Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven

Bilag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 12

»12) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

2. I § 10, stk. 2, 3. pkt., ændres »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »den skatteansættende myndighed«.

3. I § 13, stk. 12, 2. pkt., ændres »realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningsloven«.

§ 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 1999. Da AES er stiftet med virkning fra den 1. januar 1999, indebærer forslaget, at institutionen fritages for skattepligt med virkning fra institutionens første indkomstår. Da den foreslåede ændring er begunstigende, findes det ikke betænkeligt at tillægge ændringen virkning fra et tidspunkt forud for ikrafttrædelsen.

§ 1, nr. 2, har virkning for indgivelse af meddelelser dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Meddelelse, der indgives til de statslige told- og skattemyndigheder inden denne dato, færdigbehandles af disse myndigheder.

§ 1, nr. 3, har virkning fra og med indkomståret 2000.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 1999.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for indgivelse af meddelelser dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 4. § 1, nr. 3, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder en ændring af selskabsskattelovens regler om skattefritagelse, idet disse udvides til at omfatte Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). AES er en selvejende institution oprettet ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 med virkning fra den 1. januar 1999. Herved blev erhvervssygdomsområdet udskilt fra forsikringsregi. Institutionen er ikke omfattet af Rådets direktiv nr. 92/49/EØF (3. skadesforsikringsdirektiv) eller lov om forsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for så vidt angår AES´s finansielle opgaver. AES´s formål er lovbestemt, jf. bekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og institutionens opgave er at udbetale erstatninger m.v. til ansatte, der har pådraget sig en erhvervssygdom eller en pludselig løfteskade.

Det foreslås endvidere, at reglerne i selskabsskattelovens § 10, stk. 2, ændres, således at meddelelse om omlægning af indkomståret altid skal gives til den skatteansættende myndighed. Herved sikres, at meddelelse om omlægning af indkomståret i de tilfælde, hvor omlægningen er begrundet i specielle forhold, der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., jf. selskabsskattelovens § 10, stk. 2, 1.- 3. pkt., og i andre tilfælde, jf. § 10, stk. 2, 4. pkt., sker til samme myndighed.

Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 12, som følge af ophævelsen af realrenteafgiftsloven.

Provenumæssige konsekvenser

Princippet i ordningen er, at årets præmieindtægter skal modsvare udgifterne til de skader, der sker i året. Da nogle af erstatningerne sker i form af løbende udbetalinger over en årrække, skal der hensættes en del af årets præmieindtægt hertil. Disse hensættelser udgiftsføres i AES s regnskab og indgår således ved præmiefastsættelsen. Der er imidlertid ikke skattemæssig fradragsret på hensættelsestidspunktet, men først ved udbetalingen. Herved får AES en positiv skattepligtig indkomst i opbygningsfasen med deraf følgende skattebetaling.

I et ligevægtsforløb, hvor årets nytilgang af hensættelser svarer til udbetalingerne vedr. skader i tidligere år, vil der være skattemæssig balance. Ved en afvikling af AES vil der fremkomme et skattemæssigt underskud, som det ikke vil være muligt at udnytte. AES vil herved komme til at betale skat, uanset om summen af de skattepligtige indkomster over hele levetiden er nul.

Denne skat vil være utilsigtet, da den ikke ville være fremkommet i et egentligt forsikringsselskab, der er omfattet af fradragsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Det foreslås derfor at skattefritage AES.

Det fremgår af AES s regnskab for 1999 og budget for 2000, at hensættelserne vokser med op mod 100 mill. kr. årligt som følge af, at årets bidrag overstiger årets erstatningsudbetalinger. Gældende regler vil udløse en skat på ca. 30 mill. kr. heraf. Denne skat bortfalder ved skattefritagelsen.

Lovforslaget har ikke i øvrigt provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for staten, kommunerne eller amtskommunerne.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den foreslåede skattefritagelse af AES indebærer, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu i størrelsesordenen 30 mill. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige apekter.

Høring

Den foreslåede ændring i selskabsskatteloven om skattefritagelse af AES har været på høring i Finanstilsynet, Finansministeriet, Konkurrencestyrelsen, Socialministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og AES, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler er AES omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed skattepligtig af en eventuel erhvervsmæssig indkomst samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

AES har ikke - modsat forsikringsselskaber - fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser overfor de sikrede, og der er først adgang til at fradrage forpligtelserne på det tidspunkt, hvor der er opstået en endelig, retlig forpligtelse til at betale den pågældende erstatning. Derved har AES ikke mulighed for resultatudjævning, uanset at institutionen budgetterer med et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr.

Under hensyn til, at AES´s formål er fastsat af lovgivningsmagten, og at indtægterne dermed udelukkende kan anvendes til institutionens formål, foreslås det at undtage AES fra skattepligt. Herved sidestilles AES med Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, allerede er fritaget for beskatning.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal selskaber og foreninger m.v., der ønsker at omlægge et tidligere benyttet indkomstår til et andet indkomstår efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., give meddelelse herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 10, stk. 2, 3. pkt. Omlægningen kan ske, når denne er begrundet i forhold, der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. I andre tilfælde end disse skal der ved omlægning af indkomstår indhentes tilladelse fra skatteministeren, jf. § 10, stk. 2, 4. pkt. Skatteministerens beføjelse til at give tilladelse efter § 10, stk. 2, 4. pkt., er ved sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den skatteansættende myndighed, jf. § 2 B i bekendtgørelse nr. 1070 af 17. december 1999 om sagsudlægning. Der vil således i de situationer, hvor den skatteansættende myndighed er den kommunale skattemyndighed, være tale om, at det er den statslige told- og skattemyndighed, der skal have meddelelse om omlægninger efter 3. pkt., mens det er til den kommunale skattemyndighed, der skal indgives ansøgning om tilladelse til omlægning efter 4. pkt.

For at sikre, at det er den samme myndighed, der er involveret ved selskaber og foreningers m.v. omlægning af indkomstår efter både 3. og 4. pkt., foreslås det, at meddelelse om omlægningen af indkomståret skal gives til den skatteansættende myndighed for selskabet for det indkomstår, der ønskes omlagt.

Til nr. 3

Som en konsekvens af ophævelsen af realrenteafgiftsloven skal 26 pct.-skatten, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., der afløser realrenteafgiften, efter forslaget indgå i beregningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 12. Der er således tale om konsekvensændring som følge af ophævelsen af realrenteafgiftsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er

1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b og 2 d.

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

6) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almennyttig boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.

7) Danmarks Nationalbank.

8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til saneringsformål.

12) (Ophævet ved lov nr. 1072 af 20. december 1995).

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 12

»12) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.

15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring.

16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder, TV 2-fonden samt det i § 31 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nævnte aktieselskab.

17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende ret

Lovforslaget

§ 10 ---

Stk. 2. Et tidligere benyttet indkomstår kan vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de forhold, der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår efter reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken overspringes eller dubleres. Selskabet eller foreningen m.v. skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, give meddelelse herom til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan give tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller foreningen m.v. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt.

2. I § 10, stk. 2, 3. pkt. ændres »de statslige told- og skattemyndigheder« til: »den skatteansættende myndighed«.

§ 13.---

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift, som nævnte i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

3. I § 13, stk. 12, 2. pkt. ændres »realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningenloven«.

---

Fremsat den 22. marts 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven

(Skattefritagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring m.v.)