Forslag til Lov om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond

Bilag

Kapitel 1

Virksomhedsområde og organisationsform

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 8. juli 1999, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»KommuneKredit kan dog fortsat benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«.

2. I § 7 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for Dansk Landbrugs Realkreditfond.«.

3. I § 42, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.

4. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., kan fraviges, hvis lånet ydes i henhold til særlig lovgivning inden for jordbrugsområdet.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

5. § 47 affattes således

»§ 47. Instituttets satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte skal, bortset fra lån inden for jordbrugsområdet, godkendes af økonomiministeren efter forhandlinger med by- og boligministeren.«.

6. I § 67 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for Dansk Landbrugs Realkreditfond.«.

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 8. juli 1999, foretages følgende ændringer

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende

- - -

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 b, udgår: », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,

- - -

§ 1. Denne lov omfatter Dansk Landbrugs Realkreditfond (instituttet).

Stk. 2. Instituttet kan yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed, mod tinglyst pant i ejendomme. Samtlige ejere skal være påført pantebrevet som debitorer, jf. dog stk. 3. Lån efter 1. pkt. kan ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. I de tilfælde, hvor der til sikkerhed for lån tillige gives pant i løsøre, kan skadesløsbreve dog anvendes for løsørepantet.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., hvis lånet ydes i henhold til særlig lovgivning.

Kapitel 2

Løbetider, obligationsudstedelse og hæftelsesforhold

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 5. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 9, § 10, stk. 1, 1. pkt., § 10, stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 3, 1. pkt., § 25, stk. 4, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 38, stk. 3, 1. pkt., udgår : », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 5. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

§ 2. - - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

1. I § 2, stk. 3, nr. 1, udgår: », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

- - -

§ 2. (Ophævet).

Kapitel 3

Værdiansættelse, lånegrænser og låneudmåling

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 3, nr. 1, udgår: », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

§ 3

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6. januar 2000, foretages følgende ændring

§ 3. Instituttet kan herudover drive virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets realkreditvirksomhed efter §§ 1-2.

Stk. 2. Instituttet må ikke drive anden virksomhed end realkreditvirksomhed og accessorisk virksomhed.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at accessorisk virksomhed skal udøves af et særligt selskab, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 5, § 36 og § 103, stk. 3, i realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, gælder fortsat for lån ydet af institutter omfattet af realkreditloven. Bestemmelserne i § 6 i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder fortsat for lån ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Lov nr. 417 af 13. juni 1990 er trådt i kraft den 15. juni 1990.

Lov nr. 253 af 6. maj 1993 om ændring af realkreditloven og af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond § 3 indeholder følgende bestemmelse

§ 3

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af boligministeren.

Lov nr. 253 af 6. maj 1993 er trådt i kraft den 1. juli 1993.

Lov nr. 353 af 6. juni 1995 om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond § 3, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 1995, jf. dog stk. 2.

Lov nr. 354 af 6. juni 1995 om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. § 9 indeholder følgende bestemmelse

Kapitel 4

Balanceprincippet og reservekrav

§ 4

I lov om beskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 b, udgår: », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

2. I § 13 A udgår: »samt Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

§ 4

I lov om beskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer

§ 4. Instituttet er organiseret som en fond.

Stk. 2. Instituttets vedtægter skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 1. februar 1999 ophæves.

Stk. 3. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 1. februar 1999, skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. For Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987, om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. § 1, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 2-3, § 2a, § 4a og § 4b, samt de heri nævnte bestemmelser dog fortsat i den periode, der medgår til afvikling af de lån til refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, som instituttet har ydet i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. § 103, stk. 4 og 6 i realkreditloven gælder også for jordbrugslån ydet af instituttet i forbindelse med refinansiering.

Stk. 5. For Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder § 103, stk. 6 i realkreditloven fortsat for jordbrugslån med og uden afdragsbidrag ydet af instituttet.

§ 5. Realkreditinstitutter er eneberettigede til at anvende betegnelser som realkreditinstitut, realkreditaktieselskaber, kreditforening, realkreditfond eller reallånefond, herunder oversættelse til fremmede sprog af disse betegnelser. Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog fortsat benytte denne betegnelse, ligesom KommuneKredit desuden kan benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

1. § 5, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»KommuneKredit kan dog fortsat benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.«.

2. I § 7 indsættes som stk. 4

Stk. 2. Realkreditinstitutter skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for de realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at drive realkreditvirksomhed.

»Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for Dansk Landbrugs Realkreditfond.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 1. februar 1999 ophæves.

Stk. 3. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 1. februar 1999, skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. For Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987, om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. § 1, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 2-3, § 2a, § 4a og § 4b, samt de heri nævnte bestemmelser dog fortsat i den periode, der medgår til afvikling af de lån til refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, som instituttet har ydet i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. § 103, stk. 4 og 6 i realkreditloven gælder også for jordbrugslån ydet af instituttet i forbindelse med refinansiering.

Stk. 5. For Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder § 103, stk. 6 i realkreditloven fortsat for jordbrugslån med og uden afdragsbidrag ydet af instituttet.

§§ 5-6a. (Ophævet)

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 8. Den tidligere gældende regel i § 6 i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 2. juli 1996, finder fortsat anvendelse på indekslån, der er ydet på grundlag af indeksobligationer hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998.

Kapitel 6

Tilsyn

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

I rapporten »Den finansielle sektor efter år 2000« blev det anbefalet, at tilsynet med de finansielle virksomheder blev samlet i Finanstilsynet, herunder også tilsynet med Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR).

Denne anbefaling udmøntede sig i»Regeringens redegørelse om den finansielle sektor«, hvorefter DLR, der hidtil har været under tilsyn af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 1. januar 2000 blev underlagt tilsyn af Finanstilsynet på lige fod med andre realkreditinstitutter. Lovansvaret vedrørende DLR forblev i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Efterfølgende har DLR udtrykt ønske om at få tilsvarende mulighed for omdannelse til aktieselskab, som institutter under realkreditloven har.

Det er herefter fundet mest hensigtsmæssigt at ophæve lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond og overføre DLR til realkreditloven, hvilket DLR har tilkendegivet ikke at have indvendinger mod.

Med lovforslaget vil DLR blive omfattet af samme lovgivning som andre realkreditinstitutter.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at DLR omfattes af realkreditloven med de tillempelser af realkreditlovens bestemmelser, der er nødvendige herfor.

DLR vil som følge heraf, ikke længere i medfør af lovbestemmelser være begrænset til kun at yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed. Ligeledes vil DLR ved overførsel til realkreditloven bl.a. få mulighed for at anvende de i realkreditloven gældende regler om fusion, deling og omdannelse til aktieselskab, jf. kapitel 12 i realkreditloven, samt de i lovforslag nr. L 113 af 2. december 1999 om ændring af realkreditloven foreslåede nye muligheder for, at fondsbaserede realkreditinstitutter kan omdanne sig til aktieselskaber efter den såkaldte »indkapslingsmodel«.

DLR er i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond underlagt et kapitalkrav, der afviger fra det tilsvarende i realkreditloven. DLR kan således efter det nuværende lovgrundlag medregne ikke-indbetalte garantier til opfyldelse af kapitalkravet, hvilket ikke er muligt efter realkreditloven. Ved en overgang til realkreditloven vil DLR ikke umiddelbart kunne opfylde kapitalkravet i realkreditloven på 8 pct., jf. § 53 i realkreditloven. Kapitalkravet er direktiv bestemt, jf. Rådets direktiv af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital (89/299/EØF), med efterfølgende ændringer. Der er således behov for en overgangsordning, hvor DLR i en nærmere fastsat periode kan medregne den ikke-indbetalte garantikapital.

Der vil blive etableret en overgangsordning, som svarer til den overgangsordning, der blev etableret for danske realkreditinstitutter i en 10-årig periode frem til den 1. januar 2001, hvorefter realkreditinstitutterne kan medregne solidarisk hæftelse til den ansvarlige kapital efter en aftrapningsordning.

Ordningen vil medføre, at DLR over en periode kan medregne en aftrappet andel af den ikke-indbetalte garantikapital som supplerende kapital. Det medregnede beløb kan maksimalt udgøre 50 pct. af DLRs opgjorte egenkapital ultimo 1999 og skal aftrappet med 5 procentpoint årligt over en 10-årig periode.

Overgangsordningen vil blive udformet således, at eventuelle nye aktiviteter i form af udlån på andre områder end jordbrugsområdet skal kapitaldækkes med 8 pct. i overensstemmelse med direktivkravet, det vil sige uden mulighed for medregning af ikke indbetalt garantikapital.

Ved DLRs eventuelle omdannelse til aktieselskab vil overgangsordningen være gældende.

Hvis DLR fusionerer med et andet realkreditinstitut, vil den ikke-indbetalte garantikapital alene kunne medregnes inden for aftrapningsordningen med et beløb svarende til, hvad der er nødvendigt for at opfylde kapitaldækningskravene for DLRs udlån på jordbrugsområdet på fusionstidspunktet.

Hvis den del af den ikke-indbetalte garantikapital, der kan medregnes til kapitaldækningen, således må reduceres ved en fusion, reduceres det årlige aftrapningsbeløb forholdsmæssigt.

Overgangsordningen vil blive indført i kapitaldækningsbekendtgørelsen udstedt med hjemmel i realkreditloven.

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Ved lovforslaget ophæves lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. DLR har i henhold til loven været et specialinstitut, der yder lån til jordbrugsejendomme inden for 70 pct. af ejendommens værdi. DLR blev oprettet ved lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.

DLR er en selvejende institution, der ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion.

Baggrunden for DLRs oprettelse i 1960 var primært, at landbrugets behov for langfristet kapital i årene forud kun delvis var blevet dækket af de da eksisterende kreditforeninger og landhypotekforeninger. Navnlig var der behov for langfristet kapital til finansiering af generationsskifte, og til modernisering af landbrugets produktionsapparat. Foreningernes relative forsigtige udlånspolitik i årene forud for 1960 var baseret på dels erfaringerne fra 1930'ernes kriseår dels de såkaldte panteretsprivilegier dvs. fortrinsprivilegier, der med hjemmel i lovgivningen kunne indskydes foran den almindelige pantegæld.

DLRs lån blev fra 1960 frem til 1989 i første række ydet som sekundære lån i landbrugsejendomme, gartnerier samt skov- og havebrugsejendomme med dertil hørende besætning og inventar m.v. inden for 70 pct. af ejendommens værdi i handel og vandel, herunder værdien af besætning og inventar m.v.

Ved realkreditreformen i 1970, jf. lov nr. 281 af 10. juni 1970 om realkreditinstitutter, fik DLR eneret på at yde de yderste og mest risikobetonede realkreditlån til jordbrugserhvervene inden for en lånegrænse på 70 pct. af instituttets værdiansættelse. Ved lov nr. 247 af 6. juni 1985, om ændring af lov om indeksregulerede realkreditlån, blev denne eneret begrænset som følge af, at andre realkreditinstitutter, i forbindelse med belåning med jordbrugslån (særlige indekslån), fik mulighed for at yde lån til 70 pct. af ejendommens værdi.

I 1989 blev lovgrundlaget for DLR gennemgribende revideret, jf. lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond. Den delvise eneret til at yde lån i intervallet 45-70 pct. af ejendomsværdien blev præciseret i loven. Samtidig bortfaldt begrænsningen i den tidligere lovgivning vedrørende DLRs ydelse af 1. prioritetslån.

Ved lov nr. 1054 af 23. december 1998, blev DLRs delvise eneret til at yde lån til jordbrugsejendomme inden for 70 pct. af ejendommens værdi ophævet, idet alle realkreditinstitutter fik mulighed for at yde lån til 70 pct. af ejendommens værdi.

Til sikkerhed for instituttets lånevirksomhed blev der ved stiftelsen af DLR den 12. oktober 1960 ved siden af den traditionelle pantesikkerhed i jord og bygninger etableret supplerende sikkerheder ved etablering af

1) en grundfond på 60 mill. kr., hvori Danmarks Nationalbank og pengeinstitutterne tegnede en ikke indbetalt garantikapital,

2) en garantikapital, hvori pengeinstitutterne ved formidlingen af lån tegnede en kollektiv garantikapital på 5 pct. af restgælden på de formidlede lån (for kontantlån af obligationsrestgælden) - en garantisats der siden er steget til i dag 7 pct., samt

3) en selvskyldnerkaution for de yderst prioriterede 10 pct. af lånet. Selvskyldnerkautionsordningen er senere blevet afviklet.

Den i 1960 etablerede grundfond på 60 mill. kr., der senere i form af grundfondsforskrivninger over flere omgange blev udvidet til i alt 900 mill. kr. ved udgangen af 1998, er i 1999 blevet afviklet.

DLR havde ved udgangen af 1999 en ansvarlig kapital på i alt 4.122 mill. kr. Heraf udgør 2.310,5 mill. kr. garantikapital tegnet af de låneformidlende pengeinstitutter i forhold til den til enhver tid værende restgæld på de lån, som pengeinstitutterne har formidlet, medens det resterende beløb svarende til 1.811,5 mill. kr. udgør instituttets egenkapital.

DLR har administreret en række statsgaranterede låneordninger inden for jordbruget. Det drejer sig dels om gældssaneringsordningen og høsttabsordningen, der begge er lukkede og under afvikling, dels om en række yngre jordbruger-ordninger, jf. senest lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, hvor DLR mod statsgaranti kan yde lån til yngre jordbrugere.

Ved udgangen af 1999 er der udestående statslige garantiforpligtelser på ca. 1,8 mia. kr. på gældssaneringsordningen, knap 34 mill. kr. på høsttabsordningen, og ca. 1,9 mia. kr. på yngre jordbruger-ordningerne.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Landboungdom, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Biavleres Landsforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skovforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Industri, De danske Landboforeninger, De danske Skovdyrkerforeninger, Den Danske Børsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Det Økologiske Fødevareråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen for Biodynamiske Jordbrug, Foreningen for danske Landbrugsskoler, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns kommune, Landbrugsraadet, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landsforeningen af Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter i Danmark, Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter i Danmark, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Registertilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Økologisk Landscenter og Økologisk og Biodynamiske Frugt, Bær- og Grøntavlere.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser m.v.

Lovforslaget, incl. den nye tilsynsvirksomhed, skønnes at medføre behov for 1 AC-årsværk i Finanstilsynet. De samlede lønudgifter hertil skønnes årligt at udgøre 400.000 kr., hvortil kommer driftsudgifter på 100.000 kr. årligt. Da loven træder i kraft 1. juli 2000 skønnes udgifterne i 2000 at være det halve af de årlige udgifter.

De samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn dækkes af selskaber under Finanstilsynets tilsyn.

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administative konsekvenser for erhvervslivet

Ændringen medfører, at DLR kommer ind under realkreditloven, hvilket medfører, at alle realkreditinstitutter herefter vil være underlagt det samme lovgrundlag.

Ved overgangen til realkreditloven vil DLR blive pålagt indberetningskrav svarende til de øvrige realkreditinstitutter under realkreditloven. Dette vil medføre en ændret indberetningssituation i forhold til den gældende situation, idet der vil blive tale om en ændret indberetningsfrekvens og nye indberetninger. Eksempelvis vil der fremover skulle foretages indberetninger til Finanstilsynet i en bestemt form, vedrørende store engagementer, tab, restancer og hensættelser, og solvensindberetninger bliver fremover mere omfattende og med en øget frekvens.

Selv når disse ændringer er indarbejdet, vil der være tale om en større indberetningsbyrde.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget bidrager til en øget konkurrence, idet DLR ved en overgang til realkreditloven får mulighed for at yde realkreditlån inden for alle ejendomskategorier. På baggrund af DLR-loven har DLRs udlånsvirksomhed været begrænset til jordbrugssektoren.

Ved DLRs overførsel til realkreditloven vil der ved DLRs værdiansættelser, i lighed med, hvad der gælder for de andre realkreditinstitutter, maksimalt kunne indgå løsøre svarende til 30 pct. af værdien af den faste ejendom. Denne grænse er i dag 40 pct.

Strukturdirektoratet har i 1999 opkrævet tilsynshonorar af DLR på i alt 339.000 kr. Tilsynshonoraret er beregnet på basis af Strukturdirektoratets direkte såvel som indirekte udgifter i forbindelse med varetagelsen af tilsynet med DLR.

Samtlige Finanstilsynets udgifter opkræves hos de virksomheder, der føres tilsyn med. Først fordeles udgifterne mellem de forskellige virksomhedsområder, eksempelvis pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, etc.

Inden for det enkelte virksomhedsområde fordeles udgifterne herefter på grundlag af en relevant fordelingsnøgle, som for realkreditinstitutter er balancesummen. Såfremt DLR i 1999 havde været under tilsyn af Finanstilsynet efter realkreditloven, ville det opkrævede beløb have udgjort ca. 525.000 kr.

Forholdet til EU-retten

DLR har hidtil været undtaget for EU's bankdirektiver, der også regulerer realkreditinstitutterne. DLR blev i oktober 1986 på dansk foranledning sammen med Industriens Realkreditfond optaget på en undtagelsesliste fra EU's bankdirektiver. Industriens Realkreditfond blev senere, da 2-lagsbelåningen blev afskaffet på industriområdet, omfattet af bankdirektiverne.

I begrundelsen for, at Europa-Kommissionen imødekom Danmarks anmodning om, at IRF og DLR blev undtaget fra bankdirektiverne, blev det anført, at

»det er Kommissionens opfattelse, at i betragtning af disse meget specialiserede institutters ringe betydning for det danske banksystem, bør begge undtages permanent fra direktiv 77/789/EØF«.

Ved ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond og overførsel af instituttet til realkreditloven, behøver instituttet ikke at fortsætte med at være »meget specialiserede«, idet instituttet kan udvide sit forretningsområde til at være lige så bredt som ethvert andet realkreditinstituts. DLR vil derfor, som udgangspunkt, ikke længere være berettiget til at stå på undtagelseslisten fra EU s bankdirektiver, men da overgangsordningen vil blive udformet således, at eventuelle nye aktiviteter i form af udlån på andre områder end jordbrugsområdet skal kapitaldækkes med 8 pct. i overensstemmelse med direktivkravet, det vil sige uden mulighed for medregning af ikke indbetalt garantikapital, forventes det, at DLR kan bibeholde sin plads på undtagelseslisten fra EU's bankdirektiver, indtil overgangsordningen udløber. Dette vil blive drøftet med Europa-Kommissionen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angives omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre behov for 1 AC-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn dækkes af selskaber under Finanstilsynets tilsyn.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ja. DLR får mulighed for at yde lån inden for alle ejendomskategorier.

Ja, DLRs udgift til tilsynsmyndigheden vil stige. I 1999 blev DLR således afkrævet 339.000 kr. til dækning af Strukturdirektoratets udgifter. Hvis DLR havde været omfattet af realkreditloven, ville det opkrævede beløb have udgjort ca. 525.000 kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ja. For DLR vil forslaget medføre en ændret indberetnings-situation i forhold til den gældende situation, idet der vil blive tale om en ændret indberetningsfrekvens og nye indberetninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

DLR har hidtil været undtaget EU's bankdirektiver, der også regulerer realkreditinstitutter, hvilket især har betydning for kapitalkravene til DLR. På baggrund af den foreslåede overgangsordningen forventes det, at DLR i overgangsperioden kan bibeholde sin plads på undtagelseslisten. Dette vil blive drøftet med Europa-Kommissionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Realkreditinstitutter er ensberettigede til at anvende betegnelser som realkreditinstitut, realkreditaktieselskab, kreditforening, realkreditfond eller reallånefond.

DLR har i realkreditloven fået en særtilladelse til at anvende betegnelsen »Realkreditfond«.

Ved DLRs overgang til realkreditloven er denne tilladelse ikke længere nødvendig, og den foreslås derfor ophævet. Når DLR bliver omfattet af realkreditloven, bliver instituttet et realkreditinstitut, og DLR er derfor allerede af den grund berettiget til at anvende betegnelsen »realkreditfond«. Den hidtidige bestemmelse, der tillod DLR at anvende betegnelsen »Realkreditfond«, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Hvis der skal etableres et realkreditinstitut, følger det af realkreditloven, at instituttet skal være et aktieselskab og godkendes af Finanstilsynet. Da DLR allerede er godkendt, foreslås det, at DLR undtages fra disse krav.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af forslaget til nyt stykke 2, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4

Det er hensigten, at DLR og andre realkreditinstitutter skal kunne yde lån i henhold til særlig lovgivning på jordbrugsområdet. Det er derfor hensigten at fremsætte ændringsforslag til lovforslag nr. L 54 af 27. oktober 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne, hvorved der i § 9 indsættes et nyt stk. 4 med følgende indhold: »Ved lån efter denne lov behøver alene den, til hvem lånet ydes, at være påført pantebrevet som debitor.«

Det nye § 42, stk. 2, i realkreditloven svarer til § 1, stk. 3, i den gældende lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Til nr. 5

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 47 i realkreditloven, idet det dog er præciseret, at lån til jordbrugsområdet er undtaget. Baggrunden for denne præcisering er, at gebyrer m.v. vedrørende statsstøttede lån på jordbrugsområdet er reguleret i særlovgivningen, og derfor ikke skal være omfattet af bestemmelsen i realkreditloven.

Til nr. 6

§ 6

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Kapitel 7

Bemyndigelse og klageadgang

§ 7. Løbetiden for de af instituttet ydede lån må højst være 30 år.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 8. Instituttet kan yde lån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer.

Stk. 2. For lånet hæfter låntagerne både med det pantsatte og personligt over for instituttet.

Stk. 3. Låntagerne hæfter ikke for instituttets forpligtelser.

§ 9. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bort-set fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.

1. I § 9, § 10, stk. 1, 1. pkt., § 10, stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 3, 1. pkt., § 25, stk. 4, 1. pkt., § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 38, stk. 3, 1. pkt., udgår : », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

§ 9. Indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer end realkreditobligationer udstedt af instituttet betales i lige forhold i konkursordenen efter de i konkurslovens § 96 nævnte fordringer, men før de i lovens § 97 nævnte øvrige fordringer.

§ 9

Loven træder i kraft den 15. juni 1995.

Lov nr. 1054 af 23. december 1998 om ændring af realkreditloven, lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, lov om ændring af forskellige skatte - og afgiftslove og pensionsafkastbeskatningsloven § 5, stk. 1, 1. pkt. samt stk. 8, indeholder følgende bestemmelser

§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

- - -

6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholds-vis udstedt af realkreditinstitutter god-kendt i henhold til realkreditloven, Dansk Land-brugs Realkreditfond eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om instituttets udlånsvirksomhed.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 11. Instituttet skal ansætte en kontantværdi af ejendommen til brug for låneudmålingen. Værdiansættelsen sker på grundlag af ejendommens jord og bygninger. Herudover kan bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages i værdiansættelsen.

Stk. 2. Ved værdiansættelsen kan uanset stk. 1, medtages det til ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38, såfremt dette alene skyldes, at tilbehøret ejes af en anden end ejeren af den faste ejendom, og såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom opnås pant i dette tilbehør i medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47b, stk. 2.

Stk. 3. Værdiansættelsen skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de særlige pris- og markedsforhold for den pågældende type ejendom må skønnes at ville betale for ejendommen. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

Stk. 4. Instituttet skal ved værdiansættelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- eller strukturforhold.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om værdiansættelsen.

§ 12. Instituttets lån i de i § 1, stk. 2, nævnte ejendomme skal være placeret inden for en lånegrænse på 70 pct. For de i § 1, stk. 2, nævnte ejendomme, der efter realkreditlovens bestemmelser kan belånes som ejerboliger til helårsbrug, er den i 1. pkt. nævnte lånegrænse dog 80 pct.

Stk. 2. Lån, for hvilke der er ydet statsgaranti, kan dog uanset stk. 1 ydes med sikkerhed inden for de i statsgarantien fastsatte grænser.

Stk. 3. Lån kan uanset stk. 1 ydes til indfrielse af egne lån, der er ydet på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, og til indfrielse af foranstående lån. Lån, der ydes efter 1. pkt., udmåles med et kontantprovenu, der maksimalt svarer til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lånene.

Stk. 4. Instituttet skal ved låneudmålingen, herunder fastsættelsen af løbetiden, tage hensyn til låntagers kreditværdighed, rentabiliteten af den virksomhed, der drives i ejendommen, og de finansierede aktivers levetid.

Stk. 5. Instituttet kan rykke for andre lån, hvis instituttets lån efter rykningen opfylder betingelserne i stk. 1-4.

Stk. 6. Uanset stk. 5 kan instituttet rykke for lån ydet af andre til indfrielse af foranstående lån. Det lån, der rykkes for efter 1. pkt., kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til indfrielsesbeløbet af foranstående lån og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lånene.

Stk. 7. Instituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved ydelse af lån, jf. stk. 3, og ved rykning for lån, jf. stk. 6.

Stk. 8. Ethvert lånetilbud skal være ledsaget af oplysninger til bedømmelse af lånets effektive debitorrente.

§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til realkreditloven samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.

2. I § 13 A udgår: »samt Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

Bekendtgørelse af

lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond

Herved bekendtgøres lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 2. juli 1996 med de ændringer, der følger af lov nr. 1054 af 23. december 1998.

§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om balancen mellem låntagernes betalinger til instituttet og instituttets pligtige betalinger til ejerne af de realkreditobligationer eller andre værdipapirer, der har finansieret lånet.

§ 14. Instituttets reserver skal til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af instituttets samlede cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om opfyldelse af kravet i stk. 1, herunder om opgørelse af egenkapitalen og anbringelsen af de til egenkapitalen svarende midler samt om opgørelse af den cirkulerende obligationsmasse og andre forpligtelser.

§ 14a. For lån, for hvilke Finansstyrelsen har overtaget gældsforpligtelsen i medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes den for lånet stillede sikkerhed i form af tinglyst pantebrev i fast ejendom med en fordring på statskassen, og låntagerens personlige hæftelse bortfalder. Betaling af ydelser på lånet fra Finansstyrelsen erstatter låntagerens indbetalinger til instituttet.

§ 15. For hvert regnskabsår udarbejder instituttet et årsregnskab. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af instituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat.

§ 16. Årsregnskabet skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.

§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri påser, at instituttet overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven.

Stk. 2. Instituttet skal på forlangende meddele ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver oplysning om instituttets forhold.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente oplysninger om fast ejendom fra andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af denne lov.

Stk. 4. Instituttet afholder de samlede udgifter i forbindelse med tilsynet.

Stk. 5. Der afgives en årlig beretning om tilsynsvirksomheden.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilsynet.

§ 18. Overlader ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter regler udfærdiget i medfør af loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987, ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. § 1, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 2-3, § 2a, § 4a og § 4b samt de heri nævnte bestemmelser gælder dog fortsat i den periode, hvori der kan opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Nævnte bestemmelser gælder endvidere i den periode, der medgår til afviklingen af de lån til refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, som instituttet har ydet. § 103, stk. 4. og 6, i realkreditloven gælder også for jordbrugslån ydet af instituttet i forbindelse med refinansiering.

Stk. 4. § 103, stk. 6, i realkreditloven gælder også for jordbrugslån med og uden afdragsbidrag ydet af instituttet.

Stk. 5. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 850 af 20. december 1989 er trådt i kraft den 22. december 1989.

Lov nr. 417 af 13. juni 1990 om ændring af realkreditloven og om ændring af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond § 3 indeholder følgende bestemmelser

§ 22. - - -

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens § 3, medregnes.

- - -

§ 25. - - -

Stk. 4. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld.

- - -

§ 27. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan indfries.

- - -

§ 38. - - -

Stk. 3. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S samt filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3.

- - -

§ 42. Lån kan ydes på grundlag af fast ejendom, der ejes af låntager. Samtidig adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet, jf. dog stk. 2.

3. I § 42, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.

4. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., kan fraviges, hvis lånet ydes i henhold til særlig lovgivning inden for jordbrugsområdet.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

5. § 47 affattes således

§ 47. Instituttets satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte, skal godkendes af økonomiministeren efter forhandling med boligministeren.

»§ 47. Instituttets satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte skal, bortset fra lån inden for jordbrugsområdet, godkendes af økonomiministeren efter forhandlinger med by- og boligministeren.«.

§ 67 i realkreditloven åbner mulighed for, at realkreditinstitutter, der var godkendt ved ikrafttræden af lov nr. 841 af 20. december 1989, kan ændre selskabsretlig form til aktieselskab. Forslaget indebærer, at DLR får tilsvarende mulighed.

Til §§ 2-4

De foreslåede ændringer i kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven er konsekvenser af forslaget om, at DLR skal være omfattet af realkreditloven. Det er herefter ikke længere nødvendigt at nævne DLR i de nævnte bestemmelser.

I relation til de nævnte skattebestemmelser anses DLR for at være godkendt i henhold til realkreditloven.

Til § 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000, og at lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond samtidig ophæves.

Bestemmelsen i stk. 3 sikrer, at DLR kan udbetale lån i henhold til afgivne lånetilbud efter de hidtil gældende regler, samt at der er det nødvendige regelgrundlag herfor, bl.a. har DLR kunne lade værdien af driftsinventar og besætning indgå ved belåning af landbrugsejendomme m.v. med maksimalt 40 pct. mod 30 pct. for de almindelige realkreditinstitutter.

Stk. 4 og 5 viderefører eksisterende overgangsbestemmelser fra lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, og sikre, at der er det nødvendige regelgrundlag for lånenes afviklingsperiode. Øvrige overgangsbestemmelser er ikke medtaget, da disse også er anført i realkreditloven.

§ 67. De ved lovens ikrafttræden eksisterende realkreditinstitutter samt de i § 103, stk. 7, nævnte institutter, kan med økonomiministerens godkendelse omdannes til aktieselskaber efter reglerne i §§ 68-76.

6. I § 67 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for Dansk Landbrugs Realkreditfond.«.

Fremsat den 16. marts 2000 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond

(Overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond)