Legislator Case Law & Legislation
199912L00255 DK

Forslag til Lov om rådgivning på voksenuddannelsesområdet

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

Kapitel 1

Voksenuddannelsesrådet

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 1. Undervisningsministeren nedsætter et Voksenuddannelsesråd, der består af en formand og 21 medlemmer. Ministeren udpeger formanden og to medlemmer.

Stk. 2. 9 af rådets medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

2) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

4) 1 medlem efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

5) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

6) 1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

7) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

9) 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

Stk. 3. Rådets øvrige 10 medlemmer er følgende rådsrepræsentanter m.fl.

1) Formanden for Rådet for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau.

2) Formanden for Erhvervsuddannelsesrådet.

3) Formanden for Landbrugsuddannelsesrådet.

4) Formanden for Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne.

5) Formanden for Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

6) Formanden for Erhvervsakademirådet.

7) Formanden for Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser.

8) 2 formænd udpeget af formandskollegiet for uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.

9) Formanden for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 4. Arbejdsministeren og erhvervsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet.

Stk. 5. Formanden, medlemmerne efter stk. 1 og 2 og de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 6. Indstilling og udpegning af medlemmerne efter stk. 1 og 2 sker efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 7. Hvis indstilling efter stk. 2 ikke sker i overensstemmelse med stk. 6, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden det pågældende medlem.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

Kapitel 2

Rådet om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 2. Voksenuddannelsesrådet rådgiver undervisningsministeren, arbejdsministeren og erhvervsministeren om uddannelsesbehov inden for hele voksen- og efteruddannelsesområdet ud fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger.

Stk. 2. Rådet rådgiver undervisningsministeren om tværgående spørgsmål om videreuddannelsessystemet for voksne og om åben uddannelse.

Stk. 3. Rådet rådgiver undervisningsministeren om statens voksenuddannelsesstøtte på undervisningsministerens område og rådgiver undervisningsministeren og arbejdsministeren om samspillet mellem statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på arbejdsministerens område.

Stk. 4. Rådgivning efter stk. 1 sker på baggrund af en vurdering af udviklingen i sammensætningen af det samlede udbud af og efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse og i sammenhæng hermed udviklingen i kursusafgifterne på voksen- og efteruddannelsesområdet. Til brug herfor kan undervisningsministeren af andre ministre kræve opgørelse af aktivitetsfordeling og -udvikling, beskæftigelses- og ledighedsudviklingen og oversigter over kursusafgifternes størrelse.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et råd om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau. Rådet består af en formand og 16 medlemmer. Ministeren udpeger formanden og to medlemmer.

Stk. 2. Rådets øvrige medlemmer udpeges af ministeren på følgende måde

1) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

2) 1 medlem efter indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

3) 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningen for VUC.

5) 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

6) 1 medlem efter indstilling fra forstanderne for sprogcentrene.

7) 1 medlem efter indstilling fra Samrådet af forstandere og viceforstandere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne.

8) 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

9) 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

10) 1 medlem efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer deltagere i almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, daghøjskoler, undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og specialundervisning for voksne i forening.

11) 1 medlem efter indstilling fra Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for en 4-årig periode. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 4. Indstilling og udpegning af medlemmerne sker efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Hvis indstilling ikke sker i overensstemmelse med stk. 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden det pågældende medlem.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 4. Rådet rådgiver undervisningsministeren om uddannelsesbehov inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau og om sammenhængen i uddannelsestilbudene. Rådet rådgiver om sammenhængen til øvrige voksenuddannelser, herunder om fremme af muligheder for brobygning fra almen voksenundervisning til øvrige voksenuddannelser.

Stk. 2. Rådet rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 5. Rådene, jf. § 1 og § 3, fastsætter selv deres forretningsorden.

Stk. 2. Rådene træder i funktion på eget initiativ eller efter anmodning fra undervisningsministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådene.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 6. Loven træder i kraft den 1. september 2000.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 7. Følgende love og lovbestemmelser ophæves

1) Lov nr. 308 af 24. april 1996 om koordinerende rådgivning på voksen og efteruddannelsesområdet.

2) § 14 i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

3) § 11 i lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 7. Følgende love og lovbestemmelser ophæves

1) --

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 8. Loven tages op til revision senest i folketingsåret 2005-2006.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Reformen af voksen- og efteruddannelserne, jf. nedenfor under 2 om aftalen om finansloven for 2000, lægger bl.a. op til en samordnet indsats for rammer om kompetencegivende efter- og videreuddannelse med særlig prioritering af kortuddannede, sikring af bedre muligheder for at deltage i almen voksenundervisning på grundlæggende niveau, et mere enstrenget og overskueligt godtgørelsessystem og en omlægning af finansieringen af uddannelserne. I overensstemmelse hermed fremlægger regeringen bl.a. lovforslag om

a Erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

a Forberedende voksenundervisning.

a Statens voksenuddannelsesstøtte.

a Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

a Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

a Lov om arbejdsmarkedsuddannelse.

2. Voksenuddannelsesrådet

Det indgår i voksen- og efteruddannelsesreformen, at der oprettes et Voksenuddannelsesråd for voksen- og efteruddannelse til afløsning af VEU-rådet (formandsforsamlingen), Rådet om Åben Uddannelse og Voksenuddannelsesrådet (om voksenuddannelsesstøtte).

Det nye voksenuddannelsesråd foreslås oprettet for at forenkle og samordne den overordnede tværgående rådsstruktur på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det foreslåede nye Voksenuddannelsesråd skal have til opgave at yde rådgivning om

a Uddannelsesbehov inden for hele voksen- og efteruddannelsesområdet ud fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger.

a Tværgående spørgsmål om videreuddannelsessystemet for voksne og om åben uddannelse.

a Statens voksenuddannelsesstøtte på undervisningsministerens område, der er indeholdt i undervisningsministerens samtidig hermed fremsatte lovforslag herom, samt samspillet mellem statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelsesordningen til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsrettet ungdomsuddannelsesniveau, der er indeholdt i arbejdsministerens samtidig hermed fremsatte lovforslag om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Forslaget om Voksenuddannelsesrådet er en opfølgning på aftale om finansloven for 2000, indgået i november 1999 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne, samt med tilslutning fra Enhedslisten, og på regeringens oplæg om en reform af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, jf. rapporten "Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse" (august 1999), der er udarbejdet af Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet. Det er fastsat i finanslovaftalen, at rådsstrukturen på dette uddannelsesområde skal tages op til en generel revision efter en 4-årig periode.

3. Rådet om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau

I aftalen om Finansloven for 2000 er der ikke taget stilling til en rådgivningsstruktur for den kommende forberedende voksenundervisning (FVU), jf. det samtidig hermed fremsatte lovforslag om forberedende voksenundervisning. Indsatsen over for målgruppen de kortuddannede er højt prioriteret i reformen af voksen- og efteruddannelserne. Der vil fortsat i mange år være et stort antal voksne, der ikke har en uddannelse ud over grundskoleniveau. Og der er mange, som ikke behersker grundlæggende og nødvendige færdigheder i at læse, skrive og regne. Omdrejningspunktet for indsatsen skal være en langt mere struktureret og målrettet indsats inden for de ikke direkte erhvervsrettede tilbud til kortuddannede, end tilfældet er i dag, og hvor der i tilrettelæggelsen stræbes efter at nedbryde de barrierer for opnåelsen af disse kundskaber, som der ofte er.

Reformen tager i øvrigt i høj grad sigte på at fremme kortuddannedes deltagelse i kompetencegivende voksenuddannelse, ikke mindst den nye grunduddannelse for voksne, der er led i videreuddannelsessystemet for voksne, jf. det samtidig hermed fremsatte lovforslag om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, og som flere af de almene voksenundervisningstilbud skal kunne spille sammen med.

Der vil derudover være fælles berøringsflader mellem FVU og almen voksenuddannelse (avu). FVU sigter mod at give konkrete færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber. FVU har derfor et snævrere sigte end avu-fagene dansk og matematik. Niveaumæssigt fører FVU de konkrete færdigheder op til og med folkeskolens afgangsniveau. En del af FVU må forudses at ville blive varetaget af voksenuddannelsescentrene, som også gennemfører avu-undervisning.

FVU vil også få fælles berøringsflader med undervisningen på daghøjskolerne, idet daghøjskolerne enten kan indgå driftsoverenskomst med amtskommunerne om at udbyde FVU, eller de kan udbyde FVU som et led i deres almindelige undervisning. Af forslaget om FVU fremgår det, at voksne, der har dansk som andetsprog, vil have mulighed for at følge undervisning på trin 1, der er særligt tilrettelagt for deltagere med dansk som andetsprog. Der vil også være FVU-undervisning, der er særligt tilrettelagt for ordblinde.

Udbudet af almen voksenundervisning på grundlæggende niveau er ikke omfattet af nogen eksisterende rådgivning.

Det vurderes derfor, at der er behov for et nyt centralt råd med en tværgående rådgivningsfunktion på området for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau.

For at undgå dobbeltlovgivning om rådgivningen agtes der fremsat ændringsforslag til dette lovforslag, der ophæver forslaget om et råd om almen voksenuddannelse i det tidligere fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet) (L 98, fremsat 17. november 1999) efter vedtagelsen af sidstnævnte lovforslag.

Rådgivning om det faglige indhold af avu og koordineringen til øvrige uddannelsesniveauer vil fortsat blive varetaget af Undervisningsministeriets fagkonsulenter.

Det forslåede råd skal rådgive tværgående om alle udbud af almen voksenundervisning på det grundlæggende niveau: FVU, avu, undervisning på daghøjskoler, undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og specialundervisning for voksne.

Rådsstrukturen for voksenuddannelsesområdet forudsættes i overensstemmelse med aftalen om finanslov 2000 taget op til generel revision efter en 4-årig periode.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, idet sekretariatsbetjeningen af de nye rådgivende organer forudsættes ydet inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Det nye Voksenuddannelsesråd finansieres af bevillingerne afsat til de tre eksisterende råd på voksen- og efteruddannelsesområdet, som det afløser. Til de tre råd er der i alt afsat 0,5 årsværk.

Rådet om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau træder i stedet for det avu-råd, der er foreslået oprettet ved forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet) (L 98), og som forudsættes ophævet ved ændringsforslag til dette lovforslag. Sekretariatsbetjeningen af avu-rådet er i bemærkningerne til L 98 forudsat afholdt inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Konsekvenser for miljøet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser for EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8. Høring

Lovforslaget har ikke været udsendt til forudgående høring, men er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt til høring hos de relevante høringsparter på området.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Voksenuddannelsesrådet foreslås sammensat sådan

a 1 formand og 2 medlemmer udpeget af undervisningsministeren.

a 9 medlemmer indstillet af følgende organisationer og foreninger med tilknytning til voksen- og efteruddannelsesområdet: Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, SALA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

a 10 formænd for følgende råd m.v. på voksen- og efteruddannelsesområdet: Det foreslåede nye råd om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau, Erhvervsuddannelsesrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, Erhvervsakademirådet, Rådet for de mellemlange videregående uddannelser (som er foreslået i forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser (L 186 fremsat den 2. februar 2000)), to formænd udpeget af formandskollegiet for uddannelsesrådene for de videregående uddannelser og formanden for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som foreslås oprettet i overensstemmelse med aftalen om Finanslov 2000 om voksen- og efteruddannelsesreformen, og som arbejdsministeren vil fremsætte lovforslag om samtidig med dette lovforslag.

Arbejdsministeren og erhvervsministeren, under hvis områder der også findes voksen- og efteruddannelsesaktiviteter, udpeger hver en tilforordnet til rådet. De tilforordnede har ikke stemmeret.

Med den foreslåede sammensætning får rådet 21 medlemmer og en formand. Dertil kommer de tilforordnede ministerier. Ministeren udpeger to af medlemmerne foruden formanden. Det er hensigten, at formanden, og de to ministerudpegede medlemmer skal være uafhængige i forhold til de indstillende organisationer.

De større organisationer, der hidtil har været repræsenteret i Rådet om Åben uddannelse og Voksenuddannelsesrådet, er repræsenteret. Tillige repræsenteres de råd på voksen- og efteruddannelsesområdet, som rådgiver om uddannelserne både i det ordinære uddannelsessystem og på voksenuddannelsesområdet, og som hidtil har været repræsenteret i VEU-rådet (formandsforsamlingen). Dertil kommer formanden for det foreslåede råd om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau, formanden for rådet for de mellemlange videregående uddannelser og formanden for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Der er tilstræbt en vis balance mellem repræsentation for de forskellige niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne.

Institutionsrepræsentanter og repræsentanter for deltagerne er ikke direkte repræsenteret i det centrale, tværgående voksenuddannelsesråd. De er indirekte repræsenteret via formændene for de pågældende råd, og de er tillige repræsenteret gennem de pågældende arbejdstagerorganisationer, da der bortset fra det grundlæggende niveau er tale om personer, som gennem deres hidtidige uddannelse eller beskæftigelse kan være medlemmer af en hovedorganisations medlemsorganisationer.

Til § 2

Rådets opgaver er for det første tværgående rådgivning om uddannelsesbehov inden for hele voksen- og efteruddannelsesområdet ud fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger. Til brug herfor skal rådet foretage en vurdering af udviklingen i sammenhængen af det samlede udbud af og efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse og i sammenhæng hermed udviklingen i kursusafgifterne på voksen- og efteruddannelsesområdet. Denne opgave afspejler VEU-rådets (formandsforsamlingens) hidtidige opgaver efter lov nr. 308 af 24. april 1996. I lighed med VEU-rådets rådgivning efter denne lov foreslås udtalelser herom afgivet både til undervisningsministeren, arbejdsministeren og erhvervsministeren.

Til stk. 2

Rådet foreslås dernæst at rådgive undervisningsministeren om tværgående spørgsmål om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. det samtidig hermed fremsatte lovforslag, og om åben uddannelse.

De råd, der i øvrigt rådgiver undervisningsministeren om uddannelserne på de respektive uddannelsesniveauer i det ordinære uddannelsessystem, varetager rådgivningen om de tilsvarende uddannelser og niveauer i videreuddannelsesystemet for voksne. Det er for tiden

a Om niveauet for grunduddannelse for voksne: Erhvervsuddannelsesrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, Rådet for Social- og sundhedsuddannelserne og Landbrugsuddannelsesrådet.

a Om niveauet for videreuddannelse for voksne: De fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser. Erhvervsakademirådet for så vidt angår tværgående spørgsmål om dette uddannelsesniveau.

a Om diplom- og masterniveauerne: De fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser, jf. ovenfor. Det påtænkte råd for de mellemlange videregående uddannelser, der foreslås oprettet efter det fremsatte lovforslag om de mellemlange videregående uddannelser (L 186, fremsat den 2. februar 2000) for så vidt angår tværgående spørgsmål om dette niveau, inkl. Diplomuddannelsen.

I sammenhæng med de nævnte rådgivningsopgaver om videreuddannelsesystemet foreslås rådet at rådgive undervisningsministeren om spørgsmål om åben uddannelse, inkl. de udbud under lov om åben uddannelse, som ikke indgår i videreuddannelsessystemet for voksne. Det drejer sig om udbud af deltidsuddannelser, hvis niveau ikke kan indpasses i videreuddannelsessystemet, og af ordinære heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid samt enkeltfag af disse uddannelser, om udbud af fagspecifikke kurser, af korte kurser (som indtægtsdækket virksomhed), af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og af supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til et niveau i videreuddannelsessystemet for voksne. Rådgivningsopgaver om åben uddannelse varetages i dag af det nuværende Råd om Åben Uddannelse.

Til stk. 3

Endvidere foreslås det, at rådet rådgiver undervisningsministeren om spørgsmål om statens voksenuddannelsesstøtte. Det er den ordning om støtte til voksne beskæftigedes almene uddannelse til og med gymnasialt niveau samt videreuddannelse ud over erhvervsrettet ungdomsuddannelsesniveau, som efter aftalen om Finanslov 2000 foreslås etableret i Undervisningsministeriets regi, jf. undervisningsministerens samtidig hermed fremsatte lovforslag om statens voksenuddannelsesstøtte, og som forudsættes at træde i kraft pr. 1. januar 2001. Samtidig forudsættes lov om voksenuddannelsesstøtte (til kortuddannede voksne) og bestemmelserne om uddannelsesorlov i lov om orlov ophævet.

Endelig foreslås det, at rådet får til opgave at rådgive undervisningsministeren og arbejdsministeren om samspillet mellem statens voksenuddannelsesstøtte og den godtgørelsesordning til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som indeholdes i det lovforslag, som arbejdsministeren i overensstemmelse med aftalen om Finanslov 2000 vil fremsætte om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til stk. 4

Denne bestemmelse afspejler bestemmelsen om VEU-rådets (formandsforsamlingens) arbejdsmateriale, jf. § 3 i lov nr. 308 af 24. april 1996.

Til § 3

Med den foreslåede sammensætning får rådet 16 medlemmer og en formand. Undervisningsministeren udpeger to af medlemmerne foruden formanden. De øvrige fjorten medlemmer indstilles af udbyderkredse og aftagerkredse inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau

a 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

a 1 medlem efter indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

a 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.

a 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, som skal dække både daghøjskolerne og tilbud efter Folkeoplysningsloven.

a 3 medlemmer efter indstilling fra hver af følgende foreninger/tilsvarende: Forstanderforeningen for VUC, forstanderne for sprogcentrene og Samrådet af forstandere og viceforstandere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne.

a 2 medlemmer efter indstilling fra LO og

a 2 medlemmer efter indstilling fra DA.

a 1 medlem indstilles i forening af organisationer, der repræsenterer deltagere i forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, daghøjskoler, undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og specialundervisning for voksne.

a 1 medlem indstilles af Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere.

Til § 4

Rådets opgaver er ifølge forslaget at rådgive undervisningsministeren om uddannelsesbehov inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau og om sammenhængen i uddannelsestilbudene. Rådet rådgiver tillige om sammenhængen til øvrige voksenuddannelser, herunder om muligheder for at fremme brobygning fra f.eks. forberedende voksenundervisning og undervisning på daghøjskoler til kompetencegivende uddannelser (avu og grunduddannelse for voksne i videreuddannelsessystemet for voksne), hvor der er behov for det.

Det foreslås endvidere, at rådet rådgiver undervisningsministeren i øvrigt og på eget initiativ drøfter og afgiver udtalelse om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau. Her tænkes især på spørgsmål om, hvordan kortuddannede kan motiveres til efter- og videreuddannelse, og hvordan både psykologiske og andre former for barrierer mod efter- og videreuddannelse kan overvindes. Der vil fortsat i mange år være et stort antal voksne danskere, der ikke har en uddannelse ud over grundskoleniveau. Mange behersker ikke grundlæggende og nødvendige færdigheder i at læse, skrive og regne. Omdrejningspunktet for indsatsen over for kortuddannede skal være en langt mere struktureret og målrettet indsats inden for de ikke direkte erhvervsrettede tilbud til kortuddannede, end tilfældet er i dag, og hvor der i tilrettelæggelsen stræbes efter at nedbryde de barrierer for opnåelsen af disse kundskaber, som der ofte er.

Rådet modtager de årlige rapporter fra de råd, der i henhold til det samtidig fremsatte lovforslag om forberedende voksenundervisning rådgiver amtsrådene om udbud af forberedende voksenundervisning. Disse råd, der nedsættes af amtsrådene, står tillige for de regionale oplysningskampagner om forberedende voksenundervisning i samarbejde med amtsrådene og etablerer i forbindelse hermed en rådgivende konsulentfunktion.

Til § 6

Loven foreslås at træde i kraft 1. september 2000, så Voksenuddannelsesrådet og Rådet om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau kan få mulighed for at rådgive om implementeringen af forskellige elementer i voksen- og efteruddannelsesreformen.

Disse elementer er indeholdt i forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, forslag til lov om forberedende voksenundervisning og forslag til lov om statens voksenuddannelsesstøtte på undervisningsministerens område, der fremsættes i Folketinget samtidig med dette lovforslag, og forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på arbejdsministerens område, som arbejdsministeren vil fremsætte. Alle disse lovforslag forventes at træde i kraft 1. januar 2001.

Til § 7

Nr. 1 drejer sig om loven om formandsforsamlingen (VEU-rådet).

Nr. 2 drejer sig om bestemmelsen om Rådet for Åben Uddannelse i lov om åben uddannelse.

Nr. 3 drejer sig om bestemmelsen om Voksenuddannelsesrådet i lov om støtte til voksenuddannelse (VUS).

Til § 8

Det er hensigten, at undervisningsministeren i folketingssamlingen 2005-2006 vil fremsætte lovforslag, der fastlægger en ny samlet rådsstruktur for hele det videregående uddannelsesområde.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 11. Undervisningsministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd med deltagelse af de berørte organisationer og myndigheder, der skal rådgive ministeren i spørgsmål af betydning for lovens gennemførelse, herunder udtale sig om regler for uddannelser og uddannelsesforløb, der er støtteberettigende efter § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 8, stk. 2.

3) § 11 i lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20 december 1995.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for en periode af 3 år. Undervisningsministeriet yder rådet sekretariatsbetjening.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

§ 14. Undervisningsministeren nedsætter et råd om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) med deltagelse af de berørte organisationer, institutioner og myndigheder, herunder medlemmer efter indstilling fra LO, DA, FTF, AC og SALA. Rådet for åben uddannelse er rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål vedrørende åben uddannelse og udtaler sig om sammensætningen af det samlede udbud af åben uddannelse ud fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger samt om lovforslag og bekendtgørelser. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt rådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for udbudet af åben uddannelse.

2) § 14 i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 2. Rådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til undervisningsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel eller principiel betydning for udbud, vilkår og afgrænsning af åben uddannelse, herunder om kvaliteten af de korte kurser, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

Bilag

Lovforslagets § 7 sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 255 Valid

Fremsat den 30. marts 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om rådgivning på voksenuddannelsesområdet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →