Forslag til Lov om ændring af musikloven

§ 1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. Efter § 3 f indsættes

»Kapitel 2 b

Rytmiske Spillesteder

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, er senest ændret ved lov nr. 355 af 2. juni 1999. For den seneste lovrevision henvises til FT 1998/99 spalte 5381-5422, 5673-5700, 6828-6837, 7035 samt 4904 (tillæg A), 1010 (tillæg B), 1237 (tillæg B) og 651 (tillæg C).

Formålet med lovforslaget er at højne kvaliteten og udviklingen af den professionelle levende rytmiske musik til gavn for udøvende musikere og publikum. Ved at yde tilskud til de rytmiske spillesteder, der udgør den fysiske ramme om genrens kunstneriske udtryk, kan fundamentet og udviklingspotentialet for den rytmiske musik sikres. Tilskuddet til spillestederne ydes til de udgifter, der er forbundet med musikdriften, primært aflønning af musikere.

Udgangspunktet for lovforslaget er, at stat, kommuner og amtskommuner i fællesskab kan være med til at udvikle den rytmiske musik. I den forbindelse skal det understreges, at lovforslaget lægger op til en kunststøtteordning, hvor kommuner og amtskommuners engagement er frivilligt, mens det statslige engagement baseres på en musikfaglig vurdering, foretaget af Statens Musikråd.

I forbindelse med lovforslaget skal det endvidere påpeges, at begrebet »spillested« anvendes bredt. Som udgangspunkt kan et »spillested« defineres som en kunstscene for den rytmiske musik. Inden for rammerne af denne definition vil der dog i praksis være tale om spillesteder af vidt forskellig karakter.

Lovforslagets målsætning er at sikre en sammenhængende løsning for hele det professionelle rytmiske musikmiljø. De spillesteder, der kan komme i betragtning til tilskud i henhold til lovforslaget, kan derfor både være spillesteder med et stort aktivitetsniveau, hvor funktionen som rytmisk musikscene altid er i forgrunden, og spillesteder med et lille aktivitetsniveau, hvor der sjældnere præsenteres professionel rytmisk musik.

Historisk har spillestedsområdet været præget af en stor grad af uensartethed. Forskellige støtteordninger har afløst og suppleret hinanden, samtidig med at kommuner og amtskommuner har prioriteret området meget forskelligt.

På den baggrund iværksatte Statens Musikråd og Kulturministeriet i 1994 en større undersøgelse af de rytmiske spillesteders situation. Undersøgelsen blev foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), der sammenfattede undersøgelsesresultaterne i den såkaldte CASA-rapport. Rapporten anbefalede især en satsning på »de gode spillesteder«, dvs. et »spillested, der prioriterer præsentation af rytmisk musik ud fra kunstneriske og kvalitative kriterier«.

På baggrund af CASA-rapporten iværksatte Statens Musikråd i 1996 et forsøg med regionale spillesteder. Fem spillesteder blev efter ansøgning udvalgt til at deltage i forsøget, og stederne blev garanteret et årligt statsligt tilskud til musikdriften under en række forudsætninger. Tilskudsforudsætningerne betonede blandt andet, at det statslige tilskud skulle modsvares af et tilsvarende samlet kommunalt eller amtskommunalt tilskud, samt at spillestedets drift blev varetaget af en fuldtidsansat, kunstnerisk leder. Forsøget med de regionale spillesteder var oprindelig treårigt, men blev siden af rådet forlænget med ét år. Forsøget udløb med udgangen af 1999. Musikrådet har løbende evalueret forsøget, og både de deltagende spillesteder og de respektive kommuner og amtskommuner har givet udtryk for, at de entydigt har oplevet en positiv effekt af forsøget.

På baggrund af CASA-rapporten og erfaringerne fra forsøget med de regionale spillesteder udarbejdede Statens Musikråd i 1998 rapporten »Forslag til spillestedslovgivning«. Rapporten indeholder forslag til en spillestedslovgivning på to niveauer; dels en bred honorarstøtteordning, dels en tilskudsordning for et antal udvalgte regionale spillesteder. Forslaget sigter således mod, at der skabes en administrativ enkel og samlet løsning for de mange forskelligartede, rytmiske spillesteder.

I forlængelse af Musikrådets forslag blev der på tipsaktstykket i 1999 afsat en midlertidig pulje på 10 mio. kr. til de rytmiske spillesteder. Spillesteder i et antal udvalgte kommuner modtog tilskud fra puljen, der blev administreret af Statens Musikråd i henhold til de overordnede principper i rådets forslag til en spillestedslovgivning. Musikrådet udarbejdede i oktober 1999 en foreløbig evaluering af den midlertidige puljeordning. Evalueringen er baseret på ½ års erfaring med puljeordningen, og ifølge evalueringen har både de pågældende spillesteder, kommuner og amtskommuner positive erfaringer med ordningen. På baggrund af de ekstra midler har spillestederne øget markedsføringen, antallet af arrangementer og andelen af den mere eksperimenterende musik.

Kulturministeriet deler Musikrådets opfattelse af, at behovet for en spillestedslovgivning er veldokumenteret. De positive erfaringer fra det fireårige forsøg med de regionale spillesteder har tydeliggjort, at det gennem en indsats over for landets rytmiske spillesteder er muligt at tilføre den levende rytmiske musik et væsentligt kvalitativt løft til gavn for både musikere og publikum. Den foreløbige evaluering af den midlertidige puljeordning i 1999 har endvidere vist, at en tilskudsordning i henhold til de overordnede principper i Musikrådets forslag kan administreres forholdsvis enkelt af alle parter. Kulturministeriet har derfor i forbindelse med nærværende lovforslag fundet det naturligt at tage udgangspunkt i de overordnede principper i rådets forslag til en spillestedslovgivning.

Det stillede lovforslag lægger således op til, at der indføres en todelt tilskudsordning for de rytmiske spillesteder.

Den ene del af tilskudsordningen indebærer en bred honorarstøtte, der i udgangspunktet kan søges af alle rytmiske spillesteder. Den meget brede definition af ansøgningsberettigede modsvares af, at beslutningen om tildeling af tilskud træffes af Musikrådet på baggrund af en musikfaglig bedømmelse af det enkelte spillesteds musikprogram. Honorarstøtten er således ikke en ordning, hvorefter der automatisk udbetales tilskud til musiske arrangementer, men derimod en kunststøtte, der baseres på en kvalitativ vurdering, foretaget af Musikrådet.

Den anden del af tilskudsordningen har til formål at sikre eksistensen og udviklingen af særlige regionale spillesteder. Disse regionale spillesteder kan i forhold til den brede honorarstøtte betragtes som en overbygning af udvalgte spillesteder, der skal gøre det muligt for dansk rytmisk musik dels at forfølge de højeste kunstneriske ambitioner, dels at indgå i et internationalt musisk kredsløb. Et regionalt spillested kan både være et spillested, der har en særlig musikalsk betydning for en given geografisk region, og et genrespecifikt spillested, der har en særlig betydning for præsentationen af en bestemt type musik. Der kan derfor udmærket være flere regionale spillesteder inden for den samme geografiske region eller samme by. Det vil dog være naturligt, at en del af de regionale spillesteder bliver udvalgt efter en overordnet geografisk betragtning, så de rent musikalsk kan fungere som regionale kraftcentre.

Spillestederne indtager i dag en fremtrædende rolle i forhold til det regionale musikmiljø. Lovforslaget lægger derfor op til, at det statslige tilskud til rytmiske spillesteder kun ydes til spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til musikdriften, samt at statens tilskud ikke overstiger det samlede kommunale og amtskommunale tilskud.

I forlængelse heraf er det ligeledes naturligt, at det er de tilskudsgivende kommunalbestyrelser og amtsråd, der har den overordnede tilsynsforpligtigelse over for det enkelte spillested.

Det er fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune i den udstrækning det ikke er lovreguleret kan varetage kulturelle aktiviteter, eksempelvis inden for musikområdet.

Det er tillige fast antaget, at en kommune som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed.

Endelig er det fast antaget, at en kommune efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan yde tilskud til en forenings eller en privat virksomheds varetagelse af opgaver, som kommunen selv lovligt kan varetage. Hvis foreningen eller den private virksomhed imidlertid også varetager ikkekommunale opgaver, f.eks. hvis foreningen eller virksomheden har et kommercielt formål, skal kommunen sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til varetagelsen af kommunale opgaver. Kommunen skal endvidere sikre sig, at foreningen eller den private virksomhed ikke ved løsning af den kommunale opgave opnår økonomisk vinding. Endelig kræves det, at borgernes adgang til f.eks. et rytmisk spillested, der modtager kommunalt tilskud, ikke er begrænset efter kriterier, som er usaglige. Såfremt Statens Musikråd er i tvivl om, hvorvidt det kommunale eller amtskommunale tilskud til et rytmisk spillested ydes i henhold til ovennævnte, kan Musikrådet rette henvendelse herom til den pågældende kommune, amtskommune eller den pågældende kommunale tilsynsmyndighed.

Statens Musikråd fastsætter - ikke mindst af hensyn til de enkelte rytmiske spillesteder, kommuner og amtskommuner - nærmere retningslinier for tilskudsordningen. Udgangspunktet herfor bør være de overordnede principper i rådets rapport fra 1998. Musikrådet bør være ansvarlig for en fortsat evaluering af ordningen, samt at retningslinierne løbende justeres på baggrund heraf.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget finansieres inden for rammerne af den statslige bevilling til de rytmiske spillesteder, som Folketinget vedtager med de årlige finanslove.

På Finansloven for 2000 er der afsat 29,5 mio. kr. til ordningen.

Lovforslaget lægger op til en kunststøtteordning, hvor det eventuelle kommunale og amtskommunale engagement er frivilligt. Udgangspunktet for lovforslaget er således, at kommuners og amtskommuners tilsagn om tilskud til rytmiske spillesteder i en række tilfælde kan udløse et efterfølgende statsligt tilsagn om tilskud. Kommuner og amtskommuner pålægges derfor ikke udgifter som følge af lovforslaget.

Administrative konsekvenser

De udgifter, der er forbundet med den statslige administration af lovforslaget, afholdes inden for rammerne af driftsbevillingen for Statens Musikråd.

Musikrådet er på Finansloven for 2000 tilført et rammeløft på 0,5 mio. kr., heraf 0,3 mio. kr. til løn, til administration af tilskudsordningen for de rytmiske spillesteder.

Som nævnt lægger lovforslaget op til en kunststøtteordning, hvor kommuners og amtskommuners eventuelle engagement er frivilligt. Kommuner og amtskommuner pålægges derfor ikke administrative opgaver som følge af forslaget.

Lovforslagets øvrige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Nej

Ja. På FL 2000 er der optaget 29,5 mio. kr. til ordningen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Nej

Ja. På FL 2000 er der optaget 0,5 mio. kr. til administration af ordningen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring om lovforslaget

Dette lovforslag er sendt til høring hos

Finansministeriet

Indenrigsministeriet

Justitsministeriet

Statsministeriet

Rigsrevisionen

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen

Statens Musikråd

Dansk Jazzforbund

Dansk Jazzmusikerforening

Dansk Komponistforening

Dansk Musikerforbund

Danske Folkedansers Spillemandskreds

Danske populærautorer

DJBFA

FAJABEFA

Folkemusikhusringen

Folkemusiksammenslutningen

Fællesrådet for Udøvende Kunstnere

Huse i Danmark

Kulturhus Netværk Danmark

Landsforeningen Danske Jazzklubber

ROSA

Sammenslutningen af Danske Musikforeninger

Spillesteder dk.

Transportstøtten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 3 g. Statens Musikråd kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde tilskud til rytmiske spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes i form af honorarstøtte eller som tilskud til regionale spillesteder.

§ 3 h. Statens Musikråd kan kun yde tilskud efter § 3 g til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til musikdriften.

Stk. 2. Tilskuddet ved Statens Musikråd kan ikke overstige det samlede kommunale og amtskommunale tilskud til musikdriften.

§ 3 i. Regnskab for tilskud, der modtages efter § 3 g, godkendes af kommuner eller amtskommuner og indsendes herefter til Statens Musikråd.

Stk. 2. Statens Musikråd fastsætter nærmere retningslinier for kommunalbestyrelsens og amtsrådets behandling af regnskaber efter stk. 1.«

2. § 8 stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.«

3. Efter § 12 b indsættes

Ȥ 12 c. Tilskud efter denne lov kan forudbetales.

§ 3 g

Stk. 1

Statens Musikråd kan i henhold til den gældende musiklov yde tilskud til rytmiske spillesteder inden for rådets almindelige rådighedssum.

Musikloven angiver ikke særlige betingelser for disse tilskud, der ydes efter en musikfaglig vurdering ved Statens Musikråd.

Nærværende lovforslag lægger op til, at særlige betingelser skal være opfyldt, for at Musikrådet kan yde tilskud til rytmiske spillesteder efter § 3 g inden for den bevilling, der på finansloven er afsat til dette formål. Det er imidlertid en forudsætning for lovforslaget, at Musikrådet inden for rådets almindelige rådighedssum fortsat kan yde tilskud til rytmiske spillesteder, uden at betingelserne for tilskud, der ydes efter § 3 g, skal være opfyldt.

Statens Musikråd har med rapporten »Forslag til spillestedslovgivning« fra marts 1998 fremlagt et detaljeret forslag til en ordning for de rytmiske spillesteder. Kulturministeriet finder det på den baggrund naturligt, at Musikrådet fastsætter nærmere retningslinier for den foreslåede ordning med udgangspunkt i de overordnede principper i rådets rapport fra marts 1998. Retningslinierne vil ikke fastsætte pligter og rettigheder i relation til borgerne, men vil indeholde en nærmere beskrivelse af de kriterier, Musikrådet vil lægge vægt på i forbindelse med bevilling af eventuelle tilskud. Musikrådet har ansvaret for løbende at evaluere ordningen og på baggrund heraf at foretage de justeringer af de gældende retningslinier, som rådet måtte finde nødvendige.

Tilskud efter § 3 g ydes til rytmiske spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften. Ved tilskud til musikdriften forstås primært økonomisk tilskud til aflønning af professionelle musikere. Den nærmere definition af, hvad der kan støttes som musikdrift, skal fremgå af Musikrådets retningslinier for ordningen.

Stk. 2

Tildeling af tilskud i form af honorarstøtte sker på baggrund af en musikfaglig vurdering af det enkelte spillesteds samlede musikudbud. Statens Musikråd afgør, hvilke spillesteder der kan komme i betragtning til honorarstøtte.

Statens Musikråd udpeger efter ansøgning, hvilke spillesteder der i en given periode skal fungere som regionalt spillested. Det fastlægges ikke på forhånd, hvor mange spillesteder der skal have status af regionalt spillested, da dette vil afhænge af Musikrådets vurdering af det samlede ansøgerfelt.

§ 3 h

Stk. 1 og 2

Lovforslaget lægger op til et frivilligt samarbejde mellem stat, kommune og amtskommune. Staten kan kun yde tilskud til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til musikdriften.

Et statsligt tilsagn om tilskud udløser ikke krav om efterfølgende kommunalt eller amtskommunalt tilskud. Det vil således fortsat være den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte amtsråd, der afgør, hvorvidt der skal ydes tilskud til et givent rytmisk spillested. På samme måde udløser kommunale og amtskommunale tilsagn om tilskud til et givent rytmisk spillested ikke automatisk et statsligt tilskud. Lovforslaget lægger således op til en kunststøtteordning, hvor kommuner og amtskommuners engagement er frivilligt, mens det statslige engagement baseres på en musikfaglig vurdering, foretaget af Statens Musikråd.

§ 3 i

Stk. 1 og 2

Med bestemmelsen betoner lovforslaget, at det er de tilskudsgivende kommuner og amtskommuner, der har den regnskabsmæssige tilsynsforpligtigelse over for det enkelte rytmiske spillested. Regnskab for tilskud, der modtages efter § 3 g, skal sendes til den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der også yder tilskud til det pågældende rytmiske spillested. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet træffer beslutning om, hvorvidt regnskabet skal godkendes, og sender herefter regnskabet med påtegning om kommunalbestyrelsens eller amtsrådets beslutning til Statens Musikråd. Hvis der ydes tilskud fra flere kommuner eller amtskommuner, aftaler disse, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der skal godkende regnskabet.

Musikrådet fastsætter nærmere retningslinier for behandlingen af regnskaber.

Det enkelte spillesteds regnskab for modtagne tilskud skal aflægges og revideres i henhold til de almindelige regler, som er gældende for de institutioner m.v., der modtager tilskud i henhold til musikloven, jf. bestemmelserne i kapitel 4 a.

Til nr. 2

Bestemmelsen er af teknisk karakter, idet den tidligere formulering gav anledning til nogen usikkerhed om forholdet mellem rådet, sekretariatet og ministeriet. Den foreslåede ændring sker efter drøftelser med Musikrådets formand.

Til nr. 3

§ 12 d. Tilsagn om tilskud efter denne lov kan bortfalde, og udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt helt eller delvis, hvis ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger, eller hvis betingelserne for tilskuddet, som disse er anført ved afgivelse af tilsagnet, ikke opfyldes.«

§ 12 c

Bestemmelsen medfører ikke egentlige ændringer i de materielle bestemmelser i musikloven, men skaber det nødvendige hjemmelsgrundlag for, at Statens Musikråd inden for det pågældende finansår kan forudbetale tilskud.

§ 12 d

Bestemmelsen skaber det nødvendige hjemmelsgrundlag for, at Statens Musikråd kan kræve allerede udbetalte tilskud tilbagebetalt, såfremt tilskudsbetingelserne ikke opfyldes. Bestemmelsen har til hensigt at gøre det muligt for Musikrådet at lade tilsagn om tilskud bortfalde eller kræve udbetalte tilskud tilbagebetalt, såfremt de oplysninger, der er af betydning for tilskuddets opnåelse, er urigtige, vildledende eller ikke opfyldes.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001. Kulturministeriet har med et aktstykke anmodet om Finansudvalgets tilslutning til, at den på finansloven for 2000 optagne bevilling på 29,5 mio. kr. til rytmiske spillesteder overføres til rådighedssummen for Statens Musikråd med henblik på at yde tilskud til rytmiske spillesteder i 2000 i henhold til de principper, der var gældende for overgangsordningen for området i 1999.

Fremsat den 2. februar 2000 af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af musikloven

(Rytmiske Spillesteder)