Forslag til Lov om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lov nr. 483 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således

»6) Investeringer i faciliteter og anlæg i fiskerihavne, der har til formål at fremme udviklingen i fiskerihavne og forbedre vilkårene for fiskens håndtering og fartøjernes forsyning. «

2. I § 2 indsættes som nr. 8

»8) Særlige projekter vedrørende fiskeri med mindre kystfartøjer med det formål at forbedre forholdene for udøvelsen af fiskeriet.«

3. I § 2 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ministeren kan yde støtte til pilotprojekter, undersøgelser og andre foranstaltninger, som har til formål at fremme fiskerisektorens udvikling og strukturtilpasning. Ved tildeling af støtte lægges der vægt på, om

1) projektet er af generel interesse for fiskeriet eller dele af fiskerisektoren,

2) resultaterne er offentligt tilgængelige for anvendelse,

3) projektet har et nyskabende indhold,

4) udviklingen i fiskeriafhængige områder fremmes, og

5) virksomheder, organisationer eller institutioner med tilknytning til fiskerisektoren deltager i projektets gennemførelse.«

4. I § 3 indsættes som nr. 4

»4) Udgifter, der skyldes ændrede tekniske regler og krav til fiskeredskaber eller fangstmetoder.«

5. § 4, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde støtte og afholde udgifter til teknisk bistand, undersøgelser og konsulentbistand, der har til formål at forberede, gennemføre eller evaluere lovens foranstaltninger.«

6. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Lånet ydes til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøj eller en andel heraf og kan udgøre op til 15 pct. af fartøjets eller andelens kontantværdi, højst af en kontantværdi på 5.000.000 kr. Lånet skal have sikkerhed inden for 85 pct. af fartøjets kontantværdi.«

7. § 6, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ansøgning skal indgives, inden den pågældende fylder 40 år og senest 6 måneder efter, at investeringen er gennemført.«

8. § 6, stk. 6, nr. 4, affattes således

»4) Konsekvenser ved ændringer i ejerforhold og fartøjsudskiftning samt om supplerende lån.«

9. § 6, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Uanset betingelsen om førstegangsanskaffelse ifølge stk. 3 kan ansøgningen indgives af en erhvervsfisker, der allerede ejer eller har ejet et fiskerfartøj eller en andel i et fiskerfartøj, forudsat at kontantværdien heraf ikke overstiger 300.000 kr. Kontantværdien fradrages i det anskaffede fartøjs eller andelen af fartøjets kontantværdi ved opgørelsen af grundlaget for lån og garanti ifølge stk. 3.«

10. § 10, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til § 9, stk. 1, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.«

11. § 13, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at udbetalingen af støtte efter denne lov skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut. «

12. § 14, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol, tilsyn, regnskaber og revision vedrørende foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.«

13. § 14, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Den kontrollerende myndighed og personer, der er særligt bemyndiget dertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har den kontrollerende myndighed og personer, der er særligt bemyndiget dertil, adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.«

14. § 14, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, blandt andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysningerne i kontroløjemed, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.«

15. I § 17 ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« og »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.

16. § 17, stk. 3, 2. pkt. ophæves.

17. § 18, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 1

I lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lov nr. 483 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

§ 2

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets sigte og baggrund

Lovforslaget sigter på at gennemføre ændringer som følge af vedtagelsen af Rådets forordning om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet og Rådets forordning om Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF).

Baggrunden for lovforslaget er, at der er et behov for at uddybe og supplere de gældende nationale støttebestemmelser for fiskerierhvervet under hensyn til de ændringer, der er foretaget i forordningerne. Ændringerne medvirker til at fremme strukturudviklingen af fiskerisektoren gennem støtte til nyskabende og udviklende projekter, herunder aktioner der iværksættes af erhvervet. Der stilles desuden forslag om, at der udover tilskud til fiskerihavnes faciliteter, kan ydes tilskud til anlæg i fiskerihavne. Endvidere foreslås de nationale bestemmelser om lån, der ydes til yngre fiskeres førstegangsetablering forbedret og præciseret.

Lovforslaget vedrører lovens bestemmelser om strukturforanstaltninger for fiskerisektoren og lovens regler om støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering. Endvidere indeholder lovforslaget en sproglig præcisering af, hvortil udbetalingen af tilskud skal ske, samt en præcisering af lovens hjemmel til at udstede regler om revision og regnskaber. Desuden præciseres i kontrolbestemmelsen adgangen til materiale, der opbevares i elektronisk form, og der stilles forslag om mulighed for registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed. Forslaget indeholder desuden en ændring af klagereglen og straffebestemmelsen om juridiske personers strafansvar.

Reglerne vedrørende EU s strukturpolitik på fiskeriområdet blev i 1993 fastlagt i Rådets forordning nr. 2080/93 af 20. juli 1993 (EFT L 193 31.7.93 s. 1) og Rådets forordning nr. 3699/93 af 21. december 1993, (EFT L 346 31.12.93 s. 1), som er kodificeret ved Rådets forordning (EF) nr. 2468/98 af 3. november 1998 (EFT L 312 20.11.98 s. 19). For den kommende strukturfondsperiode 2000-2006 afløses disse forordninger af Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999, om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (herefter RFO nr. 2792/1999) (EFT L 337 30.12.99 s. 10) samt Rådets forordning (EF) nr. 1263/1999 af 21. juni 1999, om Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (EFT L 161 26.6.99 s. 54).

Forordningernes anvendelse i den danske fiskerisektor skal udmøntes i et sektorprogram for strukturinterventioner i fiskerisektoren for perioden 2000-2006.

Den danske strukturpolitik for fiskeriet har siden 1987 lagt vægt på tilpasning af flådekapaciteten. Tilpasningen er sket med national og EU støtte. I den kommende strukturfondsperiode lægges vægt på fornyelse og modernisering af fiskerflåden, hvor der blandt andet tilskyndes til investeringer i fangstbehandling, arbejdsmiljø og -sikkerhed. I den forbindelse er det fortsat et ønske at fastholde en stram styring af kapacitetsudviklingen for at sikre balancen mellem fiskeriressourcerne og flådens fiskeriindsats.

Loven indeholder en ordning for yngre fiskere. Efter de gældende bestemmelser er det muligt at yde tilskud til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøjer. Ordningen skal lette yngre fiskeres indtræden i erhvervet og dermed fremme tilgangen af unge. Ordningen er imidlertid ikke blevet anvendt i væsentligt omfang. Det foreslås, at kontantrammen for tilskud ikke længere fastsættes i forhold til fartøjet, men individuelt for den enkelte yngre fisker. Det vil sige, at kontantrammen fortsat vil være 5,0 mill. kr., når en yngre fisker køber et helt fartøj, mens den maksimale kontantramme fremover vil gælde for hver andel, hvor flere yngre fiskere køber et fiskerfartøj sammen, således at fartøjets samlede kontantværdi her vil kunne overstige 5,0 mill. kr. Endvidere foreslås ordningen tilpasset, så yngre fiskere, der allerede har optaget et førstegangsanskaffelseslån, får mulighed for at søge om supplerende lån til køb af et nyt fartøj eller andel i et nyt fartøj i modsætning til i dag, hvor der kun kan søges om supplerende lån til køb af en større andel i det oprindelige fartøj.

2. Den gældende lov

Den gældende lovs formål er at fremme fornyelse og tilpasning af strukturerne for erhvervsmæssigt fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af produkter herfra. Formålet er endvidere at fremme omstillingen i de fiskeriafhængige områder i Danmark.

Om Folketingets behandling af lov nr. 483 af 12. juni 1996 om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren henvises til Folketingstidende 1995-96, sp. 2758, 3223-3231, 6634, 7050, A 3485-3499, B 854-860, 918 og C 738-741.

3. Forslagets indhold

a. Medfinansierede foranstaltninger under FIUF

Nye støtteordninger

RFO nr. 2792/1999 fastlægger de nærmere regler og betingelser for strukturforanstaltninger inden for fiskeriet, der kan gennemføres på medlemslandenes område. Forordningen overlader medlemslandene valgfrihed til at beslutte, hvilke støtteordninger de ønsker at gennemføre.

Der foreslås indført hjemmel til at ministeren kan gennemføre nye foranstaltninger til støtte for fiskeriet, der kan bidrage til omstruktureringen af fiskerisektoren og derved fremme udvikling og modernisering. Følgende nye foranstaltninger til støtte for fiskeriet foreslås indført

investeringer i anlæg i fiskerihavne,

fiskeri med mindre kystfartøjer,

nyskabende og udviklende projekter, herunder aktioner der iværksættes af erhvervet,

støtte til gennemførelse af tekniske restriktioner med hensyn til bestemte redskaber eller fangstmetoder.

Anlæg i fiskerihavne

Der stilles forslag om, at der udover tilskud til fiskerihavnes faciliteter, kan ydes støtte til anlæg i fiskerihavne. Støtten kan ydes til investeringer, der er af generel interesse for de fiskere og fiskerivirksomheder, der benytter havnen og hvis formål er omstrukturering inden for bestående fiskerihavne. Ordningen kan f.eks. ikke anvendes til nye fiskerihavne eller almindelige vedligeholdelsesarbejder. Ved vurdering af projekter, vil der blive lagt vægt på de forventede virkninger for fiskerisektoren, herunder også i andre dele af landet, og på eventuelle virkninger for de fiskerihavne, som er i en konkurrencesituation.

Kystfiskeri

Forslaget indfører en ny mulighed for at yde støtte til fiskeri med mindre kystfartøjer med det formål at forbedre betingelserne for udøvelsen af fiskeriet. Ordningen kan anvendes til at afhjælpe særlige problemer inden for denne del af fiskeriet. Det forventes også at ordningen kan bidrage til at bevare mindre lokalsamfund.

Andre foranstaltninger

Forslaget indeholder en ny bestemmelse, hvorefter der kan ydes støtte til pilotprojekter, undersøgelser og andre foranstaltninger, der blandt andet gennemføres med deltagelse af erhvervet. Efter de gældende regler er der mulighed for i et vist omfang at yde støtte til projekter af den art, jf. lovens § 4, stk. 1. I overensstemmelse med RFO nr. 2792/1999 lægger lovforslaget imidlertid op til et mere bredt defineret støtteområde end hidtil. Som eksempel kan nævnes fremme af selektive redskaber, forbedring af akvakulturbrug, uddannelse og kvalitet.

Tekniske restriktioner

Det foreslås, at ministeren kan yde tilskud til fiskere og fartøjsejere, hvis der indføres tekniske restriktioner med hensyn til bestemte redskaber eller fangstmetoder. Baggrunden for bestemmelsen i forordningen er at skabe et økonomisk grundlag for en omstilling. En bevaringsforanstaltning, der medfører et forbud mod anvendelse af bestemte redskaber eller fangstmetoder, kan på kort sigt medføre ugunstige økonomiske og sociale konsekvenser for visse fiskerflåder. Ordningen forventes kun anvendt i de særlige situationer, hvor der foreligger en rådsbeslutning og beslutningen har utilsigtede virkninger for dansk fiskeri.

Ændring af nuværende foranstaltning

Som følge af forslaget til ny bestemmelse om støtte til pilotprojekter, undersøgelser og andre foranstaltninger ændres lovens § 4, stk. 1, så bestemmelsen kun omfatter udgifter knyttet til forberedelse, gennemførelse og evaluering af lovens foranstaltninger.

b. Støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering

Det er hensigten med forslaget at ligestille yngre fiskere, således at alle kan opnå maksimalt lån, uanset om der søges et førstegangsanskaffelseslån til køb af hele fartøjet eller en andel heraf. Hensigten er endvidere at ligestille yngre fiskere i forbindelse med ansøgning om supplerende lån. Det vil sige, at der skal være mulighed for indenfor kontantrammen at optage supplerende lån til køb af en yderligere andel i det oprindelige fartøj såvel som til køb af et nyt fartøj eller andel i et nyt fartøj, hvortil det eksisterende lån søges overført.

c. Klagebestemmelsen

Forslaget tilføjer en adgang for myndigheden i 1. instans til at genoptage en sag, selvom der er indgivet klage. Dette kan være en mere hensigtsmæssig måde at få sagen prøvet på ny frem for en formel klagevej.

d. Udbetalingen af tilskud

Det præciseres, at udbetalingen af tilskud skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut.

e. Kontrol- og straffebestemmelser

Forslaget præciserer hjemlen for ministeren til at udstede regler om revision og regnskaber samt præciserer muligheden for, at den kontrollerende myndighed kan få adgang til materiale, der opbevares i elektronisk form. Endvidere stilles forslag om mulighed for registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Endvidere ændres straffebestemmelsen med hensyn til strafansvar for juridiske personer. Dette er en konsekvens af en lovteknisk ændring af straffeloven.

4. Andre ændringer

RFO nr. 2792/1999 indfører udover de i punkt 3a nævnte ændringer nye støtteforanstaltninger, som vedrører fornyelse af flåden, socioøkonomiske foranstaltninger og midlertidigt ophør. Disse ændringer er ikke omfattet af forslaget, enten på grund af at der allerede er en tilstrækkelig lovhjemmel eller fordi det ikke er hensigten at anvende de nye ordninger. Forordningen overlader medlemslandene valgfrihed til at beslutte, hvilke støtteordninger de ønsker at gennemføre.

Den nuværende støtteordning vedrørende førtidspension for fiskere udvides i den nye forordning med engangspræmier til fiskere, der forlader erhvervet som led i et omstillingsprojekt. Der er ikke planer om i den nationale lovgivning at genoptage ordningen vedrørende førtidspension for fiskere eller etablere en udvidet ordning til førtidspension.

Endvidere indføres i forordningen en ny ordning, der vedrører engangsbeløb til yngre fiskere, der etablerer sig for første gang. Det er en betingelse at tilskudsmodtager er under 35 år, har arbejdet i mindst fem år som erhvervsfisker eller gennemført tilsvarende uddannelse og at fartøjet er mellem 7 og 24 meter samt er mellem 10 og 20 år. Ordningen er ikke medtaget i lovforslaget og det er heller ikke hensigten at ordningen skal anvendes i Danmark, hvor der allerede eksisterer en ordning for yngre fiskere, som med lovforslaget søges forbedret.

Støtte til midlertidigt ophør vil efter den nye forordning kunne ydes, når fiskeriet er ophørt af biologiske årsager eller som følge af, at en fiskeriaftale med et tredjeland ikke forlænges. Endvidere kan der ydes støtte på grundlag af en godkendt plan for genopretning af ressourcerne. Støtten kan udvides til at omfatte forarbejdningsindustrien, hvis den forsyningsmæssigt er afhængig af de ressourcer planen vedrører og det ikke er muligt at importere forsyninger. Den gældende lov indeholder hjemmel til at støtte midlertidigt ophør for så vidt angår fiskerflåden, men ikke forarbejdningsindustrien. Der er ikke planer om at anvende støtteordningen i Danmark.

Endvidere er støttebestemmelser vedrørende producentorganisationer overført fra markedsordningen for fiskeri til RFO nr. 2792/1999, jf. artikel 15. Efter denne bestemmelse kan der ydes tilskud til oprettelse af producentorganisationer og deres virksomhed, herunder til gennemførelsen af kvalitets- og afsætningsplaner. Denne støttemulighed, som ikke tidligere har været anvendt i Danmark, omfattes ikke af forslaget.

Hertil kommer, at den hidtidige mulighed for støtte til fællesforetagender ikke længere er omfattet af forordningen.

5. Program for fiskerisektoren

Ifølge programmet for fiskerisektoren 1994-1999 kan der anvendes 145,2 mill. euro fra EU til foranstaltninger vedrørende fiskerflåden, forarbejdning, akvakultur samt projekter og undersøgelser af generel karakter. I programmet indgår 70,6 mill. euro som dansk medfinansiering.

Rammen vil ikke blive anvendt fuldt ud, blandt andet som følge af at støtten til nye fartøjer har været betinget af restriktioner, som skulle sikre at den samlede kapacitet blev reduceret. Til sektorprogrammets støtteordninger er der i perioden 1/1-1994 til 31/12-1999 givet tilsagn om FIUF-støtte på 960 mill. kr. og dansk støtte på 426,7 mill. kr.

I de senere år har den økonomiske situation for dele af den danske fiskerisektor forbedret sig. Sektorprogrammet har bidraget til denne forbedring gennem tilpasning af kapaciteten og ved støtte til investeringer i den eksisterende fiskerflåde. Dette har bl.a. været medvirkende til at en stigende andel af de danske fangster kan anvendes til fersk konsum. Den fornyelse, der skal sikre en fiskerflåde, der også på sigt er nutidig for så vidt angår sikkerhed, arbejdsmiljø samt evnen til at levere fisk af høj kvalitet, søges fremmet med forslaget. Gennemsnitsalderen for den danske flåde var 26,8 år ved udgangen af 1998. Fiskerisektoren afsætter sine produkter på et internationalt marked på markedsmæssige vilkår. Det er nødvendigt at sektoren kan levere de ønskede produkter til konkurrencedygtige priser og under hensyn til produktionsmetoder samt arbejdsforhold, der lever op til dagens standard. Den danske flåde er gammel, men på grundlag af Rådets forordninger skønnes fornyelsen af flåden at kunne fremmes.

Ifølge Kommissionens beslutning nr. 1760 af 1. juli 1999 er Danmark tildelt 197 mill. euro til gennemførelse af et nyt FIUF-program for strukturfondsperioden 2000-2006. Hertil kommer indeksering, således at det samlede beløb er 204,5 mill. euro, svarende til 1.523 mill. kr. RFO nr. 2792/1999 fastlægger de nærmere regler og betingelser for strukturforanstaltninger inden for fiskeriet og skal danne grundlag for programmet. Der udarbejdes et program med en finansieringsplan, som skal godkendes af Kommissionen. Anvendelsen af midlerne fra EU forudsætter national medfinansiering fra statslige eller regionale myndigheder samt offentlige institutioner. Den statslige medfinansiering skal søges på de årlige finanslove. Regionale myndigheder vil kunne bidrage til den nationale medfinansiering, f.eks. vedrørende havnefaciliteter, nyskabende aktioner og undersøgelser, hvor regionale forhold er af væsentlig betydning. Endvidere vil der være mulighed for at andre offentlige institutioner i et vist omfang kan medfinansiere undersøgelser og projekter med udviklingsindhold. Anvendelsen af EU-midlerne forudsætter tillige, at den private sektor yder et væsentligt bidrag til gennemførelsen af programmet. Dette bidrag vil dog ikke kunne erstatte det nationale offentlige bidrag, som er en forudsætning for, at EU-støtten kan ydes.

I det kommende danske sektorprogram vil der blive lagt vægt på, at FIUF kan bidrage til opfyldelsen af de strategiske målsætninger om bæredygtighed, kvalitet og en styrket produktivitetsudvikling.

I RFO nr. 2792/1999 fastsættes krav til de støttesatser, som kan anvendes. Satserne fremgår af nedenstående oversigt.

Støttesatser

EU højst

National mindst

Eget bidrag mindst

1. Justering af fiskeriindsats

50%

50%

-

2. Nybygning og modernisering af fiskerfartøjer

15%

5%

60%

3. Forarbejdning og akvakultur

15%

5%

60%

4. Kystfiskeri og socioøkonomiske foranstaltninger

50%

50%

-

5. Nyskabende aktioner og aktioner iværksat af erhvervet, fiskerihavne, afsætningsfremme, ressourcer i kystområder

med privat deltagelse

uden privat deltagelse

15%

50%

5%

50%

60%

-

6. Pilotprojekter

privat

offentlige

50%

50%

5%

50%

30%

-

For støtte til investeringer i fiskerfartøjer, forarbejdningsvirksomheder og akvakulturanlæg (område 2 og 3 i oversigten) er EU-støtten højst 15% og den nationale støtte mindst 5%. Endvidere er der et loft for den samlede støtte på 40% for fartøjer og virksomheder i land. Med anvendelse af den højeste EU-støtte kan støtten derfor ligge mellem 20% og 40% for såvel fartøjer som for virksomheder i land.

Støtte til tilpasning af fiskerikapacitet og fiskeriindsats vil kunne finansieres med 50% fra EU og 50% fra staten. Denne støtte kan anvendes til ophugning og oplægning. Endvidere kan der ydes en tidsbegrænset kompensation for tekniske restriktioner. Støtten til ophugning ydes med faste satser i forhold til fartøjets tonnage. Den samlede EU-støtte til oplægning og til kompensation for tekniske restriktioner kan for perioden 2000-2006 højst udgøre 1 mill. euro eller 4% af den samlede støtte under programmet.

Støtte til kystfiskeri og til socioøkonomiske foranstaltninger vil ligeledes kunne finansieres med 50% fra EU og 50% af nationale offentlige midler.

For nyskabende aktioner, herunder aktioner der iværksættes af erhvervet, fiskerihavnes faciliteter og afsætningsfremme bestemmer forordningen, at de mulige støttesatser afhænger af, om projektet gennemføres med privat finansiel deltagelse. Medlemsstaten skal selv vurdere om projektet skal støttes efter satserne for projekter med privat deltagelse. Ifølge RFO nr. 2792/1999 bør der ved vurderingen lægges vægt på følgende

kollektive over for individuelle interesser

kollektive over for individuelle støttemodtagere

offentlig adgang til foranstaltningens resultater over for privat ejerskab og kontrol

finansiel deltagelse af kollektive organer og forskningsorganer.

Hvis projektet vurderes som værende af privat karakter gælder samme støtteregler som for private investeringer, det vil sige højst 15% i EU-støtte og mindst 5% i national støtte.

Hvis det vurderes, at projektet ikke er af privat karakter, kan det støttes med 100%, hvoraf op til 50% kan komme fra EU. Det gælder endvidere, at en del af finansieringen kan komme fra den private sektor (selv om det er vurderet, at projektet ikke har privat karakter). Ved en støttesats på 100% vil krav om finansiering fra den private sektor betyde, at støtten i forhold til projektudgifterne vil kunne udgøre en lavere procent. Projektudgifterne kan således fordeles på EU, staten og andre offentlige myndigheder samt bidrag fra den private sektor. EU-støtten kan dog højst udgøre 50% af den samlede offentlige støtte.

Projekter, der støttes som offentlige projekter, kan gennemføres på initiativ af erhvervet, herunder organisationer og andre private repræsentanter for erhvervet. Gennemførelsen kan ligeledes forestås af private.

Pilotprojekter er nærmere defineret i RFO nr. 2792/1999, artikel 17. For pilotprojekter, som ikke gennemføres af offentlige organer, gælder, at EU s støtte højst kan udgøre 50% og den samlede støtte må ikke overstige 70%.

Nærmere retningslinjer og regler for støttesatserne vil fremgå af programmet og af bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i loven.

6. Det Rådgivende Udvalg vedrørende Fiskerisektorens Udvikling og Overvågningsudvalget

Efter de gældende regler i loven er der nedsat et Rådgivende Udvalg vedrørende Fiskerisektorens Udvikling (Fiskeriudviklingsudvalget). Fiskeriudviklingsudvalget rådgiver om anvendelsen af bevillingerne til sektorprogrammet og er inddraget i udarbejdelsen af det nye sektorprogram. Ifølge betænkning afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget den 8. maj 1996 fremgår det, at Fiskeriudviklingsudvalgets funktion tages op til fornyet overvejelse inden 4 år. Det foreslås, at Fiskeriudviklingsudvalget videreføres.

FIUF-programmets gennemførelse følges desuden af et "Overvågningsudvalg", hvori repræsentanter fra Europa-Kommissionen deltager. Overvågningsudvalget følger især programmets administrative og økonomiske gennemførelse, mens Fiskeriudviklingsudvalget, der tillige er bredere sammensat, i højere grad bidrager med politisk rådgivning. De to udvalg vil også fremover kunne supplere hinanden.

7. Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner/amtskommuner

Udgifter til formål efter loven vil blive afholdt inden for de beløb, der fastsættes årligt på finansloven. Ifølge finansloven for 2000 er der i år 2000 følgende beløb til rådighed for tilsagn om støtte til ordningerne, der kan medfinansieres af FIUF

Mill. kr.

Konto

National

andel

EU

andel

I alt

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1-5) - - -

1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således

6) Investeringer i fiskerihavnes faciliteter navnlig med henblik på forbedring af vilkårene i havnene for fiskens håndtering og for fartøjernes forsyning.

»6) Investeringer i faciliteter og anlæg i fiskerihavne, der har til formål at fremme udviklingen i fiskerihavne og forbedre vilkårene for fiskens håndtering og fartøjernes forsyning. «

7) - - -

2. I § 2 indsættes som nr. 8

»8) Særlige projekter vedrørende fiskeri med mindre kystfartøjer med det formål at forbedre forholdene for udøvelsen af fiskeriet.«

3. I § 2 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ministeren kan yde støtte til pilotprojekter, undersøgelser og andre foranstaltninger, som har til formål at fremme fiskerisektorens udvikling og strukturtilpasning. Ved tildeling af støtte lægges der vægt på, om

1) projektet er af generel interesse for fiskeriet eller dele af fiskerisektoren,

2) resultaterne er offentligt tilgængelige for anvendelse,

3) projektet har et nyskabende indhold,

4) udviklingen i fiskeriafhængige områder fremmes, og

5) virksomheder, organisationer eller institutioner med tilknytning til fiskerisektoren deltager i projektets gennemførelse.«

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til

1-3) - - -

4. I § 3 indsættes som nr. 4

»4) Udgifter, der skyldes ændrede tekniske regler og krav til fiskeredskaber eller fangstmetoder.«

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde støtte til teknisk bistand, undersøgelser, pilotprojekter, samordnede aktioner og konsulentbistand, der navnlig har til formål at forberede, ledsage og evaluere gennemførelsen af lovens foranstaltninger.

Stk. 2-3. - - -

5. § 4, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde støtte og afholde udgifter til teknisk bistand, undersøgelser og konsulentbistand, der har til formål at forberede, gennemføre eller evaluere lovens foranstaltninger.«

§ 6. - - -

Stk. 2. - - -

6. § 6, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Lånet ydes til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøj og udgør op til 15 pct. af fartøjets kontantværdi, højst af en kontantværdi på 5.000.000 kr. Lånet skal have sikkerhed inden for 85 pct. af fartøjets kontantværdi.

Stk. 4. - - -

»Stk. 3. Lånet ydes til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøj eller en andel heraf og kan udgøre op til 15 pct. af fartøjets eller andelens kontantværdi, højst af en kontantværdi på 5.000.000 kr. Lånet skal have sikkerhed inden for 85 pct. af fartøjets kontantværdi.«

7. § 6, stk. 5, affattes således

Stk. 5. En erhvervsfisker kan indgive ansøgning, første gang den pågældende erhverver eget fartøj for at etablere sig som selvstændig erhvervsfisker. Ansøgning skal indgives, inden den pågældende fylder 40 år og inden erhvervelsen af fartøjet.

»Stk. 5. Ansøgning skal indgives, inden den pågældende fylder 40 år og senest 6 måneder efter investeringen er gennemført.«

Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende

1-3) - - -

4) konsekvenser ved ændringer i ejerforhold, herunder om overførsel af lån i forbindelse med afhændelse af fartøj og erhvervelse af et andet fartøj samt om supplerende lån i forbindelse med erhvervelse af en større anpart i samme fartøj.

5-7) - - -

8. § 6, stk. 6, nr. 4, affattes således

»4) Konsekvenser ved ændringer i ejerforhold og fartøjsudskiftning samt om supplerende lån.«

9. § 6, stk. 7, affattes således

Stk. 7. Uanset betingelsen om førstegangsetablering ifølge stk. 5 kan ansøgningen indgives af en erhvervsfisker, der allerede ejer eller har ejet et fiskerfartøj eller en part i et fiskerfartøj, forudsat at kontantværdien heraf ikke overstiger 300.000 kr. Kontantværdien fradrages i det anskaffede fartøjs kontantværdi ved opgørelsen af grundlaget for lån og garanti ifølge stk. 3.

»Stk. 7. Uanset betingelsen om førstegangsanskaffelse ifølge stk. 3 kan ansøgningen indgives af en erhvervsfisker, der allerede ejer eller har ejet et fiskerfartøj, forudsat at kontantværdien heraf ikke overstiger 300.000 kr. Kontantværdien fradrages i det anskaffede fartøjs eller andelen af fartøjets kontantværdi ved opgørelsen af grundlaget for lån og garanti ifølge stk. 3.«

§ 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter § 9, stk. 1, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. - - -

10. § 10, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til § 9, stk. 1, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.«

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at udbetalingen af støtte efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 2. - - -

11. § 13, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at udbetalingen af støtte efter denne lov skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut. «

§ 14. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.

12. § 14, stk. 1, affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol, tilsyn, regnskaber og revision vedrørende foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter denne lov.«

13. § 14, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.

»Stk. 2. Den kontrollerende myndighed og personer, der er særligt bemyndiget dertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har den kontrollerende myndighed og personer, der er særligt bemyndiget dertil, adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven. «

Stk. 3-4. - - -

14. § 14, stk. 5, affattes således

Stk. 5. Til brug for kontrollen kan landbrugs- og fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder.

»Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, blandt andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysningerne i kontroløjemed, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v.«

15. Udeladt

§ 17. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

Stk. 4. - - -

16. § 17, stk. 3, 2. pkt. ophæves.

§ 18. - - -

Stk. 2-3. - - -

17. § 18, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5-6. - - -

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 24.26.30.11.

Strukturforanstaltninger m.v.

70,5

142,9

213,4

I alt

70,5

142,9

213,4

På finansloven for 2000 er tilsagnsrammen for perioden 2000-2003 budgetteret til 213,4 mill. kr. årligt, heraf vedrører 142,9 mill. kr. EU-delen. Der er budgetteret med følgende fordeling af tilsagns- og udbetalingsafløb

Mill. kr.

Tilsagn

Forventede udbetalinger

B

1999

F

2000

BO 1

2001

BO 2

2002

BO 3

2003

Efter

2003

Udestående tilsagn

pr. 31. dec. 1998

252,6

155,0

97,6

Tilsagnsgivning

1999

301,8

169,5

84,9

47,4

2000

213,4

148,7

50,3

14,4

2001

213,4

148,7

50,3

14,4

2002

213,4

148,7

50,3

14,4

2003

213,4

148,7

64,7

I alt

1.408,0

324,5

331,2

246,4

213,4

213,4

79,1

I nedenstående oversigt vises forholdet mellem den nationale del og EU-andelen vedrørende det forventede tilsagns- og udbetalingsforbrug.

Mill. kr.

Tilsagnsgivning

Forventede udbetalinger

I alt

Heraf national andel

Heraf EU-andel

I alt

Heraf national andel

Heraf EU-andel

1998

246,0

55,0

191,0

215,0

58,2

156,8

1999

301,8

71,6

230,2

324,5

94,0

230,5

2000

213,4

70,5

142,9

331,2

75,8

255,4

2001

213,4

70,5

142,9

246,4

77,5

168,9

2002

213,4

70,5

142,9

213,4

70,5

142,9

2003

213,4

70,5

142,9

213,4

70,5

142,9

Fra ordningen om yngre fiskere trådte i kraft marts 1997 og indtil udgangen af 1999 har omfanget af ordningen været som følger

Finansår

Antal

Bevilling i alt kr.

Gns. lånestørrelse kr.

1997

6

647.000

107.000

1998

17

3.313.000

195.000

1999

17

3.416.000

201.000

Med de foreslåede ændringer af yngre fiskere ordningen forudsættes følgende vedrørende tilsagnsgivningen om støtte til ydelserne under ordningen i årene 1999-2003

Antal tilsagn

Gns. lånestørrelse i 1.000 kr.

Rente incl. bidrag

Tilsagnsgivning

1999

15

250

6,2 %

1,7

2000

35

250

7,4 %

4,3

2001

35

250

7,4 %

4,3

2002

35

250

7,4 %

4,3

2003

35

250

7,4 %

4,3

Der budgetteres med følgende fordeling af tilsagns- og udbetalingsafløb

Mill. kr.

Tilsagn

Forventede udbetalinger

B

1999

F

2000

BO1

2001

BO2

2002

BO3

2003

Efter

2003

Udestående tilsagn

pr. 31. dec. 1998

1,3

0,3

0,3

0,2

0,2

0,2

0,1

Tilsagnsgivning

1999

1,7

0,2

0,3

0,3

0,3

0,2

0,4

2000

4,3

0,4

0,8

0,8

0,7

1,6

2001

4,3

0,4

0,8

0,8

2,3

2002

4,3

0,4

0,8

3,1

2003

4,3

0,4

3,9

I alt

20,2

0,5

1,0

1,7

2,5

3,1

11,4

Anvendelsen af midlerne fra EU forudsætter national medfinansiering fra statslige eller regionale myndigheder samt offentlige institutioner. Kommuner og amtskommuner vil kunne bidrage til den nationale medfinansiering.

8. Administrative konsekvenser for stat og kommuner/amtskommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for kommunerne eller amtskommunerne, idet der ikke forventes ændringer i den administrative tilrettelæggelse af foranstaltningerne. De foreslåede ændringer forventes ikke at medføre forøgede administrative udgifter eller et forøget personalebehov for Fødevareministeriet.

9. Erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder administrative konsekvenser for erhvervet

Lovforslaget skønnes at få en gavnlig økonomisk effekt for fiskerierhvervet, idet der foreslås indført hjemmel for ministeren til at gennemføre nye foranstaltninger, der kan medvirke til en fornyelse og strukturudvikling af fiskerisektoren. Den del af forslaget, der vedrører yngre fiskere ordningen forventes at kunne bidrage til en mere velfungerende ordning og derved få positive økonomiske konsekvenser for erhvervet.

Efter de gældende regler er det et krav, at ansøgeren indsender en tilskudsansøgning med anmodning om tilskud til et nærmere fastlagt projekt. Ansøgeren skal opfylde nærmere fastsatte krav, som f.eks. at være registreret som erhvervsfisker efter fiskeriloven, lov nr. 281 af 12. maj 1999. De foreslåede ændringer fastlægger ingen yderligere krav til ansøgeren og forventes ikke at medføre yderligere administrative konsekvenser for erhvervet, idet lovforslaget ikke medfører ændringer af de nuværende regler.

10. Miljømæssige konsekvenser

Fornyelsen af flåden forventes at have en positiv effekt for miljøet, idet der i højere grad blandt andet tilskyndes til forbedret energiudnyttelse og begrænsning af CO2-udslip. For så vidt angår dambrug forventes investeringer i større omfang rettet mod forbedrede renseforanstaltninger af overskudsvand. Der er endvidere mulighed for at støtte udarbejdelse af miljøforvaltningsmodeller for fiskeri og akvakultur.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler, jf. traktatens artikel 88 (tidligere traktatens artikel 93). Kommissionens godkendelse skal foreligge, før loven sættes i kraft.

12. Høring

Forslaget har været forelagt Fødevareministerens Rådgivende Udvalg vedrørende Fiskerisektorens Udvikling (Fiskeriudviklingsudvalget), hvori der sidder repræsentanter for

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danske Fiskeres Producent Organisation, Dansk industri, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Kommunernes Landsforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Notfiskernes Producentorganisation, Organisationen Dansk Aquakultur og Skagenfiskernes Producent Organisation.

Endvidere er følgende organisationer og myndigheder hørt: Fiskeribanken, Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune, Indenrigsministeriet, Københavns Kommune, Miljø- og Energiministeriet, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af danske Ørredeksportører og Trafikministeriet.

13. Skema over konsekvenser.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Udgifter for staten til udbetaling af tilskud og administration af de af lovforslaget omfattede ordninger fastsættes på de årlige finanslove. Kommuner og amtskommuner vil kunne bidrage til den nationale medfinansiering.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget skønnes ikke at medføre ændringer i forhold til de nuværende regler.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes at få en økonomisk gavnlig effekt.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre ændringer af de nuværende regler.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes at have positive miljømæssige effekter.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før loven kan sættes i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der stilles forslag om, at der udover tilskud til fiskerihavnes faciliteter, kan ydes støtte til anlæg i fiskerihavne. Støtten kan ydes til investeringer, der er af generel interesse for de fiskere og fiskevirksomheder, der benytter havnen og hvis formål er omstrukturering inden for bestående fiskerihavne. Ordningen kan f.eks. ikke anvendes til nye fiskerihavne eller almindelige vedligeholdelsesarbejder. De nærmere betingelser for gennemførelsen af støtteordningen skal godkendes af Kommissionen. Efter høring af de berørte ejere af fiskerihavne udarbejdes et specifikt bidrag til det danske sektorprogram, der skal fastlægge formål, rammer, konkrete støttebehov og betingelser for ydelse af støtte til fiskerihavnes anlæg. I programmet vil der blandt andet blive lagt vægt på, at støtten kan bidrage til udvikling og fornyelse af fiskerihavne udfra et samlet perspektiv for fiskerihavnenes udvikling.

Med hensyn til den nationale medfinansiering kan midlerne tilvejebringes af staten eller de regionale myndigheder, som ejer havnene. Det forudses, at der ikke anvendes statslige midler som national medfinansiering af faste anlæg i havnene, men staten vil som hidtil kunne medfinansiere udstyr og faciliteter, der betjener fiskerfartøjer.

For støtte til fiskerihavne er støtten op til 100%, hvis der er tale om offentlige projekter. Heraf bidrager EU med halvdelen. For private projekter er støtten 20% fordelt med 15% fra EU og 5% nationalt.

Til nr. 2

Som en ny foranstaltning foreslås indført en særlig ordning vedrørende fiskeri med mindre kystfartøjer. Ordningen kan anvendes til at forbedre forholdene for mindre kystfiskerier og dermed bidrage til at bevare de lokalsamfund, som er afhængige af fiskeriet. Den foreslåede ordning omfatter blandt andet støtte til projekter vedrørende

sikkerhedsudstyr ombord på fartøjet samt forbedring af mandskabs- og arbejdsforhold,

nyskabende teknologi, f.eks. til udvikling af mere selektive redskaber,

organisation af produktionen samt udvikling af forarbejdnings- samt markedskæder, og

videreuddannelse m.v.

Kystfiskeriet defineres i forordningen som fartøjer under 12 m. En samlet engangspræmie kan ydes til en gruppe fartøjsejere eller kystfiskerfamilier, der slutter sig sammen og iværksætter et integreret kollektivt projekt med henblik på at forbedre forholdene for udøvelsen af fiskeriet.

Der kan ydes en samlet engangspræmie, som medfinansieres af FIUF, uden at det indskrænker anvendelsen af andre former for støtte, der er fastsat efter RFO nr. 2792/1999. Den samlede støtte er begrænset til maximalt at udgøre 150.000 euro pr. projekt.

Til nr. 3

Ordningen foreslås for at fremme fornyelse og omstrukturering samt at bidrage til virkeliggørelsen af målene for den fælles fiskeripolitik. Denne støtte kan gives til særlige initiativer af kollektiv interesse for erhvervet og skal ikke anvendes til traditionelle investeringer, men til formål som rækker ud over den enkelte virksomhed.

Der kan ydes støtte til bl.a.

initiativer med henblik på udvikling af redskaber eller metoder til mere selektivt fiskeri,

initiativer til gennemførelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af ressourcerne,

initiativer til kollektiv behandling af spildevand fra akvakulturanlæg,

uddannelsesinitiativer navnlig vedrørende kvalitetsbehandling, arbejdssikkerhed, økonomistyring m.v.,

udvikling og anvendelse af systemer til forbedring af kvalitetskontrol, sporbarhed, sundhedsmæssige forhold, miljømæssige konsekvenser m.v., og

initiativer til øget information og gennemsigtighed i forhold til produktion og marked.

Ved tildeling af støtten lægges der særligt vægt på, at resultaterne er af generel interesse for fiskeriet eller dele af fiskerisektoren og at resultaterne er offentligt tilgængelige for anvendelse samt at projektet har et nyskabende indhold. Med udgangspunkt i det konkrete projekt vil det ikke altid være et krav, at erhvervet deltager eller at udviklingen i fiskeriafhængige områder fremmes. Projekter kan ligeledes gennemføres af f.eks. forskningsinstitutioner uden deltagelse af virksomheder eller organisationer fra fiskerisektoren.

Endvidere foreslås ordningen om støtte til pilotprojekter og undersøgelser overført fra den nuværende § 4, stk. 1, til denne bestemmelse.

Pilotprojekter kan gennemføres med henblik på at afprøve den tekniske pålidelighed og den økonomiske bæredygtighed for nyskabende teknologi. Derigennem er det muligt at opnå og derefter udbrede viden om den afprøvede teknologi. Herunder kan der som en ny foranstaltning i medfør af RFO nr. 2792/1999, artikel 17 ydes støtte til forsøgsfiskeri. Projekter med forsøgsfiskeri skal have til formål at bevare fiskeressourcer og gå ud på at anvende mere selektive fangstmetoder.

I lovbekendtgørelse nr. 634 af 29. juli 1999 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.m., jf. § 7 a, er der hjemmel til at finansiere projekter blandt andet vedrørende forsøgsfiskeri, herunder udvikling og afprøvning af mere selektive og skånsomme redskaber og fiskemetoder. Produktudviklingsloven forventes erstattet med en ny lov om tilskud til fremme af innovation og udvikling m.m. i jordbrugs- og fiskerisektoren, som forventes fremsat i indeværende folketingsår.

Til nr. 4

Der kan ydes en særlig kompensation til fiskere og fartøjsejere, der omfattes af en rådsbeslutning om tekniske restriktioner med hensyn til bestemte redskaber eller fangstmetoder. Ordningen skal muliggøre tekniske tilpasninger, og støtten kan højst strække sig over seks måneder. Foranstaltningen kan ikke anvendes som et bidrag til opfyldelsen af målene for det flerårige udviklingsprogram eller begrundes med et regelmæssigt sæsonpræget aktivitetsophør i forbindelse med den løbende forvaltning af fiskeriet.

Ordningen er et supplement til muligheden for oplægningsstøtte, jf. den gældende lovs § 3, nr. 2. Den samlede støtte fra FIUF for de to ordninger må for hele perioden 2000-2006 ikke overstige den højeste af følgende tærskler: 1 million euro eller 4% af den EF-støtte, der ydes til sektoren.

Til nr. 5

Ifølge loven kan ministeren yde støtte til teknisk bistand, undersøgelser, pilotprojekter, samordnede aktioner og konsulentbistand, der navnlig har til formål at forberede, ledsage og evaluere gennemførelsen af lovens foranstaltninger. Forslaget til en ny § 2, stk. 2 indeholder blandt andet bemyndigelse til at støtte pilotprojekter og undersøgelser. Derfor foreslås det, at bestemmelsen i § 4, stk. 1, kun skal omfatte udgifter der vedrører forberedelse, gennemførelse og evaluering af lovens foranstaltninger. Dette vil primært omfatte udgifter i form af teknisk bistand knyttet til det program, som skal godkendes af Europa-Kommissionen. Samtidig præciseres det, at der kan afholdes udgifter, som ikke er støtte.

Til nr. 6

Forslaget præciserer, at lånemulighederne er ens for yngre fiskere, uanset om der ansøges om lån til et førstegangsanskaffelseslån til køb af hele fartøjet eller en andel heraf. I de særlige tilfælde, hvor flere yngre fiskere køber et fartøj sammen med en samlet kontantværdi på mere end 5,0 mill. kr., vil forslaget medføre, at førstegangsanskaffelseslånet udmåles på baggrund af kontantværdien af den andel, hver enkelt investerer i. Dette kan resultere i en samlet kontantværdi for hele fartøjet på mere end 5,0 mill. kr.

Da ordningen stadig er relativt ny, er det vanskeligt at skønne over den fremtidige udnyttelse af ordningen. Imidlertid forventes antallet af låneansøgninger at være stigende på årsbasis i forhold til det nuværende niveau.

Til nr. 7

Forslaget medfører, at ansøgning om førstegangsanskaffelseslån skal indsendes til Fiskeribanken senest 6 måneder efter investeringens gennemførelse. Bestemmelsen svarer til den tidsfrist, der normalt gælder i Fiskeribanken for indsendelse af låneansøgninger til investeringsformål. Herved opnås et ensartet administrativt grundlag for de låneordninger, Fiskeribanken administrerer.

I øvrigt er der ved ændringen ikke tilsigtet nogen realitetsændring, idet det allerede fremgår af § 6, stk. 3, at lån ydes til førstegangsanskaffelse af fiskerfartøjer.

Til nr. 8

Forslaget udvider muligheden for at yde supplerende lån. Udvidelsen indebærer, at det bliver muligt inden for den maksimale kontantramme på 5,0 mill. kr. at yde supplerende lån til køb af et større fartøj samt til køb af en større andel i et andet fartøj, hvortil det eksisterende lån er overført.

Endvidere er det hensigten med forslaget, at yngre fiskere ligestilles med hensyn til at optage supplerende lån, således at det er muligt at optage supplerende lån til køb af et nyt fartøj eller andel i et nyt fartøj, hvortil det eksisterende lån vil blive overført.

Til nr. 9

Som en konsekvens af ændringen af § 6, stk. 3, indsættes i den nye § 6, stk. 7 bestemmelse, at kontantværdien fradrages i andelens kontantværdi ved opgørelsen af grundlaget for lånet og garantien.

Endvidere er henvisningen til stykke 5 ændret til stykke 3 som en konsekvens af ændringen af § 6, stk. 5.

Til nr. 10

Der er i slutningen af stykket tilføjet en adgang for myndigheden i 1. instans til at genoptage en sag, selvom der er indgivet klage (remonstration).

Remonstration kan være en mere hensigtsmæssig måde at få sagen prøvet på ny frem for en formel klage til en anden instans. Remonstration vil således i mange tilfælde være en hurtig måde at få vurderet sagen på.

Det har hidtil været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter hans opfattelse kræver udtrykkelig hjemmel. Denne udtrykkelige hjemmel skaffes ved forslaget.

Til nr. 11.

Lovforslaget er en præcisering af den oprindelige bestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at udbetalingen af støtte efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Kravet om angivelse af konto som betingelse for udbetaling af støttebeløb vil i øvrigt også omfatte f.eks. den, som har fået overdraget fordringen til eje eller pant efter dansk rets almindelige regler.

Til nr. 12

Danmark er efter EU-reglerne forpligtet til at sikre, at der gennemføres kontrol, tilsyn og revision med foranstaltninger, som medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Kontrol, tilsyn og revision sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere nationale såvel som EU-midler.

Forslaget er alene en sproglig præcisering af den oprindelige bestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om revision og regnskaber vedrørende foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter loven.

Til nr. 13

Der er ved ændringen ikke tilsigtet nogen realitetsændring, idet det stedse har været antaget, at også materiale opbevaret i elektronisk form kunne efterses af den kontrollerende myndighed, men er i forslaget af præciseringsårsager medtaget i opremsningen af det regnskabsmateriale m.v., som den kontrollerende myndighed er berettiget til at efterse.

Til nr. 14

Bestemmelsen vedrører kontrolmyndighedens muligheder for at indhente oplysninger hos andre myndigheder. Med forslaget vil Fødevareministeriet fremover i kontroløjemed kunne indhente oplysninger hos andre myndigheder, blandt andet med henblik på at foretage registersamkøring og sammenstilling af oplysninger. Fødevareministeriet har efter de gældende regler i forvaltningsloven og lov om offentlige myndigheders registre mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod har ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for, f.eks. som led i en større krydsrevision, at foretage egentlig samkøring af de oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, med de oplysninger der findes i ministeriets egne registre på fiskeriområdet.

Med forslaget er der således tale om en udvidelse af den bestående adgang til indhentning og behandling af oplysninger, som forefindes hos andre offentlige myndigheder.

Baggrunden for forslaget er, at der i visse tilfælde af kontrolmæssige årsager kan være behov for at kunne kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der afgives til Fødevareministeriet i forbindelse med tilskudsansøgninger om støtte til strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, med oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Det kan f.eks. være oplysninger fra skattemyndighederne eller miljømyndighederne til belysning af et spørgsmål om driften af eksempelvis et dambrug.

Fødevareministeriet er opmærksom på de begrænsninger og forholdsregler, der følger af lov om offentlige myndigheders registre, herunder den betænkning, som retsudvalget afgav i forbindelse med behandlingen af lov nr. 346 af 6. juni 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre, hvor flertallet udtalte sig om spørgsmålet om samkøring. Et flertal i retsudvalget udtalte bl.a., at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed skal have et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Flertallet udtalte endvidere, at de lægger vægt på, at de borgere, som berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrollen, har fået meddelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Fødevareministeriet er endvidere opmærksom på, at lov om offentlige myndigheders registre er under ændring, idet den indgår i Justitsministeriets forslag til lov om behandling af personoplysninger (L147). Fødevareministeriet er i den forbindelse bekendt med, at der med lovforslaget ikke lægges op til ændringer i den gældende retstilstand om, i hvilke tilfælde der må foretages samkøring i den offentlige forvaltning, herunder i kontroløjemed.

Fødevareministeriet er særligt opmærksom på, at der i lovforslaget er fastsat særlige regler om proceduren for visse former for samkøring. En forvaltningsmyndighed skal således f.eks. indhente udtalelse fra Datatilsynet (som efter forslaget skal erstatte det nuværende Registertilsyn) inden samkøring i kontroløjemed kan iværksættes, jf. forslagets § 45, stk. 1. Endvidere vil Datatilsynet efter forslagets § 43, stk. 2, nr. 3, i forbindelse med en offentlig myndigheds anmeldelse af en samkøring have mulighed for at vurdere lovligheden af en eventuel samkøring.

Fødevareministeriet vil i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af oplysninger, som måtte blive fastlagt i forbindelse med den endelige vedtagelse af L 147.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) den 1. januar 1999 har skiftet navn til »Finansstyrelsen«.

Til nr. 16

Ved ændringen er der ikke tilsigtet nogen realitetsændring, idet forholdet allerede er reguleret ved § 18, stk. 4.

Til nr. 17

Den ændrede ordlyd er af lovteknisk karakter, og den er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, for så vidt angår straffeansvar for juridiske personer.

Til § 2

Da forslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Fremsat den 25. februar 2000 af fødevareministeren (Ritt Bjerregaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren

(Ændring af EU-medfinansierede tilskudsordninger og ordningen for yngre fiskere)