Legislator Case Law & Legislation
199912L00254 DK

Forslag til Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

68 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (68)

Bilag 1 Bilag 1 Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne kortuddannede kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddanne § 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse § 1 Bilag 2 Bilag 2 Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Uddannelsessøgende har ret til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), når de § 2. Uddannelsessøgende har ret til voksenuddannelsesstøtte, når de § 2 § 2 § 2 Bilag 3 Bilag 3 Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. For at få SVU efter bestemmelserne i kapitel 3 til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse skal de uddannelsessøgende være kor § 3. Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte, hvis de i uddannelsesperioden modtager statens uddannelsesstøtte, orlovsydelse el Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der på følgende områder kan gives SVU til § 4 . De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit, jf,. dog stk. 3, vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede Kapitel 5 § 5. SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse, jf. § 4, stk. 1, gives inden for et samlet støttesystem (klippekort til uddan § 5 . Voksenuddannelsesstøtten gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede Kapitel 6 § 6. Voksenuddannelsesstøtte, der er tildelt efter den hidtil gældende lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2-4, og tidligere lovgivning § 6 . Voksenuddannelsesstøtten til heltidsuddannelse udgør 2.545 kr. pr. uge (1. januar 1994) og reguleres svarende til arbejdsløshedsdagpengenes høje Kapitel 7 § 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling til uddannelsess § 7 . Voksenuddannelsesstøtte gives efter et begrænset støttesystem (klippekort til voksenuddannelse) for den maksimale periode efter § 5, stk. 2. Kapitel 8 § 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der på følgende områder kan gives SVU til § 8 . Til uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte, yder staten tilskud til deltagerbetaling ved åben uddannelse med højst 25 pct. af § 9. SVU til videregående uddannelse gives efter et begrænset støttesystem på højst 52 uger på heltid inden for en periode på 5 år, jf. dog § 10 og § § 9 . Det er en forudsætning for voksenuddannelsesstøtten, at den uddannelsessøgende har deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter. Oph § 10. Perioder med orlovsydelse til uddannelse, der inden for en periode på 5 år før tidspunktet for ansøgning om SVU er tildelt i medfør af bestemmel § 10 . Den modtagne voksenuddannelsesstøtte skal tilbagebetales, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt og den uddannelsessøgende vidste eller § 11. Ledige dagpengeberettigede, der opfylder støttebetingelserne efter kapitel 2, kan få SVU i op til 6 uger til de uddannelsesforløb, der er støtte § 11 . Undervisningsministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd med deltagelse af de berørte organisationer og myndigheder, der skal rådgive minister § 12. SVU gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid. § 12 . Undervisningsministeren fastsætter regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenud § 13. SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikrin § 13 . Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtte § 14. Det er en betingelse for at modtage SVU, at den uddannelsessøgende har deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter. Ophører den udd § 14 . Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 15. En uddannelsessøgende, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsfors § 15 . Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 16. Den uddannelsessøgende skal betale SVU tilbage, hvis betingelserne for SVU ikke er opfyldt, og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide de § 17. Misligholdt gæld efter § 16, herunder påløbne renter, kan inddrives af Finansstyrelsen. Gælden inddrives ved udpantning. Inddrivelse kan endvide § 18. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 17, stk. 2. § 19. SVU administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen). § 20. Styrelsen kan hos skattemyndighederne, andre offentlige myndigheder, private institutioner og arbejdsløshedskasser indhente de oplysninger om de § 21. Undervisningsministeren kan bestemme, at opgaver, som efter denne lov varetages af styrelsen, helt eller delvist henlægges til vedkommende uddan § 22. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter denne lov, kan ikke indbringes for undervisningsministeren. § 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 24. I lov om højere forberedelseskursus og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. novembe § 24. I lov om højere forberedelseskursus og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. novembe § 25. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, foretages følgende ændring § 25. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, foretages følgende ændring § 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 29 § 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelse Den fulde tekst

Statutory Text (68 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Bilag 1

Lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 1

Formål og almindelige betingelser for voksenuddannelsesstøtte

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne kortuddannede kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne kan deltage i videregående uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 1

I lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 4, ophæves.

2. § 4 affattes således

»§ 4. De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne, bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2

1) Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er oprettet ved eller i hen- hold til lov.

2) Andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne.

3) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser og uddannelsesforløb der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.«

3. I § 6, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Bilag 2

Lov nr. 1123 af 29. december 1999 om ændring af lov om støtte til voksenuddannelse

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 2

Uddannelsessøgende, der har ret til SVU

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 2

Voksenuddannelsesstøttens omfang, beregning, tildeling og bortfald

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 2. Uddannelsessøgende har ret til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), når de

1) er i alderen fra 25 år og op til 60 år, jf. dog stk. 2,

2) er beskæftigede uden offentligt tilskud som lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller, jf. dog § 11,

3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, jf. § 4, stk. 1, og § 8, stk. 1,

4) er studieaktive, jf. § 14,

5) er tilmeldt folkeregistret i Danmark eller er danske statsborgere, tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller i henhold til international overenskomst har ret til SVU på lige fod med danske statsborgere,

6) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne,

7) ikke får ydelser, der skal dække udgifter til aflønning af medhjælper i uddannelsesperioden og

8) ikke har ret til løn fra et praktiksted i uddannelsesperioden.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der er i alderen fra 20 år og op til 25 år, kan få SVU til forberedende voksenundervisning, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 3. For at få SVU efter kapitel 3 er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har været i beskæftigelse, jf. stk. 1, nr. 2, hos nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger umiddelbart, før uddannelsen begynder. Er den uddannelsessøgende sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar, kan de 26 uger hos samme arbejdsgiver optjenes over en periode på 2 år.

Stk. 4. For at få SVU efter kapitel 4, er det en betingelse, at den uddannelsessøgende inden for en periode på 5 år, før uddannelsen begynder, har været i beskæftigelse, jf. stk. 1, nr. 2, svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Er den uddannelsessøgende deltidsbeskæftiget, dog svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Stk. 5. For uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 2, er det yderligere en betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med sin nuværende arbejdsgiver om orlov til deltagelse i uddannelse. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter uddannelsesperiodens udløb eller afbrydelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 1-8, og kan herunder fravige aldersbetingelsen i stk. 1, nr. 1, i forbindelse med jobrotation.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 2. Uddannelsessøgende har ret til voksenuddannelsesstøtte, når de

1) er i alderen 25-60 år,

2) er kortuddannede, jf. stk. 2,

3) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver,

4) er optaget eller har opnået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller et uddannelsesforløb efter § 4 og

5) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere.

Stk. 2 . Kortuddannede ifølge stk. 1, nr. 2, er uddannelsessøgende, der har indtil

1) 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil.

2) 9 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse,

3) 10 års skolegang uden erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 3 . For uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 3, er det yderligere en betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med sin nuværende arbejdsgiver om orlov til deltagelse i uddannelse. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår, der sikrer den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlovsperiodens udløb eller afbrydelse.

Stk. 4 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, og kan herunder i støttemæssig henseende ligestille personer med fremmed statsborgerskab med danske statsborgere.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 1129 af 20. december 1995, der ændrer § 4, § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 4, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for ansøgninger, der er modtaget i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter den 7. juni 1995, og således at der kan ydes støtte med virkning fra begyndelsen af uddannelsesåret 1995/96.

Stk. 2. Personer, der den 1. januar 1997 modtager støtte til en deltidsuddannelse efter de hidtil gældende regler i lovens § 5, stk. 2, kan fortsat oppebære denne støtte. Tilsvarende gælder for personer, der den 1. januar 1997 har modtaget tilsagn om sådan støtte og har påbegyndt uddannelsen inden denne dato.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte, der modtages i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte den 1. januar 2000 eller senere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de hidtil gældende regler i særlige tilfælde finder anvendelse for ansøgninger, der modtages den 1. januar 2000 eller senere.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 3

Uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, der giver ret til SVU. Klippekort og deltagerbetaling.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 3

Øvrige bestemmelser

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 3. For at få SVU efter bestemmelserne i kapitel 3 til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse skal de uddannelsessøgende være kortuddannede.

Stk. 2. Kortuddannede ifølge stk. 1 er uddannelsessøgende, der har indtil

1) 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil eller

2) 9-10 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke situationer der kan ses bort fra skolegang eller erhvervsrettet uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 3. Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte, hvis de i uddannelsesperioden modtager statens uddannelsesstøtte, orlovsydelse eller anden lignende offentlig ydelse, der tilsigter at dække leveomkostninger, løn under sygdom eller barsel, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller ydelser, der skal dække udgifter til aflønning af medhjælp i kursusperioden.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte, hvis de har ret til at modtage arbejdsmarkedsuddannelsernes uddannelsesgodtgørelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte for den del af uddannelsesperioden, hvor de har ret til løn fra et praktiksteds side.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, der deltager i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, kan modtage elevstøtte i henhold til bestemmelserne i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samtidig med voksenuddannelsesstøtte.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 4

Videregående uddannelse, der giver ret til SVU. Et begrænset støttesystem.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der på følgende områder kan gives SVU til

1) Forberedende voksenundervisning.

2) Almen voksenuddannelse.

3) Gymnasial uddannelse.

4) Anden uddannelse på tilsvarende niveau, jf. nr. 1-3.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles SVU til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfanget af den uddannelsessøgendes adgang til SVU til deltagelse i undervisning efter stk. 1, nr. 1.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 4 . De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit, jf,. dog stk. 3, vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2

1) Uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov,

2) generelt kvalificerende uddannelsesforløb, der ikke er omfattet af nr. 1,

3) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og nr. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

Stk. 3 . Af den samlede uddannelsestid på 80 uger, jf. § 5, stk. 2, kan højst 40 uger omregnet til heltid anvendes på uddannelse, der ikke er studie- eller erhvervskompetencegivende, jf. stk. 5. Højst 16 uger omregnet til heltid kan anvendes på uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 2, eller på generelt kvalificerede udannelseselementer i uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 4 . Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 2 og 3, og om uddannelsestiden.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er erhvervs- og studiekompetencegivende.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 5

SVU til ledige i dagpengeperioden

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 5. SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse, jf. § 4, stk. 1, gives inden for et samlet støttesystem (klippekort til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) på højst 80 uger omregnet til heltid, jf. dog § 6 og § 11, stk. 2. Der kan herudover opnås SVU til forberedende voksenundervisning i de perioder, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der er i alderen fra 20 år og op til 25 år, kan i indtil 18 uger omregnet til heltid få SVU til forberedende voksenundervisning, jf. § 2, stk. 2. SVU tildeles inden for den periode på 30 uger omregnet til heltid, der er nævnt i § 10 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der ikke kan få SVU inden for den periode, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., på grund af fradrag efter § 6, stk. 1, af støtte udbetalt før den 1. juli 2000, kan få SVU i op til 18 uger omregnet til heltid til forberedende voksenundervisning.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttesystemet (klippekortet) og om administration af de perioder, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 5 . Voksenuddannelsesstøtten gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid, dog højst svarende til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 2 . Voksenuddannelsesstøtten kan gives til uddannelse i sammenlagt mindst 1 uge og højst 80 uger på heltid. Undervisningsministeren kan bestemme, at der kan gives støtte til deltidsuddannelse efter regler fastsat af ministeren.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 6

Omfang, beregning, tildeling og bortfald af SVU

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 6. Voksenuddannelsesstøtte, der er tildelt efter den hidtil gældende lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2-4, og tidligere lovgivning om støtte til voksenuddannelse, fradrages i den periode, der er nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradraget.

Stk. 2. Perioder med orlovsydelse til uddannelse, der inden for en periode på 5 år før tidspunktet for ansøgning om SVU er tildelt efter bestemmelserne i lov om orlov, fradrages i den periode, der er nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt.. Fradraget opgøres af den uddannelsessøgendes arbejdsløshedskasse efter de regler, der er fastsat herom efter lov om orlov.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 6 . Voksenuddannelsesstøtten til heltidsuddannelse udgør 2.545 kr. pr. uge (1. januar 1994) og reguleres svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb i henhold til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes voksenuddannelsesstøtten forholdsmæssigt.

Stk. 2 . Voksenuddannelsesstøtte gives på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. § 4, stk. 4. Der kan dog ikke gives voksenuddannelsesstøtte for uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden.

Stk. 3 . Nedsættelsen af arbejdstiden kan ikke overstige den uddannelsessøgendes gennemsnitlige arbejdstid de seneste 2 måneder forud for ansøgningen om voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 4 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om voksenuddannelsesstøttens beregning og om tildeling af voksenuddannelsesstøtte under kortere afbrydelser af undervisningen, der skyldes uddannelsesstedets forhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af voksenuddannelsesstøtte til arbejdsgivere, der yder løn til en medarbejder under uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 7

Administration, klageadgang mv.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling til uddannelsessøgende, der modtager SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 7 . Voksenuddannelsesstøtte gives efter et begrænset støttesystem (klippekort til voksenuddannelse) for den maksimale periode efter § 5, stk. 2.

Stk. 2 . Perioder med voksenuddannelsesstøtte, der er modtaget for deltagelse i uddannelse efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 1997, medregnes i den samlede ydelsesperiode.

Stk. 3 . Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttesystemet (klippekortet), herunder regler om beregningen efter stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Kapitel 8

Ikrafttræden mv.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der på følgende områder kan gives SVU til

1) Videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse.

2) Fagspecifikke kurser på tilsvarende niveau, jf. nr. 1, der udbydes som åben uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles SVU til kombinationer at de uddannelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfanget af SVU, der kan gives til afgangsprojekter og specialeskrivning i forbindelse med uddannelser, der er omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 8 . Til uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte, yder staten tilskud til deltagerbetaling ved åben uddannelse med højst 25 pct. af statstilskuddet til den pågældende uddannelse.

Stk. 2 . Undervisningsministeren kan bestemme, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling ved anden uddannelse end åben uddannelse for uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 9. SVU til videregående uddannelse gives efter et begrænset støttesystem på højst 52 uger på heltid inden for en periode på 5 år, jf. dog § 10 og § 11, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttesystemet.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 9 . Det er en forudsætning for voksenuddannelsesstøtten, at den uddannelsessøgende har deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter. Ophører den uddannelsessøgende med at deltage i et planlagt uddannelsesforløb, bortfalder støtten for den resterende del af uddannelsesforløbet med udgangen af den uge, hvori den uddannelsessøgende holdt op.

Stk. 2 . Undervisningsministeren fastsætter regler om ophør og om fravær fra uddannelsen på grund af sygdom og lignende og om dispensation fra den maksimale støtteperiode som følge heraf.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 10. Perioder med orlovsydelse til uddannelse, der inden for en periode på 5 år før tidspunktet for ansøgning om SVU er tildelt i medfør af bestemmelserne i lov om orlov, fradrages i den periode, der er nævnt i § 9, stk. 1. Fradraget opgøres af den uddannelsessøgendes arbejdsløshedskasse efter de regler, der er fastsat herom efter lov om orlov.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 10 . Den modtagne voksenuddannelsesstøtte skal tilbagebetales, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette ved udbetalingen.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 11. Ledige dagpengeberettigede, der opfylder støttebetingelserne efter kapitel 2, kan få SVU i op til 6 uger til de uddannelsesforløb, der er støtteberettigende efter § 4, stk. 1, og § 8, stk. 1, hvis de befinder sig i dagpengeperioden under hele perioden med SVU, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1. SVU kan ikke anvendes i forbindelse med en handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2. Tildeling af SVU efter stk. 1 sker inden for de begrænsede støttesystemer, der er nævnt i § 5, stk. 1-3, og § 9, stk. 1.

Stk. 3. I den periode på højst 6 uger, der er nævnt i stk. 1, fratrækkes perioder, hvor den ledige inden for dagpengeperioden har modtaget godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 4. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse skal i perioder med SVU stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 5. For ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse medregnes perioder med SVU i ydelsesperioden ved ledighed efter § 52 a og § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6. Dagpengeberettigede ledige, der har opbrugt retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, har ret til en ny 6 ugers periode, hvis de begynder på en ny dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte nærmere regler efter stk. 3, 4 og 5, herunder om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet i stk. 4 om at stå til rådighed.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 11 . Undervisningsministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd med deltagelse af de berørte organisationer og myndigheder, der skal rådgive ministeren i spørgsmål af betydning for lovens gennemførelse, herunder udtale sig om regler for uddannelser og uddannelsesforløb, der er støtteberettigende efter § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 8, stk. 2.

Stk. 2 . Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for en periode af 3 år. Undervisningsministeriet yder rådet sekretariatsbetjening.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 12. SVU gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid.

Stk. 2. SVU kan gives til uddannelse i sammenlagt mindst 1 uge omregnet til heltid og sammenlagt højst i de perioder, der er nævnt i § 5, stk. 1-3, § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der til de uddannelser, der er nævnt i § 4, stk. 1, kan gives SVU til deltidsuddannelse.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 12 . Undervisningsministeren fastsætter regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtten.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om midlertidig afbrydelse af tildeling af voksenuddannelsesstøtte til nye ansøgere, hvis ansøgningsmængden overstiger de bevillingsmæssige rammer for voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at voksenuddannelsesstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte under Undervisningsministeriet, samt at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal bistå Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 13.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for nedsat arbejdstid og for deltagelse i undervisningen og om, at ansøgere og arbejdsgivere skal give oplysninger, herunder personnumre, der er nødvendige for tildeling af voksenuddannelsesstøtten.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling af voksenuddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysningerne kan indhentes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 13. SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt.

Stk. 2. SVU gives på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. § 4, stk. 2, og § 8, stk. 2. Der kan dog ikke gives SVU for uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden.

Stk. 3. Nedsættelsen af arbejdstiden kan ikke overstige den uddannelsessøgendes gennemsnitlige arbejdstid de seneste 10 uger forud for ansøgningen om SVU.

Stk. 4. SVU gives ikke til uddannelse, der i alt berettiger til mindre end ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af SVU, herunder om beregning af SVU til ledige, og om tildeling af SVU under kortere afbrydelser af undervisningen, der skyldes uddannelsesstedets forhold.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af SVU til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen, forudsat at lønnen mindst svarer til SVU, og om udbetaling af tilskud til deltagerbetaling efter § 7 til arbejdsgivere, der betaler for undervisningen.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 13 . Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtte kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2 . Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 14. Det er en betingelse for at modtage SVU, at den uddannelsessøgende har deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter. Ophører den uddannelsessøgende med at deltage i et planlagt uddannelsesforløb, bortfalder SVU for den resterende del af uddannelsesforløbet med udgangen af den kalenderuge, hvori den uddannelsessøgende er holdt op.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om ophør og om fravær fra uddannelsen på grund af sygdom, barsel og lignende og om fravigelse af den maksimale periode med SVU som følge heraf.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 14 . Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2 . Lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte ophæves samtidig.

Stk. 3 . De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på voksenuddannelsesstøtte, der er tildelt før 1. januar 1994.

Stk. 4 . Voksenuddannelsesrådet, der er nedsat i henhold til lov om voksenuddannelsesstøtte, fortsætter sin funktionsperiode indtil 31. december 1995.

Stk. 5 . Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 15. En uddannelsessøgende, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ikke ret til SVU, så længe konflikten varer.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade er begyndt på uddannelse med SVU og deltager i uddannelse, når konflikten bryder ud, kan gennemføre og afslutte uddannelsen med SVU.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 15 . Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 878 af 24. november 1993, der indsætter § 3, stk. 3, og ændrer § 6, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 16. Den uddannelsessøgende skal betale SVU tilbage, hvis betingelserne for SVU ikke er opfyldt, og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter stk. 1. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav ikke betaler en ydelse.

Stk. 3. Beløb, der skal betales tilbage, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter, at kravet om tilbagebetaling er fremsat. Den til enhver tid skyldige gæld forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Stk. 4. Beløb, der skal betales tilbage efter stk. 1, og påløbne renter kan efter ansøgning eftergives, hvis

1) den uddannelsessøgende er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension eller

2) den uddannelsessøgendes erhvervsevne er nedsat i tilsvarende omfang.

Stk. 5. Bedømmelse af, om der kan ske eftergivelse efter stk. 4, kan tidligst ske 4 år efter, at den seneste uddannelse er ophørt.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 17. Misligholdt gæld efter § 16, herunder påløbne renter, kan inddrives af Finansstyrelsen. Gælden inddrives ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder om klageadgang og klagefrist.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 18. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 17, stk. 2.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 19. SVU administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 20. Styrelsen kan hos skattemyndighederne, andre offentlige myndigheder, private institutioner og arbejdsløshedskasser indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling af, tilbagebetaling af og kontrol med SVU.

Stk. 2. Styrelsen kan til uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasserne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige ved varetagelsen af opgaver efter denne lov, jf. § 21, stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) administrationen, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, opbevaring af ansøgninger og breve mv., tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU,

3) dokumentation for nedsat arbejdstid,

4) dokumentation for deltagelse i undervisningen og

5) at ansøgere og arbejdsgivere skal give alle oplysninger, herunder personnumre, der er nødvendige for tildeling af SVU.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 21. Undervisningsministeren kan bestemme, at opgaver, som efter denne lov varetages af styrelsen, helt eller delvist henlægges til vedkommende uddannelsessted og efter forhandling med arbejdsministeren til anerkendte arbejdsløshedskasser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstedernes og efter forhandling med arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes administration af opgaver efter stk. 1.

Stk. 3. I det omfang uddannelsessteder, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, tillæges beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov, gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven for disse uddannelsessteder.

Stk. 4. Afgørelser, der træffes af uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasserne efter stk. 1, kan styrelsen ændre efter klage eller på egen foranledning.

Stk. 5. Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesstedernes og arbejdsløshedskassernes varetagelse af opgaver efter stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen fra uddannelsesstederne og efter forhandling med arbejdsministeren fra arbejdsløshedskasserne kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet.

Stk. 6. Styrelsen vejleder uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser om SVU.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 22. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter denne lov, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Afgørelser truffet af styrelsen om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til styrelsen. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sendes klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af uddannelsesstedet eller arbejdsløshedskassen, jf. § 21, stk. 1, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 5. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, jf. stk. 2, eller styrelsen, jf. stk. 4, kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen i stk. 2 og 4, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 6. De afgørelser, som arbejdsløshedskasserne træffer om opgørelse af tidligere forbrug af perioder med uddannelsesorlov, jf. § 6, stk. 2, og § 10, og de afgørelser arbejdsløshedskasserne træffer om lediges dagpengeret, om hvorvidt den ledige befinder sig i dagpengeperioden og om forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 11, kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Direktørens afgørelse kan endvidere indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn efter samme lovs § 99.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte lov og regler fastsat med hjemmel heri finder dog anvendelse for

1) ansøgninger om støtte til voksenuddannelse, der er modtaget i styrelsen før den 30. marts 2000 og

2) ansøgninger om støtte til voksenuddannelse, hvis tildelingen sker for en periode, der begynder før den 1. januar 2001.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte lov og regler fastsat med hjemmel heri i særlige tilfælde finder anvendelse for tildeling af støtte til voksenuddannelse for tiden efter den 1. januar 2001.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 24. I lov om højere forberedelseskursus og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. november 1999, som ændret ved lovforslag nr. L 130, der blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000, foretages følgende ændring

1. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 24. I lov om højere forberedelseskursus og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. november 1999, som ændret ved lovforslag nr. 130, der blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 25. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, foretages følgende ændring

1. I § 31, stk. 1, sidste pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 25. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Uddannelse og fortsat tilegnelse af nye kompetencer er i dag en vigtig faktor i udviklingen af såvel det enkelte menneske som samfundet og virksomhederne.

Lovforslaget er et led i opfølgningen på aftalen om finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform, indgået i november 1999 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne samt med tilslutning fra Enhedslisten.

Aftalepartierne ønsker med reformen at styrke kompetenceudviklingen for alle, og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Derfor er omdrejningspunktet for reformen dels en målretning af den offentlige involvering og finansiering mod opkvalificering af kortuddannede, dels etablering af et bredt tilbud af videreuddannelse til alle, herunder også personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Adgang for den enkelte og for virksomhederne til at opnå støtte til dækning af og lønrefusion for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i voksen- og efteruddannelse er et afgørende parameter for opfyldelsen af aftalepartiernes mål med reformen.

Som et centralt element i sikringen af kvalitet og relevans i de offentlige voksen og efteruddannelser gennemføres derfor med lovforslaget om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og med lovforslaget om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse dels en målretning, dels en forenkling af den offentlige involvering i støtte til dækning af mistet arbejdsfortjeneste i forbindelse med voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Målretningen indebærer for det første, at den offentlige finansiering i højere grad end tilfældet er i dag, bliver prioriteret personer, som i ungdomsårene ikke har fået en kompetencegivende uddannelse. Med lovforslaget om statens uddannelsesstøtte for voksne (SVU) sikres kortuddannede et økonomisk grundlag for at forbedre basale almene færdigheder. Med etableringen af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) sikres især kortuddannede økonomisk grundlag for deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Kortuddannede vil endvidere i særlig grad blive prioriteret ved, at reformen indebærer forbedrede muligheder for, at flere voksne kortuddannede kan gennemføre en uddannelse på faglært niveau (jf. lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet for voksne) ved, at der sikres og udvikles relevante uddannelser med kompetencer til kortuddannede, og ved, at mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber (jf. lovforslaget om forberedende voksenundervisning, FVU).

Prioriteringen af kortuddannede indebærer, at virksomhederne og den enkelte selv vil få et større ansvar i forhold til finansieringen af indsatsen for de bedre uddannede og i forhold til den mere virksomhedsrettede undervisning.

Målretningen indebærer for det andet, at den offentlige finansiering i højere grad end i dag målrettes formel kompetencegivende uddannelse. Med lovforslaget om statens uddannelsesstøtte for voksne sikres en målretning af den offentlige involvering mod dels almen undervisning til kortuddannede, dels formel kompetencegivende efteruddannelse udover faglært niveau.

Styrkelsen af de formelt kompetencegivende uddannelser sikres derudover ved, at der med lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne etableres grunduddannelse for voksne og videreuddannelsestilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes uddannelsesbaggrund og erfaring fra arbejdsmarkedet (den enkeltes realkompetence).

Forenklingen af voksen- og efteruddannelserne gennemføres bl.a. ved, at de tre eksisterende godtgørelsesordninger for voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelse (AMU-kursusgodtgørelse, voksenuddannelsesstøtte og uddannelsesorlovsydelse) lægges om til et mere overskueligt system, hvor der i forhold til den enkelte uddannelse alene ydes lønrefusion eller individuel støtte efter ét regelsæt.

De eksisterende godtgørelsesordninger for beskæftigedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse foreslås erstattet af to nye støttesystemer

1. En støtteordning til voksne beskæftigedes uddannelse på grundskoleniveau, hf-enkeltfag samt videreuddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau. Det er denne voksenuddannelsesstøtte, der er indeholdt i dette lovforslag.

2. Et andet støttesystem til voksne beskæftigedes erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, der indeholdes i godtgørelsen ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. det lovforslag herom, som arbejdsministeren har fremsat samtidig med dette lovforslag.

2. De gældende støtteordninger

Den foreslåede støtteordning erstatter de dele af den gældende orlov til uddannelse og støtte til voksenuddannelse (VUS), der ikke indplaceres i Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Uddannelsesorlov

Uddannelsesorloven er en arbejdsmarkedspolitisk og uddannelsespolitisk ordning, der blev indført i 1992 og afgørende ændret i 1994. Uddannelsesorloven blev indført både som led i bestræbelserne på at nedbringe den dengang meget høje ledighed og for at sikre arbejdsstyrken gode efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Personer, der er fyldt 25 år, kan aftale orlov med arbejdsgiveren, hvis vedkommende er medlem af en arbejdsløshedskasse og vedbliver at være det i orlovsperioden. Dagpengeberettigede ledige i dagpengeperioden kan opnå orlov til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger. Herudover er kun beskæftigede personer berettigede til orlov, hvis vedkommende har været beskæftiget i mindst 3 år inden for de seneste 5 år.

Orlov til uddannelse ydes til alle offentlige uddannelser til og med korte videregående uddannelser samt til mellemlange og lange videregående uddannelser, der udbydes efter reglerne om åben uddannelse. Der ydes ikke uddannelsesorlov til uddannelse på daghøjskoler og folkehøjskoler. Der ydes endvidere orlov til uddannelser på Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Kommunalkursus og Den kommunale højskole samt uddannelsesforløb, der udbydes af danske myndigheder i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af lov om administrationen af tilskud fra Den Europæiske Socialfond.

Orlov til uddannelse skal have en varighed af mindst 1 uge og kan højst opnås i 52 uger inden for 5 år. Orlovsydelsen svarer til højeste dagpengebeløb. Orlov til uddannelse kan kun anvendes til uddannelse på fuld tid.

Orlovsreglerne administreres af arbejdsformidlingerne og arbejdsløshedskasserne.

Støtte til voksenuddannelse (VUS)

VUS er en strukturpolitisk ordning, der blev indført i 1989. Ordningen skal skabe økonomisk grundlag for, at voksne personer i beskæftigelse, som har kort skolegang eller uddannelse, kan deltage i almendannende og erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden. Lovens sigte er primært at rette op på de eksisterende uddannelsesmæssige forskelle i samfundet ved, at den kortuddannede kan supplere sin skole- og erhvervsuddannelse.

Personer, der er fyldt 25, men ikke 61 år, har ret til VUS, hvis de er kortuddannede, har haft mindst ½ års beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver og er optaget på en uddannelse, der berettiger til VUS.

VUS ydes til studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser på folkeskole- og ungdomsuddannelsesniveau, der er oprettet ved eller i henhold til lov, og til andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne - fortrinsvis uddannelser, der er tilrettelagt ved eller i henhold til lov, fx kurser for læsesvage, kurser for personer, der savner grundlæggende kendskab til matematik og regning, og kurser for indvandrere og flygtninge. Der ydes ikke længere VUS til uddannelse på daghøjskoler og folkehøjskoler. VUS ydes endvidere til pædagoguddannelsen, når den er udbudt under åben uddannelse for deltagere med forudgående erhvervserfaring, og til uddannelser på Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Kommunalkursus, Den Kommunale Højskole samt uddannelse udbudt med tilskud fra danske myndigheder efter regler, fastsat i medfør af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Socialfond.

VUS svarer til dagpengenes højeste beløb og kan modtages i mindst 1 uge og maksimalt 80 uger. VUS kan oppebæres ved deltidsundervisning, der har et omfang af mindst 6 timer om ugen, hvor godtgørelsen nedsættes forholdsmæssigt. Samtidig omfatter VUS tilskud til deltagerbetaling ved visse uddannelser.

VUS-ordningen administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Kombination af de gældende godtgørelser

Beskæftigede personer i alderen 25 til 60 år, som er kortuddannede, kan i dag kombinere rettighederne i de to godtgørelsesordninger til den samme uddannelse eller uddannelsestype, således at en person fx først anvender 80 ugers VUS og dernæst 52 ugers orlovsydelse.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Hensigten med lovforslaget om SVU er at sikre voksne et økonomisk grundlag for at deltage i uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregående uddannelse. De kortuddannede prioriteres særligt.

Sammen med etablering af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering betyder det, at der etableres et sammenhængende økonomisk grundlag for deltagelse i voksen- og efteruddannelse, som indebærer, at det altid er entydigt, hvilken form for støtte en person kan oppebære til en bestemt uddannelse. Med det ændrede støttesystem sker der samtidig en målretning, der tilvejebringer større overskuelighed og enkelhed.

Støtten, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats, gives som et tilskud til dækning af leveomkostninger som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Får den uddannelsessøgende løn under uddannelsen, vil uddannelsesstøtten kunne udbetales til arbejdsgiveren. Det samme gælder evt. deltagerbetaling, som arbejdsgiveren har betalt.

Aftalepartierne lægger vægt på, at SVU tildeles efter objektive kriterier med hensyn til bl.a. ydelsens størrelse, målgruppe og uddannelsesniveau. Med lovforslaget videreføres en lang række væsentlige principper og regler fra de eksisterende støtteordninger - uddannelsesorlov og voksenuddannelsesstøtte - herunder støttesatsen, aftalt ret til fravær til at deltage i uddannelse, støttetiden og uddannelsestilbudene.

Der åbnes mulighed for at finansiere de uddannelsessøgendes deltagerbetaling ved deltagelse i fx almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag, jf. det lovforslag om ændring af lov om almen voksenuddannelse og af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., der blev fremsat i Folketinget den 3. december 1999 som lovforslag nr. 130, som blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Prioritering af de kortuddannedes undervisning i almene færdigheder på grundskoleniveau m.v.

Den offentlige finansiering skal i højere grad målrettes de grupper, som ellers har en risiko for en svag arbejdsmarkedstilknytning i videnssamfundet, og de uddannelser, som virksomhederne og den enkelte ikke kan forventes at ville påtage sig ansvaret for finansieringen af.

Der foreslås derfor gennemført en ordning, hvorefter kortuddannede voksne i beskæftigelse kan få støtte til at deltage i undervisning i almene færdigheder på folkeskoleniveau og gymnasialt niveau, dvs. til uddannelser som almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, som foreslås oprettet ifølge et lovforslag, der er fremsat samtidig med dette lovforslag, og til gymnasiale uddannelser.

Forslaget skal ses på baggrund af, at det er nødvendigt, at flere kortuddannede opkvalificeres, bl.a. for at tage højde for de kommende års mindre ungdomsårgange. Regeringen ønsker i særlig grad at prioritere de kortuddannede, så mange flere voksne kortuddannede gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, og så mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber.

Der sker derfor en opprioritering af undervisningen af kortuddannede voksne i almene færdigheder på grundskoleniveau. Den nuværende indsats vil blive målrettet og struktureret gennem etablering af en forberedende undervisning for voksne, som der kan gives SVU til. Undervisningen skal give kortuddannede voksne bedre muligheder for at opnå de almene kundskaber, der er nødvendige for at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau.

Målgruppen er kortuddannede fra 25 år op til 60 år, som har haft beskæftigelse i en periode. Det foreslås dog, at der åbnes adgang for unge på 20-24 år til at få SVU i op til 18 uger til forberedende voksenundervisning inden for den ramme på 30 uger, som den unge i øvrigt kan anvende til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. bemærkningerne til § 5. SVU ved deltagelse i uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse kan gives i op til 80 uger én gang for alle. Der tages dog hensyn til støttetid brugt efter de gældende regler. De uddannelsessøgende, der den 1. juli 2000 har brugt støttetiden på 80 uger efter lov om støtte til voksenuddannelsesstøtte, skal kunne få støtte til forberedende voksenundervisning i op til 18 uger.

Videreuddannelse ud over faglært niveau

Fokus på kortuddannede udelukker ikke, at det fortsat er en væsentlig opgave at sikre efter- og videreuddannelsesmuligheder for erhvervsfagligt uddannede og for personer med videregående uddannelser, jf. regeringens målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse.

Det er regeringens mål, at de voksne skal have adgang til livslang læring og fortsat kompetenceudvikling. Det er derfor foreslået, at der etableres et videreuddannelsessystem for voksne, som sikrer et sammenhængende system for løbende og systematisk kvalifikationsudvikling for personer, der i forvejen har en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er derfor samtidig med dette forslag fremsat forslag om en lov om et videreuddannelsessystem for voksne, hvor uddannelserne udbydes inden for rammerne af lov om åben uddannelse.

Det er vigtigt, at videreuddannelserne tilrettelægges, så deltagerne har mulighed for at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de er under videreuddannelse. Uddannelserne tilrettelægges derfor normalt som deltidsuddannelser, der kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde. I de perioder, hvor deltagerne skal koncentrere sig om uddannelsen på heltid, navnlig specialeskrivning, vil der være mulighed for SVU efter dette lovforslag.

På finansloven for 2000 er der afsat en udviklingspulje på 50 mio.kr. til udvikling af nye diplomuddannelser og masteruddannelser samt til arbejdet med at modulisere såvel disse uddannelser som de ordinære videregående uddannelser. Det er hensigten, at også disse uddannelser eller moduler skal være støtteberettigende til dele af en videregående voksenuddannelse, diplom- eller masteruddannelse, der udbydes som åben uddannelse og er tilrettelagt som heltidsundervisning.

Med finanslovsaftalen for 2000 er det herudover aftalt, at der skal åbnes mulighed for udbud af korterevarende efteruddannelsesforløb i form af kurser og lignende af 1-4 ugers varighed, de såkaldte fagspecifikke kurser. Disse kurser vil give ret til SVU efter dette lovforslag, i det omfang de er tilrettelagt på heltid.

Målgruppen er voksne på 25 år op til 60 år, der har været i beskæftigelse i en periode. Uddannelsesstøtte kan gives i højst 52 uger med mulighed for genoptjening inden for 5 år.

Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden

Støtten gives som udgangspunkt for voksne, der er i beskæftigelse. Imidlertid er der behov for at videreføre de muligheder, ledige i dag har efter lov om orlov til at få finansieret deltagelse i kortere uddannelsesforløb. Det foreslås derfor, at ledige, der er dagpengeberettigede, fortsat skal have mulighed for i begrænset omfang at vælge selv at påbegynde et kortere uddannelsesforløb med SVU. Baggrunden er, at der kan være situationer, hvor den ledige på egen hånd træffer aftale med en arbejdsgiver om en ansættelse, men hvor det er nødvendigt med et kortere opkvalificerende kursus, inden den pågældende er i stand til at bestride jobbet. Der er ikke i disse situationer grund til at belaste arbejdsformidlingen med at udarbejde handlingsplaner.

4. Konsekvenser af forslaget i forhold til de gældende rettigheder

Forslaget har en række konsekvenser for den enkelte uddannelsessøgende i forhold til de nuværende rettigheder.

1. Udvidede rettigheder for ikke-forsikrede

I overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2000 foreslås adgangen til SVU lempet i forhold til orlovsreglerne i dag, idet der ikke i forslaget stilles krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

2. Udvidelse af målgruppen af kortuddannede

Det foreslås, at målgruppen af kortuddannede udvides i forhold til den gældende VUS-ordning, så 10 års skolegang ligestilles med 9 års skolegang, dvs. at personer med 10 års skolegang og 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse nu defineres som kortuddannede.

3. Målretning af mulighederne for at kombinere forskellige støtteordninger til den samme uddannelse eller uddannelsestype

Princippet i de nye støtteordninger er, at der kun ydes støtte til samme uddannelse efter ét regelsæt. Dette indebærer, at den enkelte uddannelsessøgende ikke længere til samme uddannelse kan anvende mulighederne i én støtteordning for derefter at skifte til en anden. Muligheden for først at tage 80 ugers VUS og dernæst 52 ugers uddannelsesorlov (2½ år i alt) til samme uddannelse bortfalder. Det har bl.a. betydning for den samlede støtteperiode til almen uddannelse indtil studiekompetencegivende ungdomsuddannelsesniveau (AVU, hf-enkeltfag mv.), hvortil der fremover samlet ydes støtte til 80 ugers uddannelse efter kapitel 3 i dette lovforslag, samt for meritpædagog-uddannelsen, der fremover giver adgang til 52 ugers støtte inden for 5 år efter kapitel 4 i dette lovforslag. Det skal understreges, at reduktionen af muligheder for at kombinere støtteordninger kun omfatter støtte til den samme uddannelse eller den samme type uddannelse. Der vil således også fremover være mulighed for at kombinere SVU til almen undervisning og videreuddannelse med godtgørelse til erhvervsrettet uddannelse i henhold til lovforslaget om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Målretningen indebærer, at deltagerne i meritpædagog-uddannelsen fremover alene kan få adgang til 52 ugers støtte inden for 5 år efter kapitel 4 i lovforslaget. Det har hidtil været muligt at kombinere VUS-ordningens 80 uger med orlovsordningens 52 uger, idet meritpædagog-uddannelsen undtagelsesvist som den eneste videregående uddannelse har givet adgang til VUS, der i øvrigt kun ydes til kortuddannede. Der vil i efteråret 2000 blive etableret en overgangsordning, der sikrer en hensigtsmæssig afvikling af kombinationsordningen. De berørte organisationer vil blive inddraget ved udformningen af overgangsordningens indhold.

4. Målretning af SVU til videregående uddannelse mod åben uddannelse.

Efter forslaget kan der ikke længere ydes uddannelsesstøtte til ordinære videregående udannelser, men alene til videregående uddannelser udbudt som åben uddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med etableringen af videreuddannelsessystemet og KVU-reformen. Ændringen betyder bl.a., at der ikke længere vil være adgang til støtte til deltagelse i ordinære KVU-uddannelser.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

De tre eksisterende godtgørelsessystemer for voksne beskæftigedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse: AMU-kursusgodtgørelsen, uddannelsesorlovsordningen og VUS-ordningen, medfører på finansloven for 2000 udgifter for det offentlige på henholdsvis 995 mio. kr., 855 mio. kr. og 107 mio. kr.

Med finanslovsaftalen for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform gennemføres en forenkling af godtgørelsesordningerne, således at der fremover kun kan ydes godtgørelse til den samme uddannelse efter ét regelsæt. Forenklingen indebærer, at de eksisterende ordninger brydes op i to nye godtgørelsesordninger i form af dette lovforslag og lovforslaget om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der fremsættes af arbejdsministeren sammen med dette lovforslag.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over det faktiske omfang af ansøgninger og udgifter til de nye ordninger, som erstatter de eksisterende godtgørelsessystemer.

Det forventes, at der overføres midler til den nye SVU-ordning svarende til den aktivitet, som de eksisterende ordninger har haft på de uddannelsesniveauer, som fremover vil berettige til godtgørelse i henhold til dette lovforslag. Der er i forbindelse med lovforslaget udarbejdet et foreløbigt skøn over fordelingen af udgifter til forsørgelse, som vil blive revideret ud fra nyere statistik inden fremsættelsen af finanslovsforslag 2001, hvor udgiften optages som en lovbunden bevilling.

Den samlede overførsel mellem de eksisterende ordninger og støtteordningen i dette lovforslag fremgår af nedenstående tabel

Overførsler til SVU-lov, mio. kr. (2000-priser)

2001

2002

2003

2004

Overførsel fra uddannelsesorlov til SVU til grundlæggende niveau

78

168

170

170

Overførsel fra VUS til SVU til grundlæggende niveau

18

26

29

31

Overførsel til grundlæggende niveau i alt

96

194

199

201

Overførsel fra uddannelsesorlov til SVU til videregående niveau

130

281

284

284

Overførsel fra VUS til SVU til videregående niveau

18

26

29

30

Overførsel til videregående niveau i alt

148

307

313

314

Overførsel til SVU i alt

244

501

512

515

Som følge af afløb fra allerede påbegyndte uddannelsesforløb under orlovs- og VUS-ordningerne vil midlerne fra disse ordninger blive overført gradvist til den nye SVU-ordning. Omlægningen af godtgørelsesordningerne vil være fuldt indfaset i 2004.

Udover overførslerne fra den nuværende aktivitet får finanslovsaftalen for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform en lang række konsekvenser i form af ændringer, i hvilke uddannelsestilbud der kan opnås uddannelsesstøtte til - først og fremmest ved FVU-loven.

Desuden vil der være en række ændrede vilkår for adgang til uddannelsesstøtte - bl.a. vil adgangen til støtte til FVU udstrækkes til også at omfatte de 20-24 årige, ligesom støtte til FVU udstrækkes til også at omfatte støtte i indtil 18 uger til personer, som har opbrugt deres VUS-ret den 1. juli 2000.

De samlede udgifter til støtte skønnes til 361 mio. kr. i 2001 stigende til 659 mio. kr. i 2004, når ordningen er fuldt indfaset.

Samlede udgifter til SVU-lov, mio. kr. (2000-priser)

2001

2002

2003

2004

Overførsler fra uddannelsesorlov og VUS

244

501

512

515

Merudgift for SVU til FVU

38

70

101

101

Nettoudgifter som følge af ændrede vilkår ud over FVU-forslaget

79

58

43

43

SVU i alt

361

629

656

659

Hertil kommer udgifter på 20 mio. kr. i 2000 til systemudvikling og udgifter på 11,9 mio. kr. årligt til administration og drift i de efterfølgende år.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) vil have det overordnede ansvar for administration af ordningen og har i den forbindelse ansvaret for overvågning og analyse af kvaliteten og effekten af systemet, understøttelse af navnlig uddannelsesstedernes opgaver i forbindelse med administrationen, budget og arbejdsgiveropgaver.

Der er efter lovforslaget mulighed for, at styrelsen vil kunne overlade opgaver til uddannelsessteder eller anerkendte arbejdsløshedskasser, således at dele af administrationen decentraliseres hertil. I første omgang tænkes bemyndigelsen alene udnyttet over for uddannelsesstederne. Arbejdsløshedskasserne bistår således ikke i administrationen, men vil dog have følgende opgaver i relation til lovforslaget

orientering af medlemmer om støttebetingelserne, og

påtegning af ansøgningsskemaer til støtteordningen med kassernes afgørelser om opgørelse af det tidligere forbrug af perioder med uddannelsesorlov, der skal fratrækkes i støtterammen for den ny godtgørelse, om lediges dagpengeret, om hvorvidt den ledige befinder sig i dagpengeperioden og om forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse.

En decentralisering af kundebetjeningsopgaver til uddannelsesstederne vil kunne give en god og hurtig kundebetjening, navnlig i det omfang opgaven kan understøttes elektronisk. Decentraliseringen af opgaver kan fx være rådgivning og vejledning over for de enkelte uddannelsessøgende og arbejdsgivere, varetagelse af ansøgningsproceduren og indberetninger om ændringer. Der forudsættes opbygget et edb-system, der giver mulighed for, at uddannelsesstederne kan søge oplysninger om den uddannelsessøgende til brug for vejledningen. Et sådant system vil også kunne anvendes til elektronisk indberetning af oplysninger fra ansøgningen og til ændring af en tidligere ansøgning mv., så selve ansøgningsbehandlingen kan ske på uddannelsesstedet.

Bevilling, støtteberegning og udbetaling vil ske i styrelsen med oplysning om, at henvendelse om bevillingen mv. skal ske til uddannelsesstedet. I grundlaget for bevillingen vil ud over ansøgningsoplysninger bl.a. indgå arbejdsløshedskassernes afgørelse om omfanget af tidligere forbrug af uddannelsesorlovsydelse og afgørelser om lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Det foreslås, at klager over afgørelser om tildeling, beregning, udbetaling og tilbagebetaling af godtgørelsen skal kunne indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten på linie med, hvad der gælder for afgørelser om den gældende voksenuddannelsesstøtte og statens uddannelsesstøtte.

Klage over de afgørelser, arbejdsløshedskasserne træffer om opgørelse af tidligere forbrug af perioder med uddannelsesorlov, der skal fratrækkes i støtterammen for den ny godtgørelse, om lediges dagpengeret, om hvorvidt den ledige befinder sig i dagpengeperioden og om forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, skal indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Direktørens afgørelse kan endvidere indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn efter samme lovs § 99.

Bestemmelserne i lovforslaget om tilsyn, om at styrelsen kan fastsætte regler for administrationen i arbejdsløshedskasserne og om ret til at klage over afgørelser, der er truffet af arbejdsløshedskasserne om SVU, foreslås for det tilfælde, at det på et senere tidspunkt besluttes at udnytte bemyndigelsen til at uddelegere opgaver i et sådant omfang, at arbejdsløshedskasserne skal træffe egentlige afgørelser i forbindelse med støtteordningen. Uddelegering af opgaver til arbejdsløshedskasserne kan kun ske efter forhandling med arbejdsministeren.

Et nyt edb-system til understøttelse af administrationen m.v. vil blive udviklet i samarbejde med styrelsens nuværende edb-leverandør og forventes på det foreliggende grundlag at koste ca. 20 mio. kr.

Styrelsens nuværende edb-maskine skal tilføres mere regnekraft. Der vil endvidere blive tale om udgifter til systemsoftware.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forenkling som følge af énstregning af støtteordningerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt til høring hos følgende

Finansstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Rigsrevisionen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Foreningen for Folkehøjskoler, Forstanderforeningen for VUC, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Rektorkollegiet, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening (HFI), Rektorforsamlingen for Teknika, Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mindre udgifter som følge af afskaffelse af uddannelsesorlov og VUS

Udgifter til støtte og administration

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Opbygning og drift af administrativt system

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forenkling som følge af énstrengning af støtteordningerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Ifølge det foreslåede stk. 1 skal de uddannelsessøgende opfylde en række betingelser for at få SVU. Lønmodtagere skal derudover opfylde betingelserne i stk. 5, og for at få SVU til undervisning på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse skal de uddannelsessøgende yderligere være kortuddannede, jf. § 3.

Efter stk. 1, nr. 1, kan der gives voksenuddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i alderen fra 25 år og op til 60 år. Heri ligger, at der kan gives uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er fyldt 25 år. Der kan ikke gives uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er fyldt 60 år, når uddannelsen begynder. Det vil efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 bl.a. blive fastlagt, at SVU tidligst kan bevilges fra begyndelsen af den uge, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende fylder 25 år. Efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 6, vil der blive mulighed for at fravige aldersbetingelsen, så også uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 25 år, vil kunne få SVU, hvis det sker som led i et jobrotationsprojekt.

Som foreslået i stk. 2 kan der dog gives SVU til forberedende voksenundervisning til 20-25 årige, jf. § 5, stk. 2.

Som det fremgår af stk. 1, nr. 2, gælder ordningen for uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse, bortset fra de tilfælde, hvor der gives SVU til ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers undervisning efter eget valg i dagpengeperioden, jf. de foreslåede bestemmelser i § 11. Beskæftigelsen skal være uden offentligt tilskud. Derudover skal det dreje sig om beskæftigelse på en arbejdsplads i Danmark, jf. dog § 26, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Spørgsmålet om afgrænsningen af, hvem der betragtes som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller, afgøres efter de afgrænsningsbestemmelser, der gælder på skattelovgivningens område. Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 6 vil der blive fastsat regler, hvorefter lønmodtagere, der bliver afskediget i den periode, hvor de modtager SVU, vil kunne få SVU til resten af uddannelsesforløbet. Bestemmelserne om omfanget af beskæftigelsen fremgår af stk. 3 og stk. 4. Beskæftigelsen på 26 uger efter stk. 3 kan være enten på heltid eller på deltid. Der er ikke efter stk. 4 noget krav om, at det skal dreje sig om beskæftigelse på samme arbejdsplads.

Det er efter stk. 1, nr. 3, en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, dvs. uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, jf. § 4, stk. 1, eller videregående uddannelse, jf. § 8, stk. 1. Det skal dreje sig om uddannelse i Danmark, men med mulighed for studieophold i udlandet.

Efter stk. 1, nr. 4, gives der kun SVU til uddannelsessøgende, der er studieaktive. Heri ligger bl.a., at de uddannelsessøgende skal deltage i uddannelsen og de hertil knyttede aktiviteter.

Efter stk. 1, nr. 5, kan der gives SVU til personer, der er tilmeldt folkeregistret i Danmark, til danske statsborgere, til personer, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og til personer, der i henhold til EU-retten og EØS-aftalen er ligestillet med danske statsborgere. Det svarer til den personkreds, der ifølge den gældende bekendtgørelse om støtte til voksenuddannelse kan få voksenuddannelsesstøtte (VUS).

Uddannelsessøgende, der får deres leveomkostninger i uddannelsesperioden dækket ved anden form for offentlig støtte, fx godtgørelse efter det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, statens uddannelsesstøtte (SU) eller revalideringsydelse, som har ret til løn fra et praktiksted, eller som får ydelser, der skal dække udgifter til medhjælper i uddannelsesperioden, kan ikke få SVU, jf. stk. 1, nr. 6-8.

Som det fremgår af stk. 5, er ordningen baseret på en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om frihed for lønmodtageren til at deltage i uddannelse i arbejdstiden. Aftalen skal indeholde vilkårene for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter endt uddannelse.

Med hensyn til udformningen af reglerne i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Til § 3

For at få SVU til de uddannelser, der er nævnt i kapitel 3, er det en betingelse, at de uddannelsessøgende er kortuddannede. Det er i det foreslåede stk. 2 fastlagt, hvem der betragtes som kortuddannede med den virkning, at de kan få SVU, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Det foreslås, at der sondres mellem, om de pågældende har 7-8 års skolegang eller 9-10 års skolegang. Den første gruppe kan få SVU, selv om de har en erhvervsrettet uddannelse eller tilsvarende. Har den uddannelsessøgende 9-10 års skolegang, sættes grænsen ved 2 års erhvervsrettet uddannelse. Der kan dog ses bort fra en forældet uddannelse. Den skolegang, der regnes med, omfatter skolegang på folkeskoleniveau og gymnasiale uddannelser. På linie med de øvrige gymnasiale uddannelser regnes hhx og htx også som skolegang.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 vil der bl.a. blive fastsat regler, hvorefter der kan ses bort fra uddannelse, der ikke er afsluttet, enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en uddannelse, og enkeltstående kurser. Praktikperioder vil blive regnet med, når man beregner længden af en erhvervsrettet uddannelse. Ved afgørelsen af, om en uddannelse er forældet, vil der bl.a. blive lagt vægt på, at den uddannelsessøgende ikke har anvendt uddannelsen i de seneste 5 år. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at man helt eller delvist kan se bort fra skolegang eller erhvervsrettet uddannelse. Det kan dreje sig om en uddannelse, der ikke længere kan bruges, fx hvor en uddannet bager har udviklet melallergi. Det forekommer også, at personer med længerevarende skolegang eller uddannelse fra udlandet ikke vil kunne anvende deres uddannelse her i landet. Der vil derfor kunne være grundlag for at se bort fra en sådan uddannelse, så de pågældende ikke på grund af den skolegang eller uddannelse, der ikke kan anvendes, er afskåret fra at blive betragtet som kortuddannede.

Til § 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Der kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, gives SVU til forberedende voksenundervisning (FVU), jf. det forslag til lov om forberedende voksenundervisning, der er fremsat samtidig med dette lovforslag. Der kan herunder gives SVU til grundlæggende undervisning i dansk og regning/matematik. Efter stk. 1, nr. 2, kan der gives SVU til almen voksenuddannelse og efter stk. 1, nr. 3, til gymnasial uddannelse, dvs. til hf-enkeltfag, hf-kursus, studentereksamen, hhx og htx. Efter stk. 1, nr. 4, vil der kunne gives støtte til anden uddannelse på tilsvarende niveau, f.eks. efter lov om specialundervisning for voksne, og lov om dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Efter stk. 2 kan undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsestiden, dvs. om den ugentlige uddannelsestid. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der bl.a. blive fastsat regler om, hvornår der er tale om heltidsundervisning. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der kan gives SVU til uddannelsesforløb, der omfatter flere af de former for uddannelse, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Med stk. 3 foreslås fastsat en maksimal varighed for den enkeltes adgang til SVU til forberedende voksenundervisning. Da FVU kan tilrettelægges på den enkelte virksomhed, da der ikke stilles krav om aflæggelse af eksamen/prøve, og da det er muligt at modtage SVU til FVU til deltidsundervisning, vil der være et særligt behov for at sikre, at der ikke udvikler sig en utilsigtet adfærd, hvor lønrefusionsmuligheden anvendes til den samme undervisning mere end én gang.

Med lovforslaget bliver der derfor mulighed for at fastsætte en samlet maksimal varighed for at opnå SVU til FVU. Det er hensigten, at den maksimale varighed for støtteperioden i første omgang vil blive fastsat således, at den kommer til at svare til summen af det højeste timetal til FVU på de fire trin i undervisningen i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og de to trin i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Der kan endvidere kun gives SVU til hvert trin én gang.

Derved sikres, at alle med behov har mulighed for at gennemføre FVU inden for de fleksible rammer for tilrettelæggelse og timetal, der ligger i FVU-lovforslaget, samtidig med at risikoen for misbrug af SVU-ordningen reduceres.

Til § 5

SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse tildeles for en periode på højst 80 uger på heltid, dvs. at den enkelte uddannelsessøgende får et klippekort på 80 uger til de omhandlede former for uddannelse. Tildeles SVU på deltid, jf. § 12, stk. 3, og § 13, stk. 1, omregnes støttetiden til heltid, før den trækkes fra i klippekortet.

Efter stk. 2 kan der gives SVU til forberedende voksenundervisning til 20-24 årige i indtil 18 uger omregnet til heltid. Støtten gives inden for den periode på 30 uger, der er nævnt i § 10 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan uddannelsessøgende, der har fået udbetalt 80 ugers voksenuddannelsesstøtte pr. 1. juli 2000 og dermed har brugt hele klippekortet på 80 uger, dog få SVU i op til 18 uger omregnet til heltid til forberedende voksenundervisning.

Til § 6

Efter bestemmelsen trækker voksenuddannelsesstøtte og orlovsydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000, til uddannelse tildelt efter de gældende eller tidligere bestemmelser fra i klippekortet, jf. § 5, stk. 1. Forbruget af voksenuddannelsesstøtte fradrages efter regler fastsat af undervisningsministeren. For så vidt angår fradrag af orlovsydelse opgøres fradraget efter de regler, der er fastsat herom i lov om orlov.

Til § 7

Det er tanken at anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler, hvorefter der ydes tilskud til dækning af deltagerbetalingen til hf-enkeltfag og almen voksenuddannelse, jf. det forslag til lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne mv., der blev fremsat i Folketinget den 3. december 1999 som lovforslag nr. 130, og som blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000.

Til § 8

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Ifølge den foreslåede § 8 kan der gives SVU til videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse. Der tænkes hermed især på videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse, jf. forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der er fremsat i Folketinget samtidig med dette lovforslag, samt pædagoguddannelse tilrettelagt for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring. Det er dog ikke hensigten, at der skal gives SVU i hele forløbet til disse uddannelser, der som udgangspunkt forventes at skulle gennemføres i fritiden og derfor er tilrettelagt på deltid. Der vil blive givet SVU til de dele af uddannelserne, der er tilrettelagt på heltid. Det vil formentlig fortrinsvis komme til at dreje sig om perioder, hvor de uddannelsessøgende skal frigøres fra deres arbejde for at kunne udarbejde større opgaver, specialer mv. Der vil eventuelt kunne gives SVU til specialeskrivning mv., der foregår under et studieophold i udlandet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser inden for de nævnte områder der er omfattet.

Der vil endvidere efter stk. 1, nr. 2, kunne gives SVU til fagspecifikke kurser tilrettelagt på niveau med videregående uddannelser.

Med hensyn til stk. 2 henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 bliver der mulighed for at fastsætte regler om omfanget af den støtte, der kan gives til afgangsprojekter og specialeskrivning på videregående voksenuddannelser (VVU), diplomuddannelser og masteruddannelser under det forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der er fremsat samtidig med dette lovforslag.

Tildeling af SVU i forbindelse med udarbejdelse af afgangsprojekt og speciale forudsætter, at afgangsprojekt og specialeskrivning er tilrettelagt som heltidsundervisning. De regler, der udstedes efter stk. 3 vil blive udformet således, at varigheden af den tildelte støtteperiode ikke overstiger henholdsvis 1/10 årsværk, svarende til 4 ugers heltidsundervisning for afgangsprojekt på VVU og 1/5 årsværk, svarende til 8 ugers heltidsundervisning på diplom- og masteruddannelser.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. studieaktivitet, herunder om specialeskrivningsforløbet, med henblik på at sikre, at der ikke udvikler sig en utilsigtet anvendelse af ordningen.

Til § 9

SVU til videregående uddannelse kan højst gives inden for en ramme på 52 uger inden for en periode på 5 år. Der er tale om en »rullende« model, så der løbende sker genoptjening af retten til SVU. Det betyder, at de pågældende har mulighed for løbende at videreuddanne sig, dog således at de hele tiden inden for de seneste 5 år højst kan få støtte i en periode på sammenlagt 52 uger. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der bl.a. blive fastsat regler om, på hvilket tidspunkt opgørelsen af, om der er klip til rest til en bestemt uddannelse, skal foretages.

Til § 10

Efter bestemmelsen trækker orlovsydelse til uddannelse tildelt efter de gældende eller tidligere bestemmelser fra i støtterammen på 52 uger, jf. § 9, stk. 1. Fradraget opgøres efter de regler, der er fastsat herom i lov om orlov.

Til § 11

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Efter § 11 kan der gives SVU til dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden. SVU gives til de uddannelser, der giver ret til SVU, jf. § 4, stk. 1, og § 8, stk. 1, dvs. til folkeskoleuddannelse, gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Som det fremgår af stk. 2 gives SVU inden for rammerne af de begrænsede støttesystemer i § 5, stk. 1-3, og § 9, stk. 1. Det skal påses, at de pågældende ikke overskrider grænsen på 6 uger, idet der efter stk. 3 herved også skal tages hensyn til perioder, hvor de pågældende i dagpengeperioden har modtaget godtgørelse fra Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. det forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er fremsat samtidig med dette lovforslag. Den ledige skal stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen i perioden med SVU, jf. stk. 4, medmindre kravet er fraveget af arbejdsformidlingen. Efter stk. 5 medregnes perioder med SVU i ydelsesperioden ved ledighed efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, har ledige, der begynder på en ny dagpengeperiode, ret til en ny periode med støtte til uddannelse efter eget valg.

Til § 12

Der gives SVU for en periode, der svarer til den normerede studietid for den uddannelse, den uddannelsessøgende har fået bevilget SVU til. Drejer det sig om uddannelse, der sammenlagt omfatter mindre end en uge omregnet til heltid, forudsættes uddannelsen gennemført uden SVU. Varer uddannelsen sammenlagt mindst en uge, kan der efter stk. 2 gives SVU inden for de støtterammer, der gælder efter § 5, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, og inden for rammen på 6 uger for støtte til ledige i dagpengeperioden, jf. § 11, stk. 1.

Efter stk. 3 kan undervisningsministeren bestemme, at der kan gives støtte til deltidsundervisning til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Der kan ikke gives SVU til deltidsundervisning på videregående niveau. Som det fremgår af bemærkningerne til § 8, er det hensigten, at SVU fortrinsvis skal forbeholdes perioder med opgaver, specialeskrivning mv., hvor det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres på fuld tid.

Til § 13

I § 13 fastlægges det, hvor meget der kan udbetales i SVU om ugen. SVU til heltidsuddannelse svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt.

Efter stk. 2 er udgangspunktet for beregningen af SVU den ugentlige uddannelsestid. Som det fremgår af bemærkningerne til § 12, gives SVU til videregående uddannelse kun i perioder, hvor det ligger klart, at der er tale om heltidsundervisning. Spørgsmålet om undervisningens omfang har derfor især betydning for uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Som det fremgår af bemærkningerne til § 4, er det hensigten, at der skal fastsættes regler om, hvad der forstås ved heltidsundervisning, herunder mindstekravet til undervisningstimetallet. Er timetallet lavere, nedsættes SVU forholdsmæssigt. Der kan ikke ydes SVU til et timetal på under 6 timer om ugen.

Efter 2. punktum i stk. 2 kan der ikke gives støtte for uddannelsestid, der overstiger nedsættelsen af arbejdstiden. Baggrunden for denne bestemmelse er, at SVU er tænkt som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Efter stk. 3 kan nedsættelsen af arbejdstiden ikke overstige den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid de seneste 10 uger forud for ansøgningen om SVU, dvs. den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid hos den arbejdsgiver, der er indgået aftale om orlov med. Er nedsættelsen af arbejdstiden lavere end uddannelsestiden, er det nedsættelsen af arbejdstiden, der er afgørende ved beregning af SVU. Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 5 bl.a. blive fastsat regler om, hvor stor nedsættelsen af arbejdstiden skal være, for at det kan give grundlag for tildeling af støtte på fuld tid.

Efter stk. 4 vil der kun blive givet SVU til uddannelse, der berettiger til mindst ugesatsen for heltidsuddannelse, dvs. at såvel den samlede uddannelsestid som den samlede nedsatte arbejdstid skal give ret til mindst ugesatsen for heltidsundervisning.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan bemyndigelsen i stk. 5 til at fastsætte regler om SVU s beregning vil blive benyttet, henvises til ovenstående. Reglerne vil endvidere blive udformet således, at der tildeles SVU i forbindelse med kortere afbrydelser af undervisningen i forbindelse med ferier og andre kortere afbrydelser, der skyldes uddannelsesstedets forhold, hvis den uddannelsessøgende ikke genoptager sit arbejde. Derimod er det ikke hensigten, at der skal gives SVU i sommerferien.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren yder løn til medarbejderen under uddannelse, og lønnen mindst svarer til SVU, kan det aftales, at SVU udbetales til arbejdsgiveren, så medarbejderen i uddannelsesperioden modtager sin løn som sædvanligt. Efter stk. 6 kan undervisningsministeren fastsætte regler om udbetaling af SVU til arbejdsgivere i disse tilfælde. Betaler arbejdsgiveren for undervisningen, kan det tillige aftales, at tilskud til deltagerbetaling efter § 7 udbetales til arbejdsgiveren.

Til § 14

Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 4. SVU falder bort fra udgangen af den uge, hvor den uddannelsessøgende holder op eller ikke mere er studieaktiv. Pligten til at underrette styrelsen om studieinaktivitet påhviler både den uddannelsessøgende og uddannelsesstedet.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der bl.a. blive fastsat regler, hvorefter SVU ophører 2 uger efter udgangen af den uge, hvor fraværsperioden begynder, hvis det drejer sig om fravær på grund af sygdom, barsel eller lignende. Der kan endvidere fastsættes regler om, at den maksimale SVU-periode for uddannelsen kan udvides, hvis den uddannelsessøgende genoptager uddannelsen.

Til § 15

Efter § 15 har uddannelsessøgende, der er omfattet af en lovlig konflikt, som udgangspunkt ikke ret til voksenuddannelsesstøtte under konflikten. Efter stk. 2 kan uddannelsessøgende, der forud for konflikten var begyndt på uddannelsen, og som deltager i uddannelsen, når konflikten begynder, dog fortsat oppebære SVU. I en konfliktsituation kan SVU ikke længere udbetales til arbejdsgiveren, hvis lønudbetalingen ophører på grund af konflikten. Det gælder, selv om den uddannelsessøgende fortsat kan oppebære SVU. Det følger af reglerne i § 13, stk. 6, hvorefter det er en betingelse for at udbetale SVU til arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren udbetaler løn til den pågældende. SVU udbetales i så fald til den uddannelsessøgende.

Til § 16

Er der udbetalt SVU for en periode, hvor betingelserne ikke er opfyldt, skal SVU betales tilbage, hvis den uddannelsessøgende vidste eller burde vide, at betingelserne ikke var opfyldt. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der blive fastsat regler, hvorefter beløbet skal betales senest 2 måneder efter, at kravet er fremsat. Der vil dog blive mulighed for at bestemme, at den uddannelsessøgende kan få en afdragsordning. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indbetalte beløb skal fordeles på renter, hovedstol og eventuelle omkostninger. Overholdes vilkårene for tilbagebetaling ikke, vil gælden efter påkrav kunne opsiges til skadesløs betaling. Kravet rejses over for den uddannelsessøgende også i de tilfælde, hvor støtten udbetales til arbejdsgiveren, se § 13, stk. 6.

Efter stk. 3 forrentes beløb, der skal betales tilbage, fra et tidspunkt, der ligger 2 måneder efter, at kravet er rejst. Forrentningen svarer til den rente, der følger af lov om renter ved forsinket betaling, dvs. Nationalbankens officielle diskonto med et procenttillæg. Den samlede forrentning er for tiden 8 ¼ pct. p.a.

Beløb, der skal betales tilbage, kan efter stk. 4 eftergives, hvis den uddannelsessøgende får tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse. Gælden kan også eftergives, hvis den uddannelsessøgendes erhvervsevne er tilsvarende nedsat, fx hvis den uddannelsessøgende bliver pensioneret.

Eftergivelsen sker efter en vurdering. Fx vil der ikke kunne opnås eftergivelse, hvis gælden er opstået som følge af, at der med tilbagevirkende kraft udbetales førtidspension for samme periode, som der er modtaget SVU. Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, sigter på personer, som i en længere periode har været på dagpenge og derefter er gået over på kontanthjælp, eller tilfælde, hvor personen i mindst 4 år efter den senest afsluttede uddannelse har været på kontanthjælp.

Efter stk. 5 begrænses muligheden for eftergivelse efter stk. 4, så vurderingen tidligst kan ske 4 år efter, at uddannelsen er ophørt.

Til § 17

Overholdes vilkårene for tilbagebetaling efter § 16 ikke, overføres fordringen til Finansstyrelsen til inddrivelse bl.a. ved lønindeholdelse. Efter stk. 2 vil der blive fastsat regler, hvorefter der kan gives pålæg om lønindeholdelse for misligholdt gæld, herunder renter og eventuelle omkostninger. Pålægget gives efter en forudgående vurdering af den pågældendes personlige og økonomiske forhold. Der kan gives pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der modtager førtidspension, folkepension mv., medmindre særlige hensyn taler imod.

Til § 18

Efter stk. 1 er der hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren kan ifalde straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse i § 17. Efter stk. 2 kan bødeansvaret pålægges juridiske personer.

Til § 19

Det foreslås, at ordningen administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen), der er en styrelse under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til afsnittet om administrative konsekvenser for det offentlige i de almindelige bemærkninger.

Til § 20

Efter stk. 1 har styrelsen adgang til at indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige af hensyn til administrationen af SVU. Der kan indhentes oplysninger fra offentlige myndigheder og fra private institutioner, herunder private uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser. Undervisningsministeren kan efter stk. 3, nr. 1, fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger.

I det omfang, der overlades opgaver efter § 21, stk. 1, til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser vil de få behov for en række oplysninger om den uddannelsessøgende. Efter stk. 2 er der mulighed for at forsyne dem med disse oplysninger.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte en række regler om administrationen af SVU, herunder om nødvendig dokumentation og pligten for ansøgere og arbejdsgivere til at give nødvendige oplysninger, herunder personnumre. Der vil efter stk. 3, nr. 2, blive fastsat regler, hvorefter udbetaling af SVU sker bagud til en konto i et pengeinstitut i Danmark.

Til § 21

Undervisningsministeren kan efter stk. 1 bestemme, at opgaver efter loven helt eller delvist varetages af uddannelsesstederne eller af arbejdsløshedskasserne. For så vidt angår opgaver, der skal varetages af arbejdsløshedskasserne, skal det ske efter forhandling med arbejdsministeren. Det er hensigten, at det i første omgang skal overlades til arbejdsløshedskasser at orientere deres medlemmer om støttebetingelserne. Arbejdsløshedskasserne skal herudover opgøre tidligere forbrug af orlovsydelse, jf. § 6, stk. 2, og § 10, og tage stilling til spørgsmål om lediges dagpengeret, om den ledige befinder sig i dagpengeperioden og om forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 11.

Uddannelsesstedet skal vejlede de enkelte uddannelsessøgende og arbejdsgivere om ordningen. Uddannelsesstedet skal herudover bistå med SVU-tildelingen bl.a. på den måde, at ansøgninger om SVU kan indgives til styrelsen gennem uddannelsesstedet. Oplysninger om ophør, studieinaktivitet mv. sendes fra uddannelsesstedet til styrelsen. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bliver der mulighed for at fastsætte regler om uddannelsesstedernes og arbejdsløshedskassernes administration af opgaver, der efter stk. 1 henlægges til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil forvaltningsloven og offentlighedsloven gælde for uddannelsessteder, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, når de tillægges beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov.

Hvis der efter stk. 1 henlægges opgaver til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser i et sådant omfang, at det indebærer, at de skal træffe beslutninger, får styrelsen mulighed for at gå ind og vurdere disse beslutninger og evt. ændre dem.

Efter stk. 5 fører styrelsen tilsyn med uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasserne for så vidt angår opgaver, der efter stk. 1 overlades til arbejdsløshedskasser og uddannelsessteder.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der kan pålægges uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser udvidet pligt til at overføre de oplysninger på individniveau til styrelsen, som viser sig nødvendige, for at styrelsen kan varetage sine overvågnings- og kontrolfunktioner. Efter stk. 6 vejleder styrelsen uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser om støtteordningen.

Til § 22

Der er efter stk. 2 adgang til at klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over afgørelser truffet af styrelsen om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU. Fristen for at klage er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen. Ankenævnet kan efter reglerne i stk. 5 fravige fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 3 vil der blive fastsat regler, hvorefter klager skal stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, men sendes til styrelsen. Fastholder styrelsen sin afgørelse, sender styrelsen klagen med en udtalelse til ankenævnet.

De afgørelser, uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser kan træffe, jf. § 21, stk. 1, kan efter stk. 4 indbringes for styrelsen. Reglerne om klagefrist efter stk. 4 og 5 er de samme som for klage til ankenævnet.

Til § 23

Loven foreslås sat i kraft den 1. januar 2001.

Samtidig ophæves den gældende lov om støtte til voksenuddannelse. Efter stk. 3 tildeles der støtte efter de gældende regler om støtte til voksenuddannelse, når ansøgningen er modtaget i styrelsen før den 30. marts 2000. Det gælder, selv om uddannelsen først begynder efter den 1. januar 2001. Baggrunden for den foreslåede frist er at undgå, at de uddannelsessøgende »spekulerer« i ikrafttrædelsestidspunktet på den måde, at de afleverer ansøgning om VUS tidligere, end de ellers ville have gjort for at sikre, at de kan få VUS efter de gældende regler. Uddannelsessøgende, der har ansøgt om og fået tildelt støtte for en periode, der begynder før den 1. januar 2001, skal dog altid kunne få støtte efter reglerne i stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 4 tager især sigte på tilfælde, hvor et uddannelsesforløb genoptages efter at have været afbrudt på grund af sygdom eller lignende.

Til § 24 og § 25

Ændringerne er en konsekvens af lovforslaget.

Til § 26

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Heri ligger bl.a., at medarbejdere, der er beskæftiget ved virksomheder på Færøerne eller i Grønland, ikke har ret til SVU ifølge dette lovforslag.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 29

Stk. 3. Til enkeltfagsstuderende, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfags-højere forberedelseseksamen eller enkeltfagsstudentereksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 2 for de fag, der indgår i eksamen, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om støtte til voksenuddannelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling for enkeltfagsstuderende, der får udstedt bevis eller attestation for særlige fagsammensætninger.«

1. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.

Skatteministeriet

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til voksenuddannelse.

1. I § 31, stk. 1, sidste pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.

Lovforslag som fremsat 1999 254 Valid

Fremsat den 30. marts 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →