden for det område, som giver anerkendt kompetence, der ikke på længere sigt bør give adgang til godtgørelse. Der er tale om uddannelser

der ligger over erhvervsuddannelsesniveau

der er stærkt specialiserede

der ikke har en tilstrækkelig bredde.

Med hensyn til en afgrænsning af, hvad det vil sige, at en uddannelse ligger over erhvervsuddannelsesniveau, henvises modsætningsvis til bemærkningerne til § 2. For så vidt angår stærkt specialiserede uddannelser eller uddannelser, der ikke har en tilstrækkelig bredde, så er der i begge tilfælde tale om uddannelser, som ikke i tilstrækkelig grad opfylder betingelsen om, at deltagerne erhverver kvalifikationer, der kan anvendes på en lang række virksomheder over hele landet, og det skønnes derfor hensigtsmæssigt at foreslå, at godtgørelsen aftrappes med en tredjedel i hvert af årene 2002 og 2003 sådan, at der ikke længere kan opnås godtgørelse til disse uddannelser i 2004 og fremover.

Til § 7

I bestemmelsen foreslås det, at deltagere i Individuel Kompetenceafklaring, som er et særligt arbejdsmarkedsuddannelsesforløb, kan opnå godtgørelse m.m. efter de generelle regler, som fremgår af § 4. Desuden foreslås det, at deltagere i forsøgsuddannelser kan opnå godtgørelse efter § 5. Det medfører, at der kan ydes enten fuld eller reduceret godtgørelse alt afhængigt af, om der er tale om en forsøgsuddannelse inden for et uddannelsesområde, hvor der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ydes fuld godtgørelse eller reduceret godtgørelse.

Til § 8

Det siges i finanslovsaftalen for 2000, ligesom det fremgår af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan indstille, at der skal afsættes en pulje på finansloven til ydelse af godtgørelse i forbindelse med brancheskift. Det foreslås derfor i bestemmelsen, at hvis denne pulje afsættes, ydes godtgørelsen efter de samme regler, som fremgår af §§ 4 og 5.

Til § 9

I mange tilfælde vælger en arbejdsgiver at udbetale fuld løn under en medarbejders deltagelse i uddannelse. I de situationer lider medarbejderen ikke noget tab ved at deltage i uddannelsen, og har derfor ikke behov for godtgørelse, mens arbejdsgiveren omvendt lider et mere eller mindre direkte tab ved, at medarbejderen ikke møder på arbejde i den periode, uddannelsen varer. Der har derfor udviklet sig den praksis i både tidligere og nugældende regelsæt om økonomisk støtte til beskæftigedes efter- og videreuddannelse, at der fastsættes regler om, at arbejdsgiveren i den nævnte situation efter individuel eller kollektiv aftale har mulighed for at få det beløb udbetalt, som medarbejderen ellers ville have haft krav på, dog maksimalt et beløb svarende til den afholdte lønudgift.

Den foreslåede bestemmelse følger de tidligere og nugældende regler. Arbejdsgiveren har ikke nogen selvstændig ret til et godtgørelsesbeløb, men har en afledet ret, der er afhængig af medarbejderens rettigheder. Hvis medarbejderen ikke kan opnå fuld godtgørelse, men kun et mindre beløb, kan arbejdsgiveren højst få dette mindre beløb udbetalt. Har medarbejderen en løn, der er mindre end fuld godtgørelse, kan arbejdsgiveren højst få et beløb udbetalt, der svarer til den løn, som medarbejderen har fået udbetalt under uddannelsesforløbet.

Til § 10

Det foreslås i denne bestemmelse, at der skelnes mellem deltagere, der er fyldt 25 år, og deltagere, der endnu ikke er fyldt 25 år, med hensyn til varigheden af den periode, hvor det er muligt at deltage i uddannelse og opnå godtgørelse. I perioden fra det fyldte 20. år til det fyldte 25. år er der således kun mulighed for at deltage i uddannelse og opnå godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger. Hvis der er et ønske om deltagelse ud over 30 uger i den nævnte 5 års periode, vil dette være muligt, men der kan ikke opnås godtgørelse, medmindre der er basis for at opnå dispensation, se nedenfor.

Ved opgørelsen af 30 ugers perioden som nævnt ovenfor medregnes forbrug af uger med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, som er anvendt til deltagelse i forberedende voksenundervisning.

For personer i alderen 20 - 25 år, der har behov for at deltage i uddannelse ud over 30 uger med bevarelse af retten til godtgørelse m.m., foreslås der etableret en dispensationsadgang. Efter ansøgning kan arbejdsministeren tillade, at 30 ugers perioden forlænges. Ansøgning kan indgives både i tilfælde, hvor de 30 uger er brugt op, og der er behov for yderligere uddannelse, og i tilfælde, hvor der er behov for at påbegynde en uddannelse, der i sig selv strækker sig over mere end 30 uger.

Personer, der endnu ikke er fyldt 20 år, men som får dispensation således, at de kan deltage i arbejdsmarkedsuddannelser, kan modtage godtgørelse under uddannelsen. De er imidlertid omfattet af den samme varighedsbegrænsning, der gælder for andre unge, og kan ikke modtage godtgørelse ud over 30 uger før det fyldte 25. år. Dog har de, i lighed med andre unge, mulighed for at søge dispensation.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsesform, herunder om kriterier for opnåelse af dispensation. Et naturligt dispensationsområde vil f. eks. kunne være flaskehalsområder, hvor der er en høj grad af sikkerhed for, at den pågældende kan opnå beskæftigelse straks ved uddannelsens afslutning. Et andet muligt område kan være brancheskift, hvor den pågældende har behov for at uddanne sig til en anden form for beskæftigelse.

Til §11

I bestemmelsen siges det, at der er mulighed for at modtage tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med befordring og ligeledes tilskud til dækning af udgifter til kost og logi i forbindelse med indkvartering ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser efter de herom gældende regler. Disse regler er fastsat i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og følger de hidtidige regler på området.

Bestemmelserne tager naturligt sigte på deltagelse i uddannelser på uddannelsessteder, der ligger i en vis afstand fra deltagerens bolig, og skal sikre, at en deltager har mulighed for at tilmelde sig den ønskede og mest relevante uddannelse, uanset hvor i landet denne uddannelse udbydes.

Bestemmelserne omfatter, ud over den persongruppe, der kan opnå godtgørelse, også personer, der efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser har adgang til disse uddannelser, nemlig personer, der hverken er dagpengeberettigede, oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering. Der kan f. eks. være tale om personer, der modtager social pension eller efterløn, eller om personer, der har private midler.

Til § 12

I bestemmelsen siges det, at den samme personkreds, der kan opnå godtgørelse i forbindelse med uddannelsesforløb, har adgang til ophold på skolehjem, hvis de er omfattet af de bestemmelser, der regulerer adgangen til ophold på skolehjem, dvs. lov om erhvervsuddannelser. De nærmere bestemmelser fastsættes af undervisningsministeren med hjemmel i lov om erhvervsuddannelser.

Til §§ 13 og 14

Der er tale om bestemmelser om indbetaling af henholdsvis bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og særligt pensionsbidrag (1% af den skattepligtige indkomst), som er sædvanligt forekommende i andre regelsæt om udbetalinger fra det offentlige, der substituerer en arbejdsindtægt (f. eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.m.).

De foreslåede bestemmelser sikrer, at personer, der deltager i uddannelse og modtager fuld godtgørelse efter § 4, fortsat indbetaler til både ATP og til den særlige pensionsordning, der administreres sammen med ATP, således at de ikke får formindsket deres pensionsopsparing på grund af perioder med deltagelse i uddannelse. Personer, der modtager reduceret eller aftrappet godtgørelse efter §§ 5 og 6, er ikke omfattet af ATP-bestemmelserne.

Det bemærkes, at hvor arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn under uddannelsen, og derfor modtager godtgørelsesbeløbet, trækkes ATP-bidraget i lønnen og ikke i godtgørelsesbeløbet. Der er altså ikke tale om, at der indbetales bidrag til ATP to gange for den samme person.

Til § 15

I denne bestemmelse fastlægges det, at ledige har en passiv rådighedsforpligtelse under et uddannelsesforløb, og at uddannelsesperioder medregnes i den periode, hvori der er ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55. Desuden siges det, at anvendelse af godtgørelse efter denne lov og anvendelse af statens voksenuddannelsesstøtte efter Undervisningsministeriets regler modregnes, således at der kun reelt er adgang til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der gives mulighed for en ny 6 ugers periode til selvvalgt uddannelse, hvis den pågældende har optjent ret til en ny dagpengeperiode. Der gives endvidere arbejdsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler, herunder om fravigelse af den passive rådighedsforpligtelse.

Der er tale om bestemmelser, som er velkendte fra andre regelsæt om lediges anvendelse af uddannelse. Hvis arbejdsformidlingen kan tilbyde den ledige relevant beskæftigelse, er den ledige forpligtet til at afbryde uddannelsesforløbet for at overtage den tilbudte beskæftigelse, hvilket må anses for bedst stemmende med arbejdsmarkedets behov. Desuden betyder bestemmelsen om, at en uddannelsesperiode modregnes i ydelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det ikke er muligt at forlænge ydelsesperioden ved hjælp af uddannelsesperioder.

Til § 16

I denne bestemmelse foreslås de nærmere regler for den praktiske administration af godtgørelsesbestemmelserne m.m. fastlagt. Der vil i vidt omfang blive bygget videre på det system, der i dag er etableret i forbindelse med udbetaling af godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, hvor udbetalingen for de arbejdsløshedsforsikredes vedkommende foretages af arbejdsløshedskasserne, mens udbetalingen til de ikkeforsikrede foretages af arbejdsformidlingen. De nærmere regler for administrationen vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform.

Det bemærkes, at bestemmelsen hviler på § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og vil blive administreret efter de samme principper.

Til § 17

I denne bestemmelse foreslås det, at der kan oprettes registre, hvor der kan opbevares oplysninger om godtgørelse. Disse registre kan anvendes til statistiske formål og til tilsyn med arbejdsløshedskasserne og med den øvrige uddannelsesadministration. De vil desuden kunne samkøres med andre registre, som er oprettet i Arbejdsministeriet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhentning af oplysninger til brug for registrene.

Registrene vil blive oprettet og drevet på en måde, der er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende registerlovgivning, og bestemmelsen tilsigter ikke at åbne mulighed for, at de generelle registerforskrifter fraviges.

Til § 18

I denne bestemmelse foreslås det, at arbejdsministeren kan delegere sine beføjelser efter denne lov til direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. I praksis vil det således være Arbejdsmarkedsstyrelsen, der forestår administrationen af lovens bestemmelser, og udsteder de nærmere regler på området.

Til § 19

Bestemmelser om strejke og lockout er sædvanligt forekommende i regelsæt, der drejer sig om udbetalinger fra det offentlige, der substituerer en arbejdsindtægt. I bestemmelsen foreslås det, at der ikke er adgang til at modtage ydelser efter § 1, sålænge en lovlig konflikt varer. Dog kan en person, der er påbegyndt en uddannelse forud for konfliktens iværksættelse, fortsat modtage ydelser efter § 1 under konflikten. Bestemmelsen tager sigte på beskæftigede lønmodtagere og ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, men ikke på selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kan være omfattet af en arbejdskonflikt.

Til § 20

I de regler, der i dag gælder for modtagelse af godtgørelse, tilskud til befordring og til kost og logi m.m. i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser, er der adgang til at indbringe trufne afgørelser for Arbejdsmarkedets Ankenævn, og det er denne klageadgang, der foreslås videreført i denne bestemmelse.

Der er fastlagt tre områder, hvor der ikke er klageadgang, og det drejer sig om

afgørelser om godtgørelse i forbindelse med brancheskift efter § 8,

afgørelser om dispensation fra varighedsbegrænsningen på højst 30 uger for de 20 25 årige i § 10 og

afgørelser om refusion fra statskassen i forbindelse med fejludbetalinger og om ansvar for fejludbetalinger efter § 16, stk. 3 og 4.

Det gælder for alle tre områder, at en endelighedbestemmelse skønnes hensigtsmæssig. Med hensyn til brancheskift træffes afgørelserne på baggrund af retningslinier fastsat af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, og disse retningslinier bør ikke kunne underkendes i en administrativ instans. Med hensyn til dispensationsbestemmelsen gør det sig gældende, at dispensationer vil være individuelt begrundede, og derfor ikke egnede til at undergives klagesagsbehandling. Endelig for så vidt angår bestemmelserne om fejludbetalinger er der tale om at placere ansvaret for en fejl inden for det administrative system, hvilket heller ikke er egnet til at undergives klagesagsbehandling.

Til §§ 21, 22 og 23

I disse bestemmelser foreslås en række regler om indbringelse af klager for Arbejdsmarkedets Ankenævn, om oplysningspligt m.m., som er velkendte fra andre regelsæt, hvor Arbejdsmarkedets Ankenævn er klageinstans. Der er tale om en række til dels administrative bestemmelser, som er nødvendige for at sikre en smidig klagesagsbehandling, og arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhentning af de nødvendige oplysninger.

Til § 24

I denne bestemmelse foreslås en række regler, der tager sigte på situationer, hvor der ved afgivelse af urigtige oplysninger eller på anden måde uberettiget er opnået ydelser efter § 1. De uberettigede ydelser skal tilbagebetales incl. påløbne renter, og arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelsen af sager om tilbagebetaling.

Til §§ 25 og 26

Det foreslås her, at loven træder i kraft den 1. januar 2001, og at den ikke skal være gældende for Færøerne og Grønland.

Fremsat den 30. marts 2000 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse