Legislator Case Law & Legislation
199912L00227 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om en arbejdsmarkedsfond

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 227 Valid

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 1055 af 23. december 1998, § 1 i lov nr. 278 af 12. maj 1999, § 1 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 af 29. december 1999 samt lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændring

1. I § 2 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Udlændinge, der modtager hjælp efter §§ 27 eller 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af ordningen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 227 Valid

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, litra f, indsættes efter »§§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik,«: »modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlænding i Danmark (integrationsloven),«.

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik": "samt introduktionsydelse og beskæftigelsestillæg efter § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)".

Lovforslag som fremsat 1999 227 Valid

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 2, nr. 1 har virkning for indbetalinger til ATP, som foretages af de kommunale myndigheder for april kvartal 2000 og senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en konsekvensændring som følge af, at udlændinge, der modtager ydelser i henhold til §§ 27 eller 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) i visse tilfælde er ATP-bidragspligtige. Endvidere gøres ATP-indbetalingerne som følge heraf bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondsloven. Endelig indebærer lovforslaget pligten til at foretage særlig pensionsopsparing på 1 pct. af de omhandlede ydelser efter integrationsloven.

Lovforslag som fremsat 1999 227 Valid

§ 27 i integrationsloven vedrører den månedlige introduktionsydelse for udlændinge. Denne ydelse er i henhold til loven fastsat for enlige personer til højst 7.410 kr. pr. person pr. måned og til højst 9.865 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige børn. § 29, stk. 2, vedrører udlændinge, der aktiveres i virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, og som ud over introduktionsydelsen modtager beskæftigelsestillæg.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ATP-indbetalingerne for modtagere af de nævnte ydelser efter integrationsloven indebærer, at Arbejdsmarkedsfonden tilføres provenu svarende til 8 pct. af ATP-indbetalingerne.

Administrative konsekvenser

Dette lovforslag medfører ikke administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne. De administrative og økonomiske merudgifter er allerede indregnet i den seneste ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (lov. nr. 57 af 25. januar 2000). For ATP vil der være tale om ubetydelige meromkostninger i forbindelse med denne udvidelse af medlemskredsen.

Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne samt forholdet til EU-retten

Lovforslaget medfører ikke erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne. Endvidere vil lovforslaget ikke have miljømæssige konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring forud for fremsættelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

amtskommuner

Arbejdsmarkedsfonden tilføres

provenu svarende til

arbejdsmarkedsbidraget af

ATP-indbetalingerne af

integrationsydelser

nej

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

amtskommuner

nej

nej

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

nej

nej

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

nej

nej

Miljømæssige konsekvenser

nej

nej

Administrative konsekvenser

for borgerne

nej

nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget er en følge af ændringen af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (lov nr. 57 af 25. januar 2000), der bl.a. indeholder regler om indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til en særlig pensionsopsparing (SP), jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3. Beregning af ATP- og SP-bidraget sker efter regler svarende til de regler, som gælder om indbetaling af ATP- og SP-bidrag for personer, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik. De nærmere bestemmelser herom er indeholdt i integrationsloven.

Til § 2

Med forslaget under § 1 udvides personkredsen, der er omfattet af ATP-ordningen, til også at gælde modtagere af introduktionsydelse og beskæftigelsestillæg efter § 27 og § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark.

Som en afledt konsekvens heraf foreslås det i nr. 1, at ATP-indbetalingerne for modtagere af introduktionsydelse efter integrationslovens § 27 skal medregnes i bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget på samme måde som ATP-indbetalinger for andre modtagere af overførselsindkomster.

For personer, der aktiveres i virksomhedspraktik og som modtager introduktionsydelse og beskæftigelsestillæg efter § 29, stk. 2, i integrationsloven, findes hjemmelen til at pålægge ATP-indbetalinger for de pågældende personer arbejdsmarkedsbidrag i lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra c. Personer, der modtager disse ydelser, anses for at være i et ansættelsesforhold, og de er derfor omfattet af de "almindelige" regler for lønmodtagerbidraget. Dvs., at de pågældende personer er omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1, litra a.

Det præciseres i forslaget under nr. 2, at selve introduktionsydelsen og beskæftigelsestillæget efter § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. Dette svarer til, at hjælp og beskæftigelsestillæg efter § 36 i lov om en aktiv socialpolitik, der udbetales til personer i jobtræning under samme vilkår og betingelser som introduktionsydelsen m.v., er undtaget fra bidragspligt efter arbejdsmarkedsfondsloven § 8, stk. 4.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Endvidere foreslås det, at arbejdsmarkedsbidraget beregnes på grundlag af de kvartalsvise indbetalinger til ATP, der vedrører april kvartal 2000 og senere.

Lovforslag som fremsat 1999 227 Valid

Fremsat den 22. marts 2000 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om ændring af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om en arbejdsmarkedsfond

(Udvidelse af kredsen af bidragsbetalende medlemmer)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →