Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven med flere love

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammensat med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres to steder »18 år« til: »25 år«.

2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 7

»7) Hvis en udlænding over 18 år uden for de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, litra a-d, og ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.«

3. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, til en samlever« til: »Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 2, nr. 7, når den herboende person ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8,«.

4. I § 9, stk. 4, indsættes som 4. pkt.

»Har den herboende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, skal opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 7, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.«

5. I § 9, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1, 3 og 4« til: »stk. 2, nr. 1, 3, 4 og 7«.

6. I § 9, stk. 7, 3. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 2 eller 3,«: »eller stk. 2, nr. 7,«.

7. I § 9, stk. 8, indsættes to steder efter »stk. 1, nr. 2,«: »eller stk. 2, nr. 7,«.

8. I § 9, stk. 9, indsættes efter »stk. 1, nr. 2,«: »eller stk. 2, nr. 7,«.

9. § 9, stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra b-d, og efter stk. 2, nr. 7, når den herboende person ikke har dansk indfødsret, kan kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.«

10. I § 9 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke

»Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 2, nr. 1 og 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den person, der bor i Danmark, godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, kan, såfremt væsentlige hensyn taler herfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.

11. I § 9 indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som stk. 13

»Stk. 13. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboendes boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor i Danmark, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 11, samt om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.«

12. I § 14, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 2, nr. 1, 2, 5 eller 6« til: »stk. 2, nr. 1, 2 eller 5-7«.

13. I § 17 a, stk. 1, nr. 7, og stk. 4, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 1 eller 4« til: »§ 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7«.

14. I § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 11« til: »§ 9, stk. 12«.

15. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6

»5) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 11, og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.

6) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 11, og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.«

16. I § 19, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 2-6«.

17. I § 19, stk. 5, indsættes to steder efter »§ 9, stk. 1, nr. 2,«: »eller stk. 2, nr. 7,«.

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999, foretages følgende ændringer

Bilag 2

Bilag 2

Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige udlændingelov og senere relevante ændringslove

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (Udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)

Skriftlig fremsættelse den 20. januar 1983

Folketingstidende 1982/83 FF

sp. 4502

Lovforslaget som fremsat

Folketingstidende 1982/83 Tillæg A

sp. 2027

1. behandling den 2. februar 1983

Folketingstidende 1982/83 FF

sp. 5316

Betænkning afgivet den 27. maj 1983

Folketingstidende 1982/83 Tillæg B

sp. 1935

1. del af 2. behandling den 30. maj 1983

Folketingstidende 1982/83 FF

sp. 12152

Tilføjelse til betænkning den 31. maj 1983

Folketingstidende 1982/83 Tillæg B

sp. 2775

2. del af 2. behandling den 2. juni 1983

Folketingstidende 1982/83 FF

sp. 12587

Tillægsbetænkning afgivet den 2. juni 1983

Folketingstidende 1982/83 Tillæg B

sp. 2845

3. behandling den 3. juni 1983

Folketingstidende 1982/83 FF

sp. 12847

Lovforslaget som vedtaget

Folketingstidende 1982/83 Tillæg C

sp. 609

Lov nr. 482 af 24. juni 1992 om ændring af udlændingeloven m.v. (Familiesammenføring, effektivisering af asylsagsbehandlingen m.v.) (Lovforslag nr. L 257 af 1. april 1992)

Skriftlig fremsættelse den 1. april 1992

Folketingstidende 1991/92 FF

sp. 8499

Lovforslaget som fremsat

Folketingstidende 1991/92 Tillæg A

sp. 6207

1. behandling den 8. april 1992

Folketingstidende 1991/92 FF

sp. 8839

Betænkning afgivet den 11. juni 1992

Folketingstidende 1991/92 Tillæg B

sp. 2445

2. behandling den 16. juni 1992

Folketingstidende 1991/92 FF

sp. 10551

3. behandling den 18. juni 1992

Folketingstidende 1991/92 FF

sp. 10871

Lovforslaget som vedtaget

Folketingstidende 1991/92 Tillæg C

sp. 1399

Lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.) (Lovforslag nr. L 59 af 16. april 1998)

Skriftlig fremsættelse den 16. april 1998

Folketingstidende 1997/98 Tillæg A

s. 1648

Lovforslaget som fremsat

Folketingstidende 1997/98 Tillæg A

s. 1554

1. behandling den 30. april 1998

Folketingstidende 1997/98 FF

s. 977

Betænkning afgivet den 23. juni 1998

Folketingstidende 1997/98 Tillæg B

s. 610

2. behandling den 25. juni 1998

Folketingstidende 1997/98 FF

s. 2420

Tilllægsbetænkning afgivet den 25. juni 1998

Folketingstidende 1997/98 Tillæg B

s. 728

3. behandling den 26. juni 1998

Folketingstidende 1997/98 FF

s. 2566

Lovforslaget som vedtaget

Folketingstidende 1997/98 Tillæg C

s. 503

§ 2

I lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), som ændret ved § 17 i lov nr. 353 af 2. juni 1999, § 4 i lov nr. 394 af 2. juni 1999 og § 1 i lov nr. 57 af 25. januar 2000, foretages følgende ændring

1. I §§ 55 og 56 ændres »samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4« til: »eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7«.

§ 2

I lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), som ændret ved § 17 i lov nr. 353 af 2. juni 1999, § 4 i lov nr. 394 af 2. juni 1999 og § 1 i lov nr. 57 af 25. januar 2000, foretages følgende ændring

§ 3

I lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven) foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 3 og 4, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 1 eller 4« til: »§ 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7«.

§ 3

I lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven) foretages følgende ændring

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1 eller 4, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af stk. 2.

1. I § 3, stk. 3 og 4, ændres «§ 9, stk. 2, nr. 1 eller 4» til: «§ 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7».

Stk. 4. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1 eller 4, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 5-6. - - -

§ 4

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000, foretages følgende ændring

1. I § 133, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »§ 9, stk. 1, nr. 2-4,«: »eller § 9, stk. 2, nr. 7,«.

§ 4

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000, foretages følgende ændring

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 25. november 1999, foretages følgende ændring

1. I § 65, nr. 4, indsættes efter »§ 9, stk. 1, nr. 2-4,« : »eller § 9, stk. 2, nr. 7, «.

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 25. november 1999, foretages følgende ændring

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 7, stk. 4, 1. og 4. pkt., stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8-11, og § 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-10 og 15, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen har i efteråret 1999 nedsat et stående ministerudvalg, der skal behandle bl.a. spørgsmål om integration. Udvalget har i en rapport fra februar 2000 foreslået en samlet handlingsplan for en bedre integration.

Dette lovforslag er et led i virkeliggørelsen af handlingsplanen.

Det overordnede formål med lovforslaget er derfor at bidrage til en forbedring af grundlaget for udlændinges introduktion og integration i det danske samfund. De stillede forslag skal bl.a. sikre, at nyankomne udlændinges boligforhold ikke vanskeliggør integrationen, og hjælpe de unge, der er i risiko for at blive tvunget til at indgå ægteskaber, de ikke ønsker.

1. Krav om en egen bolig af rimelig størrelse ved familiesammenføring

Det foreslås, at det som udgangspunkt skal være en betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboende godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Et sådant boligkrav foreslås ligeledes som udgangspunkt at skulle gælde ved familiesammenføring med forældre over 60 år og andre nære familiemedlemmer. Det foreslås endvidere, at boligkravet i visse særlige tilfælde kan stilles ved familiesammenføring med mindreårige børn.

Det foreslås endvidere, at boligkravet skal være opfyldt vedvarende indtil tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til den pågældende familiesammenførte person (typisk efter tre år). Det præciseres samtidig, at manglende overholdelse af kravet vil kunne medføre, at opholdstilladelsen - så længe denne er meddelt tidsbegrænset - nægtes forlænget eller inddrages.

Det foreslås desuden, at udlændingemyndighedernes vurdering af, hvorvidt boligkravet må anses for opfyldt - såvel på tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af tilladelse til familiesammenføring som efterfølgende - foretages på baggrund af en indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen om den herboendes boligforhold.

Formålet med forslaget er at sikre et bedre udgangspunkt for en vellykket integration af såvel det familiemedlem, der ønskes familiesammenført til Danmark, som de familiemedlemmer, der allerede bor i Danmark.

Formålet med forslaget er endvidere at sikre, at en familiesammenføring kan gennemføres på et forsvarligt boligmæssigt grundlag, og at undgå, at herboende personer på grund af familiesammenføring påføres påtrængende boligsociale problemer. Herved opnås blandt andet mulighed for en mere smidig udnyttelse af den kommunale anvisningsret, idet der ikke i samme omfang som i dag vil kunne opstå akutte boligproblemer for de pågældende familier som følge af familieforøgelse ved familiesammenføring.

2. Tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring

Efter udlændingelovens gældende regler for ægtefællesammenføring har en udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, retskrav på familiesammenføring på grundlag af ægteskabet eller samlivsforholdet (ægtefællesammenføring).

De gældende regler for ægtefællesammenføring har vist sig at medføre, at udlændinge i nogle tilfælde ægtefællesammenføres med herboende personer, der ikke er velintegrerede i det danske samfund. Dette indebærer, at de pågældende i højere grad end andre oplever problemer med isolation og utilpassethed i forhold til det danske samfund.

Regeringen finder, at denne situation er betænkelig. Hertil kommer, at der ikke er nogen saglig begrundelse for, at ægtefællesammenføring skal ske her i landet, hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land er stærkere.

På den baggrund foreslås det, at adgangen til ægtefællesammenføring med herboende personer, der ikke har dansk indfødsret, som udgangspunkt betinges af, at ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.

Formålet med forslaget er at opnå, at der alene meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring, når ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er så stærk, at ægtefællesammenføring bør ske her i landet, og dermed opnå en bedre integration af de pågældende.

3. Indsats mod ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 10, kan ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor mindst den ene af ægtefællerne er under 25 år, ikke gives, såfremt ægteskabets indgåelse beror på en aftale indgået af andre end ægtefællerne.

Bestemmelsen har i praksis kun fundet anvendelse i meget få tilfælde, da det har vist sig svært at konstatere, at ægteskabet er indgået mod den herboendes eget ønske. Der meddeles derfor i dag tilladelse til ægtefællesammenføring, selvom udlændingemyndighederne har mistanke om, at ægteskabet er indgået mod den herboendes eget ønske.

Der har i forbindelse med Udlændingestyrelsens administration af udlændingelovens § 9, stk. 10, været en række tilfælde, hvor den herboende ved sagsbehandlingens begyndelse har givet udtryk for, at ægteskabet er indgået mod den pågældendes eget ønske, men hvor den pågældende senere har ændret forklaring og benægtet dette.

Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen - når en herboende person oplyser, at ægteskabet er indgået mod den pågældendes eget ønske - oplyser den herboende om, at denne oplysning betyder, at styrelsen vil meddele den ansøgende ægtefælle afslag på opholdstilladelse med den begrundelse, at ægteskabets indgåelse beror på en aftale indgået af andre end ægtefællerne (jf. udlændingelovens § 9, stk. 10). Det er Udlændingestyrelsens generelle erfaring, at den herboende herefter erklærer, at styrelsen ikke må bruge oplysningen, og at den pågældende, hvis styrelsen alligevel anvender oplysningen, ikke vil stå ved den. Som begrundelse herfor oplyser den herboende typisk, at den pågældende vil få problemer med familien eller vil blive udsat for ubehageligheder fra familiens side.

Regeringen finder det ikke acceptabelt, at unge i et retssamfund som det danske presses utilbørligt til at indgå ægteskaber, som de ikke ønsker.

Hertil kommer, at det - som anført under afsnit 5 - er regeringens vurdering, at det i international ret almindeligt anerkendte princip om, at ægteskaber alene skal kunne indgås med ægtefællernes frie og uforbeholdne samtykke, indebærer, at regeringen på en effektiv måde bør søge at beskytte unge mod indgåelse af ægteskab uden det fornødne frie og uforbeholdne samtykke.

På denne baggrund foreslås det, at retskravet på ægtefællesammenføring til personer under 25 år ophæves, og at der i stedet gives mulighed for efter et individuelt skøn at meddele tilladelse til ægtefællesammenføring til personer over 18 år, men under 25 år, såfremt ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor. Kun i de tilfælde, hvor begge ægtefæller eller samlevere er fyldt 25 år, vil der være retskrav på ægtefællesammenføring.

Formålet med de nye bestemmelser er, at der kun skal meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring til personer under 25 år i de tilfælde, hvor det ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske forhold i sagen må anses for utvivlsomt, at ægteskabet eller samlivsforholdet er indgået efter den herboendes eget ønske.

4. Forholdet til grundloven

Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. Bestemmelsen antages at fastslå et lighedsprincip, hvorefter der ikke må ske forskelsbehandling på grundlag af religion eller oprindelse, herunder etnisk oprindelse.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 - hvor det foreslås, at retskravet på ægtefællesammenføring til personer under 25 år ophæves, og at der i stedet gives mulighed for efter et individuelt skøn at meddele tilladelse til ægtefællesammenføring til personer over 18 år, men under 25 år, såfremt ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor - foretages vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring, bl.a. på baggrund af omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og ægtefællernes personlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse med det formål at beskytte den unge mod at blive presset til at indgå et ægteskab mod den pågældendes eget ønske. Derimod er de unges religion og etniske oprindelse uden betydning for vurderingen. På den baggrund er forslaget efter regeringens vurdering ikke i strid med grundlovens § 70.

5. Forholdet til internationale konventioner

Det er en selvfølge, at dansk lovgivning skal respektere de rammer, der sættes af internationale konventioner og anden international ret. Erfaringen har imidlertid vist, at udlændingelovgivningen er et område, hvor spørgsmål om forholdet til konventioner hyppigt opstår og jævnligt drøftes også i en bredere offentlig debat. På den baggrund redegøres der i det følgende mere udførligt for de konventioner m.v., der kan have interesse i forbindelse med de foreslåede bestemmelser.

Det er i international ret et almindeligt anerkendt princip, at ægteskaber kun skal kunne indgås med ægtefællernes frie og uforbeholdne samtykke. Dette følger bl.a. af artikel 16, stk. 2, i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 23, stk. 3, i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 10, stk. 1, i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Det følger tilsvarende af artikel 16, stk. 1, i FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, at de deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold og - på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder - sikre kvinder samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun at indgå ægteskab med deres frie og uforbeholdne samtykke.

Det er regeringens vurdering, at ovennævnte konventioner indebærer en pligt for regeringen til på en effektiv måde at søge at beskytte unge mod indgåelse af ægteskab uden det fornødne frie og uforbeholdne samtykke, jf. herved afsnit 3.

Det er endvidere regeringens vurdering, at hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser er til hinder for de foreslåede ændringer i betingelserne for familiesammenføring, jf. herved afsnit 1-3. Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol så vidt vides ikke har haft lejlighed til at tage stilling til, om et boligkrav som betingelse for familiesammenføring er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

De foreslåede betingelser for adgangen til familiesammenføring må dog modificeres af en mulighed for at give tilladelse til familiesammenføring i særlige situationer, hvor en nægtelse heraf ville være særligt indgribende i retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt det almindelige internationale princip om, at de enkelte lande har en generel kompetence til at kontrollere udlændinges adgang til ophold i landet. Kompetencen skal dog udnyttes med respekt af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, hvorefter enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

Artikel 8 indebærer ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer bestemmelsen dog, at der i særlige tilfælde ikke kan nægtes familiesammenføring. I den forbindelse lægges der vægt på den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til hjemlandet. Der lægges endvidere vægt på årsagen til den adskillelse, der ønskes tilendebragt, herunder om denne skyldes de pågældendes eget valg. Der lægges endvidere vægt på, om det herboende familiemedlem har mulighed for at tage ophold sammen med det udenlandske familiemedlem i det andet land. Endelig lægges der vægt på tidspunktet for etableringen af familielivet, herunder om ægteskabet er indgået på et tidspunkt, hvor ægtefællerne ikke kunne have en berettiget forventning om at få tilladelse til at optage familielivet i det pågældende land.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer således ikke en ret til at vælge, i hvilket land et familieliv skal optages. En pligt for landet til at tillade familiesammenføring vil som udgangspunkt kun foreligge, hvis det ikke vil være muligt - eller i praksis overordentligt vanskeligt - for de pågældende at optage familielivet i et andet land.

Som eksempel kan nævnes en herboende flygtning, der er gift med en person fra hjemlandet, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse.

Ligeledes vil en henvisning af de pågældende til at optage familielivet i et andet land kunne virke så belastende for det herboende familiemedlem, at der muligvis reelt vil kunne være tale om et indgreb i retten til et familieliv. En henvisning af de pågældende til at optage familielivet i et andet land, der vil indebære store følelsesmæssige, praktiske eller juridiske problemer for det herboende familiemedlem, vil således muligvis i helt særlige tilfælde kunne indebære et indgreb i retten til et familieliv.

Beskyttelsen af familielivet omfatter ikke alene ægtefæller/samlevere og deres mindreårige børn, men kan efter omstændighederne også omfatte andre familiemedlemmer fra den pågældendes husstand.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 12 har giftefærdige mænd og kvinder ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret. Det antages, at denne bestemmelse ikke indeholder en videre beskyttelse end artikel 8.

Efter regeringens opfattelse må der ikke være tvivl om, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser.

De foreslåede bestemmelser vil derfor blive administreret på en sådan måde, at der meddeles tilladelse til familiesammenføring i situationer, hvor en nægtelse heraf ville stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv eller artikel 12 om retten til at indgå ægteskab og stifte familie, jf. nærmere om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende artikel 8 ovenfor.

I det anførte ligger også, at der vil blive meddelt tilladelse til familiesammenføring, hvis en nægtelse heraf ville stride mod Danmarks forpligtelser efter FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse konventioner anerkender ingen ret til familiesammenføring, men kan efter omstændighederne indirekte føre til en beskyttelse af en sådan ret, blandt andet som følge af retten til respekt for familielivet, som fremgår af artikel 17 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 10 i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 skal rettigheder i henhold til konventionen beskyttes uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Efter artikel 5 i FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination må der ikke ske diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 og artikel 1, stk. 2, i FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination er disse konventioner ikke til hinder for forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab.

Ud fra en menneskeretlig vurdering er det dog i visse henseender nødvendigt at sidestille herboende udenlandske statsborgere, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som børn, med personer med dansk indfødsret. Det gælder f.eks. for så vidt angår retten til uddannelse, arbejde, bolig, sociale ydelser o.l. og antagelig også retten til familiesammenføring. Derimod kan valgret, valgbarhed og værnepligt utvivlsomt forbeholdes egne statsborgere.

Forslaget om, at ægtefællesammenføring med herboende personer, der ikke har dansk indfødsret, skal betinges af, at de pågældendes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til de pågældendes samlede tilknytning til et andet land, jf. herved afsnit 2, er efter regeringens opfattelse ikke i strid med de nævnte diskriminationsforbud. Den forskellige behandling, som forslaget indebærer mellem personer, der har dansk indfødsret, og udlændinge, er efter regeringens opfattelse ikke udtryk for diskrimination. Det bemærkes herved, at personer, der er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn, i almindelighed vil blive anset for at have overvejende tilknytning til Danmark og dermed i praksis være sidestillet med danske statsborgere. Forslaget er efter regeringens opfattelse i øvrigt ikke i strid med de nævnte diskriminationsforbud, da tilknytningsvurderingen ved personer, der ikke har dansk indfødsret, skal foretages uanset den herboendes etniske oprindelse.

Forslaget om, at retskravet på ægtefællesammenføring til personer under 25 år ophæves, og at der i stedet gives mulighed for efter et individuelt skøn at meddele tilladelse til ægtefællesammenføring til personer over 18 år, men under 25 år, såfremt ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, jf. herved afsnit 3, er efter regeringens opfattelse ikke i strid med de nævnte diskriminationsforbud, da vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring - som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 - foretages bl.a. på baggrund af omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og ægtefællernes personlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse med det formål at beskytte den unge mod at blive presset til at indgå et ægteskab mod den pågældendes eget ønske. Derimod er de unges etniske oprindelse uden betydning for vurderingen. Forslaget indebærer således ikke en begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring på grundlag af etnisk oprindelse.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget indebærer bl.a., at Udlændingestyrelsen fremover skal foretage en vurdering af, om familiesammenføring skal betinges af, at den herboende godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, og - såfremt dette er tilfældet - en vurdering af, hvorvidt den herboende kan godtgøre dette. Det skønnes, at Udlændingestyrelsens administrative sagsbehandling i forbindelse med disse vurderinger vil medføre et ressourcebehov på ca. 8 årsværk. Hertil kommer et ressourcebehov på ca. 1 årsværk som følge af forslaget om, at Udlændingestyrelsen også efter gennemførelsen af familiesammenføringen skal vurdere, om et stillet boligkrav fortsat er opfyldt, og om familiesammenføringstilladelsen skal inddrages, hvis dette ikke er tilfældet.

Lovforslaget indebærer endvidere, at Udlændingestyrelsen fremover skal foretage en vurdering af, om ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning i sager om ægtefællesammenføring med herboende personer, der ikke har dansk indfødsret, mindst svarer til de pågældendes samlede tilknytning til et andet land, og - såfremt dette ikke er tilfældet - om der foreligger særlige grunde til, at tilknytningskravet ikke skal være til hinder for ægtefællesammenføring. Det skønnes, at Udlændingestyrelsens administrative sagsbehandling i forbindelse med disse vurderinger vil medføre et ressourcebehov på ca. 4 årsværk.

Endelig indebærer lovforslaget, at Udlændingestyrelsen i sager om ægtefællesammenføring af personer under 25 år fremover skal foretage en vurdering af, om ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt er indgået efter den herboendes eget ønske. Det skønnes, at Udlændingestyrelsens administrative sagsbehandling i forbindelse med disse vurderinger vil medføre et ressourcebehov på ca. 3 årsværk.

Samlet skønnes lovforslaget på årsbasis at medføre merudgifter for Udlændingestyrelsen på ca. 7,0 mio. kr., heraf ca. 5,4 mio. kr. lønsum, til ca. 16 årsværk. I 2000 skønnes udgifterne at udgøre ca. 3,5 mio. kr., heraf ca. 2,7 mio. kr. lønsum, til ca. 8 årsværk.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter de foreslåede ændringer af familiesammenføringsreglerne vil kunne indbringes for Indenrigsministeriet, der herefter skal tage stilling til Udlændingestyrelsens vurderinger i de enkelte sager.

Indenrigsministeriets administrative sagsbehandling i forbindelse med klager over Udlændingestyrelsens afgørelser som følge af forslaget om indførelse af boligkrav som betingelse for familiesammenføring skønnes at medføre et ressourcebehov på ca. 1 årsværk.

Indenrigsministeriets administrative sagsbehandling i forbindelse med klager over Udlændingestyrelsens afgørelser som følge af forslaget om indførelse af et tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring skønnes endvidere at medføre et ressourcebehov på ca. 2 årsværk.

Endelig skønnes Indenrigsministeriets administrative sagsbehandling i forbindelse med klager over Udlændingestyrelsens afgørelser i ægtefællesammenføringssager vedrørende personer under 25 år at medføre et ressourcebehov på ca. 2 årsværk.

Samlet skønnes lovforslaget på årsbasis at medføre merudgifter for Indenrigsministeriets departement på ca. 2,2 mio. kr., heraf ca. 1,6 mio. kr. lønsum, til ca. 5 årsværk. I 2000 skønnes udgifterne at udgøre ca. 1,1 mio. kr., heraf ca. 0,8 mio. kr. lønsum, til ca. 2-3 årsværk.

Samlet set skønnes lovforslaget på årsbasis at medføre merudgifter for Indenrigsministeriet på ca. 9,2 mio. kr., heraf 7 mio. kr. lønsum, til ca. 21 årsværk. I 2000 skønnes udgifterne at udgøre ca. 4,6 mio. kr., heraf ca. 3,5 mio. kr. lønsum, til ca. 10-11 årsværk.

Lovforslaget indebærer endelig, at kommunerne til brug for Udlændingestyrelsens vurdering af, om det foreslåede boligkrav er opfyldt, skal afgive en udtalelse om den herboendes boligforhold. Denne nye opgave for kommunerne skønnes at medføre et ressourcebehov i kommunerne på ca. 7 årsværk svarende til ca. 3 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive drøftet med de kommunale parter.

7. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget forventes ligeledes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget berører ikke retten til familiesammenføring for udlændinge omfattet af EU-reglerne, jf. herved udlændingelovens §§ 2 og 6.

Det bemærkes, at det følger af artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EF-Tidende Specialudgave 1968 II, s. 467), at familiesammenføring med en arbejdstager, der er statsborger i et EU-land og er beskæftiget i et andet EU-land, forudsætter, at arbejdstageren for sin familie råder over en bolig, der svarer til de krav, der anses for normale for indenlandske arbejdstagere i det område, hvor den pågældende er beskæftiget.

Efter EF-Domstolens praksis kan boligkravet ikke stilles vedvarende, hvis tilsvarende krav ikke stilles vedvarende over for landets egne statsborgere, jf. EF-Domstolens dom af 18. maj 1989 i sag 249/86, Kommissionen mod Tyskland (Saml. 1989 1263).

9. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

Administratorforeningen, Advokatrådet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, De Etniske Minoriteters Landsorganisation (ELO), Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Frederiksberg Kommune, Jyske Grundejerforeninger, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes Landsorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Registertilsynet, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsamtsjuristforeningen samt Udlændingestyrelsen.

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre-udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/mer-udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Ja (ca. 9,2 mio. kr. for staten og ca. 3 mio kr. for kommunerne)

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Lovforslaget skønnes at medføre et ressourcebehov i Indenrigsministeriet på ca. 21 årsværk svarende til ca. 9,2 mio. kr. Lovforslaget skønnes endvidere at medføre et ressourcebehov i kommunerne på ca. 7 årsværk svarende til ca. 3 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget berører ikke retten til familiesammenføring for udlændinge omfattet af EU-reglerne, jf. herved udlændingelovens §§ 2 og 6. Det bemærkes, at det følger af artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EF-Tidende Specialudgave 1968 II, s. 467), at familiesammenføring med en arbejdstager, der er statsborger i et EU-land og er beskæftiget i et andet EU-land, forudsætter, at arbejdstageren for sin familie råder over en bolig, der svarer til de krav, der anses for normale for indenlandske arbejdstagere i det område, hvor den pågældende er beskæftiget. Efter EF-Domstolens praksis kan boligkravet ikke stilles vedvarende, hvis tilsvarende krav ikke stilles vedvarende over for landets egne statsborgere, jf. EF-Domstolens dom af 18. maj 1989 i sag 249/86, Kommissionen mod Tyskland (Saml. 1989 1263).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at retskravet på ægtefællesammenføring til personer under 25 år ophæves, således at der kun i de tilfælde, hvor begge ægtefæller eller samlevere er fyldt 25 år, vil være retskrav på ægtefællesammenføring, jf. den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, nr. 2.

For personer over 18 år, men under 25 år, gives der i stedet mulighed for efter et individuelt skøn at meddele tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7.

Formålet med de nye bestemmelser er, at der som udgangspunkt kun meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring til personer under 25 år i de tilfælde, hvor det ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske forhold i sagen må anses for utvivlsomt, at ægteskabet er indgået efter den herboendes eget ønske.

Det skal således ikke længere kræves, at den konkrete sag indeholder oplysninger af en sådan karakter, at det må lægges til grund, at ægteskabet er indgået mod den herboendes eget ønske, for at meddele afslag på ægtefællesammenføring. Begrundelsen herfor er, at et sådant oplysningskrav ikke har en effektiv virkning over for ægteskaber, der er indgået under utilbørligt pres.

Foreligger der i en sag oplysninger af en sådan karakter, at det må anses for utvivlsomt, at ægteskabet er indgået efter den herboendes eget ønske, skal der meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring.

Ved vurderingen heraf skal udlændingemyndighederne inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen. Der vil kunne lægges vægt på omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og ægtefællernes personlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse. Det forhold, at ægteskabet er indgået med de pågældendes familiers medvirken, udelukker ikke i sig selv, at ægteskabet kan anses for indgået efter den herboendes eget ønske. Til belysning af de nævnte faktiske forhold kan udlændingemyndighederne lægge vægt på forklaringer fra andre end ægtefællerne.

Det almindelige princip om myndighedernes oplysningspligt finder sædvanlig anvendelse ved udlændingemyndighedernes behandling af sager efter bestemmelsen.

Foreligger der et fast samlivsforhold af længere varighed - som udgangspunkt mindst 1 ½ år - vil der være særlige personlige forhold, der bevirker, at der må meddeles opholdstilladelse på grundlag af samlivsforholdet, selvom det er uklart, hvorvidt samlivet er indgået efter den herboendes eget ønske. Ved fast samlivsforhold forstås, at parterne har samlevet på fælles bopæl. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at parterne gennem en længere periode har samlevet med hinanden under ferieophold eller længerevarende besøgsophold. Der meddeles ikke opholdstilladelse på grundlag af samlivsforholdet, hvis det fremgår af sagens omstændigheder, at samlivsforholdet er indgået og opretholdes mod den herboendes eget ønske.

Ægtefællesammenføring efter de foreslåede bestemmelser vil fortsat være undergivet de gældende almindelige betingelser for ægtefællesammenføring, herunder for herboende indvandreres vedkommende kravet om, at den pågældende skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, og forsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 4.

Der vil endvidere ikke kunne meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring på grundlag af proforma-ægteskaber, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9.

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer af betingelserne for ægtefællesammenføring foreslås den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 10, hvorefter der ikke kan meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring ved ægteskaber, hvis indgåelse beror på en aftale indgået af andre end ægtefællerne, ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

De foreslåede bestemmelser vil - naturligvis - blive administreret, således at der ikke er tvivl om forvaltningens overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved de almindelige bemærkninger, afsnit 5. Er den herboende ægtefælle flygtning, vil ægtefællesammenføring med en person fra hjemlandet i almindelighed skulle tillades, hvis ægteskabet er indgået forud for den herboendes indrejse.

Til nr. 3

Det foreslås, at familiesammenføring med faste samlevere til herboende indvandrere efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, skal betinges af, at den herboende påtager sig at forsørge ansøgeren, jf. den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, 1. pkt.

Herved sidestilles familiesammenføring med faste samlevere til herboende indvandrere, når samleverne er under 25 år, med familiesammenføring med faste samlevere til herboende indvandrere, når samleverne er over 25 år.

Til nr. 4

Det foreslås i § 9, stk. 4, 4. pkt., at ægtefællesammenføring efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, med herboende indvandrere, medmindre særlige grunde taler derimod, skal betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

Herved sidestilles ægtefællesammenføring med herboende indvandrere, når de pågældende er under 25 år - for så vidt angår adgangen til at stille forsørgelseskrav - med ægtefællesammenføring med herboende indvandrere, når de pågældende er over 25 år.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, 4. pkt., knytter sig til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., der blev indført ved § 1, nr. 6, i lov nr. 473 af 1. juli 1998. I bemærkningerne til denne bestemmelse er nærmere beskrevet, hvornår der foreligger særlige grunde til, at forsørgelseskravet ikke skal stilles.

Ægtefællesammenføring efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, med herboende personer med dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning kan ikke betinges af, at den herboende godtgør sin forsørgelsesevne.

Til nr. 5-8, 12-14, 16 og 17

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 10.

Til nr. 9

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 10, vil der kun kunne tillades ægtefællesammenføring med herboende personer, der ikke har dansk indfødsret, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.

Formålet med forslaget er at opnå, at der som udgangspunkt alene meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring, når ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er så stærk, at ægtefællesammenføring bør ske her i landet. Dette vil alene være tilfældet, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. Er dette tilfældet, meddeles der tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis de øvrige gældende betingelser herfor er opfyldt.

Er ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land derimod stærkere end de pågældendes samlede tilknytning til Danmark, vil udgangspunktet være, at der meddeles afslag på ægtefællesammenføring. Ægtefællerne må herefter henvises til at optage familielivet i et andet land, såfremt dette er muligt.

Har ægtefællerne ikke det samme hjemland, vil den herboendes tilknytning til Danmark ofte være tilstrækkelig til, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark må anses for mindst at svare til tilknytningen til et andet land. Dette vil dog efter en konkret vurdering ikke være tilfældet, hvis den herboende har personlig og/eller kulturel tilknytning til det land, hvortil ansøgeren har overvejende tilknytning, eller hvis den herboende kun har opholdt sig i Danmark i forholdsvis få år.

Ved vurderingen af, om ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land, skal udlændingemyndighederne inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse ægtefællernes samlede personlige og familiemæssige situation.

Ved vurderingen af den herboendes tilknytning til Danmark skal der bl.a. lægges vægt på varigheden af den herboendes ophold her i landet og på den pågældendes tilknytning til andre herboende personer, herunder herboende familie. Der skal ligeledes lægges vægt på, om den herboende her i landet helt eller delvis har forældremyndighed over eller samværsret med børn fra tidligere ægteskab eller samlivsforhold. Der skal endvidere lægges vægt på, om den herboende har været i et uddannelsesforløb her i landet eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet her i landet. Der skal ligeledes lægges vægt på den herboendes danske sprogfærdigheder og på den herboendes tilknytning til et andet land, herunder i hvilket omfang den herboende har været på længerevarende besøgsophold i et andet land.

Også ansøgerens tilknytning til Danmark skal inddrages ved vurderingen af ægtefællernes samlede personlige og familiemæssige situation. Der skal i den forbindelse lægges vægt på de samme forhold, som er anført ovenfor for den herboendes vedkommende. Der skal endvidere lægges vægt på ansøgerens tilknytning til et andet land, herunder om ansøgeren har børn eller anden familie i et andet land.

Har ansøgeren ingen anden tilknytning til Danmark end, hvad der følger af, at den pågældende har indgået ægteskab med en herboende person, vil der som udgangspunkt kun blive meddelt tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis den herboende har overvejende tilknytning til Danmark.

Det må i almindelighed anses for at være tilfældet, hvis den herboende er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre barn. Taler den pågældendes sprogmæssige og uddannelsesmæssige færdigheder, familiemæssige relationer eller andre forhold imidlertid klart for, at den pågældende har overvejende tilknytning til et andet land, kan ægtefællesammenføring nægtes. Dette gælder i særdeleshed, hvis den pågældende har familie i landet, som den pågældende har stor kontakt med, herunder i form af længerevarende besøgsophold.

Der vil i særlige tilfælde ud fra en samlet vurdering af ægtefællernes personlige forhold kunne være særlige personlige forhold, der bevirker, at der må meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring, selvom ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark ikke mindst svarer til ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællerne herved henvises til at optage familielivet i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempel kan nævnes en herboende flygtning, der er gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse. Det kan endvidere være tilfældet, hvis en henvisning af ægtefællerne til at optage familielivet i et andet land vil virke særligt belastende for den herboende, herunder fordi den pågældende er alvorligt syg eller alvorligt handicappet og ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder i dette andet land. Det kan ligeledes være tilfældet, hvis ægtefællerne under lovligt ophold her i landet har haft et længerevarende samliv - som udgangspunkt mindst 1 ½ år - på fælles bopæl i ægteskabet. Samliv uden for Danmark indgår ikke i denne vurdering.

Adgangen til ægtefællesammenføring vil fortsat være undergivet de gældende betingelser for ægtefællesammenføring, herunder for herboende indvandreres vedkommende kravet om, at den pågældende skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, og forsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 4. Der vil endvidere ikke kunne gives ægtefællesammenføring på grundlag af proforma-ægteskaber, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9.

Den foreslåede ændring af adgangen til ægtefællesammenføring vil - naturligvis - blive administreret, således at der ikke er tvivl om forvaltningens overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved de almindelige bemærkninger, afsnit 5.

Det bemærkes, at det ovenfor anførte vedrørende lovforslagets betydning for ægtefællers adgang til ægtefællesammenføring her i landet, ligeledes gør sig gældende for samleveres adgang til familiesammenføring på grundlag af fast samlivsforhold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra b-d, og efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, når den herboende person ikke har dansk indfødsret. Har samleverne under lovligt ophold her i landet haft et længerevarende samliv - som udgangspunkt mindst 1 ½ år - på fælles bopæl, vil der således være særlige personlige grunde til, at familiesammenføringen tillades, også selvom samlevernes samlede tilknytning til Danmark ikke mindst svarer til de pågældendes samlede tilknytning til et andet land.

Til nr. 10

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 11, 1. pkt., skal der, medmindre særlige grunde taler derimod, som betingelse for ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, stilles krav om, at den herboende godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Boligkravet skal ligeledes, medmindre særlige grunde taler derimod, stilles som betingelse for familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, med forældre over 60 år til herboende personer med dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning og familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, med andre nære familiemedlemmer.

Boligkravet stilles uafhængigt af, om der stilles krav om godtgørelse af forsørgelsesevnen.

Det vil være en betingelse for at anse boligkravet for opfyldt, at den herboende råder over sin egen bolig. Heri ligger, at den herboende som ejer, andels- eller anpartshaver, lejer eller på anden måde skal råde over brugsretten til sin egen bolig. Ejer eller lejer den herboende en del af en bolig, vil boligkravet være opfyldt. Boligkravet vil også være opfyldt, selvom boligen ikke har eget køkken og/eller toilet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den herboende råder over et kollegieværelse eller et klubværelse.

En fremlejeaftale vedrørende en lejebolig eller en del af en sådan bolig vil ikke opfylde kravet om egen bolig.

Det vil endvidere være en betingelse, at den herboendes bolig er af rimelig størrelse. En bolig vil blive anset for at være af rimelig størrelse, når der efter gennemførelsen af familiesammenføringen vil bo højst to personer pr. beboelsesrum i boligen. Køkken, toilet, entré og lignende indgår ikke i opgørelsen af boligens beboelsesrum. Ved vurderingen af antal personer pr. beboelsesrum skal indgå såvel de personer, der allerede bebor boligen, som de personer, der ønskes familiesammenført - dvs. ægtefællerne/samleverne, ægtefællernes/samlevernes børn samt eventuelle andre familiemedlemmer og personer, der bebor boligen. En bolig med to beboelsesrum vil således eksempelvis blive anset for at være af rimelig størrelse for en familie bestående af to forældre og to børn. En bolig med ét beboelsesrum vil blive anset for at være af rimelig størrelse for en familie bestående af to personer.

Uanset at boligen ikke har så mange beboelsesrum, at der efter gennemførelsen af familiesammenføringen vil bo højst to personer pr. beboelsesrum i boligen, vil boligen blive anset for at være af rimelig størrelse, når boligen har et areal på 20 m2 eller mere pr. beboer efter gennemførelsen af familiesammenføringen.

Det er endvidere en betingelse, at den herboende råder over sin egen bolig af rimelig størrelse. Heri ligger, at den herboende på forhånd, f.eks. ved en ikke tidsbegrænset lejekontrakt, skal godtgøre at kunne opfylde boligkravet frem til tidspunktet for en eventuel meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til den familiesammenførte person. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Boligkravet må anses for opfyldt, hvis den herboende kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse inden for rimelig tid - som udgangspunkt inden for 3 måneder. Godtgørelsen heraf kan f.eks. bestå i en underskreven lejekontrakt eller anden form for sikker dokumentation for et lejeforhold fra et boligselskab eller en anden udlejer eller en underskreven købsaftale vedrørende køb af fast ejendom.

Ved familiesammenføring med forældre over 60 år efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4 - eller ved familiesammenføring med forældre efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1 - anses boligkravet også for opfyldt, hvis det kan godtgøres, at forældrene efter gennemførelsen af familiesammenføringen råder over deres egen bolig af rimelig størrelse. De anførte krav til boligen skal i øvrigt være opfyldt.

Kravet om, at den herboende skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, skal ikke stilles, hvis særlige grunde taler imod at stille kravet.

Ved familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, med adoptiv- eller plejebørn, skal der ikke stilles boligkrav.

Boligkravet vil endvidere ikke blive stillet, hvis der er tale om en herboende flygtning, der er gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse. Forekommer det i øvrigt urimeligt f.eks. på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap hos den herboende, skal boligkravet ikke stilles. Boligkravet skal endvidere ikke stilles, hvis den herboende som følge af manglende opfyldelse af boligkravet henvises til at etablere familielivet i et andet land, hvorved den pågældende reelt afskæres fra samvær med egne børn her i landet. Boligkravet skal ligeledes ikke stilles, hvis den herboende som følge af manglende opfyldelse af boligkravet henvises til at tage ophold i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold.

Er den herboendes bolig af rimelig størrelse, vil der blive tilladt familiesammenføring, selvom den herboende ikke råder over brugsretten til boligen - og der dermed ikke er tale om den herboendes egen bolig - hvis dette skyldes, at den pågældende ønsker at passe et familiemedlem, som ikke kan klare sig selv, f.eks. på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap.

Kan den herboende midlertidigt ikke opfylde boligkravet på tidspunktet for afgørelsen om, hvorvidt familiesammenføring skal tillades, og er dette uforskyldt som følge af midlertidig genhusning, herunder som følge af brand- eller stormskade, skal boligkravet ikke stilles, hvis den herboende forud for den midlertidige genhusning kunne have godtgjort at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.

Det foreslås endvidere, at familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, med mindreårige børn - såfremt væsentlige hensyn taler herfor - tilsvarende kan betinges af, at den herboende godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 11, 2. pkt.

Udgangspunktet vil i denne situation være, at der ikke stilles boligkrav.

Væsentlige hensyn, der taler for at stille boligkravet, kan imidlertid f.eks. foreligge i en situation, hvor der ikke har været forudgående kontakt, herunder besøgskontakt i det omfang, dette har været muligt, mellem de herboende forældre/den herboende af forældrene og det pågældende barn i en lang periode forud for ansøgningen om familiesammenføring. Der vil i en sådan situation kunne stilles boligkrav.

Væsentlige hensyn kan endvidere foreligge i en situation, hvor barnet ikke indrejser samtidig med den herboendes ægtefælle/samlever, men efterfølgende søger om familiesammenføring. I en sådan situation vil boligkravet kunne stilles som betingelse for at meddele opholdstilladelse til barnet, såfremt der ikke er nogen rimelig grund til barnets efterfølgende separate ansøgning om familiesammenføring. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis der er grund til at antage, at baggrunden for, at barnet først efterfølgende ansøger om familiesammenføring, er et forsøg på omgåelse af boligkravet.

Såfremt væsentlige hensyn taler for at stille boligkravet, skal de ovenfor anførte betingelser for boligkravets opfyldelse være opfyldt.

De foreslåede bestemmelser vil - naturligvis - blive administreret, således at der ikke er tvivl om forvaltningens overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved de almindelige bemærkninger, afsnit 5. Er den herboende person flygtning, vil familiesammenføring med ægtefælle/fast samlever og mindreårige børn fra hjemlandet i almindelighed skulle tillades.

Til nr. 11

Afgørelsen af, hvorvidt den herboende person kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, skal træffes af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1.

Det foreslås i § 9, stk. 13, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om den herboendes boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen.

Kommunalbestyrelsens udtalelse skal ikke indeholde en indstilling om, hvorvidt boligkravet er opfyldt. Udtalelsen skal således alene indeholde nærmere oplysninger om den herboendes boligforhold. Disse oplysninger lægges til grund ved udlændingemyndighedernes vurdering af, om boligkravet skal stilles, og i givet fald om det er opfyldt.

Kommunalbestyrelsens udtalelse om den herboendes boligforhold skal indeholde nærmere oplysninger om, hvem der har brugsret over den pågældende bolig. Udtalelsen skal endvidere indeholde nærmere oplysninger om antallet af beboelsesrum og beboere i boligen.

Udgangspunktet for kommunernes administration vil være, at der udarbejdes et oplysningsskema, som det påhviler den herboende at udfylde, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Manglende afgivelse af oplysninger kan i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler indebære, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke imødekommes. Bestemmelserne i udlændingelovens § 40, stk. 4, om, at udlændingemyndighederne kan kræve, at erklæringer, der afgives til oplysning i sager efter udlændingeloven, afgives på tro og love, og udlændingelovens § 40, stk. 5, om erstatningsansvar for afgivelse af urigtig erklæring, finder tilsvarende anvendelse for oplysninger, der afgives i relation til boligkravet.

Kommunalbestyrelsen vil kunne foranstalte, at der rettes henvendelse på den herboendes bopæl for at påse, om de afgivne oplysninger om den pågældendes boligforhold er korrekte.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne inddrage kommunens kendskab til boligforholdene i det pågældende område gennem folkeregistret og kommunens ejendomsregistre i grundlaget for udtalelsen.

Med henblik på at kunne lette kommunernes sagsbehandling i familiesammenføringssager, hvor der kan stilles boligkrav, foreslås det, at der i § 9, stk. 13, 2. pkt., gives kommunalbestyrelsen hjemmel til at samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR). Samkøringen skal i givet fald ske til brug for kommunalbestyrelsens udtalelse om den herboendes boligforhold og skal ske med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, hvorvidt den foreslåede hjemmel ønskes udnyttet.

Af Folketingets Retsudvalgs betænkning af 16. maj 1991 over forslag nr. L 50 af 16. januar 1991 til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre, som blev vedtaget som lov nr. 346 af 6. juni 1991, fremgår bl.a., at udvalgets flertal forudsatte, at myndighederne kun lader samkøring i kontroløjemed tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, som berøres af en sådan kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

På den baggrund vil en herboende person, der som led i en familiesammenføring skal godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om familiesammenføring blive gjort bekendt med, at kommunalbestyrelsen vil kunne foretage en samkøring af Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) til brug for den udtalelse om den herboendes boligforhold, som kommunalbestyrelsen skal afgive efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 13, 1. pkt. Den herboende vil samtidig blive gjort bekendt med, at der også efter gennemførelsen af familiesammenføringen vil kunne foretages samkøring af de nævnte registre til brug for Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt boligkravet fortsat er overholdt, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

De registeransvarlige myndigheder vil kunne reagere ved henvendelser, hvor det angives, at registrering i Det Fælleskommunale Persondatasystem eller Bygnings- og Boligregistret eller samkøring af de to registre ikke er foretaget på lovligt grundlag.

Det fremgår endvidere af § 22, stk. 2, i lov om offentlige myndigheders registre, at Registertilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret påser, at registre - der er omfattet af loven - er oprettet og anvendes i overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven.

Det foreslås endvidere, at indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår boligkravet kan anses for godtgjort, og om kommunalbestyrelsens udtalelse om den herboendes boligforhold, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 13, 2. pkt. Hensigten hermed er at sikre en ensartet anvendelse af reglen i de enkelte kommunalbestyrelser.

Den foreslåede bemyndigelse giver adgang til at fastsætte regler for såvel Udlændingestyrelsens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, som for kommunalbestyrelsens udtalelse om den herboendes boligforhold. Der vil herudover kunne fastsættes nærmere regler om, hvilken kommunalbestyrelse der skal anmodes om en udtalelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 13, 1. pkt., og om retsvirkningen af kommunalbestyrelsens udtalelse.

Til nr. 15

Det foreslås, at kravet om godtgørelse af råden over en egen bolig af rimelig størrelse ikke alene skal være opfyldt på tidspunktet for familiesammenføringstilladelsen, men også efterfølgende indtil det tidspunkt, hvor den familiesammenførte person eventuelt meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger heraf, at boligkravet normalt ikke kan anses for opfyldt, hvis den herboende kun midlertidigt råder over en bolig, f.eks. fordi der er indgået en tidsbegrænset lejekontrakt, og ikke på forhånd kan godtgøre efterfølgende at råde over en anden bolig, der opfylder boligkravet, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Med henblik på i øvrigt at sikre, at kravet om godtgørelse af råden over en egen bolig af rimelig størrelse er opfyldt indtil det tidspunkt, hvor den familiesammenførte udlænding meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås det, at der indføres adgang til at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis boligkravet ikke længere er opfyldt.

Er der stillet boligkrav ved den første meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 4, § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 9, stk. 2, nr. 1, eller efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil opholdstilladelsen - så længe denne er meddelt tidsbegrænset - således som udgangspunkt blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis det efterfølgende konstateres, at boligkravet ikke opfyldes, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. Det forudsættes i den forbindelse, at det af udlændingemyndighedernes første afgørelse udtrykkeligt fremgår, at opholdstilladelsen er meddelt under den forudsætning, at den herboende godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.

Er der ikke stillet boligkrav ved den første meddelelse af opholdstilladelsen, fordi særlige grunde taler derimod, vil opholdstilladelsen tilsvarende - så længe denne er meddelt tidsbegrænset - som udgangspunkt blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis det efterfølgende konstateres, at de særlige grunde ikke længere foreligger, og at den herboende ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt. Det forudsættes i den forbindelse, at det af udlændingemyndighedernes første afgørelse udtrykkeligt fremgår, at boligkravet ikke stilles, fordi nærmere angivne særlige grunde taler derimod, og at opholdstilladelsen er meddelt under den forudsætning, at de nærmere angivne særlige grunde foreligger.

Udlændingemyndighedernes vurdering af, hvorvidt boligkravet fortsat er opfyldt - eller hvorvidt de særlige grunde fortsat foreligger - skal foretages uafhængigt af udlændingemyndighedernes vurdering af, hvorvidt et eventuelt krav om godtgørelse af forsørgelsesevnen fortsat er opfyldt.

Ved vurderingen af, om manglende opfyldelse af boligkravet skal føre til inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en meddelt opholdstilladelse, skal de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, indgå, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 4.

Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det er rimeligt at kræve boligkravet opfyldt. Eksempelvis vil en familieforøgelse i form af børn født i Danmark, der betyder, at boligkravet, som det er defineret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, ikke længere er opfyldt, normalt ikke i sig selv føre til, at opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget. Ligeledes skal der ikke ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse, hvis den manglende opfyldelse af boligkravet er uforskyldt på grund af alvorlig sygdom, alvorligt handicap, chikanøs adfærd fra omgivelserne eller på grund af midlertidig genhusning, herunder som følge af brand- eller stormskade. Har udlændingen i løbet af det hidtidige ophold i Danmark erhvervet en særlig tilknytning til landet, vil inddragelse eller nægtelse af forlængelse endvidere normalt ikke ske.

De foreslåede bestemmelser vil - naturligvis - blive administreret, således at der ikke er tvivl om forvaltningens overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved de almindelige bemærkninger, afsnit 5.

Det foreslås endvidere, at de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 13, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse, fordi boligkravet ikke længere kan anses for opfyldt, eller fordi de særlige grunde til ikke at stille boligkravet ikke længere foreligger, jf. herved de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Til §§ 2-5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås endvidere, at de foreslåede affattelser og ændringer af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 7, stk. 4, 1. og 4. pkt., stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8-11, og § 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-10 og 15, ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.

De foreslåede ændringer af betingelser for familiesammenføring findes af retssikkerhedsmæssige hensyn alene at skulle finde anvendelse på de udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden. For så vidt angår de udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet inden lovens ikrafttræden, og hvis opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden søges forlænget eller meddelt på ny på det samme grundlag som tidligere, skal de hidtil gældende regler i udlændingeloven fortsat finde anvendelse ved behandlingen af en ansøgning om forlængelse eller fornyet meddelelse af opholdstilladelsen.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden på Færøerne og Grønland.

§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til

1) - - -

2) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der

1. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres to steder »18 år« til: »25 år«.

a) har dansk indfødsret

b) har indfødsret i et af de nordiske lande

c) har opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller

d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.

4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7-8.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge

1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

2) 6) - - -

2. I § 9, stk. 2, indsættes som nr. 7

»7) Hvis en udlænding over 18 år uden for de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, litra a-d, og ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.«

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, til en samlever og opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4, skal betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 1, nr. 4, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil. Har den herboende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, såfremt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

3. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, til en samlever« til: »Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 2, nr. 7, når den herboende person ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8,«.

4. I § 9, stk. 4, indsættes som 4. pkt.

»Har den herboende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, skal opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 7, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.«

Stk. 5-6. - - -

Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige forhold taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold her i landet i medfør af §§ 1-4 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 eller 3, dog indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.

5. I § 9, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1, 3 og 4« til: »stk. 2, nr. 1, 3, 4 og 7«.

6. I § 9, stk. 7, 3. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 2 eller 3,«: »eller stk. 2, nr. 7,«.

Stk. 8. Kan en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, indgives her i landet, jf. stk. 7, og opholder ansøgeren sig her i landet på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, på grundlag af samliv på fælles bopæl i ægteskab kun gives, såfremt ansøgeren på tidspunktet for ansøgningens indgivelse har lovligt ophold her i landet i medfør af §§ 1-4 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9, eller såfremt ganske særlige grunde taler derfor.

7. I § 9, stk. 8, indsættes to steder efter »stk. 1, nr. 2,«: »eller stk. 2, nr. 7,«.

Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforhold er at opnå opholdstilladelse.

8. I § 9, stk. 9, indsættes efter »stk. 1, nr. 2,«: »eller stk. 2, nr. 7,«.

Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt ægteskabets indgåelse beror på en aftale indgået af andre end ægtefællerne. Bestemmelsen i 1. pkt. finder alene anvendelse i tilfælde, hvor mindst den ene af ægtefællerne er under 25 år.

9. § 9, stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra b-d, og efter stk. 2, nr. 7, når den herboende person ikke har dansk indfødsret, kan kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor.«

10. I § 9 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke

»Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 2, nr. 1 og 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den person, der bor i Danmark, godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, kan, såfremt væsentlige hensyn taler herfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.«

Stk. 11. - - -

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.

11. I § 9 indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som stk. 13

»Stk. 13. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboendes boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor i Danmark, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 11, samt om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.«

§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse

1)-3) - - -

4) Udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2, 5 eller 6.

12. I § 14, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 2, nr. 1, 2, 5 eller 6« til: »stk. 2, nr. 1, 2 eller 5-7«.

5)-7) - - -

Stk. 2. - - -

§ 17 a. Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter

1)-6) - - -

7) § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1 eller 4, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1-6, jf. dog stk. 3, eller

13. I § 17 a, stk. 1, nr. 7, og stk. 4, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 1 eller 4 til: «§ 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7».

8) - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter

1) - - -

2) § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1 eller 4, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 5, eller

3) - - -

Stk. 5-6. - - -

§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages

1)-3) - - -

4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelsen i § 9, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse.

14. I § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres «§ 9, stk. 11» til: «§ 9, stk. 12».

15. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6

«5) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 11, og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.

6) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 11, og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.»

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse på udlændinge, som har opholdstilladelse efter § 6.

16. I § 19, stk. 3, ændres «stk. 1, nr. 2 og 3» til: «stk. 1, nr. 2-6».

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.

17. I § 19, stk. 5, indsættes to steder efter «§ 9, stk. 1, nr. 2,»: «eller stk. 2, nr. 7,».

§ 55. Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af § 54.

1. I §§ 55 og 56 ændres «samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4» til: «eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7».

§ 56. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, samt § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, der er meddelt opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til et person, der ikke er omfattet af § 54.

§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser

1)-3) - - -

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller

1. I § 65, nr. 4, indsættes efter »§ 9, stk. 1, nr. 2-4,« : »eller § 9, stk. 2, nr. 7, «.

5)-9) - - -

§ 133. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1)-3) - - -

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytning kan føres tilbage til en sådan person,

1. I § 133, stk. 1, nr. 4, indsættes efter «§ 9, stk. 1, nr. 2-4,»: «eller § 9, stk. 2, nr. 7,».

5)-10) - - -

Stk. 2-3. - - -

Fremsat den 29. februar 2000 af indenrigsministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven med flere love

(Krav om egen bolig ved familiesammenføring, tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og indsats mod ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje)