Legislator Case Law & Legislation
199912L00238 DK

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

23 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (23)

Statutory Text (23 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf. § 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra c og f,«.

2. I § 7, stk. 1, indsættes som litra e

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, jf. § 8, stk. 1, litra g.«.

3. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf. § 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

4. I § 8, stk. 1, indsættes som litra g

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10.«.

5. § 11, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Biler og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g«.

2. I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 11, stk. 8,«: »§ 7, stk. 1, litra e, «.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og e,«.

2. § 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således

»Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.«.

3. I § 16 A indsættes som stk. 10

»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af bilen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til bilen. Bilens værdi ansættes efter reglen i § 16, stk. 4.«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 3

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

2. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 4. stk. 1, - - -

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 4 a. - - -

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsesnummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1. Omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investereingsforeninger.

2. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7 B indsættes

»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i form af bil stillet til rådighed, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder tilsvarende anvendelse.«.

2. I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«.

3. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7 B indsættes

»§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i form af bil stillet til rådighed, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder tilsvarende anvendelse.«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, § 2, § 3, nr. 1 og nr. 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2001. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000, har § 3, nr. 2, først virkning fra og med indkomståret 2003. Ansatte, der har en bil stillet til rådighed for privat benyttelse, hvor bilen er omfattet af stk. 2, 2. pkt., kan vælge at anvende bestemmelserne allerede fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3. § 3, nr. 3, har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere.

Stk. 4. § 5 har virkning fra og med 1. januar 2001.

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2000 mellem regeringen, Socialitisk Folkeparti og Enhedslisten aftaltes det at fjerne det hidtidige loft for firmabil til rådighed.

På baggrund heraf foreslås det derfor, at de dyrere firmabiler i fremtiden beskattes efter de samme principper, som de mindre dyre firmabiler. Dette indebærer, at også de dyrere firmabiler fremover skal beskattes af hele deres værdi. De foreslåede regler er udformet med sigte på, at beskatningen af en firmabil tilnærmelsesvis, skal svare til, hvad det koster at holde en tilsvarende bil som privatperson.

Som følge heraf foreslås den nuværende maksimumgrænse på 450.000 kr. for værdiansættelse af en fri bil ophævet, og istedet indføres en degressiv beløbsgrænse for værdiansættelsen af fri bil. Den skattepligtige værdi sættes herefter til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Det foreslås samtidig, at bilens værdi mindst beregnes af 160.000 kr. - dvs. minimumsgrænsen i de gældende regler foreslås opretholdt. Der er valgt en degressiv beløbsgrænse, idet visse udgifter ved at holde bil ikke stiger i takt med bilens værdi.

Det er endvidere tanken at videreføre princippet om objektive skematiske regler for beskatning af fri bil for at undgå et unødigt tungt administrativt system for såvel skatteyderne som skattemyndighederne.

For en særlig persongruppe nemlig hovedaktionærer, foreslås indført regler, der skal sikre neutralitet i beskatningen uanset, om fri bil stilles til rådighed som løn eller som udbytte. I forlængelse heraf foreslås det samtidigt, at værdiansættelsen af en bil, der ydes som udbytte, sker efter de samme principper som for en fri bil ydet som et personalegode.

Som konsekvens af de foreslåede bestemmelser om ligestilling af beskatningen af bil ydet som udbytte eller som personalegode til en hovedaktionær foreslås det, at der tilvejebringes en indberetningspligt for arbejdsgivere m.v., der yder disse goder.

1. Gældende regler

Den skattepligtige værdi af en fri bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver til den skattepligtiges private benyttelse, beregnes som 25 pct. af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af 450.000 kr. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag, jf. LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Dette gælder dog kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende regulering, jf. LL § 16, stk. 4, 4. pkt. Som nævnt ovenfor kan bilens værdi ikke blive mindre end 160.000 kr. eller større end 450.000 kr.

Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Får hovedaktionæren en fri bil stillet til rådighed af selskabet, vil der foreligge maskeret udbytte.

Bestemmelsen indeholder ingen specifik værdiansættelsesregel, hvorfor en fri bil som stilles til rådighed for en hovedaktionær, ansættes til markedsværdien.

Er en hovedaktionær også ansat i selskabet eventuelt som direktør, vil et maskeret udbytte efter praksis kunne anses som en del af den samlede løn. Det afgørende er, om det samlede vederlag til aktionæren efter den eksisterende praksis om løn til aktionærer ikke er af en sådan størrelse, at aflønningen må anses for at indeholde et maskeret udbytte. Praksis for aflønning af aktionærer lægger forholdsvis vide rammer for, hvilken løn, der kan accepteres. Med den konsekvente beskatning af udbytter og aktieavancer opstår der ikke ofte tvister om fordelingen af løn og udbytte.

Efter de gældende regler beskattes udbytte som aktieindkomst hos hovedaktionæren, dvs. at for den del af det samlede udbytte under et reguleret grundbeløb på 37.200 kr. (2000) sker der beskatning med 25 pct., mens den resterende del beskattes med 40 pct.

En bil, der stilles til rådighed for en ansat som led i et ansættelsesforhold, er arbejdmarkedsbidragspligtig, ligesom der er pligt til at foretage særlig pensionsopsparing.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag eller foretages særlig pensionsopsparing af udbytte.

2. Lovforslagets indhold

Den skattepligtige værdi af en fri bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver til den skattepligtiges private benyttelse, beregnes som nævnt efter de gældende regler som 25 pct. af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af 450.000 kr.

Det foreslås nu, at beskatningen af fri firmabil ændres, således at den skattepligtige værdi sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Det foreslås samtidig, at bilens værdi mindst beregnes af 160.000 kr. - dvs. minimumsgrænsen i de gældende regler foreslås opretholdt.

Udover beregningsprincipperne for den skattepligtige værdi af fri bil foreslås der ikke ændringer i de gældende regler for beskatning af firmabiler, der som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for en ansat medarbejders private benyttelse.

Medarbejdere, som allerede har en fri firmabil, har modtaget bilen i forventning om, at bilen maksimalt ville blive beskattet af en værdi på 450.000 kr. De foreslåede regler vil indebære en lavere beskatning for firmabiler med en værdi mellem 300.000 kr. og 487.500 kr. i forhold til de gældende regler. For biler med en værdi herudover indebærer de foreslåede regler en skærpelse.

Som følge heraf foreslås det, at ansatte, der råder privat over en firmabil, som allerede er anskaffet af arbejdsgiveren inden lovforslagets fremsættelse, kan vælge mellem at anvende enten de gældende regler eller de foreslåede regler frem til og med indkomståret 2002.

For en fri bil, som stilles til rådighed for en hovedaktionær som udbytte, er der ikke behov for overgangsregler, idet beskatningen efter de gældende regler beregnes på grundlag af bilens fulde værdi.

Det foreslås, at værdiansættelsen af udbytte i form af at der stilles en firmabil til rådighed for en hovedaktionær, skal følge den foreslåede værdiansættelsesregel for personalegoder efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på hvilken værdi en ansat direktør mv. eller ikke-ansat en hovedaktionær bliver beskattet af, når de får stillet en firmabil til rådighed.

Det foreslås endvidere, at firmabiler, som stilles til rådighed for hovedaktionæren som udbytte, beskattes som personlig indkomst (B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Herved sikres det, at hovedaktionæren mv. beskattes ens, uanset om godet modtages som udbytte eller som løn, og beskatningen vil ikke være afhængig af en skønsmæssig vurdering af, om hovedaktionærens samlede aflønning er rimelig set ift. arbejdsindsatsen og selskabets overskud mv.

Ved at gøre indkomsten til personlig indkomst, opnås det, at der ikke kan spekuleres i at skifte mellem at udbetale godet som henholdsvis løn eller som udbytte. Med de foreslåede ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen aflønning og en hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed om beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, og det sikres, at et selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde.

Ifølge de gældende regler skal alle, der som led i deres virksomhed stiller en fri bil til privat rådighed for en ansat el. lign., indberette værdien heraf til de statslige told- og skattemyndigheder. Denne indberetningspligt foreslås opretholdt, men der foreslås samtidig indført en særlig indberetningspligt for ydelser ydet til hovedaktionærer (ansatte og ikke-ansatte) og ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Såfremt der stilles en fri bil til privat rådighed for denne persongruppe, skal yderen foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder, uanset om bilen udbetales som løn eller udbytte.

Endelig foreslås det, at en bil, der ydes som udbytte, omfattes af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionsopsparing.

3. Bevæggrundene for valg af beskatningsmodel for firmabil til privat rådighed.

Ifølge de gældende regler bliver en fri bil ikke beskattet af den del af værdien, som ligger over 450.000 kr. Dette indebærer, at beskatningen af f.eks. en Saab 2,0t SE Estate, som koster ca. 450.000 kr. i dag er den samme som beskatningen af en Ferrari 360 Modena til 2,3 mill. kr. Således er den skattepligtige værdi af såvel en Saab til 450.000 kr. som af en Ferrari til 2,3 mill. kr. for begge biler 25 pct. af 450.000 kr. svarende til 112.500 kr. Firmabiler kan i dag maksimalt beskattes med 25 pct. af 450.000 kr., hvilket svarer til 112.500 kr.

Ved at fjerne den øvre grænse på 450.000 kr., vil der generelt blive tale om, at beskatningen i væsentligt omfang vil overstige, hvad det koster selv at have en tilsvarende bil som privatperson. Nedenfor er vist, hvorledes firmabilsbeskatningen indvirker på rådighedsbeløbet. Udgangspunktet for beregningerne er, at en ansat kan vælge mellem enten at få en pengeløn og selv holde en bil eller en pengeløn og en firmabil. Uanset hvad den ansatte vælger, forudsættes udgifterne hertil at være ens for arbejdsgiveren. En ansat kan eksempelvis enten få en pengeløn på 700.000 kr. eller en pengeløn på 620.000 kr. og en firmabil, som årligt koster arbejdsgiveren 80.000 kr. På baggrund af disse størrelser beregnes skatten og lønmodtagerens rådighedsbeløb efter skat. Det sammenlignes herefter, om det er lønmodtageren, som kun får en pengeløn og selv holder bil, eller om det er lønmodtageren, som både får en pengeløn og en firmabil, som har størst rådighedsbeløb.

Resultatet ses i tabellen nedenfor.

Tabel 1. Fordel ved fri bil i forhold til pengeløn svarende til samme udgift for arbejdsgiver.

(Marginalskat 63,3%, kørsel 15.000 km om året)

nr.

Bilens værdi

Gældende

regler

Uden overgrænse

25%

300.000 <25%

300.000 > 20%

1

254.234

2.186

2.186

2.186

2

301.562

-2.754

-2.724

-2.674

3

410.659

-8.829

-8.829

-5.326

4

495.342

-7.486

-14.634

-8.451

5

614.006

12.509

-13.445

-3.506

6

715.509

19.581

-22.436

-9.285

7*

858.611

37.488

-29.893

-9.495

8*

1.001.713

55.604

-31.704

-9.495

9*

2.146.527

200.538

-67.938

-9.495

* Fiktiv bil. På en bil til 715.509 kr. udgør de årlige udgifter 20%, hvorfor denne sats også er anvendt for dyrere biler, hvor de faktiske leasingydelser ikke kendes.

Note: I beregningerne er det antaget, at der årligt køres 15.000 km. og at marginalskatten er på 63,3 pct.

Som det fremgår, vil lønmodtageren efter de gældende regler for beskatning af firmabiler have 12.509 kr. mere til rådighed, hvis der vælges en firmabil til 614.006 kr. end lønmodtageren, som vælger selv at afholde sine biludgifter.

Hvis den nuværende maximumgrænse på 450.000 kr. blot fjernes, vil lønmodtageren, der har en firmabil til 614.006 kr., have 13.445 kr. mindre til rådighed end lønmodtageren, som ikke har en firmabil. På baggrund heraf foreslås, at der fremover anvendes 2 forskellige skattesatser for firmabiler således, at den skattepligtige værdi sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten.

Skatteprocenterne på 25 pct. og 20 pct. er valgt på baggrund af, hvor store omkostningerne til at holde bil er. I den følgende tabel er det vist, hvor store de årlige omkostninger er ved at holde bil i forskellige prisklasser. Omkostningerne er baseret på oplysninger om, hvad det koster at lease en bil.

Tabel 2. Omkostninger ved bilhold

Bilmodel

Pris, kr.

Omkostninger, kr. pr. år

Omkostninger i.f.t. pris, pct.

Audi A3 1,6

231.900

62.600

0,27

Audi A3 1,8

254.200

67.000

0,26

Audi A4 1,6

277.100

66.300

0,24

Audi A4 1,6 avant

301.600

71.100

0,24

Audi A4 1.8 avant

339.600

78.000

0,23

Audi A6 1.8

410.700

88.700

0,22

Audi A6 1,8 T avant

495.300

100.700

0,20

BMW 528i sedan

614.000

132.300

0,22

BMW 528ia touring

715.500

143.400

0,20

Som det fremgår, er det relativt billigere at holde en større bil end en mindre bil. Således svarer omkostningerne ved at holde en Audi A3 1,6 (med en pris på ca. 230.000 kr.) til ca. 27 pct. af denne bils værdi. Omkostningerne ved at holde en BMW 528 ia touring (med en pris på ca. 700.000 kr.) svarer til ca. 20 pct. af denne bils værdi. Da omkostningerne ved at holde mindre biler er højere end ved at holde dyrere biler, er det hensigtsmæssigt at fortsætte med en procentsats på 25 pct. på den del af bilens værdi, der ligger under 300.000 kr. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at have en skattesats, som er mindre end 25 pct. på den del af bilens værdi, der ligger over 300.000 kr. Derfor foreslås det, at den del af en bils værdi, som ligger over 300.000 kr. beskattes med 20 pct.

Ændringen af den nuværende maximumgrænse på 450.000 kr. samt indførelsen af to forskellige skatteprocenter medfører, at beskatningen falder for de firmabiler som koster mellem 300.000 kr. og 487.500 kr. Årsagen er, at den skattepligtige værdi efter de nye regler sættes til 20 pct. af værdien over 300.000 kr. I den følgende tabel er den skattepligtige værdi og beskatningen beregnet for forskellige biler.

Tabel 3. Beskatning af firmabiler samt ændring heri, kr.

Bilens pris

Skattepligtigværdi

Skattepligtigværdi

Beskatning

Beskatning

Besparelse

gældende regler

forslag

gældende regler1)

forslag1)

300.000

75.000

75.000

47.475

47.475

0

350.000

87.500

85.000

55.388

53.805

1.583

400.000

100.000

95.000

63.300

60.135

3.165

450.000

112.500

105.000

71.213

66.465

4.748

500.000

112.500

115.000

71.213

72.795

-1.583

600.000

112.500

135.000

71.213

85.455

-14.243

700.000

112.500

155.000

71.213

98.115

-26.903

1.000.000

112.500

215.000

71.213

136.095

-64.883

1.500.000

112.500

315.000

71.213

199.395

-128.183

2.000.000

112.500

415.000

71.213

262.695

-191.483

1) Der er anvendt en marginalskat på 63,3 pct.

Som det fremgår, vil en lønmodtager, der eksempelvis kører i en firmabil til 350.000 kr. få en årlig skattebesparelse på 1.583 kr., jvf. tabel.

Det vil ikke være muligt, at lave et enkelt og administrerbart skattesystem, hvor beskatningen af alle firmabiler fuldstændig svarer til, hvad det koster selv at holde bil. Det skyldes, at omkostningerne ved bilhold vil være forskellige fra bil til bil og fra ejer til ejer. Eksempelvis er der forskel på, hvor store afskrivningerne og vedligeholdelsesomkostningerne er på bilerne. Der er også forskel på, hvor meget det koster at forsikre en bil. Udgifterne til forsikring er f.eks. afhængig af hvilken bil det er, hvilken bopæl man har, og om man f.eks. er elitebilist eller ej. Således vil omkostningerne ved at holde en bil til eksempelvis 200.000 kr. ikke være de samme for alle de biler, der koster 200.000 kr. Ligeledes vil omkostningerne variere efter årskørslen.

Selvom man bruger f.eks. 4, 5 eller flere forskellige skattesatser, vil det være meget vanskeligt at sikre, at beskatningen af alle de danske firmabiler altid svarer fuldstændig til, hvad det koster selv at holde biler. I praksis vil man derfor kunne finde eksempler på biler, som beskattes lidt for lempeligt og eksempler på biler, som beskattes lidt for hårdt.

Alt i alt vil ændringen af beskatningen af firmabiler betyde, at der i forhold til det nuværende system bliver en bedre og mere rimelig sammenhæng mellem omkostningerne ved at have en firmabil og omkostningerne ved selv at holde bil. Samtidig sikres det, at systemet ikke bliver unødigt tungt at administrere for hverken borgere eller myndigheder.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget skønnes at indbringe et merprovenu på ca. 5 mill. kr. i 2001, 10 mill. kr. i 2002 og 15 mill. kr. fra 2003 og årene fremefter, hvor ordningen er fuldt indfaset.

Halvdelen af provenuet vil tilfalde amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1,8 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og Skat.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ændringen af beløbsgrænsen og procentsatserne for fri firmabil til rådighed skønnes ikke at have mærkbare erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nogen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Ændringen af beløbsgrænsen og procentsatserne for fri firmabil til rådighed skønnes ikke at påvirke kørselsomfanget og har dermed ingen miljøeffekt.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har ikke været i høring.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

2001: 5 mill. kr., heraf amter og kommuner 2,5 mill. kr.

2002: 10 mill. kr., heraf amter og kommuner 5 mill. kr.

2003- frem: 15 mill. kr., heraf amter og kommuner 7,5 mill. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Engangsudgifter på 1,8 mill. kr. til edb-tilretning i Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer af forslagene under nr. 2 og 4.

Til nr. 2 og 4

Med indsættelsen af § 7, stk. 1, litra e, omfattes hovedaktionærer, som nævnt i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, af den personkreds, som er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Bidragsgrundlaget fastsættes i den foreslåede § 8, stk. 1, litra g, til at udgøre den skattepligtige værdi opgjort efter de foreslåede regler i ligningslovens § 16, stk. 4, af bil, der i form af udbytte stilles til rådighed for hovedaktionæren af selskabet.

De ændrede værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 4, vil tilsvarende skulle anvendes ved opgørelsen af bidragsgrundlaget af fri bil omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.

Til nr. 5

Ændringen af § 11, stk. 8, sikrer, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og den særlige pensionsopsparing af biler, der stilles til rådighed i form af udbytte, som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, vil ske ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen og bidragsopgørelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at der som følge af, at den skattepligtige værdi af bil, der stilles til rådighed som udbytte til hovedaktionærer, skal medregnes i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. forslaget under § 1, nr. 2 og 4, tilsvarende skal foretages særlig pensionsopsparing på 1 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede udvidelse af grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og opkrævning af særlig pensionsopsparing til at omfatte bil, der stilles til rådighed for ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer. De gældende aldersgrænser for opkrævning af særlig pensionsopsparing af B-indkomster foreslås således tilsvarende at skulle finde anvendelse for de omhandlede biler, hvorefter opkrævning af særlig pensionsopsparing sker første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år og sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66 år for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 8 M, stk. 1, er en konsekvens af at pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag udvides til at omfatte hovedaktionærer for så vidt de i form af udbytte får stillet bil til rådighed af selskabet, jf. forslagene under § 1, nr. 2 og 4. Med ændringen sikres, at hovedaktionærerne på linie med alle andre bidragspligtige får fradrag for arbejdsmarkedsbidraget og den særlige pensionsopsparing ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst.

Til nr. 2

Det foreslås, at beskatningen af fri firmabil ændres, således at den skattepligtige værdi sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Det foreslås samtidig, at bilens værdi mindst beregnes af 160.000 kr. Der ændres ikke iøvrigt ved de gældende principper for beskatning af fri firmabil i ligningslovens § 16, stk. 4.

Til nr. 3

Det foreslås, at værdiansættelsen af udbytte i form af fri bil til hovedaktionærer skal følge de i dette lovforslag foreslåede regler for værdiansættelsen af fri bil. På denne måde sikres det, at hvis hovedaktionæren er ansat som direktør eller lignende i selskabet, er beskatningen den samme, uanset om hovedaktionæren modtager ydelsen i form af udbytte eller som et personalegode.

Det foreslås, at disse specielle værdiansættelsesregler skal gælde for hovedaktionærer, hvilket vil sige ejere af hovedaktionæraktier som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Som hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der ejer eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste fem år har rådet over 50 pct. eller mere af stemmeværdien i selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn samt ægtefællerne eller dødsboerne til/efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold.

Ved opgørelsen af hvorvidt der er tale om hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en fond mv., hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Det betyder, at ejes det gode, som stilles til rådighed for hovedaktionæren af et helejet datterselskab, kan hovedaktionæren også beskattes af et maskeret udbytte.

Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet, eller om denne udelukkende har tilknytning som hovedaktionær. Er vedkommende ansat, kan udbytte efter praksis anses som en del af aktionærens løn, som beskrevet i gengivelsen af de gældende regler om udbytte.

En aktionær kan også beskattes af maskeret udbytte, såfremt fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, en virksomhed eller organisation hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren, som har rådigheden over den bil, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person, en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har rådigheden over bilen, kan hovedaktionæren beskattes efter de her foreslåede regler. Ved vurderingen af hvorvidt bilen anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.

Det foreslås, at værdiansættelsesreglerne i § 16, stk. 4, skal finde anvendelse, såfremt der er tale om en bil, der ydes som udbytte.

Til § 4

Med ændringerne i personskatteloven foreslås, at udbytte omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, hverken skal medregnes til aktieindkomsten, jf. ændringen under nr. 2, eller kapitalindkomsten, jf. ændringen under nr. 1. Ændringerne indebærer, at biler, som stilles til rådighed for hovedaktionærer som udbytte, beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Til § 5

Til nr. 1.

Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet vederlag i form af, at der er stillet en bil rådighed for privat benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte i form af bil stillet til rådighed, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10. Indberetningspligten gælder ligeledes, selvom modtageren yder fuldt vederlag herfor. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag til den pågældende. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten.

Den foreslåede personkreds, som der skal indberettes om, svarer til personalekredsen i den nuværende § 16, stk. 9, i ligningsloven. Det vil sige en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktør-titel er ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen, det forudsættes, at der er tale om en direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat, hvorimod vedkommende ikke nødvendigvis skal være (hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.

Til nr. 2 og 3.

De foreslåede ændringer til skattekontrollovens §§ 9 A (bestemmelse om indberetningstidspunkter) og 14 (straffebestemmelse) er konsekvensændringer af, at en bil tildelt som et løngode eller udloddet som udbytte udskilles i en særlig indberetningsbestemmelse. Det skal endvidere bemærkes, at skattekontrollovens § 9 (bødebestemmelse) også finder anvendelse, idet bestemmelsen blandt andet omfatter en henvisning til skattekontrollovens §§ 7-8 H, stk. 1-3.

Til § 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at de foreslåede regler i lovforslagets § 1,§ 2, § 3, nr. 1 og nr. 2, og § 4 om ændringerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligningslovens § 8 M, § 16, stk. 4, og personskatteloven alle har virkning fra og med indkomståret 2001.

Der foreslås en overgangsordning for frie biler som personalegode, der er anskaffet af arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000. For disse biler har de nye beregningsregler for den skattepligtige værdi først virkning fra og med indkomståret 2003. Ansatte, der råder privat over en sådan bil, kan dog vælge at anvende bestemmelserne allerede fra og med indkomståret 2001.

Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. Med formuleringen understreges det, at det er udbetalingstidspunktet, der er afgørende for om udlodningerne behandles efter de foreslåede regler. Der indføres ingen overgangsregel, da beskatningen efter de gældende regler sker på grundlag af bilens fulde værdi.

Det foreslås, at ændringerne i skattekontrolloven om indberetningspligten skal have virkning fra 1. januar 2001.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 7. stk. 1, - - -

d) personer, omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.

1. I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf. § 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra c og f,«.

2. I § 7, stk. 1, indsættes som litra e

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, jf. § 8, stk. 1, litra g.«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 8. stk. 1, - - -

3. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf. § 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse, efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.

4. I § 8, stk. 1, indsættes som litra g

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10.«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk.1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikker er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.

1. I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og e,«.

2. § 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således

stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999 udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der er anskafftet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskafftet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registerinsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5.pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7.pkt. nesættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

»Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.«.

3. I § 16 A indsættes som stk. 10

»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af bilen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til bilen. Bilens værdi ansættes efter reglen i § 16, stk. 4.«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

2. I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 11. - - -

5. § 11, stk. 8, affattes således

Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.

»Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Biler og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 14. - - -

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 E, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med bøde.

3. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

§ 17 f. For 1999 og senere år opkræves der en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

1. I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g«.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a og b samt c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

2. I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 11, stk. 8,«: »§ 7, stk. 1, litra e, «.

Lovforslag som fremsat 1999 238 Valid

Fremsat den 29. marts 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Ændring af beskatningen af fri bil og bil ydet som udbytte)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →