Forslag til Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Bilag

§ 1

I lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som ændret ved lov nr. 1050 af 23. december 1998 og lov nr. 1122 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »voksenuddannelsesstøtte« til: »statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets orlovsordninger« til: »statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

3. I overskriften til § 2 indsættes efter »Område«: »og tilrettelæggelse«.

4. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, kan udbydes efter reglerne om åben uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«.

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

5. I § 2, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 6.« til : »jf. dog stk. 7.«.

6. I § 2, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2, jf. dog stk. 6.« til : »stk. 3, jf. dog stk. 7.«.

7. I § 2, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 8.« til: »jf. stk. 9.«.

8. I § 2, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »jf. § 3, stk. 3.« til: »jf. § 3, stk. 4.«.

9. I § 2 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.«.

10. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets og Forskningsministeriets områder der kan udbyde deltidsuddannelser og enkeltfag herfra.«.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

11. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan tilbagekaldes i de samme tilfælde.«.

12. I § 3, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »jf. § 2, stk. 5, 2. pkt.« til: »jf. § 2, stk. 6, 2. pkt.«.

13. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »jf. dog stk. 8« til: »jf. dog stk. 9«.

14. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 2. pkt.: »Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for en eller flere deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1.«.

15. § 6, stk. 1, affattes således

»Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 4, stk. 6 og § 4 om indtægtsdækket virksomhed.«.

16. I § 6, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »årsstuderende«: », herunder kriterierne for opgørelsen«.

17. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til

1) kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende forløb, vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner, svendeprøver m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne, jf. §§ 7, 8 og 23, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og

2) afgangsprojekter ved fleksible forløb, samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 6. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 9, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 5, nr. 1. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4, 6, 7 og 8, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, kan undervisningsministeren bestemme, at der ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 5, nr. 1.«.

18. I § 8, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bedømmelse«: »jf. dog stk. 3«.

19. I § 8, 2. pkt., der bliver stk. 1, 2. pkt., ændres »et forsøg« til: »to forsøg«.

20. I § 8 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag.

Stk. 3. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 9, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, opkræves der ikke deltagerbetaling. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4, 6, 7 og 8, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, kan undervisningsministeren bestemme, at der ikke opkræves deltagerbetaling.«.

21. I § 17 indsættes efter »private«: «, kommunale, amtskommunale«.

§ 1. Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning.

Stk. 2. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved

1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager voksenuddannelsesstøtte, og ledige med rådighedsforpligtelse eller ved

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »voksenuddannelsesstøtte« til: »statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets orlovsordninger, og ledige uden rådighedsforpligtelse under uddannelsen.

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »voksenuddannelsesstøtte eller er omfattet af arbejdsmarkedets orlovsordninger« til: »statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.

Stk. 3. Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for Undervisningsministeriets område.

Område

3. I overskriften til § 2 indsættes efter »Område«: »og tilrettelæggelse«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er et led i opfølgningen på aftalen om Finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform indgået i november 1999 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne, samt med tilslutning fra Enhedslisten, og på regeringens oplæg om en reform af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, jf. rapporten Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse, august 1999, der er udarbejdet af Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet.

Hoveddelen af lovforslaget er følgelovgivning i forhold til de samtidigt fremsatte lovforslag 1) om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og 2) om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg. Sidstnævnte lovforslag fremsættes af arbejdsministeren.

Lov om åben uddannelse skal med de foreslåede ændringer som hovedregel være tilskudslov og udbudslov mv. for de uddannelser og uddannelseselementer, der er omfattet af lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne. Deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse, der ikke umiddelbart vil kunne give en kompetence svarende til et niveau i videreuddannelsessystemet (henholdsvis en GVU, VVU-, diplom- eller masterkompetence), tænkes at fortsætte som selvstændige deltidsuddannelser uden for videreuddannelsessystemet udelukkende med hjemmel i lov om åben uddannelse.

Uddannelser og uddannelseselementer på erhvervsuddannelsesniveau, der reguleres af lov om åben uddannelse og af lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne skal finansieres inden for rammerne i lovforslaget om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg. Andre uddannelser og uddannelseselementer, der er reguleret af de to nævnte love, finansieres inden for Undervisningsministeriets rammer.

Der stilles derudover forslag om tilpasning, præcisering og revision af enkelte bestemmelser bl.a. også på baggrund af de administrative erfaringer med loven. Særligt skal nævnes en adgang for undervisningsministeren til at bestemme, at andre kriterier end antal betalende deltagere kan indgå ved opgørelsen af det tilskudsudløsende årselevtal (lovforslagets § 1, nr. 16). Denne adgang er også en nødvendig opfølgning på Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Vedrørende forarbejderne til den gældende lov om åben uddannelse henvises til bemærkningerne til lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. Folketingstidende 1992-93, spalte 4574, 5486, 11042, 12001, Tillæg A, spalte 6283, Tillæg B, spalte 1857 og 2211, og Tillæg C, spalte 1749, bemærkningerne til lov nr. 1050 af 23. december 1998 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Varighed, fjernundervisning, tilskudsrammer m.v.), jf. Folketingstidende 1998-99, spalte 1908, 2451 og 2663, Tillæg A, spalte 2940 og 2947, Tillæg B, spalte 269 og Tillæg C, spalte 292l, og bemærkningerne til lov nr. 1122 af 29. december 1999 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Økonomisk prioritering af uddannelsesindsatsen under åben uddannelse), jf. Folketingstidende 1999-2000, spalte 2105, 2556 og 2791, Tillæg A, spalte 3439, Tillæg B, spalte 263 og Tillæg C, spalte 310.

2. Formål og sammenhæng med andre uddannelsesreformer m.v.

Lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne hænger tæt sammen med regeringens målsætning om, at de voksne skal have adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Formålet med at etablere et videreuddannelsesysstem for voksne er at skabe rammer for fleksibel tilrettelæggelse af voksnes mulighed for fortsat at lære og for at udvikle kompetencer tilrettelagt med udgangspunkt i voksnes erhvervs- og livserfaring. Det skal dermed sikres, at den enkelte voksne opnår en bedre udnyttelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer og sin tidligere uddannelse.

Sammenhængen mellem de tre ovenfor nævnte lovforslag er

Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne skal være 1) rammelov om tilrettelæggelse af grunduddannelse for voksne og 2) den primære uddannelseslov for uddannelser på videregående niveau (regulerede og fleksible forløb), som indgår i videreuddannelsessystemet.

Lov om åben uddannelse skal være 1) lov om udbud, tilskud m.v. for regulerede forløb på videregående niveau i videreuddannelsessystemet samt for de elementer i grunduddannelse for voksne og i fleksible forløb på videregående niveau, der udbydes under åben uddannelse. Lov om åben uddannelse skal i øvrigt være 2) lov om tilskud m.v. til uddannelseselementer i grunduddannelse for voksne og i fleksible forløb, der ikke udbydes som enkeltfag under lov om åben uddannelse (kompetencevurdering, uddannelsesplan m.v. i grunduddannelse for voksne og uddannelsesplan, afgangsprojekt m.v. i fleksible forløb). Endelig er lov om åben uddannelse 3) uddannelseslov og lov om udbud, tilskud m.v. for bekendtgørelsesregulerede deltidsuddannelser, der ikke kan indgå som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet, og for enkeltfag, fagspecifikke og korte kurser mv., jf. lovens § 2, stk. 1.

Tilskud til alle de ovennævnte uddannelser og uddannelseselementer under Undervisningsministeriet hjemles i lov om åben uddannelse og udbetales som nu til institutionerne fra Undervisningsministeriet. For uddannelser omfattet af Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg optages udgifterne til den faktiske aktivitet på lov om tillægsbevilling, og udgiften hertil finansieres inden for rammerne om Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Lovforslaget skal også ses i lyset af undervisningsministerens redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser, der blev fremlagt i Folketinget i februar 1999. I meritredegørelsen ses videreuddannelsessystemet for voksne som en hovedvej for, at dimittender med en kort videregående uddannelse (KVU) eller en mellemlang videregående uddannelse (MVU) kan forny deres kompetencer og erhverve sig nye uddannelser af praksis- og/eller professionsorienteret art, der tilrettelægges for voksne med fuldtidsarbejde. Det fremgår af redegørelsen, at Undervisningsministeriet med henblik på at skabe smidige overgangsmuligheder mellem uddannelser og uddannelsesniveauer - fx overgang fra en MVU-uddannelse til en kandidatuddannelse vil udstikke nærmere rammer for suppleringsforløb.

Målsætningen for videreuddannelsesindsatsen skal endelig ses i sammenhæng med det kvalitetsløft, de korte videregående uddannelser (KVU) skal have i forbindelse med KVU-reformen, og den opkvalificering af de mellemlange videregående uddannelser, som er tilsigtet med de fremsatte lovforslag om mellemlange videregående uddannelser og om Centre for Videregående Uddannelser (L 186 og L 187, fremsat 2. februar 2000).

Det er en afgørende forudsætning for, at målsætningerne med disse initiativer kan nås, herunder at en større del af de unge søger ind på KVU og MVU-uddannelser, at der skabes attraktive muligheder for videreuddannelse. Der tænkes her særligt på videreuddannelse, der baserer sig på den praksiserfaring, der opnås efter endt uddannelse, så praksis- eller professionsorienteret videreuddannelse i højere grad bliver en mulighed.

Særligt i relation til det fremsatte lovforslag om Centre for Videregående Uddannelser (CVU er) skal nævnes, at centrene som følge af større og fagligt bredere uddannelsesmiljøer vil kunne udgøre et bæredygtigt grundlag for regionalisering af efter- og videreuddannelsesopgaverne. Dette kan sikre en sammenhængende faglig udvikling af grund-, efter- og videreuddannelse og dermed bedre kvalitet for disse uddannelser. De nye CVU er skal udbyde efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau og vil bidrage til et større udbud af diplomuddannelser. De efter- og videreuddannelsesudvalg, der skal etableres ved CVU´erne med deltagelse af eksterne repræsentanter for bl.a. aftagerne, vil give mulighed for en tæt dialog mellem institutionen og de regionale aftagere.

På KVU-niveau er en lignende rolle også tiltænkt såkaldte »erhvervsakademier« (dvs. centre der udelukkende eller overvejende udbyder korte videregående uddannelser). Tankerne herom planlægger undervisningsministeriet at udfolde nærmere i redegørelsen om erhvervsskolernes institutionelle struktur, som forventes udarbejdet i løbet af foråret 2000.

Samlet vil de nævnte reformer bidrage til, at regeringens uddannelsespolitiske målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, kan opfyldes på en hensigtsmæssig og kvalificeret måde. Målsætningen skal først og fremmest nås ved en forøgelse af antallet af færdiguddannede med korte og mellemlange videregående uddannelser.

3. Lovforslagets indhold i hovedtræk.

a. Tilskud til og finansiering af uddannelsesaktiviteter der indgår i videreuddannelsessystemet for voksne

Videreuddannelsessystemets struktur

Lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne indeholder en kompetencestruktur med fire niveauer. Det grundlæggende niveau er grunduddannelse for voksne (GVU), hvis niveau svarer til erhvervsuddannelsesniveauet (dvs. faglært niveau, herunder social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelser), og evt. delkompetence i erhvervsuddannelserne.

Derudover er der tre videregående uddannelsesniveauer

Videregående Voksenuddannelse (VVU), der svarer til kort videregående uddannelsesniveau.

Diplomuddannelse, der svarer til mellemlang videregående uddannelsesniveau eller bachelorniveau.

Masteruddannelse, der svarer til kandidatniveau.

Grunduddannelse for voksne (GVU)

Formålet med GVU er at skabe rammen om et uddannelsesmæssigt løft for kortuddannede voksne, som ønsker en faglært uddannelse, og som ikke har mulighed for, eller som foretrækker ikke at indgå en uddannelseskontrakt med en arbejdsgiver.

Forud for en GVU foretages en individuel kompetencevurdering med henblik på at fastlægge ansøgerens realkompetence (indgangskompetence) i relation til et konkret påtænkt uddannelsesforløb. Som led i kompetencevurdering kan der evt. gennemføres et egentligt kompetenceafklarende forløb, som over en periode på mellem en halv dag og to uger kan omfatte værkstedsbaserede øvelser, screenings, test, vejledningssamtaler mv. På grundlag af målene for den pågældende uddannelse og med udgangspunkt i den foretagne kompetencevurdering udarbejder skolen i samarbejde med deltageren en personlig uddannelsesplan, der beskriver deltagerens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuelle praktisk-faglige forløb. Denne uddannelsesplan skal gælde for deltagernes samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken institution der optager deltageren under forløbet. Når uddannelsesplanen er gennemført, afsluttes uddannelsen efter de almindelige regler for den tilsvarende ungsdomsuddannelse.

Der kan i uddannelsesplanen bl.a. indgå enkeltfag fra erhvervsuddannelser, der udbydes under lov om åben uddannelse, og de elementer af AMU-uddannelser under Arbejdsministeriet, der giver merit i erhvervsuddannelserne. Disse kan i en GVU bidrage til en samlet formel erhvervskompetence.

Systematikken i lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne er, at der ydes tilskud til de enkelte uddannelseselementer efter reglerne i den lovgivning, som uddannelseselementet gennemføres efter. Dette betyder, at der ydes tilskud efter lov om åben uddannelse til uddannelseselementer, der allerede reguleres af denne lov. Herudover skal loven være tilskudslov for udgifter til individuel kompetencevurdering, vejledning, uddannelsesplaner, evt. værkstedsundervisning og svendeprøver, i forhold til de GVU-forløb, som sker ved erhvervsskoler, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler.

Omlægning af uddannelser på erhvervsuddannelsesniveau til finansiering gennem Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau for beskæftigede voksne, d.v.s. beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og personer, der ikke er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik, vil skulle finansieres inden for rammerne af lovforslaget om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Følgende uddannelser og uddannelseselementer på erhvervsuddannelsesniveau, som er reguleret under lov om åben uddannelse og lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne, skal finansieres gennem ArbejdsmarkedetsUddannelsesFinansiering

1. Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) og landbrugsuddannelserne.

2. TF-kurser, kurser for ledere af håndværksvirksomheder, arbejdsstudieassistent, blomsterbinder, tilsynsassistent, opskoling for fodplejere, faglært landmand og IT-administratoruddannelse.

3. Enkeltfag på Social- og Sundhedsuddannelserne.

4. Social hjælper, opskoling sygeplejer, opskoling plejehjemsassistent, opskoling plejere, social assistent, opskoling hjemmehjælp og opskoling hjemmehjælp merit under lov om åben uddannelse.

5. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse til dagplejer, omsorgshjælper m.v. (PGU-merit).

6. Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.

7. Kompetenceafklarende forløb på Undervisningsministeriets område som led i en kompetencevurdering samt vejledning, uddannelsesplan, evt. værkstedsundervisning og evt. svendeprøver i forbindelse med grunduddannelse for voksne.

Uddannelser, der giver formel kompetence, vil som udgangspunkt få fuldt statstilskud til driften, idet der dog fortsat opretholdes deltagerbetaling på åben uddannelse omfattende uddannelser under social- og sundhedsområdet (nr. 3 og 4), ved deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser (EUD) og enkeltfag herfra (nr. 2), ved PGU-merit (nr. 5), samt ved enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse (nr. 6). Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering bestemme, at der ydes tilskud og ikke opkræves deltagerbetaling ved uddannelser under social- og sundhedsområdet (nr. 3 og 4), ved deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser (EUD) og enkeltfag herfra (nr. 2), ved PGU-merit (nr. 5) og ved enkeltfag på fodterapeutuddannelsen (nr. 6). Ved de øvrige uddannelser reguleret efter lov om åben uddannelse og finansieret af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ydes fuldt tilskud uden deltagerbetaling.

Som konsekvens heraf foreslås hjemmel til at give tilskud og undlade at kræve deltagerbetaling ved de ovennævnte uddannelsesaktiviteter, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og 19.

For uddannelser, der er reguleret efter lov om åben uddannelse og finansieret gennem Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, budgetteres udgifterne særskilt på de årlige finanslove, og der kan afholdes udgifter til den faktiske gennemførte aktivitet i finansåret. Merudgifter udover det statslige tilskud finansieres i det efterfølgende finansår ved bidrag til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ved særskilt lov herom. Det er således forudsat, at staten midlertidig dækker eventuelle merudgifter udover det statslige indskud og et evt. arbejdsgiverbidrag i et givet finansår mod en efterfølgende finansiering i et kommende finansår.

De videregående uddannelsesniveauer

For så vidt angår de tre videregående niveauer, der indgår i lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne, foreslås det i det nævnte lovforslag, at regulerede forløb efter denne lov finansieres efter lov om åben uddannelse både med hensyn til tilskud og deltagerbetaling. Det samme gælder uddannelseselementer i fleksible forløb, der udbydes efter lov om åben uddannelse. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, foreslås finansieret efter reglerne i den pågældende lovgivning. Godkendte uddannelseselementer i fleksible forløb, der henhører under og finansieres af amtskommuner, kommuner, udenlandske uddannelsesinstitutioner, private kursusudbydere m.fl. foreslås finansieret efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse, herunder evt. vilkår om deltagerbetaling.

Denne finansieringsmodel foreslås suppleret af en ny bestemmelse i § 6, stk. 5, nr. 2, jf. forslagets § 1, nr. 17, om elementer for hvilke, der ikke i forvejen findes særskilte finansieringsbestemmelser. Det drejer sig om afgangsprojekter ved fleksible forløb efter lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne samt til vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter denne lovs § 17.

b. Suppleringsforløb

På baggrund af meritredegørelsen, som nævnes ovenfor, indeholder lovforslaget en ny adgang til som åben uddannelse at udbyde supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelsessystemet. Der skal således som åben uddannelse udbydes supplerende forløb, der får forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer til at hænge sammen. Der kan både være tale om suppleringsforløb i forhold til det ordinære uddannelsessystem - fx overgang fra en mellemlang videregående uddannelse til en overbygning på kandidatniveau - og i forhold til uddannelser omfattet af lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne. Det bemærkes, at lovforslaget ikke berører eksisterende ordninger med suppleringsforløb.

Der vil kun undtagelsesvist være behov for supplering, idet suppleringsforløb alene er relevante for personer, der har en »skæv« kompetence i forhold til de givne uddannelser og uddannelsesniveauer. Spørgsmålet om behovet for suppleringsforløb skal ses i lyset af, at der i lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne indgår særlige fleksible uddannelsesforløb, der giver mulighed for tilpasning i forhold til ændrede kompetencebehov og -ønsker. Endvidere kan enkeltfag fra eksisterende uddannelser i mange tilfælde fungere som supplering. Kun i de tilfælde, hvor de nævnte muligheder ikke er relevante, kan der være behov for egentlige suppleringsforløb.

Den almindelige videreuddannelsesvej for personer med en kort eller en mellemlang videregående uddannelse vil være videreuddannelsessystemet for voksne. Videreuddannelsessystemet for voksne karakteriseres ved at tilbyde særligt tilrettelagte deltidsuddannelser for voksne i erhverv, og et vist antal års erhvervserfaring er en forudsætning for at blive optaget på uddannelserne. Denne praksiserfaring skaber det nødvendige afsæt for og samspil med undervisningen.

I det ordinære videregående uddannelsessystem vil kandidatoverbygninger inden for de lange forskningsbaserede uddannelser også spille en vis rolle som videreuddannelsesmulighed for de mellemlange videregående uddannelser. Adgang til universiteternes ordinære kandidatoverbygningsuddannelser skal især være en mulighed for personer, der ønsker at ændre deres faglige profil. Samspillet med universitetssektoren om videreuddannelse vil derfor primært skulle koncentreres om at udvikle relevante diplom- og masteruddannelser. I enkelte tilfælde vil der kunne udvikles særligt tilrettelagte tværfaglige kandidatuddannelser, som kan give en samlet overbygning for et helt uddannelsesområde på samme måde, som det fx er sket med de nye tværfaglige kandidatuddannelser inden for det sundhedsfaglige område.

Med hensyn til behovet for suppleringsforløb i forhold til videreuddannelsessystemet for voksne vil en række af de eksisterende videreuddannelser, der udbydes med hjemmel i lov om åben uddannelse, kunne give en kompetence inden for videreuddannelsessystemet for voksne, fordi de har et niveau i overensstemmelse med et niveau i videreuddannelsessystemet.

Visse eksisterende videreuddannelser (deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse) vil ikke kunne give henholdsvis en VVU-, diplom- eller masterkompetence. De tænkes at fortsætte som selvstændige deltidsuddannelser uden for videreuddannelsessystemet.

For nogle af disse uddannelser, hvis niveau gør det meningsfuldt at gennemføre supplering op til et niveau i videreuddannelsessystemet for voksne, vil der kunne fastsættes regler enten om supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangsbetingelserne til det højere niveau i videreuddannelsessystemet - eller som påbygningsforløb oven på den erhvervede uddannelse (fx merkonomuddannelsen) med henblik på at erhverve kvalifikationer, der tilsammen giver en fuld uddannelse, inkl. afgangsprojekt, inden for videreuddannelsessystemet. Muligheden for påbygningsforløb vil medvirke til at nedsætte behovet for egentlige suppleringsforløb.

Udbyderen af suppleringsforløb kan være den uddannelsesinstitution, der udbyder det »afgivende« niveau, eller den modtagende institution, afhængigt af hvor det er hensigtsmæssigt også set ud fra en faglig synsvinkel. Den foreslåede bestemmelse, hvorefter undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende uddannelsesaktiviteter (lovforslagets § 1, nr. 4), kan både udnyttes til at bestemme, hvilke uddannelser der kan udbydes suppleringsforløb i forhold til, og på hvilke institutioner sådanne suppleringsforløb kan udbydes.

Udbyderen af påbygningsforløb vil være den uddannelsesinstitution, der udbyder den erhvervede uddannelse, hvortil påbygningsforløbet knyttes. Hvad angår påbygningsforløbene indeholder det samtidig fremsatte lovforslag om videreuddannelsessystemet for voksne hjemmel til at fastsætte regler om indholdet, og forløbene vil kunne udbydes under lov om åben uddannelse.

Hvis der ikke er fastsat regler om supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskravene, er suppleringskrav op til den modtagende institutions vurdering.

c. Regeltilpasning

Uddannelserne på de videregående uddannelsesniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne skal pointsættes i forhold til et meritoverførselssystem. Det forudsættes, at European Credit Transfer System (ECTS-systemet), som nu bruges i de videregående uddannelser i grunduddannelsessystemet, også anvendes på uddannelserne i videreuddannelsessystemet for voksne. Det betyder, at videreuddannelserne normeres ud fra anerkendte standarder. Et årsværk sættes i ECTS til 60 point. Da disse uddannelser udbydes under åben uddannelse og for i øvrigt at tilstræbe sammenhæng med resten af uddannelsessystemet, stilles forslag om, at heltidsuddannelser, deltidsuddannelser og enkeltfag fra disse skal pointsættes i forhold til et meritoverførselssystem, når de udbydes som åben uddannelse (lovforslagets § 1, nr. 9). Det forudsættes, at ECTS-systemet anvendes. Anvendelse ECTS-systemet må suppleres med en niveaumæssig vurdering af uddannelserne. En tilsvarende bestemmelse indgår i det fremsatte lovforslag om mellemlange videregående uddannelser.

For at skabe ensartede regler i på den ene side lov om åben uddannelse og lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne og på den anden side retsgrundlaget for de videregående uddannelser i grunduddannelsessystemet - herunder de fremsatte lovforslag om mellemlange videregående uddannelser og om Danmarks Pædagogiske Universitet (L 186 og L 188, fremsat 2. februar 2000) - stilles der tre yderligere forslag om ændringer af lov om åben uddannelse. Det drejer sig om en udtrykkelig bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter ministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte deltidsuddannelser under åben uddannelse. Dette gælder allerede, hvorfor der alene er tale om en præcisering. Betingelserne for tilbagekaldelse af sådanne godkendelser fremgår af en i § 1, nr. 11, foreslået ny affattelse af den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 4. Det fremgår heraf, at undervisningsministeren bl.a. kan tilbagekalde godkendelser, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Affattelsen af bestemmelsen tager bl.a. højde for en situation, hvor det ud fra uddannelsespolitiske overvejelser, herunder hensynet til kvalitet og en rimelig regional spredning af uddannelsesudbuddet, findes nødvendigt at ændre udbudsgodkendelser. Det kan fx være, hvis kapaciteten på det pågældende område væsentligt overstiger efterspørgslen efter uddannelsen. Bestemmelsen kan benyttes i forbindelse med en revurdering af det eksisterende udbud af uddannelser, herunder forsøgsuddannelser, set i lyset af lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne og de institutionsstrukturelle overvejelser, der bl.a. udtrykkes i det fremsatte lovforslag om Centre for Videregående Uddannelse (L 187, fremsat den 2. februar 2000) og i tankerne om »erhvervsakademier« (dvs. centre der udelukkende eller overvejende udbyder korte videregående uddannelser). Tankerne herom planlægger undervisningsministeriet at udfolde nærmere i redegørelsen om erhvervsskolernes institutionelle struktur, som forventes udarbejdet i løbet af foråret 2000.

Der stilles desuden forslag om en adgang for undervisningsministeren til at begrænse optagelse på uddannelser, hvis det af samfundsmæssige grunde er ønskeligt (lovforslagets § 1, nr. 14). Bestemmelsen er primært medtaget for at få hjemmel til af fastsætte optagelsestal ved uddannelser finansieret under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, og hvor der er betydelig usikkerhed om aktivitetsomfanget. Det grundlæggende princip for udbud af åben uddannelse vil fortsat være, at uddannelsesinstitutionerne selv fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse. Ved uddannelser, hvor der iøvrigt vurderes betydelig usikkerhed om aktivitetsomfanget, vil den hidtidige adgang til at benytte tilskudslofter fastsat på de årlige finanslove fortsat blive anvendt.

d. Ændringer som følge af administrative erfaringer med loven m.v.

Et væsentligt element i finansieringen af uddannelsesinstitutionernes udbud af åben uddannelse er den betaling, uddannelsesinstitutionen opkræver for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. jf. § 8 i lov om åben uddannelse. Loven indeholder ingen konkrete regler om grundlaget for institutionernes prisfastsættelse, og ministeren har ingen hjemmel til at fastsætte nærmere regler herfor. I praksis har institutionerne vide rammer for at fastsætte deltagerbetalingen.

Uddannelsesinstitutionernes relativt vide rammer for fastsættelse af deltagerbetaling skal medvirke til, at institutionerne kan imødekomme forskellige målgruppers differentierede behov. Deltagerbetalingens størrelse og dækningsgrad af de samlede udgifter vil derfor variere mellem uddannelser og fra institution til institution. Det giver blandt andet institutionerne den fornødne dispositionsfrihed til træffe beslutning om udbud, »standarden« for udbuddet, fx holdstørrelse, antal undervisningstimer og serviceniveau, og til at udvikle nye udbud i lyset af den konkrete efterspørgsel.

For at tydeliggøre det grundlag, som uddannelsesinstitutionerne fastsætter deltagerbetalingen på, stilles der forslag om, at uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag (forkalkulation) til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Et beregningsgrundlag udføres for at have et grundlag for at fastsætte prisen på uddannelsesudbuddet og grunder sig på de budgetforudsætninger, som institutionen har for udbuddet (fx holdstørrelse, undervisningstimer, lokaleudgifter mv.). For at få en så ensartet opgørelsesmetode for uddannelsesinstitutionerne, at sammenligning af beregningsgrundlag er mulig, stilles der forslag om, at undervisningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Der stilles endvidere forslag om, at undervisningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag. Hensigten er ikke, at forkalkulationer løbende skal indsendes, men at ministeren fx kan indhente oplysninger om forkalkulation stikprøvevis eller eventuelt som en fast årlig rutine.

Bestemmelsen om, at uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag regulerer alene forholdet mellem ministeriet og uddannelsesinstitutionerne. Klager over misforhold mellem en udbudt uddannelsesaktivitet og deltagerbetalingen herfor må - som hidtil - indbringes for de i lovens § 12 omtalte nævn af de klageberettigede efter lovens § 13, stk. 1, da sådanne hører under nævnets kompetence efter §11, stk. 1. Hvis en klager får medhold, vil institutionen fremover også skulle indrette sin prisfastsættelse i overensstemmelse med afgørelsen.

Også for at sikre ensartede deltagervilkår på forskellige uddannelsesaktiviteter foreslås det, at der fremover skal være inkluderet adgang til mindst 2 eksamensforsøg i deltagerbetalingen for et uddannelsesudbud. Efter den gældende bestemmelse er der mindst 1 eksamensforsøg.

For at åbne mulighed for at sikre en tættere sammenhæng mellem statstilskud og belastningen af institutionerne stilles der desuden forslag om præcisering af undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende. Det foreslås, at det kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om kriterierne for opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, og at der kan være tale om flere kriterier. Efter de hidtidige regler opgøres tilskuddet ved åben uddannelse på basis af antallet af årselever eller årsstuderende, og det er i bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse fastsat, at antallet af årselever opgøres som et omregnet antal betalende deltagere i uddannelsesaktiviteterne. Som følge af, at der ved flere uddannelser under lov om åben uddannelse, der finansieres under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, ydes tilskud uden deltagerbetaling, er det nødvendigt med hjemmel til at fastsætte andre kriterier end antal betalende deltagere som grundlag for opgørelse af årselever. Der kan fx blive tale om at anvende opgørelse af deltagere på basis af tilstedeværelse på et givet tidspunkt i uddannelsesforløbet eller lignende. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herfor. I rapporten Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse, august 1999, der er udarbejdet af Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet, understreges et behov for øget formel kompetence i voksen- og efteruddannelsessystemet. Bl.a. på baggrund heraf overvejes den oven for nævnte hjemmel eventuelt også udnyttet til at fastsætte kriterier for opgørelse af antallet af årselever og årsstuderende (og dermed beregning af tilskud), der indregner antallet af beståede eksaminer, sådan at aktiviteten målt i årselever eller årsstuderende ud fra erlagt deltagerbetaling og aktivitet målt ud fra beståede eksaminer indgår med hver sin vægt ved beregning af tilskuddet. Før en eventuel beslutning om at anvende hjemlen til at lade beståede eksaminer indgå i tilskudsgrundlaget vil der blive foretaget en grundig vurdering af konsekvenserne, hvor institutionerne vil blive inddraget. Hjemlen kan udnyttes enten generelt eller på udvalgte uddannelsesområder, hvor beståelsesprocenten er lav. Formålet med en sådan eventuel udnyttelse af hjemlen er at øge institutionens tilskyndelse til at føre deltagerne til eksamen og derved øge den formelle kompetence samt styrke sammenhængen mellem statstilskud og uddannelsesaktiviteter, der fører til formel kompetence.

For at sikre institutionerne en rimelig planlægningshorisont og den fornødne tid til forberedelse af de administrative systemer m.v., vil hjemlen til at lade andre kriterier indgå ved beregningen af tilskud for så vidt angår indregning af beståede eksaminer tidligst blive udnyttet pr. 1. januar 2002. Der vil ved en eventuel omlægning blive taget hensyn til, at institutionernes likviditet ikke bliver påvirket unødigt heraf.

Der stilles desuden forslag om at præcisere undervisningsministerens hjemmel i lovens § 17 til at indhente revisorattesterede regnskabsmæssige oplysninger fra institutionerne, så det klart fremgår, at der også er hjemmel til at kræve oplysninger fra kommunale og amtskommunale institutioner, der udbyder åben uddannelse. Det drejer sig nærmere om social- og sundhedsskolerne, der fx udbyder opskolingsuddannelserne under de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og den pædagogiske grunduddannelse under åben uddannelse, og sygeplejeskolerne, der fx udbyder enkeltfag fra sygeplejerskeuddannelsen under åben uddannelse. Ændringsforslaget fremsættes bl.a. efter anmodning fra Rigsrevisionen.

4. Hørte myndigheder

Udkastet til lovforslaget har været til høring ved berørte myndigheder, organisationer m.fl.

5. Økonomiske konsekvenser

Supplerende forløb

Lovforslaget giver hjemmel til, at supplerende uddannelsesaktiviteter i forhold til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, kan udbydes under lov om åben uddannelse. De supplerende uddannelsesaktiviteter forventes fortrinsvis at bestå af enkeltfag, der hidtil har været udbudt som enkeltfag under åben uddannelse og medfører således ikke meraktivitet.

Deltagerbetaling

Ifølge finanslovsaftalen for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform skal driftsudgifter i forbindelse med erhvervsrettet bekendtgørelsesbelagt åben uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet, der udbydes som åben uddannelse fremover finansieres under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. de økonomiske bemærkninger til lovforslaget om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelssudvalg, der fremsættes af arbejdsministeren samtidig med dette lovforslag.

Lovforslaget betyder, at uddannelsesforløb udbudt som enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) og landbrugsuddannelserne, der finansieres af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, fremover ikke vil være omfattet af deltagerbetaling.

Fjernelsen af deltagerbetaling forventes at medføre en skønnet årlig merudgift for staten på 8 mio. kr.

Eksamenstaxameter

Forslaget om adgang for undervisningsministeren til at bestemme, at andre kriterier end antal betalende deltagere kan indgå ved opgørelsen af det tilskudsudløsende årselevtal (hvilket f.eks. gør det muligt at etablere et eksamenstaxameter) forventes ikke at medføre merudgifter.

6. Administrative konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Fjernelsen af deltagerbetaling ved uddannelsesforløb udbudt som enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) og landbrugsuddannelserne, der finansieres af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, forventes at medføre en årlig merudgift for staten på 8 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er en konsekvens af de nye ordninger om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der foreslås indført i forbindelse med reformen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Til nr. 3

Ændringen skal tydeliggøre, at der i lov om åben uddannelse § 2 foruden bestemmelser om lovens område findes bestemmelser om tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter under åben uddannelse.

Til nr. 4

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelsessystemet, så der som åben uddannelse kan udbydes supplerende forløb, der får forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer til at hænge sammen. Der kan både være tale om suppleringsforløb i forhold til det ordinære uddannelsessystem - fx overgang fra en mellemlang videregående uddannelse til en overbygning på kandidatniveau - og i forhold til lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Bestemmelsen kan i de sidstnævnte tilfælde anvendes fx ved udbud af suppleringsforløb ved overgang fra en grunduddannelse for voksne til en videregående voksenuddannelse. Der vil dog kun undtagelsesvist være behov for supplering, idet suppleringsforløb alene er relevante for personer, der har en »skæv« kompetence i forhold til de givne uddannelser og uddannelsesniveauer.

Supplerende uddannelsesforløb kan som udgangspunkt ikke betegnes som erhvervsrettede, hvilket ellers er et krav for uddannelsesaktiviteter under åben uddannelse. Forløbene er i deres natur studieforberedende, men de knytter sig til erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter. Det er bl.a. af denne grund vurderet hensigtsmæssigt at indsætte muligheden for at udbyde disse forløb i lov om åben uddannelse - dog på den måde, at bestemmelsen herom foreslås placeret som et selvstændigt stykke i lovens § 2. Hermed signaleres, at der er tale en uddannelsesaktivitet, der ikke passer ind i definitionen af åben uddannelse i lovens § 2, stk. 1, som følge af aktivitetens ikke umiddelbart erhvervsrettede karakter.

Til nr. 5

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 9

Samfundets interesse i et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem forudsætter øget institutionelt samarbejde om merit og fleksibilitet samt øget gennemskuelighed, og det er derfor hensigten at indføre det fælleseuropæiske pointsystem European Credit Transfer System (ECTS-systemet) på alle videregående uddannelser - såvel ordinære uddannelser som videregående voksenuddannelser og diplom- og masteruddannelser. En pointsætning efter samme princip vil være et væsentligt redskab til at lette sammenligningerne mellem uddannelserne og dermed lette meritvurderinger, nationalt og internationalt. ECTS-point er en værdi, der tillægges kursusenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats fra den studerendes side, som kræves for at gennemføre dem. ECTS-systemet er allerede indført på en række ordinære uddannelser. Et årsværk sættes i ECTS til 60 point.

Til nr. 10

Ifølge denne foreslåede nye bestemmelse træffer ministeren afgørelse om, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte deltidsuddannelser under åben uddannelse. Dette gælder allerede, hvorfor der alene er tale om en præcisering af, at en deltidsuddannelse først kan udbydes efter en konkret godkendelse. Allerede meddelte godkendelser opretholdes som udgangspunkt, med mindre der er tale om forsøgsuddannelser, hvor der efter forsøgsperioden må tages stilling til, om og hvor uddannelsen fortsat skal udbydes, eller hvor betingelserne for tilbagekaldelse indtræffer, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 11

Den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen tager bl. a. højde for en situation, hvor det ud fra uddannelsespolitiske overvejelser, herunder hensynet til kvalitet og en rimelig regional spredning af uddannelsesudbuddet, findes nødvendigt at ændre udbudsgodkendelser. Det kan fx være, hvis kapaciteten på det pågældende område væsentligt overstiger efterspørgslen efter uddannelsen, eller hvis institutionen ikke overholder uddannelsesregler eller påbud om at gennemføre forsvarlige undervisningsmæssige forhold. Spørgsmål om en institutions fastsættelse af deltagerbetaling, der står i åbenbart misforhold til udgiftsniveauet, vil kunne indgå som et element i en vurdering af, om en udbudsgodkendelse skal tilbagekaldes. Om bestemmelsens anvendelse i forbindelse med en revurdering af det eksisterende udbud af uddannelser, herunder forsøgsuddannelser, henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter den hidtidige affattelse af bestemmelsen kan undervisningsministeren efter en faglig vurdering af kvaliteten fratage retten til udbud af en uddannelsesaktivitet. Dette vil også være muligt med den foreslåede nye formulering af bestemmelsen.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 14

Den foreslåede adgang for undervisningsministeren til at fastsætte optagelsestal for en eller flere deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, gør det bl.a. muligt at begrænse optagelse på uddannelser, hvis det fx af økonomiske grunde er nødvendigt at begrænse optaget. Formuleringen af bestemmelsen er parallel med § 5, stk. 4, i det fremsatte lovforslag om mellemlange videregående uddannelser.

Til nr. 15

Med bestemmelsen præciseres, at staten yder tilskud til såvel direkte undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse som til udgifter til administration, ledelse, bygningsdrift mv. ved åben uddannelse. Herudover ydes tilskud til kapitaludgifter ved selvejende institutioner. Den hidtidige formulering har været, at staten yder tilskud til undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse. Denne formulering har inkluderet direkte undervisningsudgifter, administration, ledelse, bygningsdrift mv. ved åben uddannelse. Der er således tale om en præcisering, der er begrundet i, at der i forbindelse med uddannelser finansieret under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering vil være uddannelser, til hvilke der ydes tilskud uden deltagerbetaling. Sådanne tilskud er normalt under Undervisningsministeriet delt op i tilskud til undervisning, fællesudgifter og kapitaludgifter.

Til nr. 16

Efter de hidtidige regler opgøres tilskuddet ved åben uddannelse på basis af antallet af årselever eller årsstuderende, hvor antallet af årselever opgøres som et omregnet antal betalende deltagere i uddannelsesaktiviteterne. Med forslaget præciseres undervisningsministerens hjemmel i lov om åben uddannelse § 6, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, så det kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om kriterierne for opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, og at der kan være tale om flere kriterier. Som følge af, at der ved flere uddannelser under lov om åben uddannelse, der finansieres under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, ydes tilskud uden deltagerbetaling, er det nødvendigt med hjemmel til at fastsætte andre kriterier end antal betalende deltagere som grundlag for opgørelse af årselever. Der kan fx blive tale om at anvende opgørelse af deltagere på basis af tilstedeværelse på et givet tidspunkt i uddannelsesforløbet eller lignende.

En sådan hjemmel overvejes eventuelt også udnyttet til at fastsætte kriterier for opgørelse af antallet af årselever og årsstuderende (og dermed beregning af tilskud), der indregner antallet af beståede eksaminer, sådan at aktiviteten målt i årselever eller årsstuderende ud fra erlagt deltagerbetaling og aktivitet målt ud fra beståede eksaminer indgår med hver sin vægt ved beregning af tilskuddet. Hjemlen kan udnyttes enten generelt eller på udvalgte uddannelsesområder, hvor beståelsesprocenten er lav.

For at sikre institutionerne en rimelig planlægningshorisont og den fornødne tid til forberedelse af de administrative systemer m.v., vil hjemlen til at lade andre kriterier indgå ved beregningen af tilskud for så vidt angår indregning af beståede eksaminer tidligst blive udnyttet pr. 1. januar 2002. Der vil ved en eventuel omlægning blive taget hensyn til, at institutionernes likviditet ikke bliver påvirket unødigt heraf.

Til nr. 17

Den foreslåede nye bestemmelse i § 6, stk. 5, nr. 1, omfatter tilskud til kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende forløb, vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner, svendeprøver m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne, jf. §§ 7, 8 og 23, i lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Da lov om åben uddannelse er den primære tilskudslov i forhold til videreuddannelsessystemet for voksne, foreslås det, at institutionerne modtager tilskud for de nævnte uddannelseselementer i henhold til bestemmelserne i lov om åben uddannelse. Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter regler herom.

For så vidt angår de tre videregående niveauer, der indgår i lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne (VVU-, diplom- og masterniveau), foreslås det i det nævnte lovforslag, at regulerede forløb efter denne lov finansieres efter lov om åben uddannelse både mht. tilskud og deltagerbetaling. Det samme gælder uddannelseselementer i fleksible forløb, der udbydes efter lov om åben uddannelse. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, foreslås finansieret efter reglerne i den pågældende lovgivning. Godkendte uddannelseselementer i fleksible forløb, der henhører under og finansieres af amtskommuner, kommuner, udenlandske uddannelsesinstitutioner, private kursusudbydere mfl. foreslås finansieret efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse, herunder evt. vilkår om deltagerbetaling.

Denne finansieringsmodel foreslås suppleret af en ny bestemmelse i § 6, stk. 5, nr. 2, om elementer, som der ikke i forvejen findes finansieringsbestemmelser for. Det drejer sig om afgangsprojekter ved fleksible forløb efter lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne samt til vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter dette lovforslags § 17.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 6, stk. 6, har direkte sammenhæng med den i lovslagets § 1, nr. 20, foreslåede nye bestemmelse i § 8, stk. 3. Denne bestemmelse fastslår, at der i visse nærmere opregnede tilfælde ikke opkræves deltagerbetaling, hvilket er en konsekvens af, at de af denne bestemmelse omfattede uddannelsesaktiviteter skal finansieres inden for rammerne af lovforslaget om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg. Når der ikke kræves deltagerbetaling skal tilskuddet efter lovens § 6, stk. 1, ikke ydes til »delvis dækning« af de af denne bestemmelse omfattede udgifter men til »dækning« af disse udgifter.

Til nr. 18

Ændringen angiver, at den i forslagets § 1, nr. 20, foreslåede nye bestemmelse i § 8, stk. 3, hvorefter der ikke opkræves deltagerbetaling ved nogle nærmere opregnede uddannelsesaktiviteter, er en undtagelse til hovedreglen om, at der opkræves deltagerbetaling ved uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse.

Til nr. 19

For at skabe ensartede vilkår for deltagerbetaling på forskellige uddannelsesinstitutioner foreslås det, at der fremover skal være inkluderet adgang til mindst 2 eksamensforsøg i deltagerbetalingen for et uddannelsesudbud.

Til nr. 20

I den foreslåede nye bestemmelse i § 8, stk. 2, fastsættes, at uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag, samt at undervisningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Undervisningsministeren får adgang til at indhente oplysninger om beregningsgrundlag. Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 8, stk. 3, er en konsekvens af, at de af bestemmelsen omfattede uddannelsesaktiviteter skal finansieres inden for rammerne af lovforslaget om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg. I overensstemmelse med dette lovforslag foreslås det, at for uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af dette lovforslags § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 9, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, opkræves der ikke deltagerbetaling. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 4, 6, 7 og 8, foreslås en adgang for undervisningsministeren til - efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering - at bestemme, at der ikke opkræves deltagerbetaling. Angående Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger og til lovforslaget om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg.

Til nr. 21

Forslaget præciserer, at ministeren kan indhente revisorattesterede regnskabsmæssige oplysninger fra kommunale og amtskommunale institutioner, der udbyder åben uddannelse. Minsteren vil herefter have klar hjemmel til at pålægge revisorerne af kommunale institutioner at kontrollere institutionens oplysninger om antal årselever, der skal lægges til grund ved tilskudsberegningen. Forslaget om ændring af bestemmelsen i lovens § 17 fremsættes bl.a. efter anmodning fra Rigsrevisionen.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001. Datoen er den samme som den foreslåede ikrafttrædelse for lovforslaget om videreuddannelsessystemet for voksne.

§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede

1) deltidsuddannelser,

2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

3) enkeltfag,

4) fagspecifikke kurser,

5) korte kurser og

6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

4. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, kan udbydes efter reglerne om åben uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«.

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

5. I § 2, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 6.« til : »jf. dog stk. 7.«.

Stk. 2. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 6. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 3. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 6.

6. I § 2, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2, jf. dog stk. 6.« til : »stk. 3, jf. dog stk. 7.«.

Stk. 4. Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser.

Stk. 5. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren, jf. stk. 8. I særlige tilfælde kan undervisningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.

7. I § 2, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 8.« til: »jf. stk. 9.«.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 7. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1, nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 3.

8. I § 2, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »jf. § 3, stk. 3.« til: »jf. § 3, stk. 4.«.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

9. I § 2 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.«.

Udbud m.v.

§ 3. En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på heltid, og enkeltfag fra disse uddannelser, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde andre uddannelser eller enkeltfag herfra som åben uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet eller Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde fagspecifikke kurser efter § 2, stk. 1, nr. 4, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde fagspecifikke kurser.

10. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets og Forskningsministeriets områder der kan udbyde deltidsuddannelser og enkeltfag herfra.«.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet eller Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, og arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter en faglig vurdering af kvaliteten bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov.

11. § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan tilbagekaldes i de samme tilfælde.«.

Stk. 5. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. I tilfælde, hvor undervisningsministeren har bestemt, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage, jf. § 2, stk. 5, 2. pkt., kan ministeren bestemme, at korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v.

12. I § 3, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »jf. § 2, stk. 5, 2. pkt.« til: »jf. § 2, stk. 6, 2. pkt.«.

Stk. 6. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.

13. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »jf. dog stk. 8« til: »jf. dog stk. 9«.

14. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 2. pkt.: »Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for en eller flere deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1.«.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet eller Forskningsministeriet at udbyde åben uddannelse

---

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse ved åben uddannelse, jf. dog stk. 3 og § 4 om indtægtsdækket virksomhed.

15. § 6, stk. 1, affattes således

»Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 4, stk. 6 og § 4 om indtægtsdækket virksomhed.«.

Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller årsstuderende, der fastlægges i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser. Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper.

Stk. 3. Det kan i de årlige finanslove bestemmes, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, udbydes uden tilskud efter denne lov eller som indtægtsdækket virksomhed. Korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, udbydes som indtægtsdækket virksomhed med mindre andet bestemmes i de årlige finanslove.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende. Ministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der sættes en ramme for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelsesaktiviteter ved de enkelte uddannelsesinstitutioner.

16. I § 6, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »årsstuderende«: », herunder kriterierne for opgørelsen«.

17. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til

1) kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende forløb, vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner, svendeprøver m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne, jf. §§ 7, 8 og 23, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og

2) afgangsprojekter ved fleksible forløb, samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 6. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 9, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 5, nr. 1. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4, 6, 7 og 8, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, kan undervisningsministeren bestemme, at der ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 5, nr. 1.«.

18. I § 8, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bedømmelse«: »jf. dog stk. 3«.

19. I § 8, 2. pkt., der bliver stk. 1, 2. pkt., ændres »et forsøg« til: »to forsøg«.

§ 8. Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst et forsøg.

20. I § 8 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag.

Stk. 3. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, 5 og 9, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, opkræves der ikke deltagerbetaling. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4, 6, 7 og 8, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om Efteruddannelsesudvalg, kan undervisningsministeren bestemme, at der ikke opkræves deltagerbetaling.«.

§ 17. Undervisningsministeren kan fra private og selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.

21. I § 17 indsættes efter »private«: «, kommunale, amtskommunale«.

Fremsat den 30. marts 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

(Videreuddannelsessystemet for voksne m.v.)