Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I beredskabsloven, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1092 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter §§ 34 - 37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. «

2. I § 9, stk. 3, ændres »§ 29, stk. 1, 2 og 4« til: »29, stk. 1, 2 og 5«.

3. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »varetage de opgaver«: »vedrørende redningsberedskabet«.

4. I § 10, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter §§ 34 - 37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. «

5. I § 11, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 9, stk. 2«: », eller § 10«.

6. I § 21, stk. 1, indsættes efter »i forbindelse med indsatsen«: », jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse «.

7. Efter § 23 indsættes i kapitel 4

»§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Indenrigsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v.«

8. I § 25, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.«

9. I § 25, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Planen skal vedtages af amtsrådet i et møde.«

10. § 35, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.«

11. § 36 affattes således

Ȥ 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler.

Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde.«

12. Efter § 36 indsættes

»§ 36 a. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud, eller som pålægges sanktioner.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk.«

13. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. «

14. I § 47, 2. pkt., ændres »kommunikationsministeren« til: »forskningsministeren«.

15. I § 53, stk. 1, ændres »hærens« til: »forsvarets«.

16. Efter § 54 indsættes

»Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår

§ 1

I beredskabsloven, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1092 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

§ 1. Loven har til formål at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske, uddannelsespolitiske og social- og familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til uddannelse og orlov til børnepasning.

Stk. 2. Loven gælder ikke for indkaldte værnepligtige.

Stk. 3. Lovens bestemmelser om orlov til uddannelse gælder ikke for kvinder antaget i forsvaret på værnepligtslignende vilkår.

1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

§ 2

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000, foretages følgende ændring

1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

§ 2

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000, foretages følgende ændring

§ 2. Loven gælder dog ikke for

1) lønmodtagere i statens, folkeskolens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd

2) lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd,

3) lønmodtagere, der har indgået aftale i henhold til § 9, stk. 2, i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., og

4) kvinder, der er antaget i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, jf. dog § 9, stk. 5, og § 20.

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2, nævnte personer, der fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter § 14, stk. 3.

§ 3

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

2. I § 9, stk. 5, indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

3. I § 20 indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

§ 3

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992 (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497). Lovens § 9, stk. 3 og 4, er redaktionelt ændret som følge af vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v., lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune og lov nr. 1092 af 29. december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven.

1. Baggrunden for lovforslaget og lovforslagets indhold

I Opgavekommissionens betænkning nr. 1366, december 1998, foreslås en ændring af beredskabsloven, således at der kan henlægges udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner vedrørende de forebyggende foranstaltninger i beredskabslovens kapitel 7. Regeringen og Kommunernes Landsforening er i aftale af 11. juni 1999 om kommunernes økonomi og service 2000 2002 blevet enige om at søge en række af Opgavekommissionens konkrete forslag til tilpasninger i opgavefordelingen gennemført i folketingssamlingen 1999/2000.

I overensstemmelse med Opgavekommissionens forslag åbner lovforslaget mulighed for, at kommunalbestyrelserne i de kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab og derfor skal nedsætte en fælles beredskabskommission, kan henlægge beslutningskompetence til den fælles beredskabskommission vedrørende de forebyggende foranstaltninger i beredskabslovens kapitel 7.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at en beredskabskommission nedsat for en kommune, kan varetage den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende forebyggende foranstaltninger i beredskabslovens kapitel 7.

Med lovforslaget tilvejebringes også hjemmel til en systematiseret offentliggørelse af brandsynsresultater.

Efter branden i et forsamlingslokale i Göteborg den 29. oktober 1998, hvor 63 unge mennesker mistede livet, blev der under Beredskabsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at vurdere de gældende regler om brandsikkerhed i forsamlingslokaler m.v.

Arbejdsgruppen afgav den 17. februar 1999 en rapport til indenrigsministeren. I rapporten er det bl.a. anført, at en systematiseret offentliggørelse af resultaterne af gennemførte brandsyn vil kunne bidrage til, at de ansvarlige for landets forsamlingslokaler tillægger brandsikkerhedsmæssige spørgsmål yderligere opmærksomhed, og til at borgerne vil få bedre mulighed for at orientere sig om beredskabsmyndighedens seneste vurdering af brandsikkerheden.

Justitsministeriet afgav den 19. december 1996 en redegørelse til Folketingets Retsudvalg om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndighedernes adgang til privat ejendom uden retskendelse. Baggrunden for redegørelsen er den retssikkerhedsmæssige diskussion, der har været ført om foreneligheden mellem på den ene side bestemmelser i grundlovens § 72 og § 73 vedrørende henholdsvis boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed og på den anden side lovgivning om myndighedernes adgang til privat ejendom uden retskendelse.

I redegørelsen udtaler Justitsministeriet om bestemmelser om myndigheders adgang til privat ejendom i kontroløjemed, at det er vanskeligt at se, hvilket formål kravet om retskendelse skulle tjene i de tilfælde, hvor domstolene reelt ikke har noget at tage stilling til (underforstået, at domstolene normalt ikke har et grundlag for at efterprøve myndighedens skøn over kontrolbehovet).

Justitsministeriet udtaler videre, at det generelt bør undgås, at der i lovgivningen unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom uden retskendelse. Det bør bl.a. overvejes, at der i stedet kan fastsættes andre egnede, mindre indgribende kontrolforanstaltninger. Er der imidlertid et særligt behov for adgang til privat ejendom uden retskendelse, bør der gives klar hjemmel hertil, og bestemmelsens anvendelsesområde bør afgrænses klart.

På denne baggrund er der i lovforslaget medtaget nogle ændringsforslag, således at der i det enkelte tilfælde tilvejebringes klar hjemmel til kommunalbestyrelsens adgang til privat ejendom uden retskendelse.

Kommunalbestyrelsen kan i dag med hjemmel i de almindelige kommunalretlige grundsætninger opkræve gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg, der ifølge en aftale mellem anlægsejeren og kommunalbestyrelsen er tilsluttet den kommunale beredskabsstation. Med lovforslaget tilvejebringes hjemmel for kommunalbestyrelsen til at opkræve gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg.

Lovforslaget åbner herudover mulighed for, at kvinder kan antages til tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår. Hermed skabes en ligestilling med forsvaret, hvor kvindelige menige på værnepligtslignende vilkår ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov blev omfattet af begrebet militært personel i lov om forsvarets personel. Der skabes hermed grundlag for en ordning, hvor også kvinder, der ønsker at gøre tjeneste i redningsberedskabet med henblik på i krise eller krig at kunne indgå i det statslige eller det kommunale redningsberedskabs mobiliseringsstyrke, får mulighed for at gennemgå det statslige redningsberedskabs uddannelser.

Der er desuden i lovforslaget medtaget en bestemmelse om, at en person skal være fyldt 18 år for at kunne pålægges tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvilket er i overensstemmelse med FN s udkast til tillægsprotokol til FN-konventionen om barnets rettigheder.

Endelig indeholder lovforslaget nogle præciseringer og nogle redaktionelle ændringer.

2. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for staten.

For kommunerne gør følgende sig gældende

Med lovforslagets § 1, nr. 7, tilvejebringes hjemmel til, at kommunerne også kan opkræve gebyr ved udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige brandsikringsanlæg. Gebyret skønnes at indbringe en årlig kommunal merindtægt på 8,75 mio. kr. Den endelige fastsættelse af beløbets størrelse vil ske efter forhandling med de kommunale parter. Beløbet er beregnet på grundlag af et skønnet antal blinde alarmer fra lovpligtige ikke kommunale anlæg på ca. 2.500. Der er i beregningerne forudsat et gebyr på 3.500 kr. pr. blind alarm. I det omfang indførelse af gebyrer medfører en reduktion i antallet af blinde alarmer, skønnes det, at kommunerne opnår en tilsvarende besparelse som følge af færre udrykninger.

De kommunale merindtægter vil i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip blive modregnet i statstilskuddet til kommunerne.

3. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Lovforslaget har hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været til høring hos Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskab Storkøbenhavn, Beredskabs-Forbundet, Dansk Brandteknisk Institut, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Dansk Arbejdsgiverforening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Horesta (Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening), Dansk Restaurant- og Cafeteria Forening, Landsforeningen af Forsamlingshuse i Danmark, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Organisationen af Stampersonel i Danmark, Landstalsmandsudvalget for Menige og Falck A/S.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/mer-udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Ja. Kommunalbestyrelsen gives mulighed for opkrævning af gebyr på skønnet årligt 8,75 mio. kr.

Nej

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den beredskabskommission, som en kommunalbestyrelse i henhold til § 9 skal nedsætte, varetager som udgangspunkt spørgsmål om planlægning af redningsberedskabet og forbereder kommunalbestyrelsens beslutninger om redningsberedskabet.

I henhold til § 10 kan to eller flere kommuner samordne deres redningsberedskab og skal da nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til gældende lovgivning ikke overlade beredskabskommissionen kompetence til at træffe beslutninger om bl.a. forebyggende foranstaltninger, der er omfattet af beredskabslovens kapitel 7.

I Opgavekommissionens betænkning nr. 1366 af december 1998 foreslås, at kommunalbestyrelser, der opretter en fælles beredskabskommission i henhold til beredskabslovens § 10 - for at undgå barrierer for en hensigtsmæssig opgavevaretagelse - skal have adgang til at overlade den fælles beredskabskommission kompetence i sager om forebyggende foranstaltninger efter beredskabslovens kapitel 7. Hjemmel hertil er medtaget under nr. 4.

Opgavekommissionen har alene behandlet spørgsmålet om overladelse af den nævnte kompetence til en fælles beredskabskommission. Det findes hensigtsmæssigt, at kommuner, der har nedsat en beredskabskommission i henhold til § 9, også får adgang til at overlade den umiddelbare forvaltning i henhold til beredskabslovens kapitel 7 til beredskabskommissionen. Hjemmel hertil er medtaget under nr. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 1, nr. 8, i lov nr. 231 af 2. april 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse (Københavns Kommunes inddragelse under loven).

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 1.

Til nr. 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets nr. 1.

Til nr. 5

Ifølge bemærkningerne til beredskabslovens § 11 omfatter den obligatoriske samordning af opgaver inden for redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område alene det krigsmæssige redningsberedskab.

Forslaget tilsigter at sidestille de storkøbenhavnske kommuner med landets øvrige kommuner for så vidt angår mulighederne for at samordne det fredsmæssige redningsberedskab efter § 10.

Til nr. 6

Med forslaget tilvejebringes klar hjemmel til, at redningsberedskabet i forbindelse med indsats har adgang til privat ejendom uden retskendelse. Der vil være tale om situationer, hvor der er uniformeret indsatsmandskab og rednings- og slukningskøretøjer på skadestedet. En effektiv redningsindsats, f.eks. brandslukning eller bekæmpelse af et uheld med farlige stoffer, vil ikke være mulig, såfremt redningsmandskabet ikke har uhindret og umiddelbar adgang til skadestedet. Der vil ikke i sådanne situationer være andre egnede, mindre indgribende muligheder.

Det har endvidere været overvejet også at præcisere formuleringen af beredskabslovens § 12, der rummer en beskrivelse af det kommunale redningsberedskabs opgaver. Den konkrete indsats, hvor behovet for uhindret adgang til privat ejendom er til stede, vil ske i medfør af § 21.

Til nr. 7

Med forslaget tilvejebringes hjemmel til at opkræve gebyr ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Automatiske brandsikringsanlæg omfatter brandalarmanlæg (ABA-anlæg), sprinkleranlæg (AVS-anlæg), gasalarmanlæg (AGA-anlæg) og rumslukningsanlæg (ARS-anlæg).

Automatiske brandsikringsanlæg kan være lovpligtige. Kommunalbestyrelsen kan således i medfør af forskrifter fastsat med hjemmel i f.eks. byggeloven eller beredskabsloven kræve installeret automatiske brandsikringsanlæg f.eks. i plejeinstitutioner med soveafsnit eller i særligt brandfarlige virksomheder. Brandsikringsanlæg kan endvidere af kommunalbestyrelsen kræves etableret som vilkår i forbindelse med tilladelser, som meddeles efter byggeloven eller beredskabsloven. De lovpligtige anlæg skal ifølge reglerne være direkte tilsluttet den lokale beredskabsstation.

Automatiske brandsikringsanlæg, der ikke er lovpligtige, kan på frivilligt grundlag efter aftale med kommunalbestyrelsen være direkte tilsluttet den lokale beredskabsstation.

Kommunalbestyrelsen kan i dag med hjemmel i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse opkræve betaling til dækning af beredskabets udgifter i forbindelse med udrykning til blinde alarmer fra ikke lovpligtige brandsikringsanlæg.

Indenrigsministeren har i et svar af 4. februar 1999 på spørgsmål nr. 22, stillet af Folketingets Kommunaludvalg den 2. december 1998, vedrørende gebyrer for beredskabets udrykning til blinde alarmer, tilkendegivet, at han ved en revision af beredskabsloven vil overveje at indføre hjemmel for kommunerne til at kunne opkræve gebyrer ved udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige anlæg.

Lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg kan som nævnt ovenfor kræves installeret i f.eks. plejeinstitutioner med soveafsnit og i særligt brandfarlige virksomheder. Det er anlægsejeren - altså den pågældende institution/virksomhed - der har ansvaret for, at der ikke via anlægget sker en utilsigtet tilkaldelse (alarmering) af redningsberedskabet. Det er derfor også anlægsejeren, der skal betale gebyret.

Ifølge Redningsberedskabets statistiske beretning 1998 foretog redningsberedskabet i 1998 udrykning til 6.561 blinde alarmer på landsplan. En undersøgelse for årene 1995 og 1996 vedrørende blinde alarmer i Kolding og Odense Kommuner viste, at 95% af samtlige alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg var blinde alarmer. Hverken Kommunernes Landsforening eller Beredskabsstyrelsen har kendskab til fordelingen mellem antallet af udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige anlæg og antallet af udrykninger til blinde alarmer fra anlæg, der ikke er lovpligtige. Det antages dog, at i hvert fald ikke under 2.500 udrykninger i 1998 blev foretaget til blinde alarmer fra lovpligtige ikke kommunale anlæg.

Gebyrets størrelse vil blive fastlagt af indenrigsministeren på baggrund af kommunernes gennemsnitsomkostninger i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Dette indebærer, at nogle kommuner vil blive overkompenseret, mens andre kommuner ikke vil blive kompenseret for hele udgiften.

Til nr. 8 og 9

Af lovens § 25 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, og at amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab. Planen skal i henhold til stk. 3 revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Tidligere har flere kommuner dog ikke overholdt kravet om udarbejdelse af beredskabsplaner.

Med bestemmelserne præciseres det derfor, at det er kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der har ansvaret for at udarbejde og revidere beredskabsplanerne, og at vedtagelsen af en beredskabsplan ikke kan overlades til beredskabskommissionen, et udvalg eller den kommunale eller amtskommunale administration.

Til nr. 10

Med forslaget præciseres, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal etableres brandvagt. Den gældende lovs § 35, stk. 3, har i enkelte tilfælde givet anledning til tvivl om anvendelsesområdet. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det derfor, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med gældende praksis har hjemmel til at bestemme, at der skal udsættes brandvagt ved afholdelse af f.eks. festivaler i det fri.

Det fastsættes endvidere, at en brandvagt har adgang til de enkelte arrangementer uden retskendelse. Der er tale om arrangementer, hvor brandvagtens opgave er at kontrollere, at de brandsikkerhedsmæssige forhold er i orden. Dette kontrolhensyn kan ikke opfyldes, såfremt brandvagten ikke har fri adgang til arrangementet. Der vil ikke i sådanne situationer være andre egnede, mindre indgribende muligheder.

I praksis bruges bestemmelsen særligt i forbindelse med lejlighedsvise arrangementer, men kan også anvendes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der i særlige situationer er behov for, at der etableres brandvagt i forbindelse med mere faste arrangementer. Som eksempel kan nævnes diskoteksarrangementer i forsamlingslokaler.

Til nr. 11

Formålet med bestemmelsens stk. 1 er at præcisere kommunalbestyrelsens generelle pligt til at foretage brandsyn af visse bygninger og virksomheder.

Vedrørende bestemmelsens stk. 3 bemærkes, at brandsyn foretages for at kontrollere, om de brandværnsforanstaltninger, der er krævet i lovgivningen, overholdes. Dette kontrolhensyn kan ikke opfyldes, såfremt brandsynet ikke kan foretages uden retskendelse.

For så vidt angår brandsyn af fredede bygninger, der tillige er private boliger, skal brandsyn af den private bolig dog anmeldes med passende varsel, hvilket allerede fremgår af den gældende bekendtgørelse om brandsyn. Ud over denne situation vil der ikke være andre egnede, mindre indgribende muligheder.

Til nr. 12

Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan foretage en systematiseret offentliggørelse af brandsynsresultater, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. En systematiseret offentliggørelse af resultaterne af gennemførte brandsyn i forsamlingslokaler m.v. vil kunne bidrage til, at de ansvarlige tillægger brandsikkerhedsmæssige spørgsmål yderligere vægt, og give brugerne mulighed for at gøre sig bekendt med lokalernes brandsikkerhedsmæssige standard.

Indenrigsministeriet vil i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af resultaterne af brandsyn, herunder om, at eventuel offentliggørelse af hensyn til brugerne skal ske umiddelbart efter, at brandsynet er foretaget. Offentliggørelsen kan omfatte navne på fysiske og juridiske personer, der har modtaget forbud/påbud om, at benyttelse af de pågældende lokaliteter ikke må ske eller om afhjælpning af mangler, der medfører brandfare. Offentliggørelsen kan endvidere omfatte navne på fysiske og juridiske personer, der har accepteret et bødeforlæg eller har modtaget en dom for overtrædelse af beredskabslovgivningen.

Offentliggørelse vil f.eks. kunne foregå ved udsendelse af en pressemeddelelse, men elektronisk offentliggørelse kan også anvendes. Hvis offentliggørelse sker elektronisk, f.eks. på kommunens hjemmeside, skal brandsynsresultaterne fjernes, når de forhold, der har givet anledning til påbud/forbud, er bragt i orden. Der vil endvidere blive fastsat en frist for, hvor lang tid en meddelelse om sanktioner må fremgå af elektroniske medier.

Til nr. 13

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at virksomheder, der i medfør af bestemmelsens stk. 1 i tilfælde af krise eller krig pålægges bedriftværn, opfylder forpligtelsen. Det kontrolhensyn, der ligger bag kommunalbestyrelsens tilsyn, vil forspildes, såfremt kommunalbestyrelsen ikke har adgang til virksomheden uden retskendelse.

Til nr. 14

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 15

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 16

Til § 54 a

Ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov (antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår, kulancemæssig godtgørelse, pensionsmæssig sikring af overenskomstansat personel m.v.) blev der i lov om forsvarets personel indsat bestemmelser, hvorefter kvinder kan antages til tjeneste på værnepligtslignende vilkår i forsvaret og derved omfattes af begrebet militært personel i lov om forsvarets personel. Hermed blev der tilvejebragt en ordning, hvorefter kvinder generelt kan antages til tjeneste i forsvaret og uddannes til at kunne indgå i forsvarets mobiliseringsstyrke.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kvinder ligeledes kan antages til tjeneste i det statslige redningsberedskab på værnepligtslignende vilkår. Der tilvejebringes hermed grundlag for en ordning, hvorefter også kvinder, der ønsker at gøre tjeneste i redningsberedskabet med henblik på i krise eller krig at kunne indgå i det statslige eller det kommunale redningsberedskabs mobiliseringsstyrke, får mulighed for at gennemgå det statslige redningsberedskabs uddannelser. Efter afskedigelse eller hjemsendelse har kvinder, der antages til tjeneste i det statslige redningsberedskab på værnepligtslignende vilkår, i lighed med deres mandlige kolleger pligt til at stå til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år.

Kvinder, der antages til tjeneste på værnepligtslignende vilkår, gennemgår en brandmandsuddannelse og eventuelt en udvidet uddannelse indeholdende bl.a. redningstjeneste. Uddannelsen kan åbne mulighed for en eventuel senere ansættelse som hel- eller deltidsbrandmand i de kommunale redningsberedskaber eller en videreuddannelse i det statslige redningsberedskab.

At kvinder kan gøre tjeneste i det statslige redningsberedskab på værnepligtslignende vilkår skaber tillige et bredere grundlag for rekruttering til holdlederuddannelsen og den kommende fælles lederuddannelse, således at de pågældende kan indgå på mellemleder- og lederniveau i det statslige redningsberedskab.

Til § 54 b

Kvindeligt personel i redningsberedskabet er ikke omfattet af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, idet loven kun gælder værnepligtige. Kvindeligt personel i mobiliseringsstyrken har dermed ikke samme muligheder som mandligt personel i redningsberedskabet for at kunne udtræde af mobiliseringsstyrken.

For at ligestille personellet mest muligt på dette område, foreslås det, at der tilvejebringes mulighed for, at indenrigsministeren kan fritage kvindeligt personel i redningsberedskabet, der er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet må anses for uforenelig med deres samvittighed, for denne tjeneste. Der tilvejebringes ikke noget retskrav på fritagelse. Afgørelse vil blive truffet på grundlag af en konkret vurdering efter tilsvarende kriterier som ved afgørelse om fritagelse efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde. Fritagelse medfører, at den pågældende udtræder af redningsberedskabets mobiliseringsstyrke. Fritagelsen vil ikke være forbundet med en pligt til at udføre andet statsarbejde.

Til nr. 17

FN har fremlagt et udkast til en tillægsprotokol til FN-konventionen om barnets rettigheder. Protokoludkastet indeholder et forbud mod såvel tvungen som frivillig rekruttering af personer under 18 år til væbnede styrker og indebærer en forpligtelse til at træffe foranstaltninger til, at personer under 18 år ikke deltager i stridigheder (hostilities).

Formålet hermed er bl.a. at beskytte børn mod de risici for fysisk og psykisk overlast, der kan følge af deltagelse i stridigheder.

På denne baggrund er det i forsvaret bestemt, at den laveste aldersgrænse for nyansættelse som konstabelelev og konstabel fremover er 18 år, og at værnepligtige først må indkaldes til den første samlede tjeneste i forsvaret efter det fyldte 18. år.

Den samme aldersgrænse gælder for værnepligtige, der indkaldes til tjeneste i redningsberedskabet.

Deltagelse i løsningen af redningsberedskabets opgaver, jf. beredskabslovens § 1, kan som udgangspunkt ikke direkte sidestilles med deltagelse i væbnede konflikter eller stridigheder, jf. protokoludkastet. Personer, der pålægges beredskabspligt, jf. beredskabslovens § 56, vil imidlertid under krise eller krig eller ved andre ekstraordinære forhold bl.a. skulle yde en omfattende redningsindsats og vil på samme måde som bevæbnet personel kunne blive udsat for alvorlige fysiske eller psykiske påvirkninger i forbindelse hermed. De hensyn, der ligger bag protokoludkastet, tilsiger, at den nedre grænse for at pålægge beredskabspligt hæves fra de nugældende 16 år til 18 år.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 16, hvorefter beredskabslovens §§ 52 - 54 og §§ 60 66 tilsvarende finder anvendelse på kvinder antaget til tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår.

Til § 3

Til nr. 1 - 3

Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 16, hvorefter beredskabslovens §§ 52 - 54 og §§ 60 - 66 tilsvarende finder anvendelse på kvinder antaget til tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

§ 9. Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen.

1. I § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politimesteren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med indenrigsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen.

»Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter §§ 34 - 37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. «

Stk. 3. Reglerne i § 11, stk. 1, § 20, stk. 1-3 og 5, § 21, § 22, § 28, § 29, stk. 1, 2 og 4, § 61, stk. 1 -5, og § 61 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer.

2. I § 9, stk. 3, ændres »§ 29, stk. 1, 2 og 4« til: »29, stk. 1, 2 og 5«.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2 og § 11, stk. 1, eller den fælles beredskabskommission, jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2, kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse. En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte alle medlemmer af beredskabskommissionen. Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer, der modtager tillægsvederlag efter § 16 a i den kommunale styrelseslov, og borgmestre og magistratsmedlemmer ikke modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning.

§ 9. Af ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i tiden mellem den 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Er feriedagenes antal under 18, skal hele ferien gives i sammenhæng i ferieperioden.

Stk. 2. Resterende feriedage skal også gives i sammenhæng, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvor hensynet til virksomhedens drift gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives i form af enkelte feriedage.

Stk. 3. For personer, der er beskæftiget i landbrug, skal mindst 12 feriedage gives i sammenhæng i ferieperioden. Af de øvrige feriedage skal mindst 3 gives samlet eller delt i tiden fra 2. maj-31. oktober. Såfremt der i kollektiv overenskomst er en bestemmelse herom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan de i 1. og 2. pkt. nævnte feriedage, i alt 15, gives i sammenhæng i tiden fra 2. maj-31. oktober. De øvrige feriedage kan lægges uden for ferieperioden, men således at mindst 9 feriedage gives i sammenhæng.

Stk. 4. Såfremt der i en kollektiv overenskomst er en bestemmelse derom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan den ferie, der efter stk. 1 skal gives i sammenhæng i ferieperioden, gives i sammenhæng uden for ferieperioden. Den kan under samme betingelser deles således, at mindst 12 dage gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden og de resterende dage ligeledes gives i sammenhæng i eller uden for ferieperioden.

Stk. 5. Under aftjening af værnepligt og under tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår kan den pågældende holde optjent ferie uden for ferieperioden, ligesom ferien kan deles.

2. I § 9, stk. 5, indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

§ 10 . To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab.

Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politimesteren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med indenrigsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission.

3. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »varetage de opgaver«: »vedrørende redningsberedskabet«.

4. I § 10, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.

»Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter §§ 34 - 37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. «

Stk. 3. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab.

§ 11. Kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kommunalbestyrelserne i Københavns Amt og Københavns Amtsråd skal samordne opgaver inden for redningsberedskabet. Opgaver, der ikke er omfattet af samordningen, skal varetages af kommunalbestyrelsen eller af en beredskabskommission, der er nedsat i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 2.

5. I § 11, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 9, stk. 2«: », eller § 10«.

Stk. 2. Samordningen efter stk. 1 skal godkendes af indenrigsministeren, som i tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelserne fastsætter samordningens indhold. De opgaver, der er omfattet af samordningen, varetages af en fælles beredskabskommission, hvis sammensætning fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan godkende, at Frederiksborg og Roskilde Amtsråd samt kommunalbestyrelser i Frederiksborg og Roskilde Amter tilslutter sig samordningen efter stk. 1.

§ 20. Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter udbetaling af tidligere optjent feriegodtgørelse kan ske, uden at ferie holdes, for så vidt angår personer, der på grund af aftjening af værnepligt, tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, sygdom, ophold i udlandet eller andre særlige forhold helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie.

3. I § 20 indsættes efter »i forsvaret«: »eller i det statslige redningsberedskab«.

§ 21. Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen ret til i fornødent omfang at skaffe sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne hindringer.

6. I § 21, stk. 1, indsættes efter »i forbindelse med indsatsen«: », jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse «.

Stk. 2. Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, hvis den tekniske leder af indsatsen på skadestedet finder det nødvendigt for at standse skadens udbredelse.

Stk. 3. Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand, erstattes skaden dog af kommunen.

7. Efter § 23 indsættes i kapitel 4

»§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Indenrigsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v.«

§ 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab.

8. I § 25, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.«

Stk. 2. Amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab.

9. I § 25, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Planen skal vedtages af amtsrådet i et møde.«

Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst een gang i hver kommunal valgperiode.

Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen.

§ 35. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal træffes foranstaltninger i det omfang, der fastsættes regler herom i medfør af § 33, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger og grundarealer,

1) hvor der er særlig brandfarlige forhold,

2) hvor der samles mange mennesker, eller

3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse,

skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal udsættes brandvagt ved benyttelse af forsamlingslokaler og lignende, og at arrangøren skal betale herfor.

10. § 35, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.«

§ 36. Indenrigsministeren fastsætter regler om brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag, herunder om pålæg om afhjælpning af eventuelle mangler.

11. § 36 affattes således

Ȥ 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren bestemme, at brandsyn for forsvarets etablissementer ordnes på særlig måde.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler.

Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde.«

12. Efter § 36 indsættes

»§ 36 a. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud, eller som pålægges sanktioner.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk.«

§ 37. Kommunalbestyrelsen kan efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig (bedriftværn). Udgifterne afholdes af den, der pålægges at træffe de nævnte foranstaltninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn.

13. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. «

§ 47. Teleselskaberne skal bistå ved alarmering af redningsberedskabet. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom efter forhandling med kommunikationsministeren.

14. I § 47, 2. pkt., ændres »kommunikationsministeren« til: »forskningsministeren«.

§ 53. Værnepligtige i det statslige regionale redningsberedskab er med hensyn til indkvartering, forplejning, beklædning, løn, fribefordring og lignende undergivet regler, som svarer til dem, der gælder for hærens værnepligtige.

15. I § 53, stk. 1, ændres »hærens« til: »forsvarets«.

Stk. 2. For øvrige værnepligtige i redningsberedskabet kan indenrigsministeren fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.

16. Efter § 54 indsættes

»Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår

§ 54 a. Reglerne i §§ 52 - 54 og §§ 60 - 66 finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår.

§ 54 b. Kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af indenrigsministeren fritages for tjeneste. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

17. § 56, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»§ 56. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet.«

§ 54 a. Reglerne i §§ 52 - 54 og §§ 60 - 66 finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår.

§ 54 b. Kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af indenrigsministeren fritages for tjeneste. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

§ 56. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra og med det år, i hvilket den pågældende fylder 16 år, til og med det år, i hvilket den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom, herunder hvilke myndigheder der kan pålægge beredskabspligt.

17. § 56, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»§ 56. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet.«

Stk. 2. Den, der skal møde ved forsvaret i tilfælde af krise eller krig, er ikke omfattet af stk. 1.

Fremsat den 26. januar 2000 af indenrigsministeren (Thorkild Simonsen)

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie

(Udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner, gebyr for udrykning til visse alarmer, antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår m.v.)