Forslag til Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Bilag 1

- - -

4) Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987.

2. I bilag 1, nr. 4, ændres »Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987« til: »Lov nr. .... af ..........2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet«.

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er et selvejende universitet under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for hele det pædagogiske felt. Det skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater. Universitetet skal herunder medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for dets fagområder gøres tilgængelig for Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) samt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Stk. 3. Universitetet beslutter selv, hvilke uddannelser det vil udbyde, jf. dog § 2, stk. 5, og § 11, stk. 8. Universitetets udbud skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 4. Universitetet træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives.

Stk. 5. Universitetets forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af universitetet selv.

§ 1. - - -

§ 1. Danmarks Lærerhøjskole er statens højere læreanstalt for videre uddannelse af folkeskolens lærere.

Stk. 2. Lærerhøjskolen har til opgave at give videregående undervisning til folkeskolens og seminariernes lærere samt andre med dem fagligt ligestillede samt at udvikle og nyttiggøre den videnskabelige forskning med særligt henblik på skolens tarv.

Stk. 3. Lærerhøjskolen etablerer efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler kursusvirksomhed i provinsen. Med henblik herpå oprettes afdelinger af Lærerhøjskolen i Esbjerg, Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Ålborg og Århus.

Bilag 2

Bilag 2

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Lærerhøjskole

Herved bekendtgøres lov nr. 50 af 25. februar 1963 med de ændringer, som følger af lov nr. 201 af 4. juni 1965, lov nr. 60 af 15. marts 1967, lov nr. 205 af 31. maj 1968 og § 41 i lov nr. 362 af 13. juni 1973.

Kapitel 2

Styrelsesregler

Bestyrelse

§ 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Erhvervelse af doktorgrader.

3) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.

4) Klager til universitetet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

5) Tilskud og lokaler til de studerendes organisationer.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan indgå samlede aftaler med universitetet om målene for dets virksomhed, herunder den i § 1, stk. 2, 3. pkt., nævnte forpligtelse, og udvikling.

Stk. 4. Før undervisningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1 og 2, skal universitetet have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra dette.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser givet efter § 1, stk. 3, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelser gennemføres af universitetet, eller hvis universitetet ikke overholder reglerne om uddannelserne eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

§ 2. - - -

Stk. 4. Undervisningsministeren kan indgå samlede aftaler med Danmarks Lærerhøjskole om målene for institutionens virksomhed og udvikling.

- - -

2) § 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 4, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999.

§ 2. (Ophævet).

Kapitel 3

Økonomiske forhold

§ 3. Danmarks Pædagogiske Universitets overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinier for dets langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Et af akademisk råd nedsat udvalg udarbejder en begrundet bedømmelse til bestyrelsen af ansøgernes kvalifikationer i henhold til stillingsbeskrivelsen, jf. § 6, stk. 2, nr. 6.

Stk. 3. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor

1) Ansættelse og afskedigelse af forskningschef, uddannelseschef og administrationschef.

2) Universitetets organisation, herunder institutstrukturen.

3) Universitetets budget.

4) Forslag til vedtægt. I vedtægten fastsættes de nærmere regler om universitetets styrelse, de kollegiale organers virksomhed, regler om valg m.v. Valggruppen for heltidsansatte videnskabelige medarbejdere skal omfatte de ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen, jf. dog § 7, stk. 5, nr. 2. Valgmåderne skal fastsættes med henblik på at sikre en rimelig repræsentation af mindretalsgrupper. Hvis det i vedtægten fastlægges, at deltidsansatte medarbejdere har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen, kan det samtidig besluttes, at ph.d.-studerende i denne relation er at betragte som deltidsansatte. Vedtægten godkendes af undervisningsministeren.

5) Forslag til aftaler, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 4. Bestyrelsen består af en udefra kommende formand, der udpeges af undervisningsministeren, og 10 medlemmer, der udpeges på følgende måde

1) 1 udefra kommende medlem udpeges af undervisningsministeren.

2) 1 udefra kommende medlem udpeges af forskningsministeren.

3) 1 udefra kommende medlem udpeges af Statens Humanistiske Forskningsråd.

4) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

5) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer, der rådgiver undervisningsministeren om pædagogiske universitetsuddannelser.

6) 1 udefra kommende medlem udpeges i fællesskab af de organer, der rådgiver undervisningsministeren om uddannelser til lærer i folkeskolen og til pædagog.

7) 1 medlem som repræsentant for de videnskabelige medarbejdere og lærere valgt af og blandt disse.

8) 1 medlem som repræsentant for det teknisk-administrative personale valgt af og blandt disse.

9) 2 medlemmer som repræsentanter for de studerende valgt af og blandt medlemmerne af de studerendes råd, jf. § 9.

Stk. 5. De udefra kommende medlemmer skal være kyndige i spørgsmål vedrørende forskning og uddannelse. Bestyrelsen vælger en næstformand blandt disse medlemmer.

Stk. 6. Ved stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaggivende.

§ 3. (Ophævet).

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 4. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for universitetets virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v., jf. § 11.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse.

Rektor

§ 4. (Ophævet).

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 5. Den daglige ledelse af universitetet varetages af rektor, og denne træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6.

Stk. 2. Rektor fordeler det budget for universitetet, som bestyrelsen har godkendt. Fordelingen til institutter sker på grundlag af akademisk råds godkendelse af grundforskningsbudgettet, jf. § 6, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3. Rektor deltager i bestyrelsens møder og stiller sekretariatsbistand til rådighed for denne.

Stk. 4. Rektor fastsætter nærmere regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 5. Rektor kan i særlige tilfælde beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til akademisk råd, institutbestyrelser og studienævn. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds, institutbestyrelsers og studienævns opgaver, hvorved § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 4-6, fraviges.

Akademisk råd

§ 5. Ved nærværende lovs ikrafttræden ophæves lov nr. 220 af 11. juni 1954 § 35, stk. 1, stk. 4 og stk. 5.1) De i samme lovs §§ 36 og 37, stk. 1 og stk. 3, indeholdte regler om undervisningen kan erstattes af bestemmelser givet ved kgl. anordning i henhold til § 4 i nærværende lov.

Undervisningsministeriet, den 29. januar 1987

BERTEL HAARDER

/Birgit Andersen

1) Lov nr. 220 af 11. juni 1954 er ophævet ved lov nr. 235 af 8. juni 1966.

§ 6. Ved universitetet oprettes et akademisk råd.

Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver

1) Godkendelse af universitetets grundforskningsbudget inden for de rammer, bestyrelsen har fastlagt i henhold til § 3, stk. 3, nr. 3.

2) Godkendelse af studieordninger.

3) Nedsættelse af sagkyndige udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse af ph.d.- og doktorgrader.

4) Tildeling af ph.d.- og doktorgrader.

5) Indstilling til rektor om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

6) Nedsættelse af et udvalg, der udarbejder en begrundet bedømmelse til bestyrelsen om ansøgerne til stillingen som rektor. Rektor kan ikke indgå i udvalget.

Stk. 3. Akademisk råd har i øvrigt ret til at udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetet og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, rektor forelægger for det.

Stk. 4. Akademisk råd består af rektor, der er født formand, universitetets institutledere, jf. § 7, stk. 1, universitetets studieledere, jf. § 8, stk. 2 og 7, 2 repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere valgt af og blandt disse og 2 studerende valgt af og blandt medlemmerne af de studerendes råd.

Institutter og institutledelse

§ 7. Forskning og aktiviteter i tilknytning hertil foregår ved institutter. Ved hvert institut vælges en institutleder og en institutbestyrelse. Hvis der er færre end 10 videnskabelige medarbejdere på instituttet, kan valg af en institutbestyrelse undlades.

Stk. 2. Institutbestyrelsen fastlægger generelle retningslinier for instituttets virksomhed og udvikling og godkender instituttets budget inden for de rammer, bestyrelsen og rektor har fastlagt.

Stk. 3. Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinier fastlagt af institutbestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.

Stk. 4. Institutlederen vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer ved instituttet for normalt 3 år med mulighed for genvalg. Institutlederen vælges af alle videnskabelige medarbejdere og de teknisk-administrative medarbejdere med hovedstilling ved instituttet, dog således at de videnskabelige medarbejderes stemmeandel udgør mindst 50 pct. Rektor godkender den valgte institutleder.

Stk. 5. Institutbestyrelsen, der består af en formand og 4 medlemmer, sammensættes på følgende måde

1) Institutlederen er født formand.

2) 2 medlemmer vælges blandt professorer og heltidsansatte lektorer af instituttets videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved instituttet, bortset fra ph.d.-stipendiater.

3) 1 medlem vælges af og blandt ph.d.-stipendiater og ph.d.-studerende ved instituttet.

4) 1 medlem vælges af og blandt de teknisk-administrative medarbejdere ved instituttet.

Stk. 6. På institutter med 30 videnskabelige medarbejdere og derover kan institutbestyrelsen ud over formanden være på 8 medlemmer, der vælges og fordeles efter samme forholdstal som i stk. 5.

Stk. 7. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Stk. 8. Hvis mindst 2/3 af institutbestyrelsens medlemmer mener, at institutlederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 2, kan de indstille til rektor, at institutlederens hverv bringes til ophør.

Studienævn og studieleder

§ 8. Der nedsættes studienævn for universitetets uddannelser.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 10. I forhold til et studienævn for forskeruddannelsen regnes ph.d.-stipendiater, der er fuldtidsansat på institutionen, for ph.d.-studerende. Lærerne vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område. Mindst halvdelen af lærerne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. De studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område. Studienævnet vælger af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere en formand. Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Stk. 3. Ved stemmelighed træffer rektor afgørelsen.

Stk. 4. Studienævnet godkender undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning, og udarbejder forslag til studieordning. Studienævnet behandler endvidere alle former for evaluering inden for studienævnets område.

Stk. 5. Universitetet skal høre studienævnet om

1) Forslag til uddannelsesbekendtgørelser.

2) Forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning og undervisning.

3) Forhold, der i øvrigt vedrører undervisningen inden for det pågældende studienævns område.

Stk. 6. Studienævnet kan inden for de fastsatte generelle retningslinier dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 7. Formanden for studienævnet er tillige studieleder. Studielederen forestår efter bemyndigelse fra rektor den praktiske tilrettelæggelse af den pågældende uddannelse og disponerer de tildelte undervisningsressourcer. Rektor godkender studielederen.

Stk. 8. Hvis mindst 2/3 af studienævnets medlemmer bortset fra formanden mener, at studielederen i væsentligt omfang ikke handler i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet efter stk. 4, kan de indstille til rektor, at studielederens hverv bringes til ophør.

Andre organer

§ 9. Ved universitetet oprettes et råd, der repræsenterer de studerende. De studerendes råd er rådgivende for universitetets ledelse i alle spørgsmål om universitetets virksomhed, som forelægges dette af ledelsen, eller som rådet selv ønsker at tage op over for ledelsen. Spørgsmål af væsentlig betydning for de studerende skal forelægges for rådet. Rådet vælger blandt sine medlemmer de studerendes repræsentanter i bestyrelsen og akademisk råd, jf. § 3, stk. 4, nr. 9, og § 6, stk. 4.

Stk. 2. Nærmere regler om rådets sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets vedtægt.

§ 10. Bestyrelsen nedsætter et repræsentantskab, der drøfter universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelser herom til bestyrelsen og til Undervisningsministeriet. Repræsentantskabet har indtil 40 medlemmer og sammensættes af repræsentanter for kredse med interesse i universitetets virksomhed.

Stk. 2. Nærmere regler om repræsentantskabets sammensætning og virkemåde fastsættes i universitetets vedtægt.

§ 10. - - -

Stk. 2. Efter regler fastsat af forskningsministeren kan institutioner indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål. For Danmarks Lærerhøjskole fastsættes reglerne af Undervisningsministeren.

- - -

§ 11. Undervisningsministeren yder Danmarks Pædagogiske Universitet et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder tilskud til universitetets forsknings-, undervisnings- og formidlingsvirksomhed, til Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek, jf. § 20, og til andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Stk. 3. Tilskuddet til universitetets godkendte undervisningsvirksomhed, til bygningsdrift og til administration, ledelse m.v. fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og antal årsstuderende. Undervisningsministeren fastsætter regler for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 4. Undervisningsministeren yder tilskud til universitetets erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddet fastlægges ud fra takster fastsat på de årlige finanslove, antal årsstuderende samt forskningsaktiviteten og biblioteksaktiviteten.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til universitetet, hvis det efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at universitetet følger undervisningsministerens krav til omlægning af universitetets aktivitet med henblik på genopretning af universitetets økonomi.

Stk. 7. Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét. Det er dog en betingelse, at den undervisning, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for, og at tilskud i øvrigt anvendes inden for universitetets formål og i overensstemmelse med gældende regler. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i følgende finansår.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan ved fuldtidsstudier fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilgang, der udløser bevillinger til uddannelserne.

Stk. 9. Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, og for visse udenlandske studerende opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra universitetet om uddannelserne, de studerende, udstyr, personale og universitetets drift til brug for beregning af tilskud, gennemgang af årsregnskaber og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger afleveres i elektronisk form.

Stk. 11. Undervisningsministeren godkender og fastlægger myndighedskrav til universitetets administrative systemer og kan herunder beslutte, at universitetet anvender fælles administrative systemer med andre institutioner.

Stk. 12. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge universitetet for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.

§ 11. - - -

Stk. 2. Påbud i henhold til stk. 1 kan ikke gives uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole.

1. I § 11, stk. 2, udgår: »bortset fra Danmarks Lærerhøjskole«.

§ 12. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån efter § 11. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om universitetets budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universitetet.

§ 12. - - -

Stk. 4. I forhold til Danmarks Lærerhøjskole tilkommer den i stk. 3 nævnte kompetence undervisningsministeren.

- - -

§ 13. Hvis universitetet ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Tilsvarende gælder, hvis universitetet begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at universitetets virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 14. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan universitetet indgå aftaler af ikke-kommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til universitetet, og hvis hovedformål er knyttet til universitetets formål.

§ 15. Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlæggelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved universitetet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.

§ 16. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler, så de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.

Stk. 2. Universitetet er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med by- og boligministeren fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed.

Stk. 4. Universitetet skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder

1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 og 2 nævnte aktiver.

§ 17. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

Stk. 2. Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. Regnskabet opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Universitetets regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4. Rigsrevisor kan med undervisningsministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 17. - - -

Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således

§ 18. Hvis det af revisionen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af universitetets midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

§ 19. Nedlægges universitetet som selvejende institution, overgår dets arealer, egne bygninger og anlæg samt formue i øvrigt til staten.

§ 19 bestemmer, at universitetets aktiver tilfalder staten i tilfælde af universitetets opløsning. Bestemmelsen tager sigte på den tilbageblevne formue, efter at samtlige kreditorer og eventuelle øvrige rettighedshavere er blevet fyldestgjort.

Til § 20

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Bibliotekschefen afgiver indstilling til rektor vedrørende ansættelse og afskedigelse af medarbejdere ved Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek eller foretager evt. selv ansættelser efter delegation fra rektor. Rektor indstiller til bestyrelsen forslag til en langsigtet udviklingsplan for biblioteket på baggrund af indstilling fra bibliotekschefen.

Der oprettes i tilknytning til det pædagogiske universitetsbibliotek et biblioteksudvalg, der dels består af interne og dels af eksterne repræsentanter. I overensstemmelse hermed oprettes udvalget efter indstilling dels fra interne brugere, jf. bestemmelsens henvisning til akademisk råd og de studerendes råd, dels fra eksterne interessenter som f.eks. Biblioteksstyrelsen, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium og direkte brugere ved bl.a. Centre for Videregående Uddannelse. Udvalgets sammensætning og de indstillingsberettigede parter fastsættes i universitetets vedtægt.

Til § 21

Efter bestemmelsen bemyndiges ministeren til at oprette et særligt klagenævn til behandling af klager over universitetet. I nærmere regler herom fastsættes også en klagefrist både med hensyn til klage til ministeren og til den særlige klageinstans. Bestemmelsen giver endvidere ministeren bemyndigelse til at bestemme, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Dette gælder dog ikke klager over retlige spørgsmål om en studerendes retsstilling, der altid kan indbringes for ministeren i medfør af stk. 2.

Til § 22

Tilsvarende bestemmelser om søgsmålskompetence kendes også fra anden lovgivning om selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Til § 23

Der foreslås en bestemmelse, der på tilsvarende måde som i universitetsloven giver mulighed for, at undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for dele af institutionen, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. Muligheden for at etablere særlige centre eller institutter med en betydelig autonomi og uafhængighed i forhold til universitetets ledelse - undertiden kaldt »frifakulteter« - forudsættes allerede i forbindelse med etableringen af Danmarks Pædagogiske Universitet anvendt i forhold til et forsknings- og udviklingscenter med titlen Learning Lab Danmark (LLD) jf. også de almindelige bemærkninger med egen vedtægt, egen bestyrelse, direktør og selvstændigt budget, som fremstår med en selvstændig underkonto inden for universitetets samlede tilskud på finansloven. Learning Lab Danmark overtager og opruster samtidig den nuværende IT-videncenterfunktion ved Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU), idet CTUs 5-årige periode udløber med udgangen af år 2000. Dog aftrappes CTU s fondsfunktion i løbet af år 2000, men den endelige afregning af alle projekter forventes først af finde sted medio 2001 og inden for rammerne af Learning Lab Danmark. Learning Lab Danmark etableres med en forskningsbevilling på 15 mio. kr. årligt og en øremærket bevilling på ca. 8 mio. kr. til varetagelse af en bredere videncenterfunktion m.v. Det nuværende Center for Børnelitteratur, der har været et center med egen bestyrelse under Danmarks Lærerhøjskole, videreføres som et selvstændigt center ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Learning Lab Danmark og Center for Børnelitteratur indgår aftaler med universitetet om administration, udstyr, lokaler, herunder lokaler til undervisning, forskning m.v.

Ministeren vil inden lovens ikrafttræden ved aktstykke anmode Folketingets Finansudvalg om, at der etableres en bestyrelse for Learning Lab Danmark, som midlertidigt sekretariatsbetjenes af CTU. Hensigten hermed er, at bestyrelsen kan igangsætte det forberedende arbejde med henblik på opbygning af forsknings- og udviklingscenteret, herunder forberede ansættelse af centrets daglige ledelse m.v., umiddelbart i forbindelse med etablering af Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ved lov nr. 348 af 2. juni 1999 blev der i universitetsloven indsat et nyt stykke i den gældende dispensationsbestemmelse i lovens § 12 med den begrundelse, at § 12 ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser universiteternes mulighed for at indgå i mere omfattende samarbejder - og sammenlægninger - på tværs af institutionelle grænser, f.eks. mellem et universitet og en sektorforskningsinstitution, med henblik på at kunne skabe stærke forskningsmiljøer og samtidig opnå en optimal udnyttelse af de danske forskningsressourcer. Regelændringen indebar ikke, at alle universiteternes forskellige eksterne samarbejdsaftaler skulle godkendes af forskningsministeren, men at sådanne aftaler, der kræver dispensation fra lovens regler, f.eks. hvor der skulle oprettes fælles styrende organer for et samarbejde mellem et universitetsinstitut og en sektorforskningsinstitution, kunne godkendes af ministeren.

Der foreslås en lignende bestemmelse i dette lovforslag, dog således, at der ikke er hjemmel til sammenlægning af Danmarks Pædagogiske Universitet med andre institutioner.

Hjemlen til at godkende mere omfattende samarbejdsaftaler kan evt. blive aktuel i forbindelse med universitetets samarbejde med andre universiteter og Centre for Videregående Uddannelse i forbindelse med udbud af master- og kandidatuddannelser samt ph.d.-uddannelser.

Til § 24

Det vurderes, at det i etableringsfasen er særligt vigtigt med en stærk og enstrenget ledelse af Danmarks Pædagogiske Universitet, hvis sammenlægningen af de tre institutioner og opbygningen af et universitet med en ny forsknings- og uddannelsesprofil skal kunne foregå hurtigt og vellykket. Af denne grund foreslås, at universitetets rektor i en opbygningsperiode på 5 år udpeges af undervisningsministeren, samt at institut- og studieledere i denne periode udpeges af rektor, jf. stk. 8.

Danmarks Pædagogiske Universitet overtager i henhold til stk. 2 ejendomsretten til de statslige ejendomme fra Undervisningsministeriet, som staten hidtil har stillet til rådighed for Danmarks Lærerhøjskole ved at indbetale et beløb til staten svarende til 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Indbetalingen kan finansieres ved optagelse af realkreditlån. Det drejer sig om bygninger på Emdrupvej i København, som skal anvendes som lokalitet for selve universitetet, samt om de bygninger, som afdelingen i Odense har anvendt. De bygninger, som afdelingen i Odense hidtil har anvendt overlades midlertidigt til universitetet med henblik på senere overdragelse til et CVU, som opfylder kravene til at kunne overtage den hidtidige efter- og videreuddannelsesaktivitet, jf. det foreslåede stk. 3. I Haderslev og Vordingborg har de regionale afdelinger haft en brugsaftale med de stedlige statsseminarier, og disse lokaliteter overdrages ikke til Danmarks Pædagogiske Universitet. Vilkårene for overtagelsen forelægges Folketingets Finansudvalg.

I forbindelse med etablering af universitetet vil Undervisningsministeriet foranledige den statsejendom i Hermodsgade, København, som Danmarks Pædagogiske Institut har anvendt, solgt med henblik på finansiering af omflytninger, herunder nødvendige ombygninger m.v. på Emdrupvej i København og flytning af aktiviteter i forbindelse med udlægningen af lærerhøjskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed.

På tidspunktet for ikrafttræden af dette lovforslag og lovforslaget om Centre for Videregående Uddannelse vil der endnu ikke være CVU-dannelser, som umiddelbart kan overtage de opgaver, der skal overføres fra Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagoghøjskole i henhold til stk. 3. Derfor vil der ske en midlertidig institutionsforankring i DPU-regi af afdelingernes samt af det nuværende Danmarks Pædagogiske Biblioteks provinsfilialers opgaver, personale, bogsamlinger, udstyr m.v. Det drejer sig om i alt knap 400 årsværk, herunder 11 årsværk til biblioteksfunktioner på CVU er. Ansvaret for disse opgaver, herunder afdelingerne og provinsbibliotekerne, forankres direkte under universitetets rektor, og det påhviler denne - efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse - at sikre, at udskillelse sker hurtigst muligt til de omkring 10 CVU er, som undervisningsministeren forventes at udlægge aktiviteterne til. Denne institutionelle forankring betyder også, at udbuddet af og optaget til efter- og videreuddannelse kan ske og planlægges i det nuværende regi, således at der hverken på kort eller på langt sigt ved overførelsen til Centre for Videregående Uddannelse bliver tale om et diskontinuert udbud af efter- og videreuddannelse for lærere og pædagoger.

Undervisningsministeren vil ved afgørelse af, hvilke CVU er der kan få udlagt de nuværende DLH- og DPH-afdelinger - og dermed få pålagt tilsvarende forpligtelser, som påhviler lærer- og pædagoghøjskolen i dag, nemlig at dække efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau for lærere i folkeskolen og pædagoger - lægge vægt på, at de skal

Omfatte både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen i en stabil institutionsdannelse.

Have en bestyrelse, der i sin sammensætning på aftagersiden afspejler forpligtelsen inden for efter- og videreuddannelse.

Holde åbent for sammenlægninger - baseret på partnerskab - med enkeltstående lærer- og pædagogseminarier.

Tilbyde enkeltstående lærer- og pædagogseminarier eller grupper af sådanne samarbejdsaftaler om varetagelse af efter- og videreuddannelsesopgaver samt om deltagelse i udviklingsprojekter og i forskningstilknytningsaftaler.

Samarbejde med andre udbudsforpligtede CVU er om varetagelse af efter- og videreuddannelsesforpligtelserne.

Der vil naturligvis blive tale om gensidige samarbejdsaftaler, hvor finansieringen af samarbejdet aftales nærmere. Der vil kunne indgås forskellige typer af aftaler med seminarier, der er indstillede på at indgå i CVU et på sigt, og med seminarier, der klart ønsker at forblive enkeltstående. Det afgørende er, at CVU et ikke diskriminerer mht. aftalevilkår i forhold til enkelte seminarier.

Undervisningsministeren vil i medfør af en hjemmel, der ved CVU-lovforslaget foreslås indsat i selvejeloven som § 27 c, fastsætte nærmere vilkår eller udstede regler, der særligt gælder de CVU er, som i medfør af nærværende lov fra DPU får udlagt de nuværende afdelinger.

Det foreslås i stk. 4, at sammenlægningen til DPU og den senere spaltning til CVU er skal kunne ske uden samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger således det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte kræver samtykke. For at sikre kreditorerne en betryggende sikkerhed for deres krav skal undervisningsministeren i medfør af stk. 5 fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning.

Det forudsætter, at statskassen hæfter subsidiært for krav mod de to statslige institutioner, der bestod på tidspunktet for sammenlægningen. Statskassens subsidiære hæftelse er betinget af, at retsforfølgning mod universitetet har vist sig forgæves.

Bestemmelsen i § 24, stk. 6, afskærer adgangen til afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension for tjenestemænd, der gør tjeneste ved en statsinstitution eller en selvejende institution, der indgår i Danmarks Pædagogiske Universitet, et Center for Videregående Uddannelse eller evt. andre stats- eller selvejende institutioner, og indebærer ikke en forringelse af ansættelsesvilkårene som tjenestemand. De pågældende tjenestemænd er forpligtet til at gøre tjeneste ved deres hidtidige tjenestested, og de har under denne tjeneste som hidtil pligt til at tåle forandringer i stillingen, jf. herved tjenestemandslovens § 12. Tjenestemænd, der måtte ønske det, har mulighed for at søge overgang til ansættelse efter ansættelsesreglerne for hhv. Danmarks Pædagogiske Universitet eller for Centre for Videregående Uddannelse, ligesom de kan søge overgang til ansættelse i forfremmelsesstillinger efter disse regler. Forfremmelser vil i intet tilfælde ske på tjenestemandsvilkår, idet tjenestemandsstillingerne nedlægges ved ledighed. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der er tale om forflyttelse i grundlovens eller tjenestemandslovens forstand.

Efter stk. 8, nr. 1, udpeger undervisningsministeren rektor på baggrund af opslag forud for etablering af bestyrelsen og akademisk råd. Etableringen af en bestyrelse vil alt andet lige tage nogen tid, og nedsættelsen af akademisk råd forudsætter, at universitetets interne strukturer er på plads. Da universitetet skabes ved sammenlægning af tre institutioner, er det imidlertid afgørende, at der meget hurtigt efter lovens ikrafttræden udpeges en rektor, så der skabes sikkerhed om den overordnede daglige ledelse. Den udpegede rektor kan dermed også allerede inden bestyrelsens nedsættelse have påbegyndt det forberedende arbejde, herunder udarbejdelsen af oplæg til bestyrelsen, således at bestyrelsen hurtigt kan opslå og ansætte de tre assisterende chefer og påbegynde arbejdet med omstruktureringen i forbindelse med sammenlægningen af de tre institutioner.

I stk. 8, nr. 5, fastslås, at De studerendes Råd ved Danmarks Lærerhøjskole fortsætter i opbygningsperioden, indtil de studerendes råd ved DPU, jf. § 9, bliver oprettet. Der er afsat midler til støtte af sekretariatsfunktionen for rådet, jf. § 2, stk. 2, nr. 5.

Stk. 9 og 10 kendes fra anden lovgivning under undervisningsministeriet og omhandler her Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Instituts regnskabsmæssige overgang fra status som statsinstitution til selveje. Bestemmelserne gør det muligt at foretage afregning med staten (afsluttende regnskabsopgørelse) og opstille en åbningsbalance for Danmarks Pædagogiske Universitet pr. 1. juli 2000. For så vidt angår Danmarks Lærerhøjskole kan det være nødvendigt at udbetale et acontobeløb for perioden 1. januar til 30. juni 2000. Da institutionerne nedlægges midt i regnskabsåret, skal de ikke aflægge virksomhedsregnskab for perioden 1. januar til 30. juni 2000.

§ 20. Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek (DPUB) er en enhed under Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 2. Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek varetager opgaver som nationalt pædagogisk informationscenter og forskningsbibliotek for Danmarks Pædagogiske Universitet.

Stk. 3. Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek ledes af en bibliotekschef efter bemyndigelse fra rektor. Bestyrelsen godkender en langsigtet udviklingsplan for biblioteket efter indstilling fra rektor.

Stk. 4. I tilknytning til biblioteket oprettes et rådgivende biblioteksudvalg, der sammensættes af bestyrelsen efter indstilling fra akademisk råd, de studerendes råd samt eksterne samarbejdspartnere og brugere af biblioteket.

Stk. 5. De nærmere regler om bibliotekets formål og virksomhed og om biblioteksudvalget fastsættes i universitetets vedtægt.

§ 21. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over universitetets afgørelser indbringes for ministeren eller for et af undervisningsministeren oprettet særligt klagenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

§ 22. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

§ 22. - - -

Stk. 2 Seminarierådet består af direktøren for Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således

1. I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Pædagoghøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske Universitet«.

1 af seminariernes bestyrelser

1 af seminariernes rektorer

1 af seminariernes lærere

1 af seminariernes studerende

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens Fællesråd

1 af Daginstitutionernes LandsOrganisation

1 af De Samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab,

1 af Danmarks Pædagoghøjskole.

- - -

§ 23. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for dele af universitetet, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem universitetet og institutioner omfattet af universitetsloven eller andre forskningsinstitutioner samt Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner. Godkendelsen sker, når det drejer sig om samarbejde med institutioner omfattet af universitetsloven, efter forhandling med forskningsministeren, og når det drejer sig om samarbejde med sektorforskningsinstitutioner, efter forhandling med vedkommende minister.

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

2. § 23 og § 23 a ophæves, og i § 23 b udgår »og Danmarks Pædagoghøjskole«.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens afslutning.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Danmarks Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af Finansministeriet fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse) m.v.

§ 24. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Danmarks Pædagogiske Universitet oprettes ved sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut og overtager de pågældende institutioners aktiver og gæld som helhed. Staten overdrager på nærmere aftalte vilkår til universitetet de statsejendomme, som er stillet til rådighed for Danmarks Lærerhøjskole. Udstyr og lignende, der til brug for de sammenlagte institutioner er stillet til rådighed af staten, samt opsparing overgår til universitetets ejendom.

Stk. 3. Rektor overdrager under ansvar over for undervisningsministeren og efter ministerens nærmere bestemmelse ved spaltning den del af universitetets aktiver og gæld, der knytter sig til efter- og videreuddannelsesaktiviteter til og med diplomniveau, til Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), jf. lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v., med henblik på, at forpligtelsen til at udbyde efter- og videreuddannelse for lærere i folkeskolen og pædagoger efter henholdsvis lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987, og §§ 23 a og 23 b i lov om uddannelse af pædagoger overtages af de pågældende CVU er. Ministeren påser, at overdragelse sker til CVU er med en faglig profil, en økonomisk og institutionel bæredygtighed, en regional forankring m.v., der sætter dem i stand til at varetage denne forpligtelse på nærmere vilkår eller efter regler, der efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. fastsættes af ministeren. Overdragelse af alle de nævnte aktiviteter gennemføres inden udløbet af opbygningsperioden i stk. 8.

Stk. 4. Sammenlægningen efter stk. 2 og efterfølgende spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen i stk. 2 og spaltning efter stk. 3.

Stk. 6. Tjenestemænd, der er ansat ved eller gør tjeneste ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole eller Danmarks Pædagogiske Institut, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagogiske Universitet, ved et Center for Videregående Uddannelse (CVU), jf. lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v., eller eventuelt ved anden statsinstitution eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af de tre institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved en af de nævnte institutioner vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 7. Den institution, som de i stk. 6 nævnte tjenestemænd overgår til tjeneste ved, afholder udgifterne til løn og pensionsbidrag for de pågældende, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af staten.

Stk. 8. I en opbygningsperiode, der løber fra lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, til 1. juli 2005, gælder kapitel 2 med de tilpasninger, der følger af følgende undtagelser

1) Undervisningsministeren udpeger på baggrund af opslag universitetets rektor forud for nedsættelse af de styrende organer, herunder bestyrelsen og akademisk råd.

2) Rektor udpeger institutledere og studieledere.

3) Rektor forestår under ansvar over for undervisningsministeren og efter ministerens nærmere bestemmelse de i stk. 3 nævnte efter- og videreuddannelsesaktiviteter, indtil ministeren har truffet beslutning om aktiviteternes overdragelse til Centre for Videregående Uddannelse. Rektor kan delegere sin kompetence vedrørende disse aktiviteter.

4) Medlemmer af Danmarks Lærerhøjskoles institutbestyrelser og studienævn samt institutledere og studieledere fortsætter deres hverv og træffer alene de beslutninger, der er nødvendige for driften, indtil valg er afholdt efter regler fastsat i universitetets vedtægt, og indtil rektor har udpeget nye institutledere og studieledere.

5) De studerendes råd på Danmarks Lærerhøjskole fortsætter, indtil valg af de studerendes råd, jf. § 9, er afholdt efter regler fastsat i universitetets vedtægt.

Stk. 9. Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut pr. 31. december 1999 har et akkumuleret udsving henholdsvis opsparing, udbetaler Undervisningsministeriet beløbet til institutionerne ved overgangen til Danmarks Pædagogiske Universitet pr. 1. juli 2000. Hvis Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut har et underskud pr. 1. januar 2000 modregnes dette i tilskuddet for 2000. Den endelige regulering af et akkumuleret udsving henholdsvis opsparing samt underskud foretages, når statsregnskabet for 1999 er godkendt.

Stk. 10. Ved overgangen pr. 1. juli 2000 gennemføres en opgørelse og afregning over Danmarks Lærerhøjskoles og Danmarks Pædagogiske Instituts mellemregning med staten for perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2000.

Stk. 11. Danmarks Pædagoghøjskole aflægger et afsluttende årsregnskab pr. 30. juni 2000.

§ 24. - - -

§ 24. Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

- - -

3. I § 24, stk. 1, udgår »og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 25. Følgende love og bestemmelser ophæves

1) Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987.

2) § 2, stk. 4, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 4, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999.

§§ 25-27

Lov om Danmarks Lærerhøjskole samt de særbestemmelser vedr. lærerhøjskolen, der ved lov nr. 348 af 2. juni 1999 med begrundelse i ressortspørgsmål blev indsat i universitetsloven, ophæves. I lærer- og pædagoguddannelseslovene tages højde for hhv. lærerhøjskolens og Danmarks Pædagoghøjskoles nedlæggelse ved sammensætning af de to seminarieråd, idet Danmarks Pædagogiske Universitet foreslås at overtage disses pladser i rådene.

§ 25. Følgende love og bestemmelser ophæves

1) Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987.

§ 26. I § 17, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, ændres »Danmarks Lærerhøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske Universitet«.

§ 26. I § 17, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, ændres »Danmarks Lærerhøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske Universitet«.

1 af Lærerseminariernes Bestyrelses forening

1 af Lærerseminariernes Rektorfor samling

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landskreds

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Landsforeningen Skole og Samfund

1 af Frie Grundskolers Fællesråd

1 af Skoledirektørforeningen

1 af Danmarks Skolelederforening

1 af Danmarks Lærerforening

1 af Frie Grundskolers Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

- - -

§ 27. I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Pædagoghøjskole« til: »Danmarks Pædagogiske Universitet«.

2. § 23 og § 23 a ophæves, og i § 23 b udgår: »og Danmarks Pædagoghøjskole«.

3. I § 24, stk. 1, udgår: »og Danmarks Pædagoghøjskoles«.

§ 27. I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

§ 28. I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 2, udgår: »bortset fra Danmarks Lærerhøjskole«.

2. I bilag 1, nr. 4, ændres »Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987« til: »Lov nr. .. ... af ..... 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet«.

§ 28

Danmarks Pædagogiske Universitet foreslås - på linie med Danmarks Lærerhøjskole i dag - omfattet af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (lov nr. 290 af 12. maj 1999), hvorfor instituttet af egen drift kan evaluere uddannelser og undervisning ved universitetet - eller efter omstændighederne universitetets samlede virksomhed eller dele heraf. Undervisningsministeren vil på baggrund af en evt. afsluttet evaluering kunne give universitetet påbud om opfølgning på evalueringsrapporten, jf. evalueringsinstitutlovens § 11. Hvis universitetet ikke efterkommer et påbud, kan ministeren tage midlerne i evalueringsinstitutlovens § 12 eller efter omstændighederne i nærværende lovforslags § 2, stk. 5, i anvendelse.

§ 28. I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut foretages følgende ændringer

§ 29. Følgende bekendtgørelser ophæves

1) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 402 af 20. maj 1994 om regionale udvalg for læreres efteruddannelse.

2) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 2. marts 1965 om Danmarks Pædagogiske Institut.

Stk. 2. De ved lovens ikrafttræden nedsatte regionale udvalg fungerer dog videre, indtil der er nedsat efter- og videreuddannelsesudvalg for området.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Internationalt og nationalt erkendes nødvendigheden af et bredt og højt kompetenceniveau i hele befolkningen. Det er af vital betydning for den enkelte, arbejdsmarkedet og samfundet som helhed. Det betyder, at der er behov for uddannelser af høj kvalitet og relevans samt styrkede efter- og videreuddannelsesmuligheder for undervisere og pædagoger, som er baseret på et tæt og dynamisk samspil mellem forskning, uddannelse og den praktiske virkelighed på uddannelsesinstitutioner, pædagogiske institutioner samt andre offentlige og private arbejdspladser.

Der vil derfor i stigende grad blive stillet nye og øgede krav til den pædagogiske forskning, herunder uddannelsesforskning. Den pædagogiske forskning må bidrage til at vise nye veje, og resultater fra forskningen må føres ud i livet, så de kan forbedre praksis. Dette stiller store krav også til den empiriske side af forskning i pædagogik, uddannelse og livslang læring. Det er i dag afgørende at have en stærk og omfattende pædagogisk forskning og tilsvarende uddannelse opbygget på baggrund af nyeste forskningsbaserede viden og resultater, der kan bidrage til en fortsat udvikling af det danske samfund til gavn for hele befolkningen.

Etablering af et pædagogisk universitet har til formål at bidrage til et samlet kvalitetsløft af dansk forskning og uddannelse i pædagogik og læring. Det er visionen, at universitetet - gennem opbygning over en årrække - skal blive et internationalt førende universitet og dynamisk kraftcenter for forskning og uddannelse i pædagogik, læring og kompetenceudvikling. Heri ligger også et krav om, at det pædagogiske universitet skal ligge kvalitetsmæssigt i front, og at forskningen skal kunne måle sig med den bedste danske og udenlandske forskning inden for området.

En belysning og afdækning af omfanget og karakteren af dansk forskning i pædagogik og uddannelse gennemført af Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) viser, at en samling af betydelige dele af dansk forskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved sammenlægning af Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) og Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) vil betyde, at universitetet inden for det brede pædagogiske forskningsområde vil repræsentere et betydeligt samlet volumen af forskerårsværk.

Danmarks Pædagogiske Universitet vil som en af sine hovedopgaver også have fagdidaktisk forskning i relation til folkeskolens fag og undervisningsfag på øvrige uddannelsesniveauer. Denne fagdidaktiske forskning forudsætter en høj faglig standard på universitetet. Et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet og øvrige universiteter inden for relevante forskningsområder og om relevante uddannelsesopgaver, hvor de hver især bidrager med deres særlige forskningskompetence inden for henholdsvis fagdidaktik og videnskabsfag bag undervisningsfagene, kan bidrage til en samlet udvikling af samspillet mellem pædagogik og disse videnskabsfag til gavn for såvel det pædagogiske universitet som de andre universiteter. Også andre former for faglighed i pædagogers og underviseres arbejdsfelter vil blive tilgodeset, herunder social- og specialpædagogik samt pædagogik rettet mod børn, unge og voksne. Et tæt samspil mellem DPU og de øvrige universiteter er derfor også et nødvendigt element i en oprustning og et samlet kvalitetsløft af dansk pædagogisk forskning og uddannelse som helhed og på udvalgte fagdidaktiske områder.

Skal Danmarks Pædagogiske Universitet inden for en relativ kort tidshorisont bidrage til et samlet løft af pædagogisk forskning og uddannelse indtil højeste videnskabelige niveau, er det nødvendigt, at universitetet i sin styrelsesform bliver baseret på klare kompetencer og en handlekraftig ledelse på alle niveauer samt stærke institutter med forskningsmæssig autonomi og frihed. Kun derved kan der opbygges et nyt universitet med nye opgaver, en bredere forskningsprofil, en helt ny institutstruktur, nye forskningsprogrammer og nye uddannelser og et universitet, der indgår i tætte samarbejdsrelationer med de øvrige universiteter og forskningsmiljøer samt Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), jf. nedenfor.

Etablering af Danmarks Pædagogiske Universitet er led i de senere års bestræbelser på at styrke og opruste dansk pædagogisk forskning, herunder uddannelsesforskning. Denne proces har bl.a. omfattet etablering af centre ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitet samt en række prioriterede forskningsprogrammer inden for det fagdidaktiske område som f.eks. naturfagsdidaktik og læsning.

I forbindelse med en evaluering af Danmarks Lærerhøjskole blev der givet udtryk for et behov for at styrke den pædagogiske forskning, for at koncentrere indsatsen om denne opgave samt for at sikre forbindelsen mellem forskning og uddannelse. I samme evaluering blev det foreslået, at lærerhøjskolens enheder, der udbyder efter- og videreuddannelse, fik større selvstændighed.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love (Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelse (CVU er)). Et af hovedformålene med CVU-lovforslaget er at skabe hjemmel til dannelse af CVU er, der er tilstrækkeligt fagligt brede og stærke til at kunne overtage lærerhøjskolens og pædagoghøjskolens nuværende forpligtelse til efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere og pædagoger til og med diplomniveau. Herved styrkes både grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsen af lærere og pædagoger samtidig med, at centrenes forpligtelse til forskningstilknytning - jf. neden for under »Forskningstilknytning og udviklingsforpligtelse« - også kan understøtte centrenes udviklingsforpligtelse. De bliver således i stand til bl.a. at knytte den nyeste forskning på området til grund-, efter- og videreuddannelsen og udvikle uddannelserne og deres indhold med udgangspunkt i denne forskning og udviklingen inden for professioner og erhvervsområder.

Danmarks Pædagogiske Universitets forskningsprofil og formidlingsforpligtelse

Forskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet skal som nævnt kunne måle sig med den bedste udenlandske og danske forskning. Universitetet skal bygge bro mellem teori og praksis, og forskningen skal være bestemmende for udviklingen af universitetets uddannelser. Det er et centralt mål, at universitetet skal udvikle den pædagogiske forskning, herunder metodik inden for uddannelsesforskning, og bidrage til at synliggøre dansk pædagogisk forskning både nationalt og internationalt.

Det pædagogiske universitet er forpligtet til empirisk forskning, undersøgelser og dokumentation af praksisformer, der er udvalgt på teoretisk grundlag og med henblik på at belyse tilsigtede og utilsigtede effekter af den førte uddannelsespolitik, herunder voksen- og efteruddannelsespolitik. Det er afgørende, at det pædagogiske universitet formidler sin forskningsbaserede viden til en bredere kreds uden for den videnskabelige verden, herunder til Centre for Videregående Uddannelse.

Danmarks Pædagogiske Universitet skal forske inden for hele det pædagogiske område, herunder hele uddannelsessystemet og pædagogers arbejdsområder. Universitetet skal også forske i læring og kompetenceudvikling i bl.a. private og offentlige virksomheder. Det er opfattelsen, at der vil være store synergieffekter ved i forbindelse med forslaget om et videreuddannelsessystem for voksne at etablere en platform for en samlet satsning på udvikling af forskning i pædagogik og læring for voksne. På baggrund af den store betydning, der generelt tillægges livslang læring, forudsættes forskning i pædagogik med særlig henblik på voksne at blive et væsentligt satsningsområde for universitetet, bl.a. med henblik på udvikling og udbud af nye efter- og videreuddannelsestilbud til medarbejdere i bl.a. virksomheder, pædagogiske institutioner og uddannelsesinstitutioner. Som led i den samlede satsning på forskning i pædagogik og læring opprioriteres den nuværende Danmarks Pædagoghøjskoles uddannelsesområder som f.eks. social- og specialpædagogik og institutionsledelse som forskningsfelt. Dette sker bl.a. med henblik på at sikre en større sammenhængende forskning på tværs af lærer- og pædagogsektoren og for herigennem at bidrage til at skabe en sammenhæng mellem lærere og pædagogers forståelse af menneskers udvikling og læring i forskellige aldre.

I forhold til Danmarks Lærerhøjskoles forskningsfelt, der har været koncentreret om folkeskolen, udvides forskningfeltet for Danmarks Pædagogiske Universitet til at omfatte alle uddannelsesområder, herunder efter- og videreuddannelse, samt pædagogers arbejdsområder. Danmarks Pædagogiske Institut har i princippet dækket alle disse forskningsfelter, men har, begrænset af sin størrelse, været tvunget til at sprede sine ressourcer og kompetencer. Samlingen af ressourcer og kompetencer inden for Danmarks Pædagogiske Universitet betyder, at der bliver skabt rammer for, at forskningen kan fastholde sit brede perspektiv på samme ensartede niveau. Universitetet forudsættes at udvide og udvikle sin kompetence og sin forskning inden for områder som f.eks. fagdidaktik i forhold til naturfag og dansk, pædagogisk filosofi, moderne kognitionsforskning, antropologi, ledelsesteori, uddannelsessociologi, uddannelsesøkonomi, sammenhæng mellem organisations- og institutionskultur og kompetenceudvikling. Universitetet forventes dermed ikke alene at udvikle nye og bredere forskningskompetencer, der rækker ud over fagdidaktiske områder, men også at skabe forskningsmæssig basis for at udvikle nye uddannelser, der ikke nødvendigvis retter sig mod lærere og pædagoger, og nye uddannelser med nyt indhold for lærer- og pædagogsektoren. Med henblik på at sikre den højeste videnskabelige kvalitet og maksimal praksisrelevans i forskningen ved Danmarks Pædagogiske Universitet forventes det, at universitetets forskningsprogrammer får både en grundvidenskabelig forankring og en tematisk, praksisrelateret forankring.

Universitetet skal gennem formidling af den forskningsbaserede viden og gennem sine uddannelsesaktiviteter og sin medvirken i udviklingsinitiativer bidrage til yderligere at ruste undervisere på alle typer af institutioner til at undervise og udvikle kompetencer hos børn, unge og voksne. Det er herunder centralt for regeringens målsætning om at styrke det professionsrettede og praksisnære videregående uddannelsesniveau, at universitetet bidrager til den løbende kompetenceudvikling af lærerkræfter på disse niveauer.

Endelig skal Danmarks Pædagogiske Universitet udføre såkaldte »3. søjleaktiviteter«, dvs. anvendelses- og praksisorienterede forsknings- og udviklingsprojekter, som efterspørges og finansieres af virksomheder, lokale og regionale offentlige myndigheder, CVU er, organisationer, foreninger m.v.

Uddannelsesprofil

Med udgangspunkt i Danmarks Pædagogiske Universitets forskning skal universitetet give forskningsbaseret videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for det pædagogiske område. Uddannelserne skal rettes mod personer med en forudgående videregående grunduddannelse, som ønsker en forskningsbaseret uddannelse på ph.d.-, kandidat- og masterniveau inden for pædagogik, pædagogisk psykologi, læring og kompetenceudvikling.

Det er centralt, at uddannelsesprofilen og -udbuddet ved Danmarks Pædagogiske Universitet udvikles og udbydes med udgangspunkt i universitetets forskningskompetence og de nye tværgående forskningsprogrammer, der forventes etableret. Udviklingen af uddannelser forventes at ske i tæt dialog med aftagerne, så uddannelsernes indhold m.v. bliver tidssvarende og får en kvalitet og relevans for disse. Desuden forventes en inddragelse af de øvrige universiteter gennem samarbejdsaftaler med Danmarks Pædagogiske Universitet om egentlige uddannelsessamarbejder, herunder om forskeruddannelser. Det betyder bl.a., at alle eksisterende ph.d.- og kandidatuddannelser og den nuværende uddannelsesprofil ved Danmarks Lærerhøjskole afvikles over en kortere periode, men sådan at de nuværende studerende kan færdiggøre deres uddannelse. Det nye universitet forventes at udvikle og udbyde ph.d.-uddannelse på internationale præmisser og en række nye kandidat- og masteruddannelser inden for det pædagogiske og pædagogisk-psykologiske område.

Ved definition og udvikling af de nye uddannelser skal Danmarks Pædagogiske Universitet have for øje, at de færdige forskere, kandidater og masters skal kunne bruges i mange og forskelligartede funktioner på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Det pædagogiske universitet vil være et universitet, der udbyder ph.d.-, kandidat- og masteruddannelser, men ikke bacheloruddannelser, idet universitetet modtager personer med kvalifikationer på bachelorniveau fra andre videregående uddannelsesinstitutioner. De nye IT-højskoler i Øst- og Vestdanmark er eksempler på, at det er muligt at udvikle kandidatoverbygningsuddannelser, der gennemføres som fuldtidsuddannelser, og masteruddannelser, der gennemføres som deltidsuddannelser, hvor begge uddannelsestyper kan tiltrække studerende til velkendte fagområder, som gives en ny profil.

Adgang til universitetets kandidatuddannelser forudsætter, at ansøgere har gennemført en relevant uddannelse på mindst følgende niveauer: En bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, herunder en professionsbacheloruddannelse, som godkendes i henhold til lov om mellemlange videregående uddannelser, jf. det samtidig med nærværende lovforslag fremsatte forslag herom. Med relevans menes, at der for at sikre kvalitet og progression i uddannelsesforløbet skal være en sammenhæng mellem den adgangsgivende uddannelse og den uddannelse, der søges om optagelse på. Det er derfor nødvendigt, at det pædagogiske universitet afdækker, om der undtagelsesvist er særlige behov for faglig videreuddannelse eller anden supplering inden for et område som f.eks. pædagogisk psykologi forud for optagelse til en kandidatuddannelse af ansøgere med f.eks. en læreruddannelse. Adgang til masteruddannelser forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant uddannelse på mindst følgende niveau: En mellemlang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, som godkendes i henhold til lov om mellemlange videregående uddannelser, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse. De forskellige kvalifikationsprofiler ved indgangen til overbygningsuddannelser fordrer studieordninger og en tilrettelæggelse af uddannelserne, der rummer fleksible muligheder for den enkelte studerende, herunder IT-baserede undervisningsformer og nye intensive kursusformer, ligesom den individuelle vejledning både ved optagelse og under studiet må vægtes højt.

Hvilke nye uddannelser, der skal udvikles og udbydes af det pædagogiske universitet, afgøres af den kommende ledelse og bestyrelse. Da de pædagogiske kandidatuddannelser i sin tid blev etableret ved Danmarks Lærerhøjskole, var de »skolefagsvendte« uddannelser bl.a. beregnet på at give et generelt løft til den danske lærerstand gennem uddannelsen på den enkelte skole og i det enkelte fag. Denne opgave er nu delvist løst gennem et generelt højere uddannelsesniveau hos lærerne, og det tilbageværende og måske mere individuelt betonede behov for yderligere at kvalificere sig inden for et bestemt fag eller fagområde kan i vid udstrækning tilgodeses af de kommende CVU er gennem etablering af relevante diplomuddannelser for pædagoger, lærere m.v. Der vil dog stadig være mulighed for at gennemføre en folkeskolevendt fagdidaktisk kandidatuddannelse ved DPU, hvor den færdige kandidat vil kunne ansættes som lærer ved CVU er, men også som f.eks. kommunale, amtslige eller ministerielle konsulenter.

Det pædagogiske universitetet skal kunne udbyde kandidatuddannelser, der retter sig mod kvalificering af folkeskolens indhold gennem forskning og videreuddannelse. Universitetet skal imidlertid også som hovedregel kunne udbyde kandidatuddannelser med en vis bredde. Man kunne således forestille sig, at DPU kunne udbyde kandidatuddannelser i f.eks. pædagogisk psykologi, almen pædagogik med vægt på forskellige emner, herunder f.eks. curriculumudvikling og socialpædagogik, men også et antal tværfaglige fagdidaktiske kandidatuddannelser (inden for undervisningsfaglige områder som f.eks. fremmedsprog, praktisk/musiske fag, naturvidenskabelige fag eller inden for områder som miljø og sundhed på tværs af traditionelle fagopdelinger og rettet mod alle dele af uddannelsessystemet).

Masteruddannelser skal (som specialiserede, erhvervsrettede videregående uddannelser) primært være defineret som svar på behov i samfundet, i den private og offentlige sektor, herunder i uddannelsesinstitutioner og på pædagogiske institutioner. Det forventes, at masteruddannelser udvikles i tæt dialog med aftagere på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked og med inddragelse af Centre for Videregående Uddannelse for bl.a. at sikre sammenhængen til kompetencer ved disse, herunder deres udbud af diplomuddannelser. Nogle af masteruddannelserne kunne indeholde mulighed for specialiseringer inden for det fag eller de fagområder, som den studerende har en forudgående uddannelse inden for, herunder en forudgående diplomuddannelse. Eksempelvis kunne endemålet for en master fra det pædagogiske universitet være en uddannelse i et bredt område som f.eks. institutionsledelse, naturfag eller fremmedsprogsundervisning. De af det nye universitets uddannelser, der har en betydelig vægt på samspillet mellem videnskabsfagene bag undervisningsfagene, ønskes gennemført i samarbejde med andre universiteter på forpligtende basis. Dette samarbejde kan også bidrage til en udvikling af pædagogik og formidling i universitetsuddannelser. Denne type forpligtende samarbejder kan være forskellige fra fagområde til fagområde, og det pædagogiske universitet kan indgå aftaler med forskellige universiteter afhængig af fag og fagområder. Der forventes reserveret økonomiske ressourcer til etablering af disse samarbejder, således at universiteter, der samarbejder med Danmarks Pædagogiske Universitet omkring varetagelsen af primært den fagdidaktiske undervisning og forskning, kan tilføres særlige midler for flerårige perioder. Et led heri kan også være, at forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet i en længere periode forsker og underviser på et andet universitet, som det pædagogiske universitet har en samarbejdsaftale med. Samarbejdet mellem DPU og de andre universiteter ønskes således baseret på en kombination af konkrete samarbejdsaftaler og tilførslen af yderligere økonomiske ressourcer. De konkrete samarbejdsaftaler indgås mellem DPU og de enkelte universiteter, og der kan udbetales midler på det tidspunkt, hvor der foreligger sådanne konkrete samarbejdsaftaler, der kan danne baggrund for udbetalingen.

Danmarks Pædagogiske Universitet skal ikke - som den nuværende lærerhøjskole - have selvstændige afdelinger uden for København. Derimod kan Danmarks Pædagogiske Universitet udbyde forlagt undervisning uden for København af forsker-, kandidat- og masteruddannelser samt evt. anden åben uddannelse. Det forventes herunder, at der fortsat vil blive udbudt kandidatuddannelser i Århus på denne måde. Forlagt undervisning forudsættes at ske i henhold til samarbejdsaftaler med enten andre universiteter eller med Centre for Videregående Uddannelse. Det pædagogiske universitet er fagligt ansvarlig for den forlagte undervisning, der kan gennemføres helt eller delvist med lærerkræfter fra bl.a. det universitetet, der varetager den konkrete undervisning. I forbindelse med den forlagte undervisning bør medtænkes mulighederne for fjernundervisning og de fleksible undervisningsformer, som informationsteknologi giver, herunder det Virtuelle Universitet. Disse muligheder forventes kombineret med intensive undervisningsformer. Aftaler om anvendelse af lærere ved andre universiteter og ved CVU er - som nævnt ovenfor - kan indgå som led i forlagt undervisning, hvor det pædagogiske universitet bevarer ansvaret for den samlede uddannelse.

Learning Lab Danmark

I tilknytning til Danmarks Pædagogiske Universitet etableres et forsknings- og udviklingscenter benævnt Learning Lab Danmark (LLD), som en tværministeriel arbejdsgruppe med eksterne medlemmer har udarbejdet forslag til. Learning Lab Danmark skal være en selvstændig enhed under det pædagogiske universitet med egen bestyrelse, direktør, repræsentantskab, budget, vedtægt m.v. Bestyrelsen forventes at bestå af 6-8 medlemmer, der udpeges på baggrund af deres personlige viden og erfaring af undervisningsministeren efter samråd med bl.a. erhvervsministeren og forskningsministeren. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle bredden i virkefeltet for Learning Lab Danmark, hvorfor der skal være en repræsentation af kompetencer inden for erhvervs-, forsknings- og uddannelsesområdet, herunder voksen- og efteruddannelsesområdet, samt inden for det sociale område. Den 5-årige periode for Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU) udløber med udgangen af år 2000, men den nuværende IT-videncenterfunktion ved CTU videreføres og varetages i styrket og ændret form inden for rammerne af Learning Lab Danmark med henblik på, at viden om og erfaringer med bl.a. IT-læring bliver et centralt forsknings-, formidlings- og udviklingsfelt.

Learning Lab Danmark skal være et eksperimentarium, der udfører forskning og udvikling på tværs af forskellige discipliner som f.eks. antropologi, politologi, psykologi, organisations- og kulturteori og pædagogik samt på tværs af uddannelses- og erhvervssektoren. Learning Lab Danmark skal være en bro for udvikling, formidling og gensidig inspiration mellem erhvervs- og uddannelsessektoren og kan bidrage til en systematisk opsamling og udvikling af viden om læring og kompetenceudvikling i både virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Learning Lab kan på den baggrund også deltage i udvikling af master- og kandidatuddannelser.

Forskningen og udviklingen skal gennemføres på konkrete institutioner, virksomheder og organisationer - gerne således, at der parallelt gennemføres udviklingsforsøg og forskningsinitiativer på både en uddannelsesinstitution og en virksomhed om samme emne. Learning Lab Danmark skal konkret gennemføre sin forskning og udvikling i form af forsknings- og udviklingskonsortier. Disse konsortier, der kan etableres af og helt eller delvist finansieres af eksterne parter, skal beskæftige sig med konkrete eksperimenter. Sådanne forsknings- og udviklingskonsortier kan bl.a. omfatte IT-læring, læring inden for natur-teknikområdet, læring i udviklingsteams og netværk, læring i praktik, videndannelse og kompetenceudvikling i forskellige professioner og erhvervsområder m.v.

Forskningstilknytning og udviklingsforpligtelse

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes som nævnt lovforslag om Centre for Videregående Uddannelse (CVU er). Overførelsen af Danmarks Lærerhøjskoles og Danmarks Pædagoghøjskoles efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau til de CVU er, der dannes ved sammenlægning af fortrinsvis lærer- og pædagogseminarier, kan i sig selv bidrage til et kvalitetsløft ved samling af grund-, efter- og videreuddannelsen.

Dette lovforslag pålægger Danmarks Pædagogiske Universitet en særlig forpligtelse til at sikre CVU ernes forskningstilknytning og understøtte centrenes selvstændige udviklingsforpligtelse. Det gælder primært centre, der udbyder grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse til og med diplomniveau for lærere og pædagoger. Det indebærer også, at universitetet skal medvirke til at styrke CVU-lærernes viden om pædagogik, fagdidaktik, læring og kompetenceudvikling. DPU skal indtage en rolle som brobygger mellem forskning, uddannelse og den praktisk-pædagogiske virkelighed på alle typer af institutioner for børn, unge og voksne.

Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) er en selvejende uddannelsesinstitution under Undervisningsministeriet, som udbyder efter- og videreuddannelse primært for erhvervsskolesektorens lærere, og som varetager udviklingsopgaver og deltager i forskningsprojekter, bl.a. i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole og andre universitetslovsinstitutioner. Det er forventningen, at Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse i lighed med Centre for Videregående Uddannelse skal have et nært samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, der også får en forpligtelse til at sikre forskningstilknytningen for Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

CVU ernes forskningstilknytning og udviklingsforpligtelse kan bl.a. udmøntes gennem

At Danmarks Pædagogiske Universitet indgår samarbejdsaftaler med de enkelte CVU er inden for det pædagogiske område om, hvilke uddannelses-, forsknings- og udviklingsydelser m.v. universitetet leverer.

At undervisere på CVU er med fornøden faglig baggrund gennemfører en forskeruddannelse ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

At undervisere på CVU er gennemfører en kandidat- eller masteruddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.

At undervisere på CVU er deltager i efteruddannelsesforløb på Danmarks Pædagogiske Universitet efter aftale med det aktuelle CVU.

At CVU er kan inddrage Danmarks Pædagogiske Universitet i udviklingsprojekter.

At undervisere ved CVU er kan deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter ved universiteter, herunder DPU, eller sektorforskningsinstitutioner.

At der i tilknytning til CVU er etableres udviklingsråd med deltagelse af universiteter, herunder Danmarks Pædagogiske Universitet, og sektorforskningsinstitutioner.

For ansatte på Centre for Videregående Uddannelse, der gennemfører en forskeruddannelse, bør der være mulighed for, at denne gennemføres som en anvendelsesorienteret forskeruddannelse i lighed med sektor- og erhvervsforskerordninger. Heri ligger, at uddannelsen tager udgangspunkt i et konkret forsknings- eller udviklingsprojekt på den pågældendes uddannelsesinstitution, men således at dette skal være defineret af CVU ets ledelse og indgå i en handleplan for CVU ets egen udvikling. Det kan også være, at projektet er rettet mod konkrete udviklingsinitiativer iværksat af lokale/regionale offentlige myndigheder eller af lokale/regionale uddannelsesinstitutioner samt pædagogiske institutioner. Der forventes opstillet krav om, at forskeruddannelsen gennemføres inden for et bestemt tidsrum.

Forskningsbiblioteket ved Danmarks Pædagogiske Universitet - jf. nedenfor - skal åbne mulighed for, at det enkelte Center for Videregående Uddannelse og dets medarbejdere har adgang til forskningsbiblioteksdatabaser og internationale søgeregistre, samt at det enkelte CVU s medarbejdere kan få skræddersyet on-line information om den nyeste forskning, nye undervisningsmaterialer m.v. inden for den pågældendes område. En sådan on-line basering vil også være en understøttelse af CVU ernes funktion som lokale udviklings- og videncentre.

Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek (DPUB)

Det pædagogiske universitet skal have et forskningsbibliotek. Der vil blive tale om et bibliotek i lighed med andre fagbiblioteker med landsdækkende forpligtelser, som retter sig mod ét bestemt fagområde. Det drejer sig om bibliotekerne ved Danmarks Tekniske Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Danmarks Lærerhøjskole har i dag Europas største fagbibliotek, Danmarks Pædagogiske Bibliotek (dpb), inden for det pædagogiske område med bogsamlinger m.v. tilbage fra Statens Lærerhøjskoles Bibliotek og Statens Pædagogiske Studiesamling, grundlagt i hhv. 1895 og 1887. Biblioteket er Danmarks femtestørste forskningsbibliotek målt på samlingsstørrelse og udlån i forhold til dets størrelse og er en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Biblioteket har desuden en betydelig fagvidenskabelig samling inden for hele folkeskolens fagkreds. I alt skønnes bogsamlingen ved det nuværende bibliotek at være på ca. 1 mio. bind, hvoraf halvdelen skønnes udlånt på årsbasis. Biblioteket har i dag integrerede biblioteksdatabaser med nogle lærer- og pædagogseminarier samt indkøbs- og låneaftaler og aftaler om standarder og efteruddannelse med disse.

De nuværende fem afdelinger i Esbjerg, Haderslev, Skive, Vordingborg og Aalborg, som ligger ved eksisterende lærer- eller pædagogseminarier, samt afdelingerne i Århus og Odense overføres til kommende Centre for Videregående Uddannelse. Tilsvarende forudsættes de af bibliotekets nuværende aktiver og aktiviteter, der er placeret ved hovedbiblioteket i København, og som er knyttet til den nuværende efter- og videreuddannelsesaktivitet ved lærerhøjskolen i København, overført til CVU-dannelser på det pædagogiske område i København.

Ved centerdannelserne forventes opbygget selvstændige biblioteker, som overtager den del af det nuværende biblioteks bogsamlinger, som er placeret ved dens filialer eller lærerhøjskolens provinsafdelinger, og som fortrinsvis er relevant for CVU ernes aktiviteter. Disse bogsamlinger skal dog være en del af det forventede samarbejde mellem DPU- og CVU-bibliotekerne. Dermed forudsættes opretholdt et centralt bibliotek for det samlede pædagogiske område og en fælles biblioteksdatabase, som kan bruges af alle pædagogiske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Centre, der overtager afdelinger, vil blive forpligtet til at indgå et samarbejde med universitetets bibliotek om opretholdelse og vedligeholdelse af en fællesdatabase m.v. I forbindelse med etablering af Danmarks Pædagogiske Universitet ændres bibliotekets navn til Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek (DPUB). Biblioteket ydes et særskilt tilskud, som også skal dække landsdækkende forpligtelser.

Samarbejde med andre universiteter og med Centre for Videregående Uddannelse

Det nye pædagogiske universitet vil have gode forudsætninger for at opfylde den ambitiøse målsætning, der er opstillet for universitetet, idet den føromtalte afdækning af dansk forskning i pædagogik og uddannelse har vist, at ca. halvdelen af de nuværende årsværk rettet mod pædagogisk forskning samles på det nye universitet. Dette forskervolumen samt de yderligere tiltag, som foreslås i dette lovforslag, herunder tilførsel af ekstra ressourcer, kan tilsammen bidrage både til den kvalitative oprustning af Danmarks Pædagogiske Universitet og til at styrke den samlede pædagogiske forskning, således at også forskningsmiljøer ved andre universiteter kan blive bedre rustet inden for fagdidaktik. Lovforslaget forudsætter en styrkelse af den fagdidaktiske forskning ved andre universiteter, herunder særlige økonomiske incitamenter med henblik på dels at etablere forpligtende samarbejde mellem det pædagogiske universitet og de øvrige universiteter om fagdidaktikken, dels at fastholde de øvrige universiteters fokus på den pædagogiske formidling i forhold til deres egne uddannelser. Centre for Videregående Uddannelse skal også medtænkes i dette udviklingsperspektiv, og centrene forudsættes at iværksætte og deltage i udviklingsprojekter, således at de kan udvikle sig som regionale videncentre og samarbejdspartnere på udviklingssiden i forhold til myndigheder og virksomheder. Centrene kan også inddrages i konsortier inden for rammerne af Learning Lab Danmark, ligesom forsknings- og udviklingsprojekter konkret kan gennemføres på centrene.

Etablering af Centre for Videregående Uddannelse åbner for en række nye opgaver for alle universiteter - ikke kun Danmarks Pædagogiske Universitet. En bredere forskningstilknytning for ét center til flere universiteter kan bidrage til et kvalitetsløft og en tættere forbindelse mellem den pædagogiske forskning og praksis.

Et led i udviklingen af forskningsprofil og -kompetence ved Danmarks Pædagogiske Universitet vil dels være samarbejde med andre danske og udenlandske universiteter og sektorforskningsinstitutioner, dels at universitetet vil kunne opslå et antal professor- og lektorstillinger og gennemføre individuelle kompetenceudviklingsforløb for ansatte medarbejdere, der hidrører fra de nuværende institutioner, herunder gennemførelse af ph.d.-forløb for en gruppe ansatte ved DPH. Endvidere kan nogle forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet i en periode forske og undervise ved et andet universitet, og forskere fra andre danske og udenlandske universiteter kan i en tidsbegrænset periode arbejde som forskningsledere ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Til understøttelse af universitetets forskningsprofil og etablering af forskningsnetværk mellem Danmarks Pædagogiske Universitet og andre universiteter samt sektorforskningsinstitutioner planlægger Undervisningsministeriet at afsætte særlige forsknings- og udviklingsmidler til de universiteter, som indgår samarbejdsaftaler med Danmarks Pædagogiske Universitet om udvikling og gennemførelse af bl.a. fagdidaktisk undervisning.

De etablerede miljøer på andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal fortsat virke og udvikle sig i et konstruktivt samspil - herunder samarbejde, men også konkurrere - med Danmarks Pædagogiske Universitet.

Struktur og organisering

Lovforslaget udformes i vidt omfang med universitetsloven som forlæg, idet specielle forhold ved det pædagogiske universitet gør, at modellen foreslås fraveget på visse punkter. Grundpræmisserne for lovforslaget - og hermed også begrundelsen for fravigelsen på visse punkter - er

Danmarks Pædagogiske Universitet etableres som en selvejende institution med de fordele mht. økonomi- og kapitalforvaltning, dette indebærer. Styrelsesmæssigt forudsætter selvejeformen en bestyrelse og ansat rektor.

Universitetet vil være et forskningstungt universitet, og det skal sikres den fornødne forskningsfrihed og uafhængighed i akademiske anliggender.

Universitetet vil uddannelsesmæssigt bygge ovenpå videregående uddannelseskvalifikationer erhvervet ved institutioner med mellemlang videregående uddannelse eller andre universiteter. Det indebærer et nødvendigt og nært formaliseret samarbejde med de øvrige universiteter bl.a. om nyudvikling og udbud af kandidat- og masteruddannelser.

Universitetet gives med baggrund i den forskningsmæssige profil, der bl.a. omfatter pædagogik i forhold til hele uddannelsessystemet, en særlig forpligtelse til at sikre forskningstilknytningen for især CVU er med pædagogisk grund-, efter- og videreuddannelse samt til at bistå dem med deres udviklingsbasering.

Danmarks Pædagogiske Universitet etableres ved en sammenlægning af tre meget forskellige institutioner, nemlig en institution omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner (Danmarks Pædagogiske Institut), en universitetslovsinstitution (Danmarks Lærerhøjskole) samt en efter- og videreuddannelsesinstitution (Danmarks Pædagoghøjskole), og tænkes at skulle varetage en lang række af de rekvirerede forskningsopgaver, som bl.a. offentlige myndigheder og den kommunale sektor hidtil har fået varetaget af DPI og lærerhøjskolen.

Universitetets opgaver adskiller sig således på flere punkter fra opgaveprofilen på de øvrige universiteter, og der påhviler universitetet en række særlige forpligtelser til samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og med offentlige og private efterspørgere efter universitetets ydelser, herunder ikke mindst den amts- og primærkommunale sektor, som har haft tradition for tæt kontakt med de institutioner, der skal indgå i universitetet. Der må altså, ud over en helt afgørende forskningsmæssig uafhængighed, gives universitetet en organisation, herunder opgavefordeling og ledelse, der sikrer mulighed for effektivt at kunne gå ind i samarbejde og påtage sig særlige forpligtelser.

På den baggrund foreslås en styrelsesmodel baseret på en bestyrelse med flertal af udefra kommende forsknings- og uddannelseskyndige - men med deltagelse af medarbejdere og studerende. De tre institutioner, der skal indgå i det pædagogiske universitet, er principielt også alle bestyrelsesledede institutioner. Bestyrelsen ansætter rektor efter eksternt opslag og på baggrund af en begrundet bedømmelse fra et akademisk råd, jf. nedenfor. Modellen er valgt for at muliggøre, at rektor kan rekrutteres fra hele det pædagogiske forskningsfelt - herunder særligt universiteterne - som Danmarks Pædagogiske Universitet skal samarbejde med. Bestyrelsen varetager i øvrigt den overordnede ledelse af universitetet.

Rektor har som i universitetsloven den daglige ledelse, herunder alle kompetencer, der ikke specifikt er henlagt til andre organer. Til støtte for rektor ansættes en forskningschef, en uddannelseschef og en administrationschef. Forskningschefen får især ansvaret for rekvireret forskning, rekvireret udvikling, programmidler m.v. Desuden ansætter rektor en bibliotekschef, som efter delegation fra rektor varetager den daglige ledelse af DPUB, herunder ansættelse af personalet ved universitetsbibliotetet. Bibliotekschefen har ansvaret for opkoblingen til det elektroniske forskningsbibliotek.

Der foreslås etableret et begrænset antal institutter med institutbestyrelser og institutledere som i universitetsloven, idet de studerende ved kandidat- og masteruddannelser dog ikke bliver medlemmer af institutbestyrelserne. Det skyldes, at uddannelserne tænkes organiseret tværgående i forhold til institutstrukturen, som i høj grad bør være forskningsbestemt. De studerendes indflydelse på forskningen tænkes i stedet kanaliseret via det foreslåede medlemskab af bestyrelsen og akademisk råd. En sådan struktur vil medføre, at undervisere rekvireres på tværs af institutterne. Der vil blive oprettet studienævn ledet af studieledere og med repræsentation af de studerende som i universitetsloven. Til uddannelserne vil være afsat særlige samlede budgetter, som disponeres af studielederne efter bemyndigelse fra rektor i henhold til studieplaner, som godkendes af studienævnene.

Der foreslås oprettet et akademisk råd - bestående af rektor og i øvrigt med valgbaseret medlemskab, herunder institutledere, studieledere samt repræsentanter for det videnskabelige personale og studerende. Rådet tillægges centrale beføjelser i forhold til sikring af den akademiske autonomi: De fra fakultetsråd/konsistorium kendte kompetencer i forhold til nedsættelse af bedømmelsesudvalg, godkendelse af studieordninger og tildeling af ph.d.- og doktorgrader. Rådet godkender grundforskningsbudgettet inden for de rammer, bestyrelsen lægger. Det teknisk-administrative personale er ikke repræsenteret i akademisk råd, da hovedopgaven bliver at sikre den akademiske uafhængighed. Personalets indflydelse skal i stedet kanaliseres via medlemskabet i universitetets bestyrelse og via normale samarbejdsudvalg.

Der foreslås endelig oprettet et råd for de studerende, der dels rådgiver ledelsen om forhold vedr. universitetets virksomhed af betydning for de studerende, dels vælger de studerendes repræsentanter i bestyrelsen og akademisk råd. Ledelsen får pligt til at høre rådet om spørgsmål, der er af væsentlig betydning for de studerende, f.eks. oplæg til en informations- og kommunikationsstrategi for universitetet el.lign.

Universitetets brede aftagerkreds foreslås givet en platform for indflydelse gennem et repræsentantskab, jf. de specielle bemærkninger til forslagets § 10.

Opbygningsperiode

For at få gennemført udskillelsen af efter- og videreuddannelsesopgaverne til og med diplomniveau til Centre for Videregående Uddannelse samt en hurtig og effektiv integrationsproces i nye institutdannelser, hvoraf der kan udspringe et nyt og frugtbart videnskabeligt miljø og en faglig og institutionel opbygning af det nye universitet, er det i en opbygningsperiode særligt vigtigt med en stærk og enstrenget ledelse. Af denne grund foreslås, at universitetets rektor for en opbygningsperiode på 5 år udpeges af undervisningsministeren, samt at institut- og studieledere i denne periode udpeges af rektor.

Som led i udarbejdelsen af forslaget om Danmarks Pædagogiske Universitet er der gjort overvejelser i og uden for Undervisningsministeriets regi om en nærmere præcisering af den forsknings- og uddannelsesmæssige profil for universitetet. Spørgsmålet har bl.a. været drøftet med en lang række interessenter, og en såkaldt faglig styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra pædagogiske forskningsmiljøer i universitetssektoren og de tre involverede institutioner samt af pædagogiske forskere fra de øvrige nordiske lande har udarbejdet et forslag til en faglig profil.

Der har været udbredt enighed om, at hvis Danmarks Pædagogiske Universitet skal indfri de ambitiøse mål, kan universitetet ikke allerede fra starten varetage og løfte alle sine forsknings- og uddannelsesopgaver på samme høje, ensartede niveau. Derfor er det nødvendigt, at universitetet opbygges over en årrække.

Den centrale betydning, som forskningen har for udviklingen af nye uddannelser på forsker-, kandidat- og masterniveau, betyder, at ledelsen og forskerne ved Danmarks Pædagogiske Universitet hurtigt efter etableringen skal udvikle, definere og prioritere strategiske forskningsprojekter og -programmer, der går på tværs af det antal institutter, som etableres på universitetet. Som konsekvens af nedlæggelsen af Danmarks Lærerhøjskole nedlægges de nuværende 7 institutter samt nuværende centre, mens Center for Børnelitteratur videreføres som en selvstændig enhed i tilknytning til Danmarks Pædagogiske Universitet. Sekretariatet for Børnekulturnetværket videreføres også ved universitetet. Forskningssamarbejder, som Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut kontraktligt er forpligtet på, videreføres.

Et moment i opbygningsfasen bliver også, at der opbygges uddannelsesdatabaser, og at der opstilles kompetenceudviklingsforløb for nogle af de nuværende medarbejdere ved de eksisterende institutioner som led i universitetets institutopbygning og i udviklingen af universitetets forskningskvalitet og profil, hvilket bl.a. kan indebære, at de pågældende i en periode arbejder på et andet dansk eller udenlandsk universitet.

Den såkaldte »3. søjle« i universitetets virke er allerede en del af de nuværende institutioners virksomhed. Denne virksomhed fortsætter, men en videreudvikling af denne virksomhed må ske i en senere fase ud fra hensynet til, at tiden og ressourcerne prioriteres til udvikling af forsknings- og uddannelsesprofilen, herunder den fagdidaktiske kompetence og samarbejdet herom med øvrige universiteter og Centre for Videregående Uddannelse.

Nuværende medarbejdere

I forbindelse med etablering af Danmarks Pædagogiske Universitet ophører som nævnt Danmarks Lærerhøjskole, inkl. dens afdelinger og bibliotek, Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole. Alle medarbejdere ved de tre institutioner med tilhørende afdelinger følger som hovedprincip deres nuværende opgaver ved overgang til ansættelse eller tjeneste ved enten Danmarks Pædagogiske Universitet, Centre for Videregående Uddannelse eller evt. undtagelsesvist til anden statsinstitution eller selvejende institution. Med hensyn til det tjenestemandsansatte personale, herunder tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter, henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 24, stk. 6, med tilhørende bemærkninger. For de øvrige medarbejdere anvendes reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven). Ved lovens ikrafttræden pr. 1. juli 2000 overgår alle medarbejdere fra Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut til ansættelse eller tjeneste ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

I løbet af opbygningsperioden og snarest muligt, jf. lovforslagets § 24, stk. 8, med tilhørende bemærkninger, tilkommer det herefter Danmarks Pædagogiske Universitet - efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse - at tage stilling til personalets fordeling på henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitet og Centre for Videregående Uddannelse m.v., herunder at vurdere hvilke nuværende lektorer m.fl. der opfylder betingelserne for ansættelse i videnskabelige stillinger ved Danmarks Pædagogiske Universitet efter de højere læreanstalters ordinære stillingsstruktur og ansættelsesbekendtgørelse.

Fordelingen af adjunkt- og lektorstillinger mellem henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitet og Centre for Videregående Uddannelse vil ske efter følgende principper: Videnskabeligt personale i stillinger med forskningspligt ansat efter den ordinære stillingsstruktur i Undervisningsministeriets notat af 22. juni 1993 med tilføjelser af 17. december 1996 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner (eller tilsvarende tidligere regler) forbliver med ansættelse eller tjeneste ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Adjunkter og lektorer ansat i stillinger uden forskningspligt efter den supplerende stillingsstruktur overgår med uændrede ansættelsesvilkår til ansættelse eller tjeneste ved et Center for Videregående Uddannelse, uanset at de pågældende fremtidigt rent formelt ikke længere vil være omfattet af den supplerende stillingsstruktur gældende for universiteter. For lektorer ansat efter positiv lektorbedømmelse efter den ordinære stillingsstruktur med tjeneste i stillinger uden forskningspligt ved lærerhøjskolens afdelinger holdes som udgangspunkt muligheden åben for såvel overflytning til et Center for Videregående Uddannelse som forbliver ved Danmarks Pædagogiske Universitet. I forbindelse hermed kan bl.a. den ansattes egne ønsker bevirke, at man vælger den ene løsning frem for den anden. Tilsvarende er der mulighed for, at videnskabelige medarbejdere ansat efter den ordinære stillingsstruktur ved lærerhøjskolen efter eget ønske kan overgå til ansættelse ved et Center for Videregående Uddannelse.

For lærere ved Danmarks Pædagoghøjskole, der er positivt lektorbedømte efter de højere læreanstalters ordinære stillingsstruktur, er der mulighed for fortsættelse med ansættelse ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Øvrige lærere, herunder pædagogiske konsulenter, overgår til ansættelse eller tjeneste ved et Center for Videregående Uddannelse. Ph.d.-studerende og kandidatstipendiater ved de tre institutioner ansat i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation forbliver med ansættelse eller stilling ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og der forventes yderligere tilvejebragt mulighed for, at ansatte ved DPH efter eget ønske kan overgå til forskeruddannelse ved DPU efter universitetets nærmere beslutning herom. Personale ved Danmarks Pædagogiske Institut forbliver med ansættelse eller tjeneste ved Danmarks Pædagogiske Universitet, men muligheden for evt. ansættelse ved en centerdannelse holdes åben, såfremt ansatte måtte ønske dette.

Ansættelser efter den 1. juli 2000 af videnskabelige medarbejdere ved DPU vil ske efter tilsvarende regler som i Forskningsministeriets ansættelsesbekendtgørelse af 31. august 1998 og stillingsstrukturnotatet af 22. juni 1993 med tilføjelser ved notat af 17. december 1996. Undervisningsministeriet udsteder bekendtgørelse herom. For ansættelser efter 1. juli 2000 af pædagogiske undervisere i opbygningsperioden, jf. lovforslagets § 24, stk. 8, der skal varetage undervisningsopgaver knyttet til efter- og videreuddannelsesaktiviteter, og som skal overføres til CVU er, vil de nuværende ansættelsesvilkår blive taget op til vurdering.

Økonomiske konsekvenser

Der er på Finansloven for finansåret 2000 afsat ekstra forsknings- og udviklingsbevillinger til Danmarks Pædagogiske Universitet samt en forsknings- og udviklingsbevilling til Learning Lab Danmark. Derudover er forslaget i hovedtræk udgiftsneutralt, idet der tages udgangspunkt i de nuværende ressourcer ved Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole. Dog vil der være en mindre merudgift i forbindelse med overgangen til bygningstaxameterordningen.

Til grund for lovforslaget er der foretaget en gennemgang af de samlede nuværende ressourcer ved de tre institutioner med henblik på en fordeling mellem DPU og Centre for Videregående Uddannelse. Hovedprincippet ved denne fordeling har været, at bevillinger ved de nuværende institutioner er fordelt efter formål. Det vil sige, at bevillinger, årsværk og øvrige indtægter knyttet til efter- og videreuddannelsesaktiviteter til og med diplomniveau - med enkelte undtagelser forudsættes fordelt til CVU-niveau. Tilsvarende forudsættes overført en mindre andel af den nuværende bevilling til Danmarks Pædagogiske Bibliotek til CVU er inden for det pædagogiske område, der overtager de nuværende regionale biblioteksafdelinger.

Danmarks Lærerhøjskole har i dag internt overført en andel af sin samlede forskningsbevilling til de nuværende provinsafdelinger. Derfor er der forudsat overført en udviklingsbevilling til CVU-niveau på ca. 12 mio. kr. med henblik på at sikre og understøtte forskningstilknytningen inden for det pædagogiske område. De ca. 12 mio. kr. forudsættes øremærket til køb af forsknings-, uddannelses- og udviklingsydelser ved et universitet, men således at der bliver tale om en aftrapningsordning, hvor centrene på det pædagogiske område de første 3 år skal købe for henholdsvis 75, 50 og 25 pct. ved det pædagogiske universitet. Herefter kan centrene frit købe ydelser ved alle universiteter og sektorforskningsinstitutioner for disse 12 mio. kr.

Desuden er der til Learning Lab Danmark henført 8 mio. kr. til videreførelse og opprioritering af den nuværende IT-videncenterfunktion ved Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU) på nye præmisser og inden for den bredere videncenterfunktion, der ønskes opbygget inden for rammerne af Learning Lab Danmark.

Det forventede og på nuværende tidspunkt skønnede budget for universitetet fremgår af nedenstående tabel

Skønnet bevillingsramme for Danmarks Pædagogiske Universitet

Mio. kr.

2000

2001

2002

2003

Forskningsbevilling

51,8

67,8

71,8

71,8

Tilskudsfinansieret forskning og kontraktforskning

13,8

18,9

18,6

19,1

Uddannelse

24,8

29,9

32,2

36,4

Bibliotekstilskud

23,5

23,5

23,5

23,5

Fælles formål, inkl. adm.1)

30,3

32,2

31,9

31,7

Learning Lab Danmark

15,0

15,0

15,0

15,0

Formidling og videncenter ved

Learning Lab

8,0

8,0

8,0

I alt

159,2

195,3

201,0

205,5

1) Ekskl. merudgift ved omlægning til bygningstaxameter.

Endelig er der reserveret forsknings- og udviklingsmidler, svarende til ca. 10 mio. kr. fra 2001, til at etablere et samarbejde mellem det pædagogiske universitet og andre universiteter med henblik på at styrke sammenhængen mellem fag og pædagogik i universitetssektoren under ét. Andre universiteter kan dermed få særlige ressourcer på baggrund af forpligtende samarbejdsaftaler med Danmarks Pædagogiske Universitet med henblik på udvikling af samspillet mellem fag og pædagogik i tilknytning til bl.a. det pædagogiske universitets ph.d.-, kandidat- og masteruddannelser. Disse aftaler indgås for en flerårig periode inden for udvalgte områder som f.eks. naturfagsdidaktik, IT-læring og fremmedsprog. Der udbetales midler på baggrund af en konkret samarbejdsaftale mellem Danmarks Pædagogiske Universitet og et andet universitet.

År 2000-budgettet er et beregnet helårsbudget for DPU baseret på de nuværende ressourcer ved de tre institutioner efter fordeling af de relevante økonomiske ressourcer til CVU-niveau. Beregningen danner alene udgangspunkt for aktuelt at kunne skønne universitetets bevillingsramme i årene 2001-3. Den såkaldte tilskudsfinansierede forskning og kontraktforskning er baseret på den nuværende eksternt finansierede forskning ved lærerhøjskolen og Danmarks Pædagogiske Institut, men forventes dog at stige som følge af bl.a. CVU ers køb af forsknings-, uddannelses- og udviklingsydelser ved det pædagogiske universitet.

Danmarks Pædagogiske Universitet forventes etableret med et samlet antal forskerårsværk i størrelsesordenen 130-140, inkl. et antal nye forskerstillinger og nye ph.d.-stipendiater. Danmarks Pædagogiske Universitet skal samles i lærerhøjskolens nuværende bygninger. I forbindelse med etableringen af universitetet som en selvejende institution skal det pædagogiske universitet overtage nuværende statsejendomme, jf. § 24, stk. 2. Ved overtagelsen af statsejendommene forventes Danmarks Pædagogiske Universitet at indbetale et beløb til staten svarende til 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Indbetalingen kan finansieres ved optagelse af realkreditlån. Universitetets udgifter til renter og afdrag på lån vil blive finansieret af det bygningstaxameter, som institutionen vil modtage til finansiering af kapitaludgifter. Merudgiften til bygningstaxameter forventes finansieret dels ved et rammeløft svarende til udgifterne af renten på den toneangivende 30 årige realkreditobligation på overdragelsestidspunktet, dels ved besparelser på anlægskontiene og de kapitalbevillinger som de sammenlæggende institutioner hidtil har modtaget inden for Undervisningsministeriets ramme. Det er endvidere forudsat, at provenuet fra salg af den statsejendom, hvor Danmark Pædagogiske Institut i dag har til huse, tilfalder Undervisningsministeriet og kan anvendes til etableringsudgifter i forbindelse med oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet og flytning af aktiviteter til Centre for Videregående Uddannelse.

Administrative konsekvenser

Det administrative merarbejde i forbindelse med oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet afholdes inden for Undervisningsministeriets samlede rammer.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Konsekvenserne afhænger bl.a. af midler fra de tre sammenlagte institutioner samt takten for dannelse af CVU er. Der henvises til lovforslagets økonomiske bemærkninger.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Danmarks Pædagogiske Universitet bliver selvejende med de fordele mht. bl.a. økonomiforvaltning og tilskudsfinansiering af drift og investeringer, dette indebærer. Selvejeformen giver universitetet en høj grad af økonomisk autonomi i forbindelse med det selvstyre vedr. forskning og uddannelse m.v., som universitetsstatus indebærer. Selvejeformen betyder bl.a., at universitetet får udbetalt tilskud og i forbindelse hermed ansvar for egen likviditet og mulighed for frit at disponere over tilskud, hvis formålet med tilskuddene opfyldes. Samtidig får universitetet i forbindelse med overdragelse af de statslige bygninger selv ansvaret for disse, herunder for vedligeholdelse og reinvesteringer. Styrelsesmæssigt forudsætter selvejeformen en model med en bestyrelse og en ansat rektor. Selvejeformen indebærer også, at bestyrelsen selv ansætter den øverste ledelse. Universitetet, der oprettes ved lov, bliver omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Universitetet bliver på baggrund af dets særlige faglige profil i sin helhed en del af undervisningsministerens ressort.

Som universitet har det pædagogiske universitet på linie med institutioner omfattet af lov om universiteter m.v. (universitetsloven) til opgave at drive forskning og give undervisning til højeste videnskabelige niveau, og det kan tildele ph.d.- og doktorgrader. Der henvises til de almindelige bemærkninger for så vidt angår det forhold, at det pædagogiske universitet ikke udbyder bacheloruddannelser. Udgangspunktet er, at universitetet selv bestemmer, hvilke uddannelser det vil udbyde inden for det pædagogiske fagområde i bred forstand. Undervisningsministeren skal dog godkende de enkelte uddannelser.

Danmarks Pædagogiske Universitet har samme forskningsfrihed som institutioner omfattet af universitetsloven. Den enkelte forsker har en forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold, jf. herved § 7, stk. 3, om institutlederens forskningsledelsesbeføjelser. Forholdet mellem den enkelte ansatte ved et institut og institutlederen forudsættes på universitetet at være som på institutioner, der er omfattet af universitetsloven.

Den foreslåede § 1, stk. 2, 3. pkt., fastslår, at opgaven med at sikre forskningstilknytning for uddannelses- og udviklingsaktiviteter ved institutioner, der godkendes som Centre for Videregående Uddannelse, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om disse, er en egentlig forpligtelse for Danmarks Pædagogiske Universitet - en del af universitetets formål. Ansvaret for at etablere og overholde aftaler med CVU er om forskningstilknytning påhviler altså det pædagogiske universitet, ligesom det påhviler CVU er. Universitetets løsning af opgaven kan også blive inddraget i udviklingskontrakter mellem Undervisningsministeriet og universitetet.

Til § 2

Forslaget til § 2, stk. 1-4, svarer i det væsentlige til universitetsloven.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger forudsættes Danmarks Pædagogiske Universitet at udvikle nye kandidatuddannelser inden for det pædagogiske område.

Studerende, der aktuelt er i gang med, eller som optages efter de gældende studieordninger ved de nuværende kandidatuddannelser på Danmarks Lærerhøjskole, vil kunne færdiggøre disse. Undervisningsministeriet vil udstede bekendtgørelse, hvorefter reglerne i bekendtgørelse nr. 620 af 10. juli 1997 om de pædagogiske kandidatuddannelser ved Danmarks Lærerhøjskole indtil videre kommer til at gælde for det pædagogiske universitet. Universitetet fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt på de eksisterende kandidatuddannelser pr. 1. september 2000 og tidligere, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler, dog senest inden 1. september 2004.

I konsekvens af Danmarks Pædagogiske Universitets ressortplacering indgås eventuelle udviklingskontrakter i deres helhed mellem universitetet og Undervisningsministeriet, jf. § 2, stk. 3.

Undervisningsministeren får med den foreslåede stk. 5 en mulighed for at tilbagekalde godkendelsen af et uddannelsesudbud ved universitetet eller at begrænse optaget til det, hvis en evaluering af udbuddet viser, at det ikke opfylder kravene i uddannelsesreglerne, jf. også bemærkningerne til § 28, eller hvis der ikke længere er samfundsmæssigt behov for udbuddet.

Til § 3

Universitetet ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen har, jf. forslagets § 3, stk. 1-3, bl.a. de samme beføjelser, som konsistorium har i henhold til universitetsloven. Bestyrelsen fastlægger de overordnede mål for universitetets virksomhed. Bestyrelsens opgave vil naturligvis aldrig være at foruddiskontere, hvilke resultater der skal komme ud af universitetets forskning.

Bestyrelsen ansætter rektor og forudsættes at opslå stillingen på en sådan måde, at også egnede kandidater uden for institutionen har anledning til at søge. Bestyrelsen ansætter derudover tre sideordnede chefer - en forskningschef, en uddannelseschef og en administrationschef - der bistår rektor med dennes daglige ledelse af universitetet, jf. bemærkningerne til § 5.

Af bestyrelsens 11 medlemmer skal 7 være eksterne, herunder formanden. De eksterne medlemmer skal være forskningskyndige og/eller uddannelseskyndige. Det ligger ikke heri, at der nødvendigvis skal være tale om aktive forskere eller undervisere. Der kan ligesåvel være tale om personer - herunder fra den videnstunge del af det private erhvervsliv eller den offentlige sektor - som f.eks. har erfaring med ledelse og organisering af forsknings- og udviklingsprojekter.

I henhold til forslagets § 3, stk. 4, nr. 4, udpeger Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd i fællesskab 1 medlem til bestyrelsen. Hensigten hermed er at give mulighed for, at der i bestyrelsen bl.a. repræsenteres kompetencer inden for naturfag, da dette forudsættes at blive et centralt forsknings- og uddannelsesområde ved det pædagogiske universitet. I henhold til forslagets § 3, stk. 4, nr. 5, udpeger de organer, der rådgiver ministeren om pædagogiske universitetsuddannelser, et medlem i fællesskab. Det drejer sig aktuelt om Humanistisk Uddannelsesråd og Samfundsuddannelsesrådet. I henhold til forslagets § 3, stk. 4, nr. 6, udpeger de organer, der rådgiver ministeren om uddannelser til lærer i folkeskolen og til pædagog, et medlem i fællesskab. Det drejer sig aktuelt om de to seminarieråd.

Ved konstitution af den første bestyrelse udpeges 3 af de eksterne medlemmer, nemlig formanden og de i den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte, for 4 år. De øvrige 4 eksterne medlemmer, nemlig de i den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, 4, 5 og 6, nævnte, udpeges for 2 år. Ved udløb af perioderne udpeges alle nye eksterne medlemmer for perioder af 4 år. På denne måde sikres en vis kontinuitet i bestyrelsen. Udpegningsperioderne kan ikke deles op, således at der f.eks. aftales udskiftning midtvejs. Begrundelsen er igen hensynet til bestyrelsens kontinuitet. De ministerudpegede medlemmer vælges ligesom de øvrige eksterne medlemmer på grundlag af deres personlige kvalifikationer og handler ikke efter mandat fra ministrene.

Bestyrelsen har 4 medlemmer, der repræsenterer grupper inden for universitetet, nemlig 2 medarbejderrepræsentanter, der for 2 år vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige og det teknisk-administrative personale, samt 2 repræsentanter for de studerende, der for 1 år vælges af og blandt de studerende, der sidder i de studerendes råd.

Til § 4

Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for universitetets virksomhed. Ansvaret omfatter spørgsmålet, om universitetet varetager de opgaver, som det får tilskud til, med den forudsatte kvalitet, idet bestyrelsen dog ikke kan gøres ansvarlig for indhold og kvalitet af den drevne forskning. Bestyrelsen skal også økonomisere med universitetets tilskud og overholde de disponeringsregler, der gælder, m.v.

I forslagets § 4, stk. 2 og 3, foreslås, at undervisningsministeren, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold af økonomisk-administrativ karakter, kan beslutte at sætte universitetet under administration i større eller mindre udstrækning og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.

Hvis universitetets økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser er blevet af en sådan karakter, at institutionen trues af lukning, vil ministeren uden varsel kunne gribe ind og afsætte bestyrelsen, jf. stk. 3. Undervisningsministeren vil have mulighed for at sætte universitetet under direkte administration af ministeriet, således at ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførsel, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Ministeren kan dog også benytte den i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte fremgangsmåde. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave. Undervisningsministeren træffer beslutning herom.

Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, tænkes kun brugt i helt ekstraordinære tilfælde og svarer til bestemmelserne i anden lovgivning om selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, hvor institutionerne varetager opgaver, der er bestemt i lovgivningen og af undervisningsministeren.

Til § 5

Rektor skal være en kvalificeret forsker på professorniveau inden for universitetets fagområde og ansættes af bestyrelsen - jf. dog forslagets § 24, stk. 8 - på åremål efter opslag. Rektor har ansvaret for den daglige pædagogiske, forskningsmæssige, administrative og økonomiske ledelse af universitetet. Til at bistå rektor med disse opgaver ansætter bestyrelsen en administrationschef, forskningschef og uddannelseschef efter dennes indstilling.

Rektor skal betjene bestyrelsen og deltager i dens møder personligt eller ved stedfortræder. Rektor udarbejder bl.a

Oplæg til bestyrelsen om forskningsstrategiske sigtelinier og indsatsområder samt om forskningsprogrammer på tværs af institutter.

Udkast til institutstruktur.

Udkast til universitetets vedtægt.

Udkast til budget for universitetet.

Rektor ansætter og afskediger formelt hele universitetets personale, som det i dag gælder for ansættelser og afskedigelser efter universitetslovens § 4, stk. 1. De tre assisterende chefer ansættes og afskediges - som rektor - af bestyrelsen. Der forudsættes en udpræget grad af delegation til forsknings-, uddannelses- og administrationschefen samt til bibliotekschefen og til institut- og studielederne. Mht. besættelse af videnskabelige stillinger nedsætter rektor bedømmelsesudvalg efter indstilling fra akademisk råd, jf. forslagets § 6, stk. 2, nr. 5. Rektor forudsættes at konferere med det institut og det studienævn, som den pågældende stilling er tilknyttet, inden valg blandt de egnede kandidater.

Det er rektors opgave på grundlag af det af bestyrelsen godkendte budget endeligt at fordele de afsatte midler. Fordelingen til institutter sker efter akademisk råds godkendelse af grundforskningsbudgettet.

Det er op til rektor selv at delegere opgaver til de tre assisterende chefer. Administrationschefen vil kunne stå for den økonomiske og personalemæssige forvaltning og kan bl.a. forestå

Udarbejdelse af udkastet til samlet budget.

Ansættelse og afskedigelse af teknisk-administrativt personale til universitetets fællesområde, der på tværs af institutopdelingen omfatter universitetets uddannelsesforvaltning og administration.

Den interne IT-struktur.

Forskningschefen kunne bl.a. stå for

Koordinering af den rekvirerede forskning og forskningsprogrammer på tværs af institutter.

Aftaler om forsknings- og udviklingsopgaver.

Oprettelse og drift af en uddannelses- og forskningsdatabase.

Uddannelseschefen kunne endelig bl.a. stå for

Varetagelse af samarbejdet med andre universiteter om uddannelsesforhold, herunder om f.eks. rekvirering af undervisning (sammen med den relevante studieleder) og udbud af kurser ved universiteterne som en del af det pædagogiske universitets uddannelser.

Tilrettelæggelse og koordinering af forlagt undervisning.

Den direkte kontakt til brugere, aftagere m.fl. om uddannelsernes kvalitet og relevans.

Opbygning af IT-baserede undervisningsforløb.

Systemudvikling af uddannelsers opbygning og indhold.

Bestemmelsens stk. 5 giver mulighed for, at rektor kan bringe akademisk råds, en institutbestyrelses eller et studienævns funktion til ophør inden valgperiodens udløb. Som ved universitetslovinstitutioner forudsættes dette kun at ske i undtagelsestilfælde, nemlig hvor hvervene alvorligt har været misrøgtet, f.eks. hvis et studienævn og akademisk råd har undladt at tage skyldigt hensyn til de af bestyrelsen udstukne økonomiske rammer ved godkendelse af studieordninger.

Til § 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger (afsnittet »Struktur og organisering«) for så vidt angår akademisk råds begrundelse og kompetence.

Til § 7

Forslaget svarer i vidt omfang til § 7 i universitetsloven, idet de studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet dog ikke foreslås repræsenteret i institutbestyrelserne, jf. de almindelige bemærkninger (afsnittet »Struktur og organisering«). Forskerstuderende er imidlertid sikret en plads.

Institutlederne vælges af instituttets personale og godkendes af rektor. I universitetets opbygningsperiode udpeges institutlederne dog af rektor, jf. forslaget til § 24, stk. 8.

Institutterne får tildelt midler af rektor til grundforskning inden for de rammer, der fastsættes af universitetets bestyrelse, og et budget, der godkendes af akademisk råd. Øvrige midler, herunder midler til rekvireret forskning og udvikling og programforskningsmidler, fordeles af rektor. Rektor fordeler undervisningsressourcer til studienævn (evt. som en kombination af faktiske pengemidler og trækningsrettigheder på institutterne), og studielederen er sammen med studienævnet på denne baggrund med til at bestemme institutternes samlede økonomi gennem rekvirering af undervisere fra institutterne og deltidslærere, jf. § 8, stk. 7, 2. pkt. Hvis en studieleder og en institutleder ikke kan blive enige om omfanget af den undervisning, der skal leveres af lærere fra det pågældende institut, træffer rektor afgørelse.

2/3 af medlemmerne af institutbestyrelsen kan anmode rektor om at udskrive nyvalg til posten som institutleder (eller - i universitetets opbygningsperiode - udpege en ny institutleder). Indstillingen skal begrundes. I tilfælde, hvor rektor bringer institutlederens hverv til ophør, og det vil være uhensigtsmæssigt at udskrive nyvalg før næste ordinære valg, kan rektor overtage institutlederens opgaver.

Det fastsættes i vedtægten, hvordan der træffes beslutning efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 6.

Til § 8

Forslaget svarer til § 8 i universitetsloven. Der forventes kun etableret et begrænset antal studienævn ved Danmarks Pædagogiske Universitet, f.eks. ét for kandidatuddannelser, ét for masteruddannelser og ét for ph.d.-uddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger (afsnittet »Struktur og organisering«) samt til bemærkningerne til den foreslåede § 7.

Studielederne vælges af studienævnenes midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, der er medlemmer af det pågældende studienævn, og godkendes af rektor. I universitetets opbygningsperiode udpeges studielederne dog af rektor, jf. forslaget til § 24, stk. 8. Studielederne forudsættes at indgå i et nært samarbejde med uddannelseschefen, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 5.

2/3 af de øvrige medlemmer af et studienævn kan anmode rektor om at udskrive nyvalg til posten som studieleder (eller - i universitetets opbygningsperiode - udpege en ny studieleder). Indstillingen skal begrundes. I tilfælde, hvor rektor bringer studielederens hverv til ophør, og det vil være uhensigtsmæssigt at udskrive nyvalg før næste ordinære valg, kan rektor overtage studielederens opgaver.

Til § 9

Der henvises til de almindelige bemærkninger (afsnittet »Struktur og organisering«).

Til § 10

Der foreslås etableret et eksternt repræsentantskab, der sammensættes bredt med repræsentanter for brugere, aftagere, samarbejdspartnere og evt. andre interesser i forhold til Danmarks Pædagogiske Universitet. Repræsentantskabet skal være rådgivende og interesseformidlende over for universitetet og skal drøfte universitetets virksomhed i bred forstand - både universitetets aktuelle og dets mulige fremtidige aktivitet. Repræsentantskabet kan afgive udtalelser til universitetet selv og adressere dem til bestyrelsen, der er forpligtet til at indkalde repræsentantskabet med jævne mellemrum. Det kan også afgive udtalelser til Undervisningsministeriet, f.eks. med henblik på, at ministeriet kan tage initiativ til at ændre de rammevilkår, universitetet virker under. Der er med bestemmelsen alene fastsat en øvre grænse for, hvor mange medlemmer repræsentantskabet kan have, idet det tilsigtes, at repræsentantskabet skal kunne være en velfungerende kanal for formidling af eksterne ønsker, behov m.v. til universitetet.

Det fastsættes i universitetets vedtægt, hvem der konkret kan udpege til repræsentantskabet. Følgende interesser bør som minimum repræsenteres: Amts- og primærkommuner og andre aftagere, Centre for Videregående Uddannelse, øvrige universiteter og forskningsinstitutioner, andre uddannelsesinstitutioner, faglige lærerorganisationer, dimittendorganisationer og studenterorganisationer.

Til § 11

Statens tilskud til universitetets driftsudgifter vil blive givet som et bloktilskud og vil efter forslaget bestå af et grundtilskud samt tilskud til a) forskning, b) uddannelse, c) formidling i øvrigt, d) biblioteksdrift (DPUB), e) bygningsdrift og øvrige fællesudgifter, dvs. ledelse, administration m.v., f) til andre opgaver, der måtte blive henlagt til universitetet, og til g) kapitaludgifter, der følger af universitetets selvstændige forpligtelse til at sikre bygningskapacitet og vedligeholdelse af bygninger i tidssvarende stand til undervisnings- og forskningsformål. Tilskuddene til b), e) og g) vil blive beregnet efter de generelle taxameterprincipper, dvs. med et tilskud pr. årsstuderende, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddene til g) i henhold til § 11, stk. 4, vil desuden afhænge af forskningsaktiviteten og biblioteksaktiviteten.

Tilsvarende bestemmelser som stk. 5 og 6, hvori der etableres hjemmel til at yde lån og tilskud i særlige tilfælde, kendes også fra anden lovgivning om selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Stk. 8-9 kendes fra universitetsloven. Stk. 8 ændrer ikke ved hovedprincippet om, at universitetet som det klare udgangspunkt selv bestemmer, hvem og hvor mange studerende inden for en given pladsramme det vil optage, jf. den foreslåede § 1, stk. 3. Bestemmelsen giver imidlertid hjemmel for ministeren til at fravige dette princip ved at fastsætte minimumstal for at sikre, at kapaciteten - herunder bygningskapaciteten - kan udnyttes. Hjemlen til at kunne fastsætte maksimumtal giver mulighed for, at der kan fastsættes en maksimal samlet pladsramme, eller at der kan fastsættes et maksimalt optagelsestal for den enkelte uddannelse. Et maksimumtal for den enkelte uddannelse kan f.eks. være begrundet i, at uddannelsen ikke skønnes at leve op til de kvalitetsmæssige krav, der stilles efter uddannelsesreglerne, jf. § 2, men kan også fastsættes af andre grunde, primært beskæftigelsesforhold. Med stk. 9 gives universitetet adgang til at modtage undervisningsafgifter fra udenlandske studerende på ordinære uddannelser samt udenlandske ph.d.-studerende, hvor dette ikke strider imod Danmarks internationale forpligtelser, herunder de EU-retlige forpligtelser. Endvidere giver bestemmelsen adgang til at modtage studieafgifter fra danske ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler.

Stk. 10 giver ministeren den nødvendige adgang til universitetets data, herunder at bestemme, at disse oplysninger afleveres i elektronisk form.

Beslutningen om udskydelse af planlagt byggeri, jf. den foreslåede § 11, stk. 12, vil naturligvis blive truffet under hensyn til helt akutte behov for etablering af undervisningslokaler m.v. Udsættelsen vil være tidsbegrænset og ske med udgangspunkt i den gældende regulering af statsligt byggeri.

Til § 12

Tilsvarende bestemmelser kendes også fra anden lovgivning om selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet. Det er i Finansministeriets Budgetvejledning forudsat, at Budgetvejledningen normalt gælder for selvejende institutioner, der modtager mere end 50 pct. i offentlige tilskud. Det faktiske antal årsstuderende vil være det væsentligste grundlag for Undervisningsministeriets regulering af tilskudsudbetalinger.

Undervisningsministeren vil efter forhandling med finansministeren i henhold til den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte nærmere regler om universitetets budget- og bevillingssystem, og der vil herunder, efter forelæggelse af spørgsmålet for Finansudvalget, kunne fastlægges fravigelser fra Finansministeriets Budgetvejledning under hensyntagen til universitetets særlige forhold. For at sikre universitetet den nødvendige selvstændighed også for så vidt angår erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer vil undervisningsministeren forelægge Folketingets Finansudvalg et aktstykke omfattende universitetet med tilsvarende indhold som i aktstykke 226 af 26. maj 1999, der omfatter institutioner efter lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (»selvejeloven«). Endvidere vil det være muligt at fastlægge omfanget af universitetets pligt til at anvende udliciteringsreglerne efter Finansministeriets cirkulære om udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver. I denne forbindelse bemærkes, at universitetet vil være omfattet af EF-direktivet fra 1993 om tjenesteydelser, der bl.a regulerer det offentliges udbud af større tjenesteydelser m.v.

Til § 13

Hvis universitetet ikke følger loven, de regler eller aftaler, der fastsat eller indgået i henhold til loven, herunder om løn- og ansættelsesforhold, eller undervisningsministerens påbud om at lovliggøre et forhold, kan ministeren rejse krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil lov, regler, aftaler eller påbud følges. Endvidere kan ministeren bestemme, at adgangen til tilskud skal bortfalde helt eller delvis, samt at tilskud kan udelukkes for en periode. Der kan evt. fastsættes frist for universitetet til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses eller bortfalder, når fristen er udløbet. I nogle tilfælde vil Undervisningsministeriet ikke straks gøre brug af sanktionerne i § 13, men udstede et påbud. Efterkommes påbuddet ikke, kan tilskud tilbageholdes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis universitetet efter at have modtaget påbud fortsat ikke overholder aftaler, vilkår eller regler om løn- og ansættelsesforhold.

Det præciseres endvidere, at staten - i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper - kan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til universitetet. Modregningsadgangen gælder i alle tilfælde, hvor staten har et krav over for universitetet i henhold til § 13. Modregningen gennemføres hurtigst muligt. Retten til modregning påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde, f.eks. øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i universitetets konkursbo. Reglen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra universitetets eller fra statens side. Universitetet er forpligtet til at have nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor rimeligt, at universitetet normalt må tilbagebetale (som regel via modregning) beløb, selvom fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til universitetet. Statens tilbagebetalingskrav er undergivet den 5-årige forældelse.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse hjemler universitetets samarbejde med forskerparker, studenterboghandler, forlag og kantinevirksomheder m.v., jf. den tilsvarende bestemmelse i universitetslovens § 10, stk. 2. Bestemmelsen i universitetsloven blev ændret ved lov nr. 348 af 2. juni 1999, hvorved den daværende ordning, baseret på konkret godkendelse i hvert enkelt tilfælde, blev afløst af en hjemmel til at fastsætte et generelt regelsæt, der skulle opstille grænserne for sådant samarbejde. Det er intentionen, at de regler, som forskningsministeren fastsætter med hjemmel i den nævnte bestemmelse, også kan gøres anvendelige på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Til § 15

Tilsvarende bestemmelser kendes også fra anden lovgivning om selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Det er fortsat en generel tilskudsbetingelse, at universitetet følger de af Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om løn, ansættelsesvilkår og pension for personalet.

Henvisningen i § 15, stk. 1, 2. pkt., til Finansministeriets bestemmelser om særskilt vederlæggelse - for nærværende Finansministeriets cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om særskilt vederlag mv. - markerer, at dette regelsæt vil finde anvendelse i forhold til et evt. vederlag til formanden for Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse.

Til § 16

Stk. 2-3 vedrører universitetets bygninger m.v. Det forudsættes, at undervisningsministeren efter forhandling med by- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed. Der skabes herved mulighed for at fastsætte regler, der etablerer de nødvendige rammer for universitetets ansvar vedr. bygninger m.v., samtidig med at der fortsat sikres en betryggende offentlig indsigt med universitetets forvaltning af bygningerne.

Universitetets byggevirksomhed skal tilrettelægges og gennemføres efter principper svarende til den ordning, der er tilvejebragt ved lov nr. 228 af 19. maj 1971 om Statens Byggevirksomhed (statsbyggeloven) samt de i medfør af loven udstedte retningslinier. For regulering af det statslige byggeri har By- og Boligministeriet udstedt en række retsforskrifter, bl.a. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 14. juni 1989 om bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret), Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 441 af 18. juli 1990 om 5-årseftersyn og Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

Bestyrelsen vil være ansvarlig for, at der udpeges en sagkyndig (tilsynsførende) til at forestå et årligt vedligeholdelsessyn og for, at der udarbejdes en flerårig vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelse kan ske efter principperne i By- og Boligministeriets cirkulære af 9. juni 1987 om vedligehold af statens bygninger.

Bestemmelsen muliggør en tilpasning af den offentlige regulering af byggevirksomhed, jf. statsbyggeloven, til de selveje- og decentraliseringsprincipper, der gælder for universitetet. Endvidere er der mulighed for at tilpasse de cirkulærer og bekendtgørelser, der med hjemmel i ovennævnte lov detailregulerer den offentlige byggevirksomhed, til universitetets forhold.

Anbringelse af universitetets midler i udenlandske værdipapirer, bortset fra aktier, må kun ske i værdipapirer, udstedt i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og kun såfremt værdipapirerne giver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2.

Til §§ 17 og 18

Universitetets regnskaber skal revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Undervisningsministeren udsteder en regnskabsinstruks for universitetet, som svarer til den, der gælder for institutioner omfattet af selvejeloven. Det er hensigten, at undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor kan bestemme, at revision af universitetet skal ske efter § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette skal ses i lyset af, at der med dette lovforslag pålægges universitetets bestyrelse et stort selvstændigt ansvar og en omfattende beslutningskompetence, hvorfor der er behov for en institutionsrevision, som er målrettet en ægte selvejende institutions behov. Det drejer sig dels om løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder af universitetets tilskudsgrundlag (kontrolfunktionen), dels om rådgivning og vejledning af bestyrelsen i økonomiske og andre spørgsmål. Det er tanken, at § 9-revisionen for universitetet skal svare til den ordning, der gælder for institutioner omfattet af selvejeloven, herunder at den private revisors kontrolfunktion sammen med årsregnskabsaflæggelser med tilhørende revisionsprotokollat samt en revisorerklæring om tilskudsgrundlaget skal være en væsentlig forudsætning for Undervisningsministeriets tilsyn. Revisorens ansvar over for bestyrelsen og ministeriet begrænses i en § 9-revision ikke af det forhold, at Rigsrevisionen reviderer universitetets regnskab i henhold til rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle bemærkninger m.v. til regnskabet ikke kan fritage revisoren for ansvar. Rigsrevisionen bevarer det overordnede revisionsmæssige tilsyn og ansvar.

Til § 19

§ 29

I konsekvens af, at der først kan blive tale om udlægning af lærerhøjskolens og pædagoghøjskolens efter- og videreuddannelsesaktiviteter til og med diplomniveau, efterhånden som der etableres CVU er, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 24, forudsættes der en gradvis nedlæggelse af de regionale udvalg for læreres efteruddannelse, jf. bekendtgørelsen om disse.

§ 29. Følgende bekendtgørelser ophæves

1) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 402 af 20. maj 1994 om regionale udvalg for læreres efteruddannelse.

2) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 2. marts 1965 om Danmarks Pædagogiske Institut.

Stk. 2. De ved lovens ikrafttræden nedsatte regionale udvalg fungerer dog videre, indtil der er nedsat efter- og videreuddannelsesudvalg for området.

Fremsat den 2. februar 2000 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om Danmarks Pædagogiske Universitet