Forslag til Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Kapitel 1

Videreuddannelsessystemet for voksne

Overordnet formål og struktur

§ 1. Videreuddannelsessystemet for voksne har til formål at give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre grunduddannelse og videregående uddannelse.

Stk. 2. I uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse skal der tages hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og deres muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kapitel 2

Grunduddannelse for voksne

Formål, indhold og udbud

§ 2. Videreuddannelsessystemet omfatter grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og videregående uddannelse for voksne på tre videregående uddannelsesniveauer, jf. kapitel 3.

Kapitel 3

Videregående uddannelse for voksne

Formål og indhold

§ 3. Grunduddannelse for voksne skal anerkende og udvikle deltagerens faglige og personlige kompetencer sådan, at deltageren opnår en formel, erhvervsrettet og grundlæggende kompetence inden for et erhvervsområde.

Kapitel 4

Videreuddannelsessystemets finansiering m.v.

Driftstilskud m.v. til grunduddannelsen for voksne

§ 4. En grunduddannelse for voksne har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pågældende erhvervsområde. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse og giver ret til samme betegnelse som denne.

Stk. 2. Grunduddannelse for voksne inden for erhvervsuddannelserne vil endvidere efter godkendelse af det faglige udvalg kunne tilrettelægges som et individuelt forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, hvis den voksne ikke antages at kunne opnå en afsluttet uddannelse, herunder på forhånd fastsatte dele af den almindelige erhvervsuddannelse. For disse voksne fastsættes ikke en personlig uddannelsesplan efter § 8.

Stk. 3. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsuddannelse.

Kapitel 5

Rådgivning

§ 5. Grunduddannelse for voksne kan udbydes af en skole eller anden institution, der udbyder den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse eller i øvrigt har faglig kompetence inden for det relevante fagområde, jf. stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra det rådgivende organ for den tilsvarende ungdomsuddannelse skoler og andre institutioner til at udbyde grunduddannelse for voksne og dermed til at foretage kompetencevurdering, jf. § 7, og udarbejde uddannelsesplan, jf. § 8.

Stk. 3. En afgørelse om godkendelse efter stk. 2 kan efter indstilling fra vedkommende rådgivende organ, jf. stk. 2, tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af skolen eller institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet at udbyde grunduddannelse for voksne.

Kapitel 6

Klager m.v.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om grunduddannelse for voksne. Reglerne fastsættes efter rådgivning fra Erhvervsuddannelsesrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne og Landbrugsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

1) om fremgangsmåden i forbindelse med godkendelse af en skole eller anden institution til at udbyde grunduddannelse for voksne, herunder om kriterier for indstillinger, jf. § 5, stk. 2, og

2) om uddannelsesbevisernes udformning og udstedelse.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 7. Adgang til grunduddannelse for voksne er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan,

1) er 25 år,

2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og

3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.

Stk. 2. Skolen eller institutionen foretager en vurdering af ansøgerens praktiske og teoretiske kompetence, herunder adgangsbetingelser efter stk. 1, (kompetencevurdering) med udgangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra ansøgeren og et eventuelt kompetenceafklarende forløb af op til 14 dages varighed.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering og om kompetenceafklarende forløb.

§ 8. Skolen eller institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren, jf. dog § 4, stk. 2. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren. I den personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske kompetence, som skolen eller institutionen har anerkendt, og ansøgerens samlede grunduddannelsesforløb beskrives, herunder eventuelle praktisk-faglige forløb. Planen udarbejdes på grundlag af målene for den pågældende uddannelse, jf. § 4, stk. 1, og med udgangspunkt i kompetencevurderingen.

Stk. 2. Opfylder ansøgeren ikke adgangskravene, skal skolen oplyse om kravene til nødvendig supplering. Hvis suppleringen er af mindre omfang, udarbejder skolen samtidig en personlig uddannelsesplan efter stk. 1.

Stk. 3. Uddannelsesplanen gælder for deltagerens samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der optager deltageren under forløbet. Den enkelte skole eller institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på skolen eller institutionen.

Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner. Der kan herunder fastsættes regler om justering af uddannelsesplanen i tilfælde af, at målene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført.

§ 9. Ministeren kan fastsætte regler om information og vejledning, herunder om samarbejde mellem de skoler, der udbyder grunduddannelse for voksne.

§ 10. Videreuddannelsessystemet på de videregående niveauer omfatter følgende uddannelser

1) Videregående voksenuddannelse.

2) Diplomuddannelse.

3) Masteruddannelse.

§ 11. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet skal udgøre et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et afgangsprojekt, der dokumenterer, at niveauet for den pågældende uddannelse er opnået, jf. § 12, § 13 og § 14.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsen måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

Stk. 3. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet kan gennemføres som

1) en uddannelse, som undervisningsministeren fastsætter regler om (reguleret forløb), eller som

2) en uddannelse, der tilrettelægges i en personlig uddannelsesplan (fleksibelt forløb).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter aftale med den pågældende minister godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om, indgår som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet. De pågældende uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for uddannelserne.

§ 12. Videregående voksenuddannelse skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau.

Stk. 2. Videregående voksenuddannelse har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/10 årsværk.

Stk. 3. Videregående voksenuddannelse, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kort videregående uddannelse.

Stk. 4. En videregående voksenuddannelse giver ret til betegnelsen VVU. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 13. Diplomuddannelsen skal gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Diplomuddannelsen har et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk.

Stk. 3. Diplomuddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse.

Stk. 4. En diplomuddannelse giver ret til betegnelsen Diplom. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

§ 14. Masteruddannelsen skal gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer kvalificere voksne til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Stk. 2. Masteruddannelsen har normalt et omfang svarende til 1 årsværk omregnet til heltidsuddannelse, hvoraf afgangsprojektet har et omfang svarende til mindst 1/5 årsværk.

Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Stk. 4. En masteruddannelse giver ret til betegnelsen Master. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betegnelse knyttet til den konkrete uddannelse.

Adgang til uddannelserne

§ 15. Adgang til videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau, jf. dog stk. 6, nr. 2

1) Til videregående voksenuddannelse: En ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne.

2) Til diplomuddannelse: En kort videregående uddannelse, en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen.

3) Til masteruddannelse: En mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Stk. 2. Et fleksibelt forløb kan efter den modtagende institutions konkrete vurdering give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet.

Stk. 3. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, jf. dog stk. 6, nr. 3 .

Stk. 4. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) At andre uddannelser, herunder private, kan give adgang til uddannelserne i videreuddannelsessystemet.

2) Særlige adgangskrav til en uddannelse.

3) Fravigelse af kravet om erhvervserfaring.

Tilrettelæggelse af uddannelserne m.v.

§ 16. For de videregående uddannelser for voksne i regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse.

§ 17. Et fleksibelt forløb kan tilrettelægges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelse for voksne på undervisningsministerens område på samme niveau og inden for afgangsprojektets fagområde. Institutionen fastsætter en personlig uddannelsesplan for ansøgeren. Planen udarbejdes i samarbejde med og efter vejledning af ansøgeren og skal beskrive ansøgerens samlede uddannelsesforløb, herunder afgangsprojektet.

Stk. 2. Afgangsprojektet gennemføres ved den institution, der har udarbejdet uddannelsesplanen. Afgangsprojektet kan gennemføres på heltid eller deltid.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan tilrettelægge fleksible forløb, hvis institutionen ikke overholder regler om fleksible forløb efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 4. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner.

Stk. 6. I forbindelse med fastsættelse af uddannelsesplanen træffer institutionen de nødvendige aftaler med andre uddannelsesinstitutioner.

§ 18. I fleksible forløb indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser på undervisningsministerens område, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført.

Stk. 2. I fleksible forløb kan der tillige indgå uddannelseselementer, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført, fra eksisterende uddannelser, der hører under andre ministre, amtsråd eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer. Desuden kan der indgå uddannelseselementer fra uddannelser ved udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3. Hvert uddannelseselement gennemføres og finansieres efter de regler, der gælder for det pågældende uddannelseselement. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen.

Stk. 4. Uddannelseselementer, der ikke indeholder prøver, uddannelseselementer, hvor prøverne ikke er gennemført, og uddannelseselementer gennemført på en privat uddannelsesinstitution kan højst indgå med et omfang svarende til 1/10 årsværk.

§ 19. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) Regulerede forløb, herunder

a) generelle regler og regler om enkelte grupper af regulerede forløb, og regler om

b) særlige, afsluttende uddannelsesforløb (påbygningsforløb).

2) Fleksible forløb, herunder om kravene til afgangsprojekter og til sammensætningen af uddannelseselementer i de fleksible forløb.

Godskrivning (merit)

§ 20. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer kan erstatte dele af et reguleret forløb. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Uddannelsesbeviser

§ 21. Uddannelsessøgende, der har gennemført en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet, har ret til at få et uddannelsesbevis. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor afgangsprojektet er gennemført.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bevisernes udformning og udstedelse.

Vejledning og information

§ 22. Uddannelsesinstitutionerne skal vejlede og informere de uddannelsessøgende før og under uddannelserne. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og om samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i videreuddannelsessystemet.

§ 23. For følgende elementer, der indgår i en uddannelsesplan for en grunduddannelse for voksne, modtager skolen eller institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse

1) Enkeltfag fra en erhvervsuddannelse, en landbrugsuddannelse eller en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

2) Svendeprøver, inkl. evt. materiale m.v. i forbindelse med prøver, og praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2. Skolen eller institutionen kan opkræve betaling for deltagelse i undervisningen samt prøver og anden bedømmelse, hvis det følger af § 8 i lov om åben uddannelse.

Stk. 3. En skole eller institution, der er godkendt til at udbyde grunduddannelse for voksne, jf. § 5, stk. 2, modtager tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse til kompetencevurdering, herunder eventuelt kompetenceafklarende forløb, og til vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan.

Stk. 4. For svendeprøve, der afholdes af de faglige udvalg, modtager de faglige udvalg tilskud til udgifter efter § 6 i lov om åben uddannelse.

§ 24. Uddannelseselementer i en arbejdsmarkedsuddannelse, der efter uddannelsesplanen indgår i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, finansieres efter de regler, der gælder for uddannelseselementet efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Enkeltfag inden for almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, der efter uddannelsesplanen indgår i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, finansieres af amtsrådene efter lov om almen voksenundervisning og efter lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Hvor enkeltfaget delvis finansieres ved deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for det enkelte fag.

Driftstilskud og deltagerbetaling til videregående uddannelser

§ 25. For regulerede forløb modtager institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter § 8 i lov om åben uddannelse.

Stk. 2. For uddannelseselementer i fleksible forløb, der er omfattet af lov om åben uddannelse, modtager institutionen tilskud efter § 6 i lov om åben uddannelse og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen efter § 8 i lov om åben uddannelse. Institutionen modtager tilskud til afgangsprojekt, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan efter § 6, jf. § 16, i lov om åben uddannelse og opkræver betaling for deltagelse i afgangsprojekter efter § 8 i lov om åben uddannelse.

§ 26. Uddannelsesinstitutionen opkræver i forbindelse med regulerede forløb betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter § 9 i lov om åben uddannelse.

§ 27. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, finansieres efter reglerne i den pågældende lovgivning.

§ 28. Uddannelseselementer i fleksible forløb, der hører under andre ministre, amtsråd eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer og uddannelseselementer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner finansieres efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse. Hvor uddannelseselementet helt eller delvis finansieres ved deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for den enkelte uddannelse.

§ 29. De råd, der rådgiver undervisningsministeren om de enkelte uddannelser og uddannelsesniveauer i uddannelsessystemet i øvrigt, varetager rådgivningen om de tilsvarende uddannelser og niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne.

§ 30. En skoles eller anden institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler, fastsat i medfør af loven, kan påklages til undervisningsministeren, når det gælder retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller for anden myndighed til endelig administrativ afgørelse.

§ 31. Undervisningsministeren kan fra skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser efter denne lov, indhente oplysninger om uddannelserne. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom og kan herunder bestemme formen og formatet for de oplysninger, der indhentes.

Stk. 2. Udbud i videreuddannelsessystemet skal annonceres offentligt. Undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annonceringen.

§ 32. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder om censorinstitutionen.

2) Disciplinære foranstaltninger over for deltagerne, medmindre der i medfør af anden lovgivning er hjemmel til at fastsætte regler herom.

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 34. I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut foretages følgende ændring

1. I bilag 1 indsættes som nr. 45

»Nr. 45) Lov nr. xx af xxx om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.«.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Forslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne er et led i opfølgningen på aftalen om Finansloven for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform, indgået i november 1999 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne, samt med tilslutning fra Enhedslisten, og på regeringens oplæg om en reform af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, jf. rapporten Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse, august 1999, der er udarbejdet af Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet.

Forslaget er samtidig en videreudvikling og konkretisering af debatoplægget om et parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser, der blev udsendt af undervisningsministeren i oktober 1996, og som herefter er blevet videreudviklet bl.a. gennem den efterfølgende brede og åbne debat om oplægget.

Formål og sigte

Forslaget om et videreuddannelsessystem for voksne hænger tæt sammen med regeringens målsætning om, at voksne skal have adgang til at lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Uddannelse og fortsat tilegnelse af nye kompetencer er i dag en vigtig faktor i udviklingen af såvel det enkelte menneske som samfundet og virksomhederne.

Fokuseringen på »at lære« bruges bl.a. for at angive, at der er tale om mere end traditionelle, formelle uddannelsesforløb, der primært finder sted på uddannelsesinstitutionerne, og at der også tages forskellige uformelle former med i betragtning. Ideen forudsætter bl.a. et samarbejde mellem den private og den offentlige sektor om voksnes fortsatte kompetenceudvikling. Formålet er at understøtte de voksnes bestræbelser på at lære det, de finder relevant og har brug for, og som giver dem mulighed for at udfolde deres potentialer i livet og på arbejdsmarkedet.

Formålet med at etablere et videreuddannelsessystem for voksne er at skabe rammer for fleksibel tilrettelæggelse af den voksnes mulighed for fortsat at lære og for at udvikle kompetencer med udgangspunkt i voksnes erhvervs- og livserfaring. Rammerne for fleksibel tilrettelæggelse skal sikre, at den enkelte voksne opnår en bedre udnyttelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer og sin tidligere uddannelse. Et vigtigt element i realiseringen af et sammenhængende videreuddannelsessystem er, at der kan ske en så fleksibel meritgivning som muligt i uddannelsesinstitutionernes regi.

Midler til at gennemføre den politiske målsætning for videreuddannelsessystemet for voksne er

Et relevant udbud af erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse med henblik på faglig opkvalificering og erhvervelse af nye kvalifikationer, herunder på et højere kompetenceniveau.

En gennemskuelig uddannelsesstruktur med klare, anerkendte kompetenceniveauer og -profiler.

Et sammenhængende grund-, efter- og videreuddannelsessystem uden uddannelsesmæssige blindgyder.

En ramme for fleksibel tilrettelæggelse af grund-, efter- og videreuddannelsesudbudet, så voksnes behov og muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet tilgodeses.

Videreuddannelsessystemet for voksne skal tjene både uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske mål.

Behov og sammenhæng med andre uddannelsesreformer mv.

Overgangen fra industri- og informationssamfundet til videnssamfundet er bl.a. forbundet med en øget internationalisering og et opbrud i værdier. Internationaliseringen og den øgede samhandel indebærer en skærpet konkurrence og stiller krav om, at det enkelte menneske fornyer og udvikler sine kvalifikationer gennem livsforløbet.

Alle voksne vil have behov for tilbagevendende uddannelse som led i en livslang læreproces for at forøge viden, færdigheder og kompetencer, ikke kun i formelle, men også i uformelle miljøer som f.eks. arbejdspladsen.

Udviklingen betyder også, at der må påregnes en ændring i uddannelsesbehovene i retning af både faglige, almene og personlige kvalifikationer.

Desuden tyder udviklingen i efterspørgslen efter voksen- og efteruddannelse på, at det enkelte menneske fremover i højere grad vil have behov for at kunne sammensætte uddannelser, der kan bidrage til individuel udvikling og øget livskvalitet.

Videnssamfundets højere kvalifikationskrav indebærer samtidig en øget risiko for en større samfundsmæssig opdeling mellem de personer, der har fået en formel kompetencegivende uddannelse i ungdomsårene, og dem, der ikke har. Alle bør derfor sikres mulighed for at gennemføre en formel (erhvervs)kompetencegivende uddannelse.

Der er behov for at skabe rammer om et uddannelsesmæssigt løft for kortuddannede, som ikke har mulighed for at indgå en uddannelseskontrakt. En sådan mulighed skal omfatte uddannelser, der giver formel og anerkendt erhvervskompetence, men som samtidig sikrer, at deltagerne får maksimal udnyttelse af forudgående uddannelse og erhvervserfaring (realkompetence).

Forslaget om grunduddannelsen for voksne som led i videreuddannelsessystemet skal således ses som omdrejningspunktet i et bedre samspil mellem de erhvervskompetencegivende uddannelser på ungdomsuddannelsesniveauet i Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) på Arbejdsministeriets område.

I aftale om Voksen- og efteruddannelsesreform som led i aftalen om Finansloven for 2000 henvises der således til, at der i forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen udarbejdes et specialekatalog, der er fælles for erhvervs- og AMU-uddannelserne, og at der foretages en gennemgang af samtlige AMU-uddannelser for at fastslå, om de kan udgøre en del af indholdet (meritgodkendes) i en erhvervsuddannelse. Desuden fremhæves andre foranstaltninger med henblik på at forbedre samarbejdet om merit mellem AMU-uddannelserne og erhvervsuddannelserne.

Grunduddannelsen for voksne skal således udgøre en ramme til at sikre, at den nuværende aktivitet, især på AMU, medvirker til opnåelse af formelle erhvervskompetencer.

Forslaget om grunduddannelsen for voksne som led i videreuddannelsessystemet skal også ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om Forberedende Voksenundervisning. Forslaget herom sigter mod erhvervelse af grundlæggende kvalifikationer i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt i talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

Meget tyder på, at et stort antal voksne ikke er i stand til at få gavn af uddannelsessystemets tilbud. De besidder ikke de basale færdigheder for at kunne dygtiggøre sig og er desuden ofte helt uvante med uddannelse.

Der er derfor behov for en ekstra indsats og nytænkning i forhold til de nuværende muligheder for kortuddannede, der består bl.a. læsekurser for voksne. Dertil kommer, at der skal udvikles grundlæggende matematikundervisning for voksne, som i dag kun findes i form af enkeltstående tilbud. Der fremsættes derfor samtidig hermed forslag til lov om forberedende voksenundervisning.

Indsatsen tænkes gennemført ud fra en samlet politisk strategi - ikke mindst på arbejds-, social- og uddannelsesområdet. Indsatsen skal desuden tænkes ind i et sammenhængende uddannelsesforløb, ikke mindst som forberedelse til videreuddannelsessystemet for voksne.

Der vil imidlertid også være behov for, at voksne med en længere uddannelse - og højtuddannede - videreuddanner sig, og at der skabes rammer for, at videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder videreuddannelse, udvikler uddannelser, der opfylder disse behov.

Forslaget om de videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne skal således også ses i sammenhæng med undervisningsministerens redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser, der blev fremlagt i Folketinget i februar 1999. I meritredegørelsen ses videreuddannelsessystemet for voksne som en hovedvej for, at voksne med en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, som er praksis- og/eller professionsorienterede uddannelser, kan forny deres kompetencer og erhverve sig nye relevante uddannelser, der tilrettelægges for voksne med fuldtidsarbejde og bygger videre på deres allerede erhvervede kvalifikationer.

De korte videregående uddannelser og de mellemlange videregående uddannelser skal være både selvstændige afrundede uddannelser og uddannelser, der har gode videreuddannelsesmuligheder knyttet til sig. Derfor skal der skabes gode meritmuligheder og fastlægges hensigtsmæssige adgangsveje i forhold til relevante videreuddannelser, som kan medvirke til personlig og professionsmæssig udvikling. Gode og tydelige videreuddannelsesmuligheder bidrager til at gøre en uddannelse attraktiv, og tilrettelæggelsen af en »vej igennem« til relevante videreuddannelsesmuligheder vil være med til at øge attraktiviteten. Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse skal primært videreuddannes inden for deres profession, så tidligere kompetenceopbygning udnyttes, og så videreuddannelsesindsatsen også kommer professionen til gode.

Den almindelige videreuddannelsesvej for personer med en kort eller en mellemlang videregående uddannelse vil derfor være videreuddannelsessystemet for voksne. Videreuddannelsessystemet er netop karakteriseret ved at tilbyde særligt tilrettelagte deltidsuddannelser for voksne i erhverv, og et vist antal års erhvervserfaring er en forudsætning for at blive optaget på uddannelserne. Denne praksiserfaring skaber det nødvendige afsæt for og samspil med undervisningen. Dette tilgodeses ved at etablere en videreuddannelsesvej via diplom- og masteruddannelser.

Målsætningen for videreuddannelsesindsatsen skal også ses i sammenhæng med det kvalitetsløft, de korte videregående uddannelser (KVU) har fået i forbindelse med KVU-reformen, og den opkvalificering af de mellemlange videregående uddannelser, som er tilsigtet med de fremsatte lovforslag: forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser (L 186, fremsat den 2. februar 2000), forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love (Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelser (CVU'er)) (L 187, fremsat den 2. februar 2000) og forslag til lov om Danmarks Pædagogiske Universitet (L 188, fremsat den 2. februar 2000).

Videreuddannelsessystemet for voksne vil også være et bidrag til at forbedre videreuddannelsesmulighederne for de personer, der vælger at gå direkte ud i erhvervsmæssig beskæftigelse efter en universitetsbacheloruddannelse og efter nogle år vælger at fortsætte i erhverv, samtidig med at de videreuddanner sig.

Det fremsatte lovforslag om mellemlange videregående uddannelser skal styrke og profilere de mellemlange videregående uddannelser som attraktive uddannelser, også i forhold til universitetsuddannelserne. Uddannelserne skal fortsat være selvstændige og afrundede uddannelser baseret på en tæt sammenhæng mellem teori og praktik i uddannelsesforløbet, der sikrer en umiddelbar handledygtighed og kompetence inden for en given profession eller erhverv. Men uddannelserne skal også kunne danne udgangspunkt for og sikre attraktive videreuddannelsesmuligheder til højere niveau, specielt inden for rammerne af videreuddannelsessystemet for voksne.

Med lovforslaget indføres også en professionsbachelortitel, der skal markere, at visse mellemlange videregående uddannelser er på niveau med universiteternes bacheloruddannelser, men samtidig er forskellige fra disse i kraft af, at de mellemlange videregående uddannelser har professionsbasering og praksisnærhed som væsentligste karakteristika. I forhold til professionsbachelorernes videreuddannelsesmuligheder skal den normale videreuddannelsesvej for disse være videreuddannelsesystemet for voksne, og det skal sikre, at professionsbachelorer får direkte adgang til relevante diplom- og masteruddannelser.

Det fremsatte forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love (Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelser (CVU'er)) understøtter målsætningen om en styrkelse og profilering af de praksisnære og professionsbaserede videregående uddannelser ved at styrke den institutionelle ramme om disse uddannelser. Samtidig vil centrenes større, fagligt bredere og tungere uddannelsesmiljøer kunne udgøre et bæredygtigt grundlag for en regionalisering af efter- og videreuddannelsesopgaverne og dermed medvirke til en sammenhængende faglig udvikling af grund-, efter- og videreuddannelse og skabe synergieffekt mellem disse uddannelsesindsatser. De nye centre for videregående uddannelser skal udbyde efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau.

Med det fremsatte lovforslag om Danmarks Pædagogiske Universitet får universitetet en særlig forpligtelse til at sikre forskningstilknytningen for centrene for videregående uddannelser, primært centre der udbyder grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse for lærere og pædagoger til og med diplomniveau.

Endvidere er det sigtet, at det fremsatte lovforslag skal bidrage til at fremme et relevant udbud af videreuddannelse på de højere uddannelsesinstitutioner inden for alle fagområder. I samspil med de samtidige justeringer af Lov om åben uddannelse skal mulighederne for at udvikle moduliserede masteruddannelser fremme regeringens målsætning om, at alle højere læreanstalter har tilbud på efter- og videreuddannelsesområdet, som både kan indgå i det samlede videreuddannelsessystem og kan sikre den løbende efteruddannelse og ajourføring af kompetenceniveauet for personer med en lang, videregående udannelse

Samlet vil de nævnte reformer bidrage til, at regeringens uddannelsespolitiske målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, kan opfyldes på en hensigtsmæssig og kvalificeret måde. Målsætningen skal først og fremmest nås ved, at flere gennemfører en kort eller mellemlang videregående uddannelse. For universiteterne bliver det en vigtig opgave at udvikle og udbyde nye masteruddannelser for personer med en mellemlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse. Endvidere får universiteterne til opgave at sikre forskningstilknytningen til de diplomuddannelser, der skal udvikles og udbydes ved de kommende centre for videregående uddannelse.

Videreuddannelsessystemet for voksne vil endelig kunne være et bidrag til at fremme integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. I og med at videreuddannelsessystemet også inddrager den enkeltes reelle kvalifikationer og giver mulighed for at opnå en formel - og kendt - kompetence på en mere fleksibel måde, vil mulighederne for at forbedre flygtninges og indvandreres kvalifikationer på arbejdsmarkedet kunne øges i forhold til i dag.

2. Lovforslagets indhold

Kompetencestruktur med fire niveauer

Det grundlæggende niveau i videreuddannelsessystemet for voksne er

Grunduddannelse for voksne (GVU), hvis niveau svarer til erhvervsuddannelsesniveauet (dvs. faglært niveau, herunder social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelser), og evt. delkompetence i erhvervsuddannelserne.

Derudover er der tre videregående uddannelsesniveauer

Videregående Voksenuddannelse (VVU), der svarer til kort videregående uddannelsesniveau.

Diplomuddannelse, der svarer til mellemlangt videregående uddannelsesniveau eller bachelorniveau.

Masteruddannelse, der svarer til kandidatniveau.

I forhold til uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem er der tale om sammenlignelige niveauer, men derimod ikke om ens uddannelser, jf. nærmere bemærkningerne nedenfor under afsnittet De tre videregående niveauer.

Grunduddannelse for voksne

Grunduddannelse for voksne kan skabe rammen om et uddannelsesmæssigt løft for kortuddannede voksne, som ønsker en faglært uddannelse, og som ikke har mulighed for, eller som foretrækker ikke at indgå en uddannelseskontrakt med en arbejdsgiver.

For Grunduddannelse for voksne anvendes konsekvent forkortelsen GVU - parallelt med forkortelserne VVU (Videregående VoksenUddannelse) og FVU (Forberedende VoksenUddannelse).

GVU skal ifølge lovforslaget være en generel ordning for voksne, der dækker flere erhvervskompetencegivende uddannelser på ungdomsuddannelsesniveauet: Erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne. GVU er en ramme, inden for hvilken meritgivende uddannelseselementer, der allerede er gennemført, og godkendt kompetence i øvrigt, herunder erhvervserfaring, kan opsamles og med den supplerende uddannelse føre frem til en sådan erhvervskompetence. Muligheden for at etablere GVU inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser planlægges dog indtil videre ikke udnyttet, jf. nedenfor under afsnittet Social- og sundhedsuddannelserne.

Med den ramme, som GVU vil udgøre for anerkendelse af erhvervede kompetencer, vil blive etableret et relevant alternativ til voksenerhvervsuddannelsen for personer, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at indgå en uddannelseskontrakt med en arbejdsgiver. Dette skal medvirke til at nedbryde en barriere for bl.a. kortuddannede til at opnå en formel erhvervskompetence.

Den enkelte GVU har således samme mål og gennemføres på samme niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse.

De elementer af AMU-uddannelser under Arbejdsministeriet, der giver merit i erhvervsuddannelserne, kan i en GVU bidrage til en samlet formel erhvervskompetence. Meritgivende elementer af AMU-uddannelserne forudses at udgøre en stor del af aktiviteten på området. GVU skal således udgøre en ramme, inden for hvilken behovet for en stærkere samordning af erhvervs- og AMU-uddannelserne kan imødekommes, så fagligt relevante kompetencer anerkendes og synliggøres på tværs af systemerne.

Der forudsættes desuden at være fleksibilitet på GVU-niveauet med hensyn til vurdering og anerkendelse af kompetence og tilrettelæggelse. GVU kan tilrettelægges som deltidsuddannelse eller fuldtidsuddannelse mellem arbejdsperioder, herunder som opsplittet uddannelse. Det skal være muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 6 år.

Inden der kan udarbejdes en personlig uddannelsesplan for en GVU, skal deltageren være fyldt 25 år, have forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i relevante fag og have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Med relevant erhvervserfaring menes erfaring, som med hensyn til type og niveau, men ikke nødvendigvis med hensyn til et konkret erhvervsområde, kan danne grundlag for GVU.

Den forudgående individuelle kompetencevurdering forudsættes at inddrage såvel praktisk, arbejdsmæssig kompetence som teoretisk kompetence erhvervet ved kurser og andre uddannelsesforløb. På grundlag af målene for den pågældende uddannelse og med udgangspunkt i den foretagne kompetencevurdering udarbejder skolen i samarbejde med deltageren en personlig uddannelsesplan, der beskriver deltagerens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuelle praktisk-faglige forløb. Denne uddannelsesplan skal gælde for deltagernes samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager deltageren under forløbet. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 8.

Med en sådan fælles lovramme for et GVU-niveau opnås en række fordele frem for udelukkende at bruge de eksisterende uddannelseslove for erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Der opnås fælles rammer og vilkår for et stort udsnit af tilbudene til kortuddannede voksne, herunder synlige og fælles regler for så fleksibel vurdering og anerkendelse af kompetence som muligt, så deltagerne får maksimal udnyttelse af forudgående uddannelse og erhvervserfaring (realkompetence eller indgangskompetence). Som nævnt ovenfor forudses meritgivende elementer af AMU-uddannelser at udgøre en stor del af aktiviteten på uddannelsesområdet.

Der bliver mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse, indhold og gennemførelsestid af en GVU i forhold til en tilsvarende eksisterende erhversrettet ungdomsuddannelse. En GVU kan tilrettelægges på deltid, den kan gennemføres inden for en ramme på 6 år, og indholdet tager udgangspunkt i de voksnes kompetence. På denne måde adskiller tilrettelæggelsen af GVU inden for erhvervsuddannelsesområdet sig fra en voksenerhvervsuddannelse. Den anden forskel fra voksenerhvervsuddannelserne er, at GVU gennemføres uden kontrakt med en arbejdsgiver.

Rådgivningen om GVU-niveauet forankres i den eksisterende lovgivning om de enkelte erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Der henvises til afsnittet nedenfor om Rådgivning.

Social- og sundhedsuddannelserne

Da der for tiden foregår overvejelser om mere grundlæggende ændringer af de ordinære social- og sundhedsuddannelser, vil de muligheder, som lovforslaget om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne giver for at etablere en GVU inden for dette område, foreløbig ikke blive benyttet. Der vil dog fortsat være mulighed for at tage enkeltfag fra social- og sundhedsuddannelserne under lov om åben uddannelse.

De tre videregående niveauer

De videregående niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne (henholdsvis Videregående VoksenUddannelse, Diplomuddannelse og Masteruddannelse) signalerer sammenlignelige niveauer i forhold til de videregående uddannelser i det ordinære uddannelsessystem, men derimod ikke ens uddannelser. De adskiller sig fra uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem, både hvad angår indhold, tilrettelæggelse, længde og profil. De sigter i højere grad mod at videreudvikle voksnes jobkompetence, hvor uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem tillige sigter på at udvikle studiekompetence. Derfor får uddannelserne i videreuddannelsessystemet for voksne også andre titler end uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem.

Uddannelserne i videreuddannelsesystemet for voksne skal modsvare de behov for faglig og personlig kompetenceudvikling, de voksne har for at kunne løse opgaver på arbejdsmarkedet bedre og mere effektivt og for at kunne varetage en ændret stillingsfunktion eller påtage sig nyt arbejde.

Uddannelserne på de videregående niveauer i videreuddannelsessystemet kan have karakter af videreuddannelse i dybden, dvs. faglig specialisering inden for det fagområde, hvor deltagerne i forvejen har en videregående uddannelse, eller i bredden, dvs. faglig supplering uden for deltagernes eget fagområde. I forhold til uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem er videreuddannelserne enten snævrere specialiseringer eller bredere tværfaglige forløb.

Hvilken uddannelse der er relevant for den pågældende ansøger, afhænger af vedkommendes konkrete adgangsgivende uddannelse og/eller af ansøgerens behov for erhvervsmæssig progression som supplement til ansøgerens faglige baggrund i den adgangsgivende uddannelse. En person med en KVU kan have behov for at tage en VVU, en person med MVU søger ind på en VVU eller en diplomuddannelse, og tilsvarende kan en kandidat have behov for at søge ind på en VVU, diplomuddannelse eller en masteruddannelse.

Den kompetenceudvikling, der finder sted i løbet af en videreuddannelse, skal være relevant i forhold til deltagernes livs- og arbejdsmarkedssituation og skal kunne bringes i anvendelse af deltagerne. Derfor skal de voksnes erhvervs- og livserfaring spille en væsentlig rolle for den indholdsmæssige og pædagogiske tilrettelæggelse af videreuddannelserne.

Udover den adgangsgivende uddannelse omfatter adgangsbetingelserne til en videreuddannelse mindst to års relevant erhvervserfaring, og videreuddannelserne skal med udgangspunkt i deltagernes erhvervserfaring danne rammerne for et tæt samspil mellem teori og praksis. Det skal f.eks. være muligt at inddrage og perspektivere relevant erfaring i løbet af en videreuddannelse og især i forbindelse med en videreuddannelses afgangsprojekt. Muligheden for at inddrage erhvervs- og livserfaring i et samspil med uddannelsen er også en væsentlig forudsætning for, at uddannelserne kan tilrettelægges i så relativt komprimerede forløb.

Det er vigtigt, at videreuddannelserne tilrettelægges, så deltagerne har mulighed for at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de er under videreuddannelse. Det vil sige, at uddannelserne normalt tilrettelægges som deltidsuddannelser, der kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde.

Uddannelserne på de tre videregående niveauer udbydes inden for rammerne af lov om åben uddannelse.

Det tilstræbes, at de videregående uddannelsesinstitutioner i højere grad end hidtil sikrer et udbud af efter- og videreuddannelse inden for deres respektive fagområder og sikrer sammenhængen i systemet, herunder muligheden for videreuddannelse på højere niveauer.

På finansloven for 2000 er afsat en udviklingspulje på i alt 50 mio. kr. for årene 2000 og 2001 til udvikling af nye diplomuddannelser og masteruddannelser samt til arbejde med at modulisere såvel disse uddannelser som de ordinære videregående uddannelser. Hensigten er, at uddannelserne i højere grad end hidtil skal kunne tilrettelægges, så de kan udbydes i moduler (enkeltfag), hvor det enkelte modul kan give kompetence. De enkelte moduler (enkeltfag) skal være afrundede dele af den pågældende uddannelse og afsluttes med prøve eller anden form for bedømmelse eller bevis. På denne måde bliver det også muligt over tid at »sammenstykke« en hel videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet.

I forbindelse med etableringen af centre for videregående uddannelser, jf. det fremsatte lovforslag herom, etableres i tilknytning til de enkelte centre et eller flere efter- og videreuddannelsesudvalg med eksterne repræsentanter for aftagerne til at formidle samarbejdet med centrene om efter- og videreuddannelse og om udviklingsarbejder.

Det er hensigten, at uddannelserne på de videregående uddannelsesniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne skal pointsættes i forhold til et meritoverførselssystem. Det forudsættes, at European Credit Transfer System (ECTS-systemet), som nu bruges i en række videregående uddannelser i grunduddannelsessystemet, også skal anvendes på uddannelserne i videreuddannelsessystemet for voksne. Det betyder, at videreuddannelserne normeres ud fra anerkendte standarder. Et årsværk sættes i ECTS til 60 point. Desuden skal videreuddannelsernes eksamensbeviser indeholde tilstrækkelig megen information om uddannelsernes fag og faglige indhold samt niveau til, at videreuddannelserne ud over deres erhvervsmæssige sigte kan danne grundlag for optagelse på andre videreuddannelser på højere kompetenceniveauer i Danmark eller i udlandet inden for samme eller tilgrænsende fagområde.

Regulerede og fleksible forløb

Forslaget om et videreuddannelsessystem for voksne indeholder to principielt forskellige typer af uddannelsesforløb på de tre videregående kompetenceniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne.

1 Regulerede forløb, hvor reglerne for uddannelserne er fastsat i en uddannelsesbekendtgørelse.

2 Fleksible forløb, hvor uddannelsen er tilrettelagt i en personlig uddannelsesplan inden for videreuddannelsessystemets nærmere fastlagte rammer.

Begrundelsen for at etablere fleksible forløb er bl.a., at voksne med mindst to års erhvervserfaring, livserfaring og en forudgående uddannelse - en ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse - med vejledning fra en videregående uddannelsesinstitution selv er i stand til at vælge og tilrettelægge sit eget uddannelsesforløb inden for nærmere fastlagte rammer. Denne form for »opbygning« af et uddannelsesforløb er velkendt fra den måde, nogle videregående uddannelser i f.eks. Sverige og Storbritannien er opbygget på.

Desuden giver fleksible forløb mulighed for tilpasning til ændrede kompetencebehov på et arbejdsmarked i udvikling.

De enkelte fleksible forløb kan variere betydeligt i indhold, og eventuel videreuddannelse på næste niveau i videreuddannelsessystemet vil afhænge af en konkret vurdering på den modtagende uddannelsesinstitution.

Videregående VoksenUddannelse (VVU)

Formålet med VVU er gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer at kvalificere voksne med relevant erhvervserfaring til at kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau, dvs. til selvstændigt at kunne varetage komplekse arbejdsopgaver og ledelsen heraf. VVU skal udbydes af erhvervsskoler og uddannelsesinstitutioner med mellemlange videregående uddannelser, herunder de planlagte centre for videregående uddannelse. Undtagelsesvis kan VVU også udbydes af universiteter. VVU sammensættes af fag på KVU-niveau og består af i alt 1 årsværk, inkl. et afgangsprojekt på mindst 1/10 årsværk. En VVU foreslås omregnet til 60 ECTS-point. Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau: en ungdomsuddannelse eller en GVU. Adgang med et fleksibelt forløb vil afhænge af en konkret vurdering på den modtagende uddannelsesinstitution.

VVU er et nyt fælles voksenuddannelsesniveau, der svarer til KVU-niveauet. Etableringen af nye uddannelser på VVU-niveau, enten som regulerede eller som fleksible forløb, skal derfor ses i sammenhæng med KVU-reformen, hvis hovedsigte er at skabe grundlag for et kvalitetsløft på uddannelsesområdet generelt samt et fælles afgangsniveau.

Diplomuddannelsen

Formålet med diplomuddannelsen er gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer at kvalificere voksne med relevant erhvervserfaring til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner mv. Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau: en KVU, en VVU gennemført som reguleret forløb eller et særligt indgangsforløb til diplomuddannelsen. Adgang med et fleksibelt forløb vil afhænge af en konkret vurdering på den modtagende uddannelsesinstitution.

Diplomuddannelsen vil primært kunne udbydes af centre for videregående uddannelser, men vil også i særlige tilfælde kunne udbydes af andre uddannelsesinstitutioner med mellemlange videregående uddannelser og visse erhvervsskoler (erhvervsakademier) samt universiteter, evt. i samarbejde med centre for videregående uddannelser, hvis de pågældende institutioner kvalitetsmæssigt vil være bedst egnet til at varetage det pågældende udbud. Diplomuddannelsen sammensættes af fag på mellemlangt videregående uddannelsesniveau eller bachelorniveau, men det indebærer ikke, at den skal være delmængder af disse uddannelser. Diplomuddannelser adskiller sig fra MVU- og bacheloruddannelser ved at være tilrettelagt for ansøgere med særlige forudsætninger i form af erhvervserfaring og har et omfang svarende til 1 årsværk, inkl. et afgangsprojekt på mindst 1/5 årsværk. En diplomuddannelse foreslås omregnet til 60 ECTS-point.

Masteruddannelsen

Formålet med Masteruddannelsen er gennem udvikling på videnskabeligt grundlag af faglige og personlige kompetencer at kvalificere voksne med relevant erhvervserfaring til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner mv. Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende uddannelse på mindst følgende niveau: en mellemlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, som planlægges etableret efter forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse gennemført i et reguleret forløb. Adgang med et fleksibelt forløb vil afhænge af en konkret vurdering af den modtagende uddannelsesinstitution.

Masteruddannelsen udbydes af universiteter. Uddannelsen sammensættes af fag på kandidatniveau, men det indebærer ikke, at de skal være delmængde af en kandidatuddannelse. Masteruddannelser skal adskille sig fra kandidatuddannelser ved at være tilrettelagt for ansøgere med særlige forudsætninger i form af erhvervserfaring og har normalt et omfang svarende til 1 årsværk (undtagelsesvis op til 1½ årsværk) inkl. et afgangsprojekt på mindst 1/5 årsværk. En masteruddannelse foreslås omregnet til 60 ECTS-point (undtagelsesvis 90 ECTS-point).

Indpasning af eksisterende voksenuddannelser på de videregående niveauer i videreuddannelsessystemet, herunder godkendelse af uddannelser uden for Undervisningsministeriets område

En række af de eksisterende videreuddannelser, der udbydes med hjemmel i lov om åben uddannelse, vil kunne give en kompetence inden for videreuddannelsessystemet for voksne, fordi de med hensyn til adgangskrav og omfang har et niveau i overensstemmelse med et niveau i videreuddannelsessystemet.

HD 2. del vil udgøre en diplomuddannelse under videreuddannelsessystemet. HD 1. del vil i relation til videreuddannelsessystemet få status som et indgangsforløb til diplomuddannelsen, som der fastsættes nærmere bestemmelser om med hjemmel i lov om åben uddannelse. Tilsvarende vil gælde for erhvervssproglig diplomuddannelse (ED).

Visse eksisterende videreuddannelser (deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse) vil ikke kunne give henholdsvis en VVU-, diplom- eller masterkompetence. De tænkes at fortsætte uden for videreuddannelsessystemet.

For nogle af disse uddannelser vil der være tale om, at deres afgangsniveau gør det meningsfuldt at gennemføre supplering op til et niveau i videreuddannelsessystemet for voksne (idet suppleringen forudsættes ikke at være af for stort omfang i forhold til selve uddannelsen, f.eks. ikke over 0,25 årsværk). Der vil i så fald kunne fastsættes regler om suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangsbetingelserne til en uddannelse på et højere niveau i videreuddannelsessystemet, forudsat at der findes en uddannelse på et højere niveau med direkte faglig sammenhæng til den allerede erhvervede uddannelse. Hjemmel hertil er indføjet i det forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Fastsættelse af regler om supplerende uddannelsesaktiviteter forudsætter dog, at der forventes at være tilstrækkelig mange personer med en sådan uddannelse til, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt at udarbejde regler om standardiserede forløb. De modtagende uddannelsesinstitutioner inddrages med hensyn til en angivelse af adgangsforudsætninger. Det vil ligeledes være en forudsætning, at der er tale om typiske videreuddannelsesvalg for personer med den pågældende uddannelse.

Alternativt vil det kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om påbygningsforløb oven på den erhvervede uddannelse med henblik på at erhverve kvalifikationer, der tilsammen giver en fuld uddannelse, inkl. afgangsprojekt, inden for videreuddannelsessystemet. Regler herom foreslås fastsat med hjemmel i dette lovforslag.

Det er en forudsætning for at fastsætte sådanne udfyldende regler som beskrevet ovenfor, at der forventes at være tilstrækkeligt mange personer med sådanne uddannelser til, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt at udarbejde enten regler om standardiserede suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangsbetingelserne til en uddannelse på et højere niveau eller regler om påbygningsforløb med henblik på at opnå selvstændig kompetence på et niveau i videreuddannelsessystemet.

Visse deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse er dog for korte - eller afsluttes på et sådant niveau, at det ikke vil være meningsfuldt at lave regler om supplerings- eller påbygningsforløb.

Hvis der ikke er fastsat regler om supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskravene, er eventuelt suppleringskrav op til den modtagende institutions vurdering. Her gælder der ikke på forhånd nogen begrænsning med hensyn til omfanget af supplering.

Med hensyn til private og kommunale uddannelser m.v. vil uddannelsesinstitutionerne efter konkret vurdering og i sammenhæng med deltagerens erhvervserfaring m.v. kunne anerkende dem som ækvivalerende med en uddannelse i videreuddannelsessystemet - eller adgangsgivende til videreuddannelse i videreuddannelsessystemet evt. efter supplering i et nærmere angivet omfang.

Den enkelte uddannelsesinstitution vil også - som det hidtil har været muligt i uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem - kunne godkende elementer fra private og kommunale uddannelser enten som erstatning for dele af regulerede forløb (merit) eller som led i en uddannelsesplan for fleksible forløb, dog med et maksimum for fleksible forløb på 1/10 årsværk for uddannelseselementer, der ikke indeholder prøver, uddannelseselementer, hvor prøverne ikke er gennemført, og uddannelseselementer gennemført på en privat uddannelsesinstitution.

Det foreslås, at videregående uddannelser inden for andre ministeriers område kan indgå som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet efter undervisningsministerens godkendelse.

Relationen til lov om åben uddannelse

De videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne er omfattet af reglerne i lov om åben uddannelse med hensyn til tilrettelæggelse og udbud, herunder godkendelse af uddannelsesinstitutioner til at udbyde regulerede forløb, om selvstuderende og om tilskud og deltagerbetaling (finansiering).

Afgangsprojekter samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner som led i fleksible forløb finansieres også efter reglerne i lov om åben uddannelse.

Rådet om åben uddannelse foreslås nedlagt i forbindelse med etableringen af et tværgående voksenuddannelsesråd, jf. nedenfor under Rådgivning.

Rådgivning

Rådgivningen af undervisningsministeren på GVU-niveauet bliver efter forslaget fordelt på de eksisterende råd, afhængigt af uddannelsens område. Det vil sige Erhvervsuddannelsesrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet om Social- og Sundhedsuddannelser og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Rådgivning på VVU-niveau tænkes varetaget af de samme rådgivende organer, som varetager rådgivningen på KVU-niveauet, nemlig de fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser, jf. afsnittet nedenfor, for så vidt angår faglige spørgsmål, navnlig sammenhængen til de øvrige videregående uddannelser, og Erhvervsakademirådet for så vidt angår tværgående spørgsmål om dette uddannelsesniveau.

Rådgivning på diplom-niveauet og master-niveauet tænkes varetaget af de samme rådgivende organer, som rådgiver om uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem om mellemlange videregående uddannelser, bachelor- og kandidatuddannelser, nemlig de fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser: Humanistisk Uddannelsesråd, Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd, Samfundsuddannelsesrådet, Sundhedsuddannelsesrådet og Teknisk Uddannelsesråd.

I det fremsatte lovforslag om mellemlange videregående uddannelser er desuden foreslået nedsat et råd for de mellemlange videregående uddannelser, der får en generel rådgivningskompetence i forhold til de mellemlange videregående uddannelser.

I et samtidig hermed fremsat lovforslag foreslås nedsat et voksenuddannelsesråd med deltagelse af de berørte organisationer, rådgivende organer og myndigheder, der skal rådgive undervisningsministeren, arbejdsministeren og erhvervsministeren om uddannelsesbehov inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Rådet skal endvidere rådgive undervisningsministeren om videreuddannelsessystemet for voksne og åben uddannelse samt om statens voksenuddannelsesstøtte, og det skal rådgive undervisningsministeren og arbejdsministeren om samspillet mellem statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelse m.m. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på arbejdsministerens område.

Samtidig foreslås følgende råd nedlagt: Rådet om åben uddannelse, Voksenuddannelsesrådet efter lov om voksenuddannelsesstøtte og VEU-rådet (den koordinerende formandsforsamling).

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 29.

Information om de nye muligheder og motivation af kortuddannede

For at fremme især de kortuddannedes interesse for grunduddannelse for voksne - og for i det hele taget at orientere bredt om de nye muligheder i videreuddannelsessystemet for voksne - vil der være behov for en målrettet informationsindsats. Indsatsen skal rette sig imod potentielle deltagere i uddannelse, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Undervisningsministeriet vil derfor iværksætte en landsdækkende oplysningskampagne om mulighederne i videreuddannelsessystemet for voksne efter lovforslagets vedtagelse.

Det er væsentligt, at oplysning om de nye rammer for fleksibel tilrettelæggelse af videreuddannelse og anerkendelse af kompetence nøje afpasses de enkelte uddannelsesniveauers forskellige målgrupper, og at oplysningen sker i tæt samarbejde med institutioner og organisationer på områderne.

Især for de kortuddannede vil der være behov for en oplysningsindsats, der tager udgangspunkt i den kendsgerning, at voksne kan befinde sig i forskellige livssituationer. Der kan være tale om beskæftigede, som ønsker større sikkerhed med hensyn til at fastholde beskæftigelse ved at bygge videre på deres kvalifikationer til en samlet formel erhvervskompetence. Eller der kan være tale om ledige, som ønsker eller rådes til at genindtræde på arbejdsmarkedet gennem uddannelse.

For en del kortuddannede vil det endvidere være nødvendigt at overvinde psykologiske og andre former for barrierer i forbindelse med manglende uddannelsesmotivation, for at de kan blive tilskyndet til (videre) uddannelse.

Derfor vil tætte og konstruktive partnerskaber mellem virksomheder, fagbevægelse og de involverede uddannelsesinstitutioner kunne være til stor nytte.

For de beskæftigedes vedkommende vil det i mange tilfælde være på arbejdspladsen, at behovet for (videre) uddannelse aktualiseres. Både fagforeninger og virksomheder får derfor en nøglerolle i en fælles opgave: at orientere om uddannelsesmuligheder og at skaffe mulighed for, at videreuddannelse kan kombineres med beskæftigelse i virksomheden. Den daglige arbejdsleder og tillidsrepræsentanten står centralt i denne forbindelse.

Uddannelsesinstitutionernes opgave vil - ud over at stille relevant undervisning til rådighed - også være at kunne vejlede om de nye uddannelsesmuligheder, herunder muligheder på tværs mellem uddannelsesinstitutionerne, og udforme individuelle uddannelsesplaner, især i grunduddannelse for voksne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, herunder uddannelseselementer, der indgår i et GVU-forløb, skal i fremtiden finansieres under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. De videregående niveauer finansieres under lov om åben uddannelse.

Udgifter i relation til lovforslaget forventes at udgøre

Udgift ift. 2000 (mio. kr)

2001

2002

2003

2004

Udgifter der følger af lovforslaget

Kompetencevurdering & svendeprøve (GVU) drift

3

3

3

3

Kompetencevurdering & svendeprøve (GVU) AUF-godtgørelse

2

3

3

3

Udgifter til GVU i alt

5

6

6

6

Påbygningsforløb

1

1

1

1

Flexible forløb (VVU, diplom og master)

12

12

12

12

VVU Regulerede forløb

7

8

9

9

Udgifter til videregående udannelse i alt

20

21

22

22

Merudgift for staten ved lovforslaget i alt

25

27

28

28

Udgifter der følger af finanslovsaftalen

Diplom og master, regulerede forløb

18

25

25

25

Udvikling af diplom og masteruddannelser

25

Udgifter for staten ved finanslovsaftalen i alt

43

25

25

25

Udgifter i alt

68

52

53

53

Merudgifter til GVU

Uddannelsesaktiviteten i GVU-forløbene forventes hovedsageligt at erstatte eksisterende aktivitet på henholdsvis meritgivende AMU-uddannelser og aktivitet fra erhvervsuddannelserne mv. udbudt som enkeltfag efter lov om åben uddannelse. Der forventes således ingen merudgifter til denne del af uddannelsesaktiviteten.

Ifølge lovforslaget indledes et GVU-forløb med en kompetencevurdering, herunder eventuelt kompetenceafklarende forløb med henblik på udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan, og afsluttes med en svendeprøve eller lignende.

De samlede driftudgifter til kompetencevurdering, evt. kompetenceafklarende forløb og svendeprøve forventes at udgøre ca. 3 mio. årligt.

I forbindelse med kompetencevurderingen, evt. kompetenceafklarende forløb og svendeprøve kan deltagerne modtage godtgørelse under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF), jf. lovforslaget om godtgørelse m.m. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som fremsættes af arbejdsministeren samtidig med dette forslag. Merudgifterne hertil forventes at udgøre ca. 2 mio. kr. i 2001 og ca. 3 mio. kr. i de følgende år.

De samlede merudgifter til GVU-forløb inklusive afledte godtgørelsesudgifter under AUF skønnes dermed at udgøre 5 mio. kr i 2001 og 6 mio. kr. i de følgende år.

Merudgifter til videreuddannelsessystemet

Videregående voksenuddannelser (VVU), regulerede forløb

På de regulerede forløb anslås en meraktivitet på ca. 300 årselever svarende til ca. 1.300 personer i 2001 stigende til ca. 400 årselver svarende til ca. 1.700 personer i 2002 og frem. Den afledte merudgift skønnes at udgøre ca. 7 mio. kr. i 2001 stigende til ca. 9 mio. kr. i 2004.

Regulerede diplomuddannelser og masteruddannelser

Der forventes en øget aktivitet på regulerede diplom- og masteruddannelser, bl.a. som følge af udvikling af nye og moduliserede uddannelser, på ca. 700 årselever svarende til 3.200 personer i 2001 stigende til ca. 1000 årselever svarende til 4.500 personer i 2002 og frem. Den afledte merudgift hertil skønnes at være ca. 18 mio. kr. i 2001 stigende til 25 mio. kr. i de følgende år. Hertil kommer, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2000 er der indbudgetteret 25 mio. kr. til udvikling af diplom- og masteruddannelser samt til arbejdet med at modulisere grund-, diplom- og masteruddannelser.

Fleksible forløb inden for VVU, diplomuddannelser og masteruddannelser

Lovforslaget giver mulighed for, at der kan gennemføres fleksible forløb på VVU-, diplom- og masterniveau. Der forventes en årlig meraktivitet på ca. 400 årselever svarende til 1.800 personer. Merudgifterne hertil samt til vejledning mv. i forbindelse med fleksible forløb skønnes at medføre en merudgift på ca. 12 mio. kr. årligt.

Påbygningsforløb

Lovforslaget åbner mulighed for, at der kan etableres påbygningsforløb i forbindelse med tilpasning af eksisterende videreuddannelser til videreuddannelsessystemet. Der forventes en meraktivitet svarende til en merudgift på ca. 1 mio. kr. i 2001 og de følgende år.

Meraktiviteten til de videregående niveauer er finansieret inden for rammerne af finanslovsaftalen for 2000.

De afledte udgifter til statens voksenuddannelsesstøtte er finansieret inden for rammerne af finanslovsaftalen for 2000 om en voksen- og efteruddannelsesreform og indgår i de økonomsike rammer i det parallelt fremsatte lovforslag om statens voksenuddannelsesstøtte.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/ mindre udgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for staten

Ingen

Udgifter til påbygnings-, fleksible og regulerede forløb samt bidrag til AUF i.f.m. kompetencevurdering m.v.

Administrative konsekvenser for staten

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU- og international ret

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

4. Høring

Udkastet til lovforslaget har været sendt til høring hos en række institutioner, organisationer og myndigheder m.v. Udkastet har desuden været offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 og § 2

Både GVU og videregående uddannelsesniveauer tænkes tilrettelagt sådan, at deltagerne har mulighed for at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, medens de er under videreuddannelse. Uddannelserne tilrettelægges, så de voksne kan kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til GVU tænkes på voksne over 25 år, jf. § 7. GVU kan tilrettelægges som deltidsuddannelse eller sådan, at de enkelte elementer kan tages mellem arbejdsperioder. Det kan være i form af en fuldtidsuddannelse mellem arbejdsperioder eller som opsplittet uddannelse, f.eks. undervisning én dag om ugen. På de videregående uddannelser tilrettelægges uddannelserne normalt som deltidsuddannelser, der kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde, men regulerede forløb kan tilrettelægges på heltid for en periode på op til 1 år, jf. lov om åben uddannelse.

Til § 3

Formålet med at etablere en GVU er at skabe rammer for fleksibel tilrettelæggelse af uddannelse for voksne, der giver en formel, erhvervsrettet og grundlæggende kompetence inden for et erhvervsområde. Inden for denne ramme kan uddannelseselementer, især fra arbejdsmarkedsuddannelserne, anerkendes og bidrage til at føre frem til en formel erhvervskompetence. Det samme gælder kompetence i øvrigt, herunder erhvervserfaring, der indgår i kompetencevurderingen.

Til § 4

Til stk. 1.

På GVU-niveauet henvises der med hensyn til mål og niveau til uddannelsesreglerne for de enkelte erhvervsrettede ungdomsuddannelser, idet lovforslaget dækker både erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

Det vil sige, at den enkelte GVU har samme mål og gennemføres på samme niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pågældende erhvervsområde, og at afgangsniveauet sikres ved, at GVU afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Dette indebærer, at f.eks. de faglige udvalg vil få pligt til at afholde svendeprøver, jf. erhvervsuddannelseslovens § 33, stk. 3 og 4, som afslutning på et GVU-forløb.

Regler om tilrettelæggelse m.v. for de respektive erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal derimod ikke finde anvendelse, jf. også bemærkningerne til § 6 og § 7. Den voksne kan nå de uddannelsesmæssige mål på forskellige måder, og der skal være en stor fleksibilitet med hensyn til såvel merit som tilrettelæggelse, gennemførelse og varighed, afhængig af den voksnes uddannelses-, erhvervs- og livserfaring.

Enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne, som kan indgå i en GVU efter en uddannelsesplan, jf. § 8, stk. 1, er omfattet af bestemmelserne i lov om åben uddannelse med hensyn til tilrettelæggelse og udbud. AMU-uddannelse, der giver merit i en erhvervsuddannelse efter bestemmelserne herom, kan også indgå i en uddannelsesplan for en GVU. Enkeltfag inden for almen voksenuddannelse eller hf-enkeltfag, som udbydes på de amtskommunale VUC, kan efter uddannelsesplanen indgå i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse.

Med hensyn til social- og sundhedsuddannelserne henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet Social- og sundhedsuddannelserne.

Der vil ikke kunne angives noget generelt om omfanget af den enkelte GVU, idet det vil afhænge af omfanget af ansøgerens praktiske og teoretiske kompetence. Det lægges til grund, at det GVU-forløb, der skal gennemføres efter den personlige uddannelsesplan, maksimalt vil svare til omfanget af skoleundervisning i den pågældende erhvervsrettede ungdomsuddannelse (fra 35 og op til 80 uger, i enkelte tilfælde mere, afhængigt af uddannelsen).

Til stk. 2.

I en GVU vil man kunne vælge de muligheder for regulerede afstigningsmuligheder og individuelt tilrettelagt delkompetence, som blev indført ved lov nr. 234 af 21. april 1999 om ændring af lov om erhvervsuddannelser. På tilsvarende måde som i en erhvervsuddannelse skal det faglige udvalg, der er nedsat i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 37, godkende den individuelle uddannelsesplan, herunder slutmålene. Det vil endvidere være en forudsætning, at der er tale om deltagere, som ikke vil kunne gennnemføre et almindeligt forløb, herunder et reguleret afstigningsforløb. Eventuel praktisk uddannelse i et individuelt GVU-forløb vil kunne gennemføres uden uddannelsesaftale.

Til stk. 3

GVU kan tilrettelægges på deltid, jf. bemærkningerne til § 1 og § 2.

Til § 5

Til stk. 1.

GVU skal efter forslaget kunne udbydes på skoler og institutioner, herunder AMU-centre, der i forvejen udbyder den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, eller på institutioner, som i øvrigt har den faglige kompetence inden for det pågældende område, herunder AMU-centre, som er godkendt til et bredt og relevant fagudbud inden for det konkrete faglige område, som man ønsker GVU-godkendelse til.

Til stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 2 kan undervisningsministeren efter indstilling fra det relevante rådgivende organ for den tilsvarende ungdomsuddannelse godkende skoler eller institutioner til at udbyde grunduddannelse for voksne. Undervisningsministeriets godkendelse efter stk. 2, omfatter alle fremtidige GVU-udbydere, dvs. at ingen på forhånd er godkendt til GVU. Der skal således inden lovens ikrafttræden gennemføres en generel GVU-godkendelsesrunde.

Godkendelsen indebærer en godkendelse af, at skolen/institutionen skal kunne vurdere ansøgerens allerede erhvervede kompetence og på det grundlag udarbejde en personlig uddannelsesplan for GVU indeholdende de supplerende uddannelseselementer, der kan føre til erhvervskompetence, som er identisk med den tilsvarende ungdomsuddannelse og dermed svendebrev. Ifølge § 8, stk. 3, gælder den udarbejdede GVU-uddannelsesplan for deltagerens samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der optager deltageren under forløbet. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen inden for de regler og rammer, der gælder for den pågældende uddannelsesinstitution og det pågældende uddannelseselement, herunder om eksamen/svendeprøve.

Bestemmelsen sigter på at kunne give erhvervsskoler, der udbyder dele af en bestemt erhvervsuddannelse, AMU-centre m.v. mulighed for udbyde GVU og dermed vurdere ansøgerens allerede erhvervede kompetence og på det grundlag udarbejde en personlig uddannelsesplan, jf. ovenfor. Den skole eller institution, der udarbejder uddannelsesplanen, skal således have faglig baggrund for at vurdere, hvilken merit den enkelte kan opnå, og hvordan den enkelte kan opnå de kompetencer, der er nødvendige for at nå den givne uddannelses samlede mål, dvs. for såvel de almene fag og områdefag som for specialefag og valgfag.

Kriterier for indstilling, dvs. hvilke forhold rådet bør lægge vægt på i forbindelse med indstillingen, fastsættes af undervisningsministeren i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1.

Det afgørende kriterium for godkendelsen vil være kvalitativt: Der vil blive lagt vægt på skolens eller institutionens faglige baggrund for at kunne vurdere allerede erhvervet kompetence i forhold til den tilsvarende ungdomsuddannelse, herunder dens grundlag for at kunne udarbejde en personlig uddannelsesplan med de supplerende uddannelseselementer, der kan føre til den ønskede erhvervskompetence (skolens uddannelseskompetence).

Foruden hensyn til kvaliteten vil der ved fastsættelse af vurderingskriterier også kunne tages regionale hensyn.

De skoler og andre institutioner, herunder AMU-centre, der i forvejen er godkendt til at udbyde den tilsvarende ungdomsuddannelse, vil uden videre kunne godkendes til at udbyde GVU.

For institutioner, der ikke i forvejen er godkendt til at udbyde den tilsvarende ungdomsuddannelse, må der ved godkendelsen lægges vægt på den ansøgende skoles eller institutions faglige profil, dvs. de uddannelser eller kurser, herunder specielt AMU-forløb, som institutionen på anden vis er godkendt til at udbyde.

Det forudsættes herved, at AMU-centre, som udbyder AMU-uddannelser, der vil være relevante for at opnå den faglige anerkendelse inden for et fagligt område, også vil få godkendelse til at udbyde GVU. Der lægges vægt på, at de AMU-uddannelser, centrene udbyder, er relevante i forhold til GVU'ens mål, herunder at uddannelserne indgår i en uddannelsesstruktur for AMU-uddannelser.

For skoler eller institutioner, der alene udbyder dele af en given erhvervsuddannelse, eller institutioner, hvis faglige profil ikke er fuldt dækkende, vil et kriterium for at kunne godkendes til at udbyde GVU f.eks. kunne være, at skolen eller AMU-centret

Dels har en samarbejdsaftale med en anden skole eller institution, som er godkendt til at udbyde den tilsvarende ungdomsuddannelse, og som har erfaringen med prøve/eksamen i den pågældende uddannelse, om udarbejdelse af uddannelsesplaner og afholdelse af eksamen (herunder svendeprøve).

Dels har skolesamarbejdspartnere, som gør, at de tilsammen dækker det samlede fagindhold.

Selv om de ikke måtte blive godkendt til at udbyde GVU, kan alle udbydere, der er godkendt til at udbyde elementer, som kan indgå i en GVU - hvad enten der er tale om enkeltfag fra erhvervsrettede ungdomsuddannelser, AMU-uddannelser mv. - fortsat udbyde disse og dermed være leverandør af uddannelseselementer til GVU. Således kan f.eks. et AMU-center, der udbyder en række AMU-uddannelser inden for et konkret fagområde, udbyde elementer, der kan indgå i en GVU efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, uanset at det ikke måtte være godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsrettede ungdomsuddannelse eller godkendt til at udbyde GVU efter § 5, stk. 2.

Til stk. 3.

En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Disse bestemmelser svarer til erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 3 og 4.

Til § 6

Til stk. 1.

Selv om uddannelsen har samme mål og niveau som den erhvervsrettede ungdomsuddannelse, vil der være mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse, indhold og gennemførelsestid af en GVU i forhold til den tilsvarende eksisterende uddannelse. Uddannelserne tilrettelægges normalt på deltid, de kan gennemføres inden for en ramme på 6 år, og uddannelsernes indhold tager udgangspunkt i de voksnes erhvervs- og livserfaring. På denne måde adskiller tilrettelæggelsen af GVU f.eks. inden for erhvervsuddannelsesområdet sig fra voksenerhvervsuddannelser (VEUD). En yderligere forskel fra voksenerhvervsuddannelserne er, at GVU gennemføres uden kontrakt med en arbejdsgiver.

Der skal være synlige og fælles regler om vurdering og anerkendelse af kompetence, der bør være så fleksibel som muligt, så deltagerne får maksimal udnyttelse af forudgående uddannelse og erhvervserfaring (realkompetence). Der forudsættes derfor at være behov for at fastsætte særskilte regler om tilrettelæggelse af GVU i almindelighed. Reglerne fastsættes efter rådgivning fra Erhvervsuddannelsesrådet, Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, Landbrugsuddannelsesrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor det er relevant. Om social- og sundhedsuddannelserne henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet Social- og sundhedsuddannelserne. De pågældende rådgivende organer har i relation til GVU alene rådgivningskompetence, uanset om de efter de respektive uddannelseslove måtte have kompetence til at træffe beslutninger om fastsættelse af regler. Det er ikke tanken, at der udarbejdes regler om den enkelte GVU.

Til stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til § 5.

Til § 7

Til stk. 1.

Adgang til en GVU er bl.a. betinget af, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring. Med relevant erhvervserfaring menes erfaring, som med hensyn til type og niveau, men ikke nødvendigvis med hensyn til et konkret erhvervsområde, kan danne grundlag for GVU.

Det er tanken, at den voksne henvender sig på en skole, der er godkendt til at udbyde en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, eller som er godkendt til at udbyde GVU, jf. § 5, stk. 2. Skolen vurderer, om ansøgeren har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i de fag, som er relevante for den pågældende uddannelse. Det betyder, at skolen skal påse, om ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i Danmark, jf. lov om folkeskolen, eller om ansøgeren på anden vis har opnået forudsætninger svarende dertil i de relevante fag.

Til stk. 2.

Skolen skal endvidere foretage en individuel kompetencevurdering med henblik på at fastlægge ansøgerens realkompetence (indgangskompetence) i relation til et konkret påtænkt uddannelsesforløb. Det er således skolen, der har kompetencen, og det er ikke forudsat, at de faglige udvalg skal træffe konkrete afgørelser vedrørende praktisk oplæring eller praktisk-faglig uddannelse som efter lov om erhvervsuddannelser.

Formålet med kompetencevurderingen er at vise, hvilket udgangspunkt den enkelte har i forhold til den ønskede uddannelse - herunder adgangsgivende forudsætninger - og dermed at klarlægge den enkeltes forudsætninger for at påbegynde uddannelsen.

Kompetencevurderingen skal klarlægge, på hvilket niveau den enkelte kan påbegynde sin (videre) uddannelse. I den forbindelse skal det f.eks. afklares, om der er behov for at gennemføre almene fag og eventuelle praktisk-faglige forløb af begrænset omfang - eller om der kun resterer lidt i at have gennemført den valgte uddannelse, for at den pågældende er kvalificeret til at gennemføre og bestå den svendeprøve/eksamen, som uddannelsen afsluttes med. Vurderingen af såvel arbejdsmæssige erfaringer som kompetence, erhvervet ved kurser og andre formelle og uformelle uddannelsesforløb må tage højde for disse kompetencers overførselsværdi, dvs. den værdi erfaringer og uddannelse kan have i det påtænkte uddannelsesforløb, uanset om de pågældende erfaringer/kompetencer er erhvervet inden for den påtænkte uddannelse.

Den individuelle kompetencevurdering skal for det første anerkende gennemførte uddannelseselementer og erhvervserfaring efter de almindelige regler om merit, hvorved der tages stilling til, hvilke specifikke elementer i den valgte uddannelse der kan afløses ved hjælp af allerede gennemførte elementer, f.eks. fra arbejdsmarkedsuddannelserne. Men den individuelle kompetencevurdering forudsættes for det andet også at tage udgangspunkt i, hvilken reel indgangskompetence den pågældende har, og derudfra fastlægge, hvad der på grundlag af målene for den valgte uddannelse resterer at gennemføre, for at den pågældende er kvalificeret til at få bevis for uddannelsen efter reglerne herom. Målet med realkompetencevurderingen er, at deltageren kan få godskrevet alle tidligere erhvervede kompetencer, der fortsat er relevante og tidssvarende i forhold til det påtænkte uddannelsesforløb, uanset hvor og hvornår disse er erhvervet, og uanset om de er erhvervet gennem uddannelse, kurser m.v. Der er således både tale om rettigheder, hvorefter meritgivende uddannelse og erhvervserfaring samlet over en årrække kan føre frem til anerkendte kompetencer, og samtidig tale om en ny tilgang til kompetencevurdering, nemlig set i forhold til målene for den valgte uddannelse med henblik på at sikre, at ansøgeren får maksimalt udbytte af formel og uformel forudgående uddannelse og erhvervserfaring. Det vil blive undersøgt, om der kan udvikles metoder til at udføre denne opgave på institutionerne.

Det er hensigten, at de faglige udvalg inddrages med hensyn til at udarbejde kompetencebeskrivelser for de enkelte uddannelsers praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan evt. indføjes i forbindelse med udarbejdelsen af vejledninger til de nye uddannelsesbekendtgørelser om erhvervsuddannelserne. Disse kompetencebeskrivelser skal danne udgangspunkt for den enkelte skoles kompetencevurdering.

Ved fastlæggelsen af, hvad der resterer at gennemføre, for at den pågældende er kvalificeret til at få bevis for uddannelsen, skal man dog være opmærksom på, at der kan være principielle hensyn at tage til, at man ikke kan fritage for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller den afsluttende prøve ikke kan anses for gennemført.

Med udgangspunkt i kompetencevurderingen og på grundlag af målene for den valgte uddannelse sammensættes en personlig uddannelsesplan for den valgte uddannelse med angivelse af anerkendte kompetencer og beskrivelse af, hvilke uddannelseselementer den voksne skal gennemføre for at kunne afslutte uddannelsen, jf. bemærkningerne til § 8.

Kompetencevurderingen vil også kunne resultere i, at den voksne skal foretage en supplering, før en GVU kan påbegyndes, jf. bemærkningerne til § 8.

Til stk. 3.

Kompetencevurderingen kan foretages på grundlag af en dokumentation, som ansøgeren selv medbringer, f.eks. i form af beviser/attester fra tidligere uddannelse/kurser m.v. samt udtalelser fra nuværende og tidligere arbejdsgivere om praktikerfaring, arbejdsområder m.v.

Som led i kompetencevurderingen kan der evt. gennemføres et egentligt kompetenceafklarende forløb, som over en periode på mellem en halv dag og to uger kan omfatte værkstedsbaserede øvelser, screening, test, vejledningssamtaler m.v.

Kompetenceafklarende forløb er et tilbud, der er fleksibelt både i indhold og varighed i overensstemmelse med den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov.

Til § 8

Til stk. 1.

Kompetencevurderingen giver, som nævnt i bemærkningerne til § 7, grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan for den voksne, og den skole, der fastsætter uddannelsesplanen, skal stå inde for dens indhold, idet uddannelsesplanen bygger på den anerkendelse af praktisk og teoretisk kompetence, der er tildelt ved kompetenceafklaringen. Uddannelsesplanen udarbejdet af den modtagende skole skal således være grundlaget for deltagerens ret til at gennemføre GVU. Når en skole en gang har fastsat en uddannelsesplan, så gælder den for den pågældendes uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager vedkommende under det samlede forløb, forudsat at uddannelsen gennemføres inden for rammen på 6 år. Andre skoler eller faglige udvalg kan altså ikke anfægte den foretagne vurdering og kræve yderligere uddannelseselementer gennemført.

Uddannelsesplanen angiver ansøgerens anerkendte teoretiske og praktiske kompetence og beskriver i øvrigt ansøgerens samlede uddannelsesforløb, idet den angiver de uddannelseselementer, som den voksne skal gennemføre for at kunne afslutte den ønskede GVU, dvs. nå de uddannelsesmæssige mål, som gælder for den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Når uddannelsesplanen er gennemført, afsluttes uddannelsen efter de almindelige regler for den tilsvarende ungdomsuddannelse.

Der kan i uddannelsesplanen indgå undervisningselementer på en anden uddannelsesinstitution, herunder et voksenuddannelsescenter (VUC) eller et AMU-center.

I det omfang den voksne mangler erhvervserfaring for at nå de mål, der er fastsat for den erhvervsrettede grunduddannelses (erhvervsuddannelsens) praktikdel, kan der som supplement være tale om praktisk arbejde med et uddannelsesmæssigt sigte i en kortere periode på den voksnes arbejdsplads, eller hvis dette ikke kan lade sig gøre, intensiv værkstedstræning på skole eller i en anden virksomhed efter aftale med skolen. Sådan praktisk-faglig træning af begrænset omfang sker uden uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Uddannelsesplanen kan også angive, på hvilke skoler eller praktiksteder og hvornår etc. de enkelte uddannelseselementer finder sted. Der vil i givet fald være tale om en detaljeret uddannelsesplan, der angiver et bestemt forløb. Dette er dog ikke nødvendigt i alle tilfælde, da den voksne kan vælge at strække sin GVU over en længere periode, der ikke nødvendigvis kan forudsiges fra start. I givet fald vil uddannelsesplanen alene indeholde de uddannelseselementer, som skal gennemføres for at nå målet. Planen kan så danne grundlag for efterfølgende vejledning om valg af skoler m.v.

Til stk. 4.

Hvis uddannelsen ikke gennemføres på 6 år, bortfalder uddannelsesplanen. Tidsfristen løber fra tidspunktet for uddannelsesplanens udarbejdelse. Tidsrammen forudsættes at kunne rumme mindre afbrydelser undervejs.

Hvis uddannelsesplanen er bortfaldet, fastsætter skolen efter deltagerens ønske på grundlag af en revurdering af allerede gennemførte uddannelseselementer en ny uddannelsesplan i overensstemmelse med de aktuelle regler for den valgte erhvervsrettede ungdomsuddannelse, jf. stk. 5. Rettigheder, hvorefter meritgivende forudgående uddannelse har resulteret i anerkendt kompetence i overensstemmelse med stadig gældende uddannelsesregler, skal lægges til grund for en eventuel ny uddannelsesplan.

Til stk. 5.

I § 8, stk. 5, foreslås indført en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om justering af en uddannelsesplan, hvis målene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført. I den forbindelse kan der være tale om, at nye elementer indgår i stedet for elementer, som en deltager endnu ikke har gennemført. Derimod må det forudsættes, at de elementer, der i henhold til uddannelsesplanen er gennemført, fortsat opfylder planen, således at der ikke i forbindelse med en ændring af en ungdomsuddannelse kan stilles krav om en forlængelse af uddannelsen.

Til § 9

De skoler, der godkendes til at udbyde GVU efter § 5, stk. 2, vil alle i princippet skulle godkende en personlig uddannelsesplan for en ansøger, som gælder på alle skoler, der udbyder den pågældende uddannelse, jf. § 8, stk. 3.

Der kan være behov for at samarbejde med andre skoler eller med uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelseselementer, som kan indgå i en GVU, f.eks. de amtskommunale voksenuddannelsescentre (VUC) og AMU-centre. Disse uddannelsesinstitutioner er i forvejen forpligtet til at samarbejde i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser.

Til § 10

De videregående niveauer i videreuddannelsessystemet består af VVU, diplomuddannelse og masteruddannelse. For en sammenhængende beskrivelse af niveauerne, herunder sammenligneligheden med niveauerne for de ordinære uddannelser, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2, Lovforslagets indhold.

Til § 11

Til stk. 2.

Virkeliggørelsen af et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem forudsætter øget institutionelt samarbejde om merit og fleksibilitet samt øget gennemskuelighed, og det er derfor hensigten at indføre det fælleseuropæiske pointsystem European Credit Transfer System (ECTS-systemet) på alle videregående uddannelser - såvel ordinære uddannelser som videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelser. En pointsætning efter samme princip for såvel alle ordinære videregående uddannelser som videreuddannelsesudbud i videruddannelsessystemet for voksne vil være et væsentligt redskab til at lette sammenligningerne mellem uddannelserne og dermed lette meritvurderinger, nationalt og internationalt. ECTS-point er en værdi, der tillægges kursusenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats fra den studerendes side, som kræves for at gennemføre dem. ECTS-systemet er allerede indført på en række ordinære uddannelser.

Til stk. 3.

Alle tre niveauer kan gennemføres som enten regulerede forløb, dvs. at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler, eller som fleksible forløb, dvs. en uddannelse, der tilrettelægges i form af en personlig uddannelsesplan inden for de rammer, som undervisningsministeren har fastsat herfor, jf. forslag til § 17 og bemærkningerne hertil.

Til stk. 4.

De videregående uddannelser for voksne omfatter uddannelser under undervisningsministerens område, men undervisningsministeren kan godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om og finansierer, indgår i videreuddannelsessystemet.

Til §§ 12-14

Vedrørende beskrivelsen af VVU, diplomuddannelsen og masteruddannelsen, herunder sammenligneligheden med niveauerne for de ordinære uddannelser, samt indpasningen af eksisterende voksenuddannelser i videreuddannelsessystemet henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 15

Til stk. 1.

Med relevant adgangsgivende uddannelse menes, at ikke en hvilken som helst adgangsgivende uddannelse giver direkte adgang til en hvilken som helst uddannelse på højere niveau. Direkte adgang til et højere niveau forudsætter en vis faglig sammenhæng mellem den adgangsgivende uddannelse og den uddannelse, der søges optagelse på. Ellers kan der ikke ske en faglig progression. Uddannelsen på det højere niveau skal bygge videre på dels den adgangsgivende uddannelse dels erhvervserfaring opnået efter den adgangsgivende uddannelse. Den adgangsgivende uddannelses relevans bliver særlig udtalt, når det drejer sig om videreuddannelser, der indebærer specialisering i dybden, og mindre, når det drejer sig om videreuddannelser i bredden. Stk. 1 skal i øvrigt ses i sammenhæng med stk. 6, nr. 2, og der henvises til bemærkningerne hertil.

Til stk. 2.

I forslaget til stk. 2 angives det, at et fleksibelt forløb efter den modtagende institutions konkrete vurdering kan give adgang til en uddannelse på det følgende niveau i videreuddannelsessystemet. Selv om niveauet for et fleksibelt forløb ligger fast, er sammensætningen af et fleksibelt forløb ikke på forhånd fastsat og kendt, som det er tilfældet for regulerede forløb, der i forvejen er defineret i en uddannelsesbekendtgørelse. De enkelte fleksible forløb kan således variere betydeligt i fagligt indhold, og den enkelte voksnes mulighed for videreuddannelse på næste niveau i videreuddannelsessystemet på baggrund af et fleksibelt forløb vil derfor afhænge af den modtagende uddannelsesinstitutions vurdering af uddannelsens faglige relevans for videreuddannelsen.

Til stk. 3.

Mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal være opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne være en del af adgangsbetingelserne til en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet for voksne.

Videreuddannelserne skal med udgangspunkt i deltagernes erhvervserfaring danne rammerne for et tæt samspil mellem teori og praksis. De voksnes erhvervs- og livserfaring skal spille en væsentlig rolle for den indholdsmæssige og pædagogiske tilrettelæggelse af videreuddannelserne. Det skal f.eks. være muligt at inddrage og perspektivere relevant erfaring i løbet af en videreuddannelse og især i forbindelse med en videreuddannelses afgangsprojekt. Derfor forudsættes det, at erhvervserfaringen baserer sig på de kvalifikationer, der er opnået gennem den adgangsgivende uddannelse. Denne mulighed for at inddrage erhvervs- og livserfaring i et samspil med uddannelsen er også en væsentlig forudsætning for, at uddannelserne kan tilrettelægges i så relativt komprimerede, kompetencegivende forløb.

Til stk. 4

Der kan også tænkes individuelt fastsatte krav om fag som forudsætning for optagelse på uddannelsen efter den modtagende institutions vurdering. Her gælder der ikke på forhånd nogen begrænsning med hensyn til omfanget, jf. bemærkningerne til stk. 5.

Til stk. 5

Mens forslaget i § 15, stk.1, angiver, hvilke uddannelser der er adgangsgivende til et angivet niveau i de videregående uddannelser for voksne, forudsat de er relevante, angiver forslaget i stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgang til de enkelte uddannelser, herunder hvilke konkrete uddannelser der giver adgang, samt evt. krav til indhold/niveau af visse fag.

Hvis der ikke er direkte faglig sammenhæng mellem den adgangsgivende uddannelse og den uddannelse, der søges optagelse på, kan der være behov for at fastsætte krav om bestemte fag som forudsætning for at kunne optages på uddannelsen.

Hvis der ikke er fastsat regler om supplerende uddannelsesaktiviteter (suppleringsforløb), vil det være op til uddannelsesinstitutionen at vurdere ansøgerens kvalifikationer, jf. forslag til stk. 4.

Visse eksisterende videreuddannelser (deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse) vil ikke kunne give en af de tre kompetencer på videregående niveau i videreuddannelsessystemet. For nogle af disse uddannelser vil der være tale om, at deres afgangsniveau gør det meningsfuldt at gennemføre supplering op til et niveau i videreuddannelsessystemet for voksne, idet suppleringen forudsættes ikke at være af for stort et omfang i forhold til selve uddannelsens omfang (f.eks. ikke over 0,25 årsværk). Eventuelle regler om suppleringsforløb med henblik på at opfylde adgangsbetingelserne til en uddannelse på et højere niveau i videreuddannelsessystemet foreslås fastsat med hjemmel i lov om åben uddannelse, jf. det ændringslovforslag hertil, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Alternativt vil det kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om påbygningsforløb oven på den erhvervede uddannelse med henblik på, at de erhvervede kvalifikationer tilsammen giver en fuld uddannelse inden for videreuddannelsessystemet inkl. afgangsprojekt. Der henvises herom til bemærkningerne til § 19.

Det kan også tænkes, at en ansøger med GVU eller en erhvervsuddannelse skal tage visse almene fag på C-niveau som forudsætning for at blive optaget, hvilket vil kunne ske på VUC (hf-enkeltfag). Hvis der bliver tale om suppleringsforløb til VVU på ungdomsuddannelsesniveau, vil de også kunne udbydes f.eks. som hf-enkeltfag på VUC.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil HD 2. del udgøre en diplomuddannelse under videreuddannelsessystemet. HD 1. del vil i relation til videreuddannelsessystemet få status som et indgangsforløb til diplomuddannelsen, jf. forslag til stk. 1, nr. 2, som der fastsættes nærmere bestemmelser om med hjemmel i lov om åben uddannelse. Tilsvarende vil gælde for erhvervssproglig diplomuddannelse (ED).

Til stk. 6.

I nr. 1 foreslås hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre uddannelser, herunder private, hvis der er behov for det, giver adgang til bestemte uddannelser i videreuddannelsessystemet. Af andre uddannelser kan f.eks. tænkes etatsuddannelser.

I nr. 2 foreslås hjemmel til at fastsætte regler om, at kun visse uddannelser er adgangsgivende til en uddannelse i videreuddannelsessystemet, f.eks. at en masteruddannelse i særlige tilfælde forudsætter en kandidatuddannelse som adgangsgivende uddannelse, eller at en diplomuddannelse i særlige tilfælde forudsætter en mellemlang videregående uddannelse.

Nr. 3: Efter forslaget i § 15, stk. 3, skal mindst 2 års relevant erhvervserfaring være opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne være en del af adgangsbetingelserne til en videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet for voksne. Det kan dog ikke udelukkes, at en adgangsgivende uddannelse vil kunne færdiggøres samtidig med optjeningen af erhvervserfaringen. F.eks. kan det tænkes, at et sådant uddannelses- og videreuddannelsesforløb på nogle uddannelses- og beskæftigelsesområder ikke er usædvanligt f.eks. som et led i en uddannelsesplan i virksomheden for den pågældende, hvorved tilknytningen til arbejdet fastholdes under videreuddannelsesforløbet, og erhvervserfaringen er på et så kvalificeret niveau, at den vil kunne udgøre grundlaget for den uddannelse, der søges optagelse på. Det kan også tænkes, at ansøgeren gennemfører supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskravene efter stk. 1, efter eller samtidig med optjening af erhvervserfaring. Det foreslås derfor i stk. 6, nr. 1, at undervisningsministeren, når det er begrundet i særlige forhold, kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelsen om, at erhvervserfaring skal være opnået, efter at den adgangsgivende uddannelse er gennemført.

Kravet om 2 års erhvervserfaring er et mindstekrav. Det betyder, at der i forbindelse med godkendelse af den enkelte uddannelse kan fastsættes et højere erhvervserfaringskrav, jf. stk. 6, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnittet Indpasning af eksisterende voksenuddannelser på de videregående niveauer i videreuddannelsessystemet, herunder godkendelse af uddannelser uden for Undervisningsministeriets område.

Der henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om åben uddannelse.

Til § 16

De videregående uddannelser for voksne er for så vidt angår regulerede forløb omfattet af reglerne i lov om åben uddannelse med hensyn til tilrettelæggelse og udbud, herunder godkendelse af uddannelsesinstitutioner til at udbyde regulerede forløb, om selvstuderende og om tilskud og deltagerbetaling. De relevante bestemmelser i lov om åben uddannelse, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse, er § 2, stk. 3, 1.-3. pkt., § 2, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 7, 2. pkt., § 2, stk. 8, 1. pkt., § 3, stk. 2, 5, 7 og 9, § 5, § 10, § 11, stk. 1-3, § 13 og §§ 15-18.

Den foreslåede henvisning til lov om åben uddannelse, der finder anvendelse på de videregående uddannelser for voksne, indebærer, at uddannelsesbekendtgørelser kan udstedes alene med hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Til § 17

Til stk. 1.

Institutioner, der tilrettelægger et fleksibelt forløb, skal i forvejen udbyde videregående uddannelse på samme niveau og inden for det fagområde, hvor afgangsprojektet ønskes gennemført. Det forudsættes, at den udbydende institution skal sikre, at deltagerne får mulighed for at gennemføre alle elementer i det godkendte forløb. Kravet kan opfyldes gennem et på forhånd aftalt samarbejde med en eller flere uddannelsesinstitutioner.

Muligheden for fleksible forløb bygger på en forudsætning om, at voksne med mindst 2 års erhvervserfaring, med livserfaring og med en forudgående uddannelse i samarbejde med en uddannelsesinstitution er i stand til at vælge og tilrettelægge sit eget uddannelsesforløb inden for nærmere fastlagte rammer.

Der skal imidlertid også stilles krav til sammensætningen og tilrettelæggelsen af de fleksible forløb for at give uddannelserne en klar faglig profil, et sikkert kompetenceniveau, indre sammenhæng og faglig progression.

Dels skal uddannelserne sammensættes af enkeltfag på et tilstrækkeligt kompetenceniveau, og sammensætningen skal være udtryk for en indholdsmæssig progression i uddannelsen.

Dels skal uddannelsens mål, sammensætning og faglige profil eller hovedfaglighed godkendes på forhånd i en personlig uddannelsesplan fastsat af den uddannelsesinstitution, der også skal godkende uddannelsens afsluttende afgangsprojekt inden uddannelsens påbegyndelse. Afgangsprojektet gennemføres og bedømmes ved den institution, der har udarbejdet uddannelsesplanen.

Til stk. 2.

Der skal være mulighed for at gennemføre afgangsprojektet på heltid eller deltid. Afgangsprojektet finansieres efter lov om åben uddannelse, men da dette særlige uddannelseselement i fleksible forløb ikke er udtrykkeligt nævnt under lov om åben uddannelses bestemmelser om område og tilrettelæggelse, vil den ikke være omfattet af lovens bestemmelse om udbud på deltid. Derfor er der foreslået indføjet en hjemmel hertil i dette lovforslag.

Til stk. 4.

Hvis uddannelsen ikke gennemføres på 6 år, bortfalder uddannelsesplanen. Tidsfristen løber fra tidspunktet for uddannelsesplanens udarbejdelse. Tidsrammen forudsættes at kunne rumme mindre afbrydelser undervejs.

Hvis uddannelsesplanen er bortfaldet, fastsætter skolen efter deltagerens ønske på grundlag af en revurdering af allerede gennemførte uddannelseselementer en ny uddannelsesplan i overensstemmelse med de aktuelle regler for de uddannelseselementer, der indgår i uddannelsesplanen.

Til stk. 5.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1, hvor det bl.a. anføres, at uddannelsens mål, sammensætning og faglige profil eller hovedfaglighed godkendes på forhånd i en personlig uddannelsesplan fastsat af den uddannelsesinstitution, der også skal godkende uddannelsens afsluttende afgangsprojekt inden uddannelsens påbegyndelse.

Til § 18

Til stk. 1 og 2.

Der vil ikke være noget formelt til hinder for, at en person med en uddannelse, der ikke umiddelbart kan indpasses i videreuddannelsessystemet, kan søge en uddannelsesinstitution om at få i hvert fald elementer af uddannelsen godkendt som led i en uddannelsesplan for en fleksibel uddannelse i videreuddannelsessystemet. Men det vil være op til den godkendende uddannelsesinstitution i samarbejde med den uddannelsessøgende at udarbejde og godkende en personlig uddannelsesplan for og uddannelseselementer i det pågældende forløb samt afgangsprojekt. Der stilles krav til sammensætningen og tilrettelæggelsen af det fleksible forløb for at give uddannelsen en klar faglig profil, et sikkert kompetenceniveau, indre sammenhæng og faglig progression.

I modsætning til den foreslåede bestemmelse i § 20 om godskrivning (merit), hvor institutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer kan erstatte dele af et reguleret forløb, er der her ikke tale om at erstatte dele af et forløb. Der er tale om, at institutionen godkender, at allerede godkendte uddannelseselementer indgår i et fleksibelt forløb efter en personlig uddannelsesplan. Derfor anvendes ordet »merit« ikke i denne forbindelse.

Til stk. 3.

Det foreslåede bestemmelse indebærer, at der for hvert uddannelseselement i et fleksibelt forløb henvises til de regler, der gælder for uddannelseselementer eller den uddannelse, som den oprindelig indgår i, inkl. regler om prøver, klager mv.

Til stk. 4.

Uddannelseselementer, der ikke indeholder prøver, eller hvor prøverne ikke er gennemført, og uddannelseselementer gennemført på en privat uddannelsesinstitution foreslås højst at kunne indgå med 1/10 årsværk i fleksible forløb.

Til § 19

Om regulerede forløb fastsættes uddannelsesbekendtgørelser om de enkelte uddannelser, herunder generelle regler for uddannelserne og evt. fælles regler for grupper af uddannelser. Et reguleret forløb vil også kunne bestå af en allerede erhvervet uddannelse og et påbygningsforløb, der tilsammen giver en fuld uddannelse.

For visse eksisterende videreuddannelser (deltidsuddannelser under lov om åben uddannelse), der ikke giver en kompetence på videregående niveau i videreuddannelsessystemet, vil det kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte regler om påbygningsforløb oven på den erhvervede uddannelse med henblik på, at de erhvervede kvalifikationer tilsammen giver en fuld uddannelse på et kompetenceniveau inden for videreuddannelsessystemet inkl. afgangsprojekt. En sådan uddannelse vil være adgangsgivende til det højere niveau inden for videreuddannelsessystemet efter reglerne herom.

Om fleksible forløb forudsættes fastsat fælles regler om f.eks. kravene til afgangsprojekter, herunder regler om eksamen, og til sammensætningen af uddannelseselementer i de fleksible forløb, jf. bemærkningerne til §§ 17-18.

Til § 20

Formålet med at etablere et videreuddannelsessystem for voksne er at skabe rammer for fleksibel tilrettelæggelse af livslang læring og kompetenceudvikling tilrettelagt med udgangspunkt i voksnes erhvervs- og livserfaring. Rammerne for fleksibel tilrettelæggelse skal sikre, at den enkelte voksne opnår en bedre udnyttelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer og sin tidligere uddannelse (merit). Et vigtigt element i realiseringen af et sammenhængende videreuddannelessystem er, at der kan ske en så fleksibel meritgivning som muligt i uddannelsesinstitutionernes regi.

Man skal dog være opmærksom på, at uddannelserne i videreuddannelsessystemet for voksne er korte forløb. Derfor bør anvendelse af merit fra uddannelserne i det ordinære uddannelsessystem ses i lyset af nødvendigheden af progression i uddannelserne.

Der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder om meritvurderingen, jf. også ministerens anbefalinger i Redegørelse til Folketinget af februar 1999 om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser. Bemyndigelsen til ministeren tænkes udnyttet til bl.a. at kunne fastsætte regler om merit.

Til § 21

Der er brug for, at eksamens- eller uddannelsesbeviserne indeholder tilstrækkelig megen information om uddannelsernes fag og faglige indhold, så at de ud over den formelle dokumentation med henblik på arbejdsmarkedet også kan danne grundlag for vurdering i forbindelse med optagelse på andre videreuddannelser på højere kompetenceniveauer i Danmark eller i udlandet. Den foreslåede bemyndigelse til ministeren i stk. 2 tænkes udnyttet hertil.

Til § 22

De uddannelsesinstitutioner, der tilrettelægger fleksible forløb i en videregående uddannelse for voksne, skal alle godkende en personlig uddannelsesplan for en ansøger, som også vil kunne omfatte andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder en videregående uddannelse for voksne, jf. § 18. Der vil derfor være behov for, at institutionerne samarbejder om at udveksle information om deres uddannelser og andre spørgsmål.

Der vil også være behov for samarbejde om at udveksle information om praksis vedrørende merit i de regulerede forløb, jf. også bemærkningerne til § 20. Der kan derfor tænkes at være behov for, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler, der giver rammer og retningslinjer for et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. I forbindelse hermed bør uddannelsesinstitutioner, der udbyder ens eller sammenlignelige uddannelser, samarbejde om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, herunder koordinere studieordninger og etablere fælles censorkorps.

Til § 23

Til stk. 1.

Ifølge forslaget finansieres enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne samt landbrugsuddannelserne, der udbydes som led i en uddannelsesplan for en grunduddannelse for voksne, efter lov om åben uddannelse både med hensyn til fuld eller delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse samt udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift.

Det samme gælder afsluttende svendeprøve, hvis et grunduddannelsesforløb afsluttes hermed, og som afholdes efter de regler, der gælder for de tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder udgifter til materiale m.v. i forbindelse med svendeprøve og undervisningsforløb i øvrigt, dvs. eventuelle praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1.

Med hensyn til social- og sundhedsuddannelserne henvises til de almindelige bemærkninger under afsnittet Social- og sundhedsuddannelserne.

Til stk. 2.

Ved de uddannelsesaktiviteter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (enkeltfag fra erhvervsuddannelserne som og fra landbrugsuddannelserne), forudsættes der ikke opkrævet deltagerbetaling efter lov om åben uddannelse, og der vil således ikke være tale om deltagerbetaling for GVU inden for erhvervsuddannelser eller landbrugsuddannelser.

Til stk. 3.

Den institution, der er godkendt til at udbyde GVU efter § 5, stk. 2, modtager tilskud efter lov om åben uddannelse for kompetencevurdering, herunder eventuelt kompetenceafklarende forløb, samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan for et GVU-forløb. Også f.eks. et AMU-center, der er godkendt efter § 5, stk. 2, til at udbyde GVU, men som ikke er godkendt til at udbyde erhvervsrettede ungdomsuddannelser og derfor ikke kan udbyde enkeltfag herfra under lov om åben uddannelse, kan efter lov om åben uddannelse modtage tilskud til kompetencevurdering, vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan for et GVU-forløb.

Til stk. 4.

For svendeprøve, jf. erhvervsuddannelseslovens § 33, stk. 3 og 4, yder staten tilskud til de faglige udvalgs udgifter til prøve, jf. § 6 i lov om åben uddannelse.

Til § 24

Til stk. 2.

Hvis det pågældende avu-enkeltfag eller hf-enkeltfag er omfattet af deltagerbetaling, afholder deltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efter de vilkår, der gælder for det enkelte fag i henhold til den pågældende lov. I det forslag til lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der fremsættes samtidig hermed, er det forudsat, at undervisningsministeren kan bestemme, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling til uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesstøtte for voksne til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse., og at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Til § 25

Ifølge lovforslaget finansieres regulerede forløb i videregående uddannelser i henhold til lov om åben uddannelse, både med hensyn til tilskud og deltagerbetaling. For uddannelseselementer i fleksible forløb i videregående uddannelser, der er omfattet af lov om åben uddannelse, samt for afgangsprojekt og vejledning modtager institutionen tilskud og opkræver betaling for deltagelse i undervisningen i henhold til bestemmelserne i lov om åben uddannelse.

De videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne er i øvrigt omfattet af reglerne i lov om åben uddannelse med hensyn til tilrettelæggelse og udbud, herunder godkendelse af uddannelsesinstitutioner til at udbyde regulerede forløb, og om selvstuderende.

Til §§ 27 og 28

Uddannelseselementer i fleksible forløb i videregående uddannelser, der gennemføres i henhold til anden lovgivning, finansieres efter reglerne i den pågældende lovgivning. Godkendte uddannelseselementer i fleksible forløb, der hører under og finansieres af amtskommuner, kommuner, eller private, og uddannelseselementer fra udenlandske uddannelsesinstitutioner finansieres efter de vilkår, som gælder for den enkelte uddannelse, herunder evt. vilkår om deltagerbetaling.

Til § 29

De eksisterende råd, der efter den foreslåede bestemmelse skal rådgive undervisningsministeren om de enkelte uddannelsesniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne, er følgende

GVU-niveauet: Erhvervsuddannelsesrådet, Rådet for Social- og sundhedsuddannelserne, Landbrugsuddannelsesrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

VVU-niveauet: De fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser, jf. nedenfor om Diplom og Master, for så vidt angår faglige spørgsmål, navnlig sammenhængen til de øvrige videregående uddannelser. Erhvervsakademirådet for så vidt angår tværgående spørgsmål om dette uddannelsesniveau.

Diplom- og Master-niveauet: De fem uddannelsesråd for de videregående uddannelser: Samfundsuddannelsesrådet, Teknisk Uddannelsesråd, Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd, Humanistisk Uddannelsesråd, Sundhedsuddannelsesrådet og det påtænkte Råd for de mellemlange videregående uddannelser, der foreslås oprettet efter det fremsatte lovforslag om de mellemlange videregående uddannelser, for så vidt angår tværgående spørgsmål om dette uddannelsesniveau.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under Rådgivning, hvor det nævnes, at der i et samtidig hermed fremsat lovforslag foreslås nedsat et Voksenuddannelsesråd, der bl.a. skal rådgive undervisningsministeren om tværgående spørgsmål om videreuddannelsessystemet for voksne og om åben uddannelse i øvrigt.

Til § 30

Til stk. 1.

Den foreslåede klagebestemmelse tager hensyn til, at den skal omfatte både statslige og private selvejende institutioner, og at bestemmelsen skal omfatte både GVU-niveauet og de videregående uddannelsesniveau. Afgørelser truffet af statslige institutioner kan som udgangspunkt ankes til højere instans, medmindre ankeadgangen afskæres, medens der skal være særlig hjemmel for at afgørelser truffet af private institutioner kan påklages til højere instans. Den foreslåede formulering dækker begge områder.

Efter forslagets stk. 1 er kun klager over retlige spørgsmål omfattet af klageadgangen til ministeren.

Til stk. 2.

Efter forslaget til stk. 2 kan ministeren bestemme, at klageadgangen afskæres. Muligheden for at afskære klageadgangen vil ikke blive udnyttet til at afskære klageadgangen i forhold til private selvejende institutioner. Bestemmelsen i sidste del af stk. 2 gør det muligt at nedsætte et særligt ankenævn i overensstemmelse med, hvad der allerede er gældende for uddannelsessystemet i øvrigt på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Til § 31

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til § 3, stk. 7, i lov om åben uddannelse. Den giver undervisningsministeren hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutionerne, at de ligesom andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder voksenuddannelse, skal lægge deres udbud ind i VIDAR-databasen, der er et informationssystem for voksenuddannelse.

Til § 32

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemler til at fastsætte nærmere regler om kvalitetskontrol, herunder om censorinstitutionen, og disciplinære foranstaltninger over for deltagerne. Bestemmelsen er medtaget for at sikre, at uddannelser, der reguleres alene af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, også kan omfattes af regler herom. Med disciplinære foranstaltninger over for deltagerne tænkes på advarsler, midlertidige og varige bortvisninger. Det vil være yderst sjældent, at bortvisning vil kunne finde sted. På universitetsområdet findes allerede en bestemmelse om adgang til at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger.

Til § 33

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bekendtgørelser om diplom- og masteruddannelser, der er udstedt i medfør af lov om åben uddannelse, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 34

Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne foreslås omfattet af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Fremsat den 30. marts 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne