Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer

Bilag

§ 1

I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 9 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2 måneder« til: »5 år«.

2. § 9 c, stk. 2, affattes således

»Politiet underretter spillekasinoet om straffesagens endelige udfald. Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en sigtelse frafaldes, skal spillekasinoet straks slette den pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den registrerede frifindes for det anmeldte forhold.«

3. § 9 c, stk. 3, affattes således

»Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter straffesagens afslutning.«

4. I § 9 c, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.

»Oplysningerne kan dog videregives til andre spillekasinoer, hvis den registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det spillekasino, der modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de danske spillekasinoer, som oplysningerne videregives til.«

5. I § 9 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Et spillekasino kan foretage registrering af oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling. Spillekasinoet kan anvende oplysningerne som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for behandlingen af disse oplysninger.«

6. § 9 d ophæves.

7. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,« til: »Der kan ske tilbagekaldelse eller frakendelse af tilladelser,«.

8. § 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

9. § 22, stk. 2, affattes således

»Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen justitsministeren. Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

10. § 23, stk. 1, affattes således

»Justitsministerens afgørelse efter § 22, stk. 2, 2. pkt., kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes overfor Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af Justitsministeriet for retten i den borgerlige retsplejes former.«

11. § 24, stk. 3, affattes således

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund og formål

Lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer og lov nr. 421 af 13. juni 1990 om afgift af spillekasinoer trådte i kraft den 31. december 1990. Ved loven blev der indført mulighed for at oprette og drive kasinovirksomhed i Danmark efter tilladelse fra Justitsministeriet.

Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 blev der foretaget en række ændringer af lov om spillekasinoer og af lov om afgift af spillekasinoer. Folketingets forhandlinger er gengivet i Folketingstidende 1993-1994: sp. 545, 1958 ff., 4163 ff., 4356 f; tillæg A 454; tillæg B 429. Ændringerne trådte i kraft henholdsvis den 1. januar 1994 og den 1. juli 1994.

Formålet med ændringerne var navnlig at foretage en forbedring af kontrollen med spillekasinoer, at sikre en bedre og mere konkurrencedygtig virksomhed og at tilpasse afgiften af spillekasinoer til kasinoernes økonomiske forhold.

Som led heri blev der i tilpasset form overført en række regler fra Rådets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF) til kasinovirksomhed. Der blev således indført regler om gæsteregistrering (§ 9 a) og om underretning af politiet ved mistanke om hvidvaskning af penge eller uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling (§§ 20 a, stk. 5, og 20 b).

Blandt andet på baggrund af kasinoernes generelt dårlige økonomiske situation og øgede udgifter til kontrol blev afgiften samtidig ændret fra at være proportional til at være progressiv. Dette medførte navnlig en afgiftslettelse for de mindre kasinoer.

I § 3, stk. 2, i lov nr. 1096 af 22. december 1993 om ændring af lov om spillekasinoer og lov om afgift af spillekasinoer blev det fastsat, at lov om spillekasinoer skulle tages op til revision senest i folketingsåret 1997-98.

På den baggrund fremsatte justitsministeren den 4. februar 1998 lovforslag L 178 om ændring af lov om spillekasinoer. Lovforslaget indeholdt forslag om at forlænge opbevaringsfristen for oplysninger om ankommende kasinogæsters identitet m.v. til 5 år samt mulighed for spillekasinoerne til at videregive oplysninger om personer, der til politiet var anmeldt for på et spillekasino at have begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling. På grund af udskrivelsen af folketingsvalg nåede forslaget imidlertid ikke at blive 1. behandlet.

For at opfylde forpligtelsen i henhold til revisionsbestemmelsen fremsatte justitsministeren efter valget på ny lovforslaget som L 34. Forslaget blev førstebehandlet den 2. april 1998, men bortfaldt i overensstemmelse med grundlovens § 41, stk. 4, ved folketingsårets udgang.

Ved beretning af 24. februar 2000 om visse ændringer i kasinolovgivningen (Alm. del - bilag 606) opfordrede et flertal i Folketingets Retsudvalg justitsministeren til inden 1. april 2000 at ændre kasinobekendtgørelsen, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer, således at kravet om minimumséntre ophæves, at mindsteindsatsen på de gevinstgivende spilleautomater sænkes fra 5 kr. til 1 kr., og at det gøres muligt at udbetale jackpot-gevinster i check. Endvidere blev justitsministeren opfordret til inden udgangen af marts måned 2000 at fremsætte et forslag til ændring af lov om spillekasinoer, der giver kasinoerne mulighed for at opbevare oplysninger om kasinogæsterne i længere tid end 2 måneder samt mulighed for at kunne videregive oplysninger til andre kasinoer.

Formålet med lovforslaget er at følge opfordringen fra Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet agter samtidig at ændre spillekasinobekendtgørelsen i overensstemmelse med opfordringen fra udvalget.

Justitsministeriet er opmærksom på, at sigtet med Retsudvalgets opfordring til at tillade videregivelse af oplysninger til andre spillekasinoer formentlig - i overensstemmelse med Justitsministeriets tidligere lovforslag L l78 af 4. februar 1998 og L 34 af 26. marts 1998 - har været, at de danske spillekasinoer indbyrdes skulle kunne udveksle oplysninger om personer, der til politiet er anmeldt for at have forøvet strafbart forhold på et dansk spillekasino.

Den af Justitsministeriet nu foreslåede affattelse af spillekasinolovens § 9 c afviger imidlertid herfra, idet det foreslås, at alene oplysninger om personer, der er fundet skyldige i strafbare forhold forøvet på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling, vil kunne udveksles mellem spillekasinoerne.

Baggrunden herfor er, at det efter Justitsministeriets opfattelse vil være i strid med EU-retten, hvis man indfører en adgang til udveksling af oplysninger mellem danske spillekasinoer uden samtidig at give adgang til videregivelse til spillekasinoer i andre EU-lande.

Oplysninger videregivet til spillekasinoer i andre EU-lande vil skulle behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i vedkommende EU-land, og disse regler må antages at sikre et højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med EF-direktivet af 24. oktober 1995 om behandling af personoplysninger. Spillekasinolovens særlige regler om behandling af oplysninger gælder imidlertid ikke i disse lande. Det vil heller ikke kunne påregnes, at der i andre EU-lande gælder regler, der er identiske med spillekasinolovens særlige regler, herunder reglen om, at et spillekasino under strafansvar er forpligtet til at slette en registrering af en anmeldelse af et strafbart forhold, hvis den anmeldte person ikke findes skyldig i forholdet.

Det ville på den baggrund kunne give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis adgangen til at videregive oplysninger til andre spillekasinoer blev udformet således, at der kunne videregives oplysninger om anmeldelser om falskspil m.v., idet der under en sådan ordning ikke ville være tilstrækkelig sikkerhed for, at registreringen blev slettet, hvis en anmeldt person senere blev frifundet eller sagen mod ham opgivet. De udenlandske spillekasinoer ville derfor eventuelt fortsat kunne opbevare oplysninger om anmeldelser og anvende dem til at afvise gæster fra et spillekasino, efter at straffesagen af anklagemyndigheden var blevet opgivet eller var endt med en frifindelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Behovet for ændringer

På baggrund af den revisionsbestemmelse, der blev indsat ved den seneste ændring af loven, hørte Justitsministeriet i 1997 en række myndigheder og organisationer om, hvorvidt der fandtes at være behov for at foretage ændringer i kasinoloven.

Der blev ikke i høringssvarene peget på et behov for at foretage grundlæggende ændringer i lovens regler. Dog fandt Dansk Casinoforening, at en lang række af de forhold, der hidtil har været reguleret ved administrative forskrifter, fremover burde være lovbundne regler. Hovedparten af svarene vedrørte således de regler, der administrativt er fastsat i bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de seneste ændringer i lov om spillekasinoer har været hensigtsmæssige, og at de nuværende regler i hovedsagen er velfungerende. I forhold til lovens regler om registrering og kontrol er det Justitsministeriets indtryk, at kontrollanterne og spillekasinoerne foretager indberetning til politiet i det omfang, der er pligt hertil. Da politiet kun har modtaget få indberetninger i forbindelse med mistanke om hvidvaskning, er der derfor ikke grundlag for at antage, at der i særligt omfang foregår aktiviteter af den karakter, som reglerne har tilsigtet at modvirke.

I 1993, hvor lovændringen blev vedtaget, havde 5 af de 6 kasinoer underskud. Ifølge kasinoernes regnskaber er der siden da sket en væsentlig forbedring, og i perioden 1996-98 havde alle kasinoer overskud. Den ændring af afgiften, der blev gennemført må antages at være en medvirkende årsag til denne udvikling.

Udover de ændringer af reglerne om opbevaring og videregivelse af registrerede oplysninger, som er omfattet af opfordringen i Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000, foreslås der derfor alene ændringer af mere teknisk karakter.

2.2. Opbevaring af registrerede oplysninger

Efter lovens § 9 a, stk. 1, skal ethvert spillekasino registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af oplysningerne. Efter stk. 2 skal spillekasinoet samtidig med registreringen foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1 nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af optagelserne. Efter stk. 4 må de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og videoregistreringer alene videregives til politiet, der mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne, når det skønnes nødvendigt.

Reglerne om registrering blev indsat ved ændringsloven i 1993 som led i de regler, der skulle imødegå risikoen for hvidvaskning, falskspil og andre former for økonomisk kriminalitet. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende 1993-1994, tillæg A, sp. 464-468.

I en evalueringsrapport vedrørende hvidvaskning i Danmark afgivet den 10. februar 1997 af »Financial Action Task Force« (FATF) er det påpeget, at den periode på 2 måneder, som registrerede data opbevares i, er for kort og ikke i overensstemmelse med almindelige krav. I Rådets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF) er det således i artikel 4 fastsat, at medlemsstaterne skal drage omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter skal opbevare oplysninger om legitimation i mindst 5 år efter, at kundeforholdet er ophørt. Direktivet er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993, som ændret ved lov nr. 1056 af 23. december 1998, hvor det i § 9, stk. 1 og 2, tilsvarende er bestemt, at identitetsoplysninger skal opbevares i mindst 5 år efter, at kundeforholdet er ophørt.

Den 14. juli 1999 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge. Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at drage omsorg for, at de forpligtelser, der følger af direktivet, kræves opfyldt af kasinoindehavere og personer eller selskaber, der forestår driften og/eller ledelsen af kasinoer, jf. ændringsdirektivets artikel 2a, nr. 8.

Vedtages ændringsdirektivet i den nu foreliggende form, vil det betyde, at spillekasinoerne skal kræve legitimation for alle kasinokunder, der køber eller bytter spillejetoner til en værdi af 1.000 Euro eller derover, jf. ændringsdirektivets artikel 3, stk. 3a, jf. stk. 2. Oplysninger om kasinogæstens identitet m.v. skal efter forslaget opbevares i mindst 5 år.

Direktivet er ikke færdigforhandlet. Justitsministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at tage skridt til en gennemførelse heraf i dansk ret. Lovforslaget indeholder derfor ikke en bestemmelse om, at spillekasinoerne skal kræve legitimation for alle kasinokunder, der køber eller bytter spillejetoner til en værdi af 1.000 Euro eller derover.

Lovforslaget indeholder imidlertid i overensstemmelse med opfordringen i Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000 til at forlænge opbevaringsperioden i § 1, nr. 1, en bestemmelse om, at oplysninger, der registreres efter § 9 a, stk. 1, skal opbevares i 5 år. Dette vil give politiet bedre mulighed for at kontrollere oplysninger fra mistænkte eller sigtede om, at midlerne hidrører fra kasinospil, hvilket kan have betydning i almindelige efterforskningssituationer. Herudover kan det få betydning for den udvidede adgang til konfiskation, der er indført ved straffelovens § 76 a, idet der efter denne bestemmelses stk. 4 ikke kan ske konfiskation, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.

Der ses derimod ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at kræve, at videoregistreringer efter § 9 a, stk. 2, skal opbevares i 5 år. Dels er det de identifikationsoplysninger, der registreres efter stk. 1, som har størst betydning for politiets efterforskningsmuligheder, dels ville et krav om væsentlig længere opbevaringstid for videobånd påføre kasinoerne uforholdsmæssigt store udgifter til opbevaringsplads m.v. Det foreslås derfor alene, at opbevaringsperioden for registreringer efter § 9 a, stk. 1, ændres fra 2 måneder til 5 år.

2.3. Videregivelse af registrerede oplysninger

Efter § 9 c, stk. 1, kan ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, hvis forholdene samtidig anmeldes til politiet. Registreringen kan i registreringsperioden danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som gæst i spillekasinoet. Hvis anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller sigtelsen senere frafaldes, skal politiet efter stk. 2 underrette spillekasinoet herom, og den pågældende registrering skal straks slettes. Det samme gælder, hvis den pågældende senere frifindes for det anmeldte forhold. Efter stk. 3 skal oplysninger registreret i henhold til stk. 1, og som fører til domfældelse i anledning af det anmeldte strafbare forhold, automatisk slettes 5 år efter registreringen. Registrerede oplysninger må efter stk. 4 ikke videregives i videre omfang end nævnt i § 9 a, stk. 4, hvilket medfører, at der alene kan ske videregivelse til politiet.

Reglen om, at der kun kan ske videregivelse til politiet, indebærer, at de enkelte kasinoer ikke kan udveksle oplysninger om personer, som af et spillekasino er taget i at begå falskspil eller andre strafbare handlinger, eller som er dømt herfor. Den pågældende person vil derfor kun blive registreret i det kasino, hvor forholdet har fundet sted, og de øvrige kasinoer vil ikke have grundlag for at afvise personen som gæst. Dette er af branchen fremhævet som et problem.

For at mindske risikoen for, at en person, der på et kasino har spillet falsk eller begået andre strafbare handlinger, gentager disse handlinger på andre kasinoer, forekommer det efter Justitsministeriets opfattelse rimeligt, at oplysninger om personer, der på et spillekasino har begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling kan videregives til andre spillekasinoer. Der synes i disse tilfælde at være tale om varetagelse af berettigede interesser på et begrænset område, hvor disse interesser klart overstiger hensynet til den registrerede.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er der fastsat nærmere regler om behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af edb, og om ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Direktivet er vedtaget med det sigte at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger. Sigtet er endvidere at fjerne hindringerne for udveksling af personoplysninger inden for Fællesskabets område, jf. direktivets artikel 1, stk. 1 og 2, samt præamblens betragtning 1-11.

Direktivet indebærer ikke, at medlemsstaterne skal tillade videregivelse af oplysninger om strafbare forhold forøvet på danske spillekasinoer til andre spillekasinoer, herunder spillekasinoer i andre EU-lande.

Det vil imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse være i strid med EU-retten, hvis man tillod videregivelse af sådanne oplysninger mellem danske spillekasinoer og afskar videregivelse til spillekasinoer i andre EU-lande. En bestemmelse om videregivelse af registrerede oplysninger indebærer derfor, at oplysningerne vil kunne videregives til spillekasinoer, der er hjemmehørende i andre EU-lande.

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne herefter vil skulle behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i vedkommende andet EU-land, og at disse regler må antages at sikre et højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med direktivet om behandling af personoplysninger.

Oplysningerne vil endvidere kunne videregives til spillekasinoer, der er hjemmehørende i lande uden for EU, hvis de strenge betingelser herfor i § 27 i lovforslag nr. 147 af 9. december 1999 om behandling af personoplysninger er opfyldt. Det er bl.a. en forudsætning herfor, at vedkommende tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Efter Justitsministeriets opfattelse må regler om udveksling af oplysninger mellem spillekasinoer udformes under hensyn til, at videregivelse af de pågældende oplysninger også kan ske til spillekasinoer uden for Danmark.

Det må i den forbindelse tages i betragtning, at spillekasinolovens særlige regler om behandling af oplysninger ikke gælder i andre EU-lande m.v. Selv om de regler om behandling af personoplysninger, der på grundlag af direktivet om behandling af personoplysninger gælder i andre EU-lande, må antages at sikre et højt beskyttelsesniveau, vil det heller ikke kunne påregnes, at der i andre EU-lande gælder regler, der er identiske med spillekasinolovens særlige regler, herunder reglen om at et spillekasino under strafansvar er forpligtet til at slette en registrering af en anmeldelse af et strafbart forhold, hvis den anmeldte person ikke findes skyldig.

Justitsministeriets tidligere lovforslag L 178 af 4. februar 1998 og L 34 af 26. marts 1998 medførte adgang for spillekasinoerne til at videregive oplysninger om anmeldte forhold, men således at en registrering af oplysningerne straks skulle slettes, hvis sagen af anklagemyndigheden blev henlagt eller endte med en frifindelse.

Når ordningen med videregivelse af oplysninger om falskspil m.v. også skal gælde i forhold til udenlandske spillekasinoer, vil det på den ovenfor angivne baggrund kunne give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis adgangen til at videregive oplysninger til andre spillekasinoer blev udformet således, at der kunne videregives oplysninger om anmeldelser om falskspil m.v., idet der under en sådan ordning ikke ville være tilstrækkelig sikkerhed for, at registreringen blev slettet, hvis en anmeldt person senere blev frifundet eller sagen mod ham opgivet. De udenlandske spillekasinoer ville derfor eventuelt fortsat kunne opbevare oplysninger om anmeldelser og anvende dem til at afvise gæster fra et spillekasino, efter at straffesagen af anklagemyndigheden var blevet opgivet eller var endt med en frifindelse.

Justitsministeriet har af denne grund fundet det rigtigst alene at stille forslag om adgang til udveksling af oplysninger om personer, der er fundet skyldige i falskspil eller andet strafbart forhold i forbindelse med spillenes afvikling. Lovforslagets § 1, nr. 4, er udformet i overensstemmelse hermed.

Justitsministeriet skal samtidig pege på, at en sådan snævrere videregivelsesadgang må antages at begrænse ordningens praktiske værdi for spillekasinoerne.

Forslaget vil på den anden side indebære, at danske spillekasinoer kan registrere oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i falskspil eller andre strafbare handlinger på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling, og anvende oplysningerne til at afvise de pågældende personer som gæster på et dansk spillekasino, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Et dansk spillekasino vil tillige fortsat kunne afvise gæster, der er anmeldt til politiet for på det pågældende spillekasino at have begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, selv om forholdet endnu ikke er endeligt afgjort, jf. den gældende regel i spillekasinolovens § 9 c, stk. 1.

I tilknytning til den foreslåede regel om videregivelse af oplysninger om afsluttede straffesager, hvor en person er fundet skyldig, foreslår Justitsministeriet i lovforslagets § 1, nr. 3, jf. § 1, nr. 4 og 5, at oplysninger om strafbare forhold skal kunne opbevares på danske spillekasinoer i 5 år efter straffesagens afslutning.

Denne sletteregel er begrænset til de danske spillekasinoer. Det følger imidlertid af direktivet om behandling af personoplysninger artikel 6, stk. 1, at personoplysninger skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, og til de formål, hvortil de senere behandles. Personoplysningerne skal endvidere være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt til at slette eller berigtige oplysninger, der er urigtige eller ufuldstændige i forhold til det formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de behandles på et senere tidspunkt. Endelig må personoplysninger ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de behandles på et senere tidspunkt.

2.4. Andre ændringer

De gældende bestemmelser i spillekasinolovens § 22 og § 23 vedrører adgangen til tilbagekaldelse af tilladelse til kasinodrift. Tilbagekaldelse kan ske af de i § 22, stk. 1, nævnte grunde, og afgørelse herom træffes af justitsministeren.

Efter § 22, stk. 1, nr. 1, er justitsministeren bemyndiget til at tilbagekalde en tilladelse til kasinodrift, hvis indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af spillekasinoloven, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen. Efter § 22, stk. 1, nr. 2, kan justitsministeren endvidere tilbagekalde en tilladelse til kasinodrift, hvis indehaveren af en tilladelse dømmes for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der rejses spørgsmål om berettigelsen af en sådan ordning, der indebærer, at den pågældende særmyndighed - efter at straffesagen er afsluttet, og straffen er udmålt kan iværksætte yderligere sanktioner under henvisning til de samme forhold, som er bedømt under straffesagen.

Generelle straffeprocesuelle principper og almindelige retssikkerhedsmæssige hensyn kan således tale for, at der under straffesagen så vidt muligt gøres endeligt op med retsfølgerne af tilladelsesindehaverens strafbare forhold.

Det foreslås derfor ved lovforslagets § 1, nr. 9, at afgørelse om tilbagekaldelse begrundet i forhold omfattet af § 22, stk. 1, nr. 1, fremover træffes af domstolene.

Endvidere foreslås kasinolovens § 22, stk. 1, nr. 2, af samme grund ophævet. Ophævelsen af bestemmelsen har alene den konsekvens, at spørgsmål om frakendelse fremover vil skulle afgøres af domstolene efter straffelovens § 79.

Domstolsprøvelse af de afgørelser om tilbagekaldelse, der herefter kan træffes af justitsministeren, bør ske i den borgerlige retsplejes former, idet de ikke vedrører strafbare forhold.

I § 24, stk. 3, er fastsat følgende: »Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar«. Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske personer) blev der i straffelovens 5. kapitel indsat regler om juridiske personers strafansvar. Efter gennemførelsen af denne lov bør bestemmelser om strafansvar for juridiske personer generelt udformes som foreslået i § 1, nr. 11, og det var ved ændringen af straffeloven forudsat, at ældre bestemmelser om hjemmel til selskabsansvar løbende ændres. Ændringen er en konsekvens heraf.

2.5. Ændringer i administrative forskrifter

Veksling af spillemærker til kontanter skulle oprindelig ske i check, hvis beløbet oversteg 10.500 kr. Baggrunden for denne regel var navnlig, at man ville undgå, at personer skulle forlade kasinoet med store kontantbeløb, hvilket kunne øge risikoen for berigelsesforbrydelser. Ved § 13 i Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 blev det fastsat, at veksling af spillemærker kun må ske til kontanter, og at udbetaling af gevinster fra gevinstgivende spilleautomater alene må ske i kontanter. Ophævelsen af den såkaldte checkregel skete administrativt i tilknytning til ændringen af spillekasinoloven og skyldtes, at reglen medførte, at personer, der til kasinoet medbragte kontanter hidrørende fra kriminelle handlinger, ved veksling til spillemærker og senere til checks ville kunne antageliggøre deres adkomst til pengene. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 6-12 af 2. december 1993 fra Folketingets Retsudvalg (L 29 - bilag 6, 7 og 8).

Dansk Casinoforening har foreslået, at checkreglen genindføres med hensyn til udbetaling af store jackpot-gevinster (gevinster vundet på gevinstgivende spilleautomater) og et flertal i Folketingets Retsudvalg har ved beretning af 24. februar 2000 opfordret justitsministeren til at ændre kasinobekendtgørelsen, således at jackpot-gevinster kan udbetales ved check.

For at imødegå enkeltpersoners risiko for at blive udsat for berigelsesforbrydelser, hvis de forlader kasinoet med meget store kontantbeløb og for at mindske spillekasinoernes behov for at ligge inde med kontantbeholdninger, agter Justitsministeriet at indføre bestemmelser om, at gevinster på mellem 20.000 kr. og 150.000 kr. vundet på gevinstgivende spilleautomater kan udbetales i check, og at gevinster på mere end 150.000 kr. vundet på gevinstgivende spilleautomater skal udbetales i check. Identiteten på vinderen skal være fastslået, inden gevinsten udbetales i check.

I Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000 opfordres justitsministeren endvidere til at ændre kasinobekendtgørelsen, således at mindsteindsatsen på gevinstgivende spilleautomater sænkes fra 5 kr. til 1 kr., jf. kasinobekendtgørelsens § 12, og at bestemmelsen om mindsteentré fjernes, jf. kasinobekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt. Justitsministeriet agter at ændre kasinobekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Som en konsekvens af ændringen af kasinobekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., vil Justitsministeriet tillige ophæve bestemmelserne i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt. (adgangen til i enkeltstående tilfælde vederlagsfrit at udstede personlige adgangskort), § 2, stk. 2 (forbud mod udlevering af spillemærker eller ydelser svarende til den erlagte entré), § 2, stk. 3 (adgangen til efter Justitsministeriets tilladelse at afholde særlige arrangementer) og § 2, stk. 6 (adgangen til efter tilladelse fra politiet i særlige tilfælde at give adgang til spillekasinoet uden at opkræve entré), da disse bestemmelser efter Justitsministeriets opfattelse ikke længere har relevans, når bestemmelsen om minimumsentré ophæves.

Spillekasinoerne kan fortsat afholde særlige arrangementer med henblik på at øge tilgangen til spillekasinoerne, men sådanne arrangementer vil ikke længere skulle forelægges Justitsministeriet til godkendelse.

3. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Politifuldmægtigforeningen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Finanstilsynet, Registertilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Århus kommune, Odense kommune, Helsingør kommune, Ålborg kommune, Børkop kommune, HORESTA, Dansk Casinoforening, FORCE Instituttet, Dansk Teknologisk Institut, HK-Service, Dansk Funktionærforbund-Serviceforbundet, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.m.

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige eller for spillekasinoerne.

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige aspekter.

5. Forholdet til EU-retten

Der er ved forslaget om at forlænge opbevaringsperioden for oplysninger, der registreres efter § 9 a, stk. 1, taget hensyn til Rådets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF), der indeholder en forpligtelse til at opbevare registrerede oplysninger i 5 år. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Den 14. juli 1999 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er der fastsat nærmere regler om behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af edb, og om ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Den registrering, der kan foretages af spillekasinoer om blandt andet strafbare forhold i medfør af § 9 c, er omfattet af dette direktiv. Reglerne i lovforslaget om videregivelse af sådanne oplysninger til andre spillekasinoer skønnes at være forenelige med direktivet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes at være foreneligt med EU-retten, jf. afsnit 5.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den periode, hvori spillekasinoerne skal opbevare identifikationsoplysninger om de ankommende gæster, ændres fra 2 måneder til 5 år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 2-3

Den foreslåede affattelse af § 9 c, stk. 3, indebærer, at spillekasinoerne får adgang til at opbevare oplysninger om personer, der er fundet skyldige i falskspil eller andet strafbart forhold i forbindelse med spillenes afvikling på et spillekasino, i 5 år fra straffesagens afslutning. Efter den gældende regel skal oplysningerne slettes 5 år efter registreringen.

Ved straffesagens afslutning forstås datoen for den endelige afgørelse i sagen.

Til nr. 4-5

Det foreslås, at spillekasinoerne skal kunne videregive oplysninger om personer, der er fundet skyldig i at have begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger på det pågældende spillekasino. Videregivelse vil først kunne ske, når det spillekasino, der har anmeldt forholdet, fra politiet modtager underretning om, at den pågældende er fundet skyldig.

Videregivelse vil kunne ske til spillekasinoer i Danmark og andre EU-lande samt efter omstændighederne til lande uden for EU.

Det danske spillekasino, der modtager oplysninger om personer, der er fundet skyldig i at have forøvet falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan registrere disse oplysninger og anvende dem som grundlag for afvisning af den pågældende som gæst på spillekasinoet.

Spillekasinoerne kan på samme måde registrere og anvende oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i tilsvarende kriminalitet.

Det foreslås, at oplysningerne skal slettes senest 5 år efter straffesagens afslutning.

At en person er fundet skyldig skal forstås sådan, at den pågældende er fundet skyldig i en lovovertrædelse eller idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9. Afgørelser, der vil være omfattet heraf, er navnlig bødestraf, betinget eller ubetinget frihedsstraf, tiltalefrafald, advarsler samt domme, hvor den pågældende er fundet skyldig, men hvor straffen er bortfaldet. Med betegnelsen fundet skyldig ligestilles, at en person indenretligt eller udenretligt har erkendt sig skyldig, herunder ved vedtagelse af et bødeforlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 6

Det foreslås, at bestemmelsen, der omhandler lov om privates registres anvendelse på spillekasinoloven, ophæves.

Ophævelsen medfører ikke nogen ændring i retstilstanden, idet lov om privates registre - der i folketingsåret 1999-2000 forventes afløst af lov om behandling af personoplysninger fortsat finder anvendelse på registreringer, der er foretaget med hjemmel i spillekasinoloven.

Til nr.7-10

De gældende bestemmelser i lovens § 22 og § 23 vedrører adgangen til tilbagekaldelse af tilladelse til kasinodrift. Tilbagekaldelse kan ske af de i § 22, stk. 1, nævnte grunde og afgørelse herom træffes af justitsministeren.

Det foreslås, at afgørelse om tilbagekaldelse begrundet i forhold omfattet af § 22, stk. 1, nr. 1, fremover træffes af domstolene.

Endvidere foreslås § 22, stk. 1, nr. 2, ophævet.

Fremover vil spørgsmål om frakendelse i de nævnte sager således skulle afgøres af domstolene, jf. den i lovforslaget foreslåede affattelse af § 22, stk. 2, 1. pkt., og straffelovens § 79.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 11

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Bestemmelsen indebærer, at et spillekasino efter denne lovs ikrafttræden vil kunne udlevere oplysninger om personer, der indenfor en periode på 5 år forud for lovens ikrafttræden er fundet skyldig i falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling. Spillekasinoerne vil ligeledes kunne registrere tilsvarende oplysninger modtaget fra andre spillekasinoer.

Kapitel 3 a

Registrering m.v.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 9 a. Ethvert spillekasino skal registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af oplysningerne.

1. I § 9 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2 måneder« til: »5 år«.

Stk. 2. Spillekasinoet skal samtidig med registreringen foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1 nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af optagelserne.

Stk. 3. Enhver gæst skal ved registrering efter stk. 1 forevise legitimation.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og videooptagelser må alene videregives til politiet, der mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne, når det skønnes nødvendigt.

§ 9 b. ---

§ 9 c. Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til politiet. Registrering som nævnt i 1. pkt. kan i registreringsperioden danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som gæst i spillekasinoet.

2. § 9 c, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse eller sigtelsen senere frafaldes, skal politiet underrette spillekasinoet herom, og den pågældende registrering skal straks slettes. Det samme gælder, såfremt den pågældende senere frifindes for det anmeldte forhold.

»Politiet underretter spillekasinoet om straffesagens endelige udfald. Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en sigtelse frafaldes, skal spillekasinoet straks slette den pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den registrerede frifindes for det anmeldte forhold.«

3. § 9 c, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, og som fører til domfældelse i anledning af det anmeldte forhold, skal automatisk slettes 5 år efter registreringen.

»Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter straffesagens afslutning.«

4. I § 9 c, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.

Stk. 4. Oplysninger, der er registreret i henhold til stk. 1, må ikke videregives i videre omfang end nævnt i § 9 a, stk. 4.

»Oplysningerne kan dog videregives til andre spillekasinoer, hvis den registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det spillekasino, der modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de danske spillekasinoer, som oplysningerne videregives til.«

5. I § 9 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Et spillekasino kan foretage registrering af oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling. Spillekasinoet kan anvende oplysningerne som grundlag for afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for behandlingen af disse oplysninger.«

§ 9 d. For registre, der oprettes i henhold til §§9 a 9 c, finder reglerne i §§ 5-7 e, §§ 21-25 og § 28 i lov om private registre tilsvarende anvendelse.

6. § 9 d ophæves.

§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren, såfremt

7. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,« til: »Der kan ske tilbagekaldelse eller frakendelse af tilladelser,«.

1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen,

2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,

8. § 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

9. § 22, stk. 2, affattes således

Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

»Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen justitsministeren. Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

10. § 23, stk. 1, affattes således

§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager.

»Justitsministerens afgørelse efter § 22, stk. 2, 2. pkt., kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes overfor Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af Justitsministeriet for retten i den borgerlige retsplejes former.«

Stk. 2. ---

§ 24. ---

11. § 24, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Fremsat den 30. marts 2000 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spillekasinoer